Indlægaf Chatsy » 16. maj 2016, 09:26
Min ævlende kollega er uforbederlig!
Hun har ellers lært at snakke mindre til mig efter vi havde et sammenstød, hvor hun mente, hun skulle bestemme, hvordan jeg skulle gøre mit arbejde og kom med mærkelige "trusler" for at banke mig på plads, men hvor det hele faldt til jorden, da jeg var mere end klar til at følge hendes "trusler" til dørs (bl.a. at blive uvenner med mig - ja tak! - og at så må jeg jo stå med arbejdsområdet HELT selv - JA TAK!!) - selvom hun med tiden nok har glemt, hvorfor hun ikke skulle belemre mig med hendes ævl og kævl, for hun er begyndt at snakke til mig om alt muligt ligegyldigt igen, selvom det betyder, at hun afbryder mit arbejde. Det stopper dog hurtigt, når jeg ikke kigger på hende og allernådigst svarer "hmm". Vi er flere, der er trætte af hendes snak, for hun afbryder også de andres arbejde for at snakke om ligegyldigheder eller om ting, som hun har fortalt os flere gange før, så det ender nok med en timeout med hende på et tidspunkt. Vi har haft APV, hvor flere har omtalt "for meget snak" og "for mange afbrydelser", så vi venter og ser, hvordan det bliver grebet an.
Men det slutter ikke der, næh nej. Hidtil er jeg den eneste, der har gjort det klart for hende, at jeg ikke gider hendes kaffeklubsagtige adfærd, jeg er på arbejde for at arbejde, ikke for at være hendes støttepædagog og selv dét har hun svært ved at finde ud af, når hun stadig har perioder, hvor hun opsøger mig. Nogen gange er det med faglige spørgsmål, men det ryger fløjten, når hun afbryder mig, når jeg er ved at svare for at give sit eget bud på, hvad svaret kunne være, hvor jeg så ender med at gå min vej. De andre viser sig fra deres flinke side og lader hende snakke, hvor de bagefter snakker indbyrdes om, hvor trætte de er af hende. Så indtil videre er jeg den "stride" fordi jeg ikke viser mig fra den flinke side længere, selvom jeg stadig kæmper med at melde klart ud, fordi jeg ofte er i tvivl om, hvornår det er rimeligt at bide fra mig, fordi jeg efterhånden er så irriteret på hende at selv hendes vejrtrækning giver mig fnidder. Når hun afbryder mig er det dog heldigvis en god undskyldning for at bede hende om at lade mig være. Til pauserne tager hun ofte ordet og der kan man jo ikke bede hende om at tie stille, så der søger jeg enhver mulighed for at komme for sent til pause eller helt undgå det, så jeg kan få fred, fordi jeg ikke gider høre hele hendes livshistorie for halvtredsenstyvende gang. Hænder det at andre prøver at fortælle om noget skal hun nok bryde ind for at fortælle om noget lignende, som hun har oplevet - eller kender nogen, som kender nogen, der har oplevet noget tilnærmelsesvist tilsvarende.
Fordi hun ikke kan få så meget kontakt til mig via snak, har hun besluttet sig for at fratage mig muligheden for selv at kunne sige noget til de andre. Vi har lidt kørende med, at hvis vi gør et pokkers godt salg eller har haft en rigtig god kundeoplevelse så fortæller vi det til resten ved næstkommende mulighed for at dele oplevelsen. Jeg har især haft mange gode ekspeditioner på det seneste men muligheden for at dele disse med de andre blev ødelagt, da de andre kollegaer fortalte mig, idet jeg var ved at fortælle, at "det har [ævlende kollega] allerede fortalt". Fedt?!
Jeg tror ikke, at kollegaen gør det af trods eller for at "give igen", men hun har simpelthen sådan et desperat behov for at gøre sig selv interessant, at det er ligegyldigt om det så er om sig selv eller andre, bare hun får lov til at snakke. Hold nu kæft, hvor er hun belastende.
[/luft]
0
købte kun ind til to ting; Nachos og tunmousse, og jeg åd mine Nachos i går.
