A 7 skrev:ManicNinja skrev:
Bliver nysgerrig efter at høre fra "den anden side" Havde I bare været på en enkelt date eller? Og hvad skrev du? (Hvis du har lyst at indvie os andre i det).
Ja.
Jeg skrev bare noget i retning af at jeg ikke havde følelsen af at det kunne føre til noget, og derfor ikke syntes, vi skulle ses igen.
Jeg havde været nødt til at udsætte både første og den næste date, pga. forskellige ting. Det troede hun så bagefter at jeg havde løjet om.
Hm. Så I sås to gange, så sagde du fra - og så blev hun sur og så dig efterfølgende som utroværdig og tillagde dig diverse motiver? Nja ... Måske kunne jeg godt have tænkt lidt af det samme selv. Men jeg ville aldrig have ladet mig mærke med det. Slet ikke efter blot to dates. Ville inderst inde godt vide, at den mistro var lidt meningsløs. Altså, langt hen ad vejen er man jo nødt til at tro på, hvad folk fortæller én. Ellers kan man sgu lige så godt blive hjemme, du ved ...
I den slags situationer er det efter min bedste overbevisning egentlig ikke den, der afslutter, som folk bliver vrede på. Det møgfald, man får, er reelt deres sårede skideballe til dem selv: "Hvorfor var jeg så dum? Hvorfor så jeg ikke dette komme?"
Logisk set må du i hendes øjne derfor også allerede have vidst, du ikke ville mere, da du udsatte datesne. Ellers er der jo ingen "rationel grund" til at blive så arrig på dig. For nogle er det bare rarest at holde fast i, at den slags kan og skal forudses, sådan at de kan lære af det til næste gang de møder sådan en "stodder" Sagen er bare, at tit har modparten netop ikke gået rundt og vidst, at følelserne ikke rakte. Tit er det umuligt at vide. Og tit kan erfaringer ikke bruges til noget som helst, selv om det kan virke smerteligt meningsløst.
Det hele kan tit blive lidt nemmere, hvis man kan lade være med at bebrejde sig selv og modparten. Men indrømmet, det kan være svært.