Være forelsket i en man ikke tænder på?

[Lucca]

Har I oplevet det? At være glad for en potentiel partner, måske endda forelsket, men uden at I tændte på vedkommende? Og hvad gør man så lige?

Jeg har været på date med en fyr der umiddelbart virker rigtig sød, skøn og vi har tilmed god kemi Men hans "type"/udseende er ikke rigtig mig Det lyder måske som et luksusproblem, især fordi han jo ikke kan gøre for det eller ændre det. Og jeg er selvfølgelig heller ikke interesseret i at han skal ændre sig.

Jeg synes som sagt han er skøn og han giver mig sommerfugle i maven, men jeg kan slet ikke forestille mig at skulle kysse med ham.

Vi har kun mødt hinanden én gang indtil videre, så det kan jo være det kommer, men jeg kunne godt tænke mig at høre jeres erfaringer. Både de gode og de mindre gode

[Chachacha]

Er det noget specifikt ved ham, der tænder dig af eller er det bare, at han typemæssigt placerer sig uden for det, du ellers går efter?

[Lucca]

Er det noget specifikt ved ham, der tænder dig af eller er det bare, at han typemæssigt placerer sig uden for det, du ellers går efter?

Jeg synes ikke jeg som sådan går efter nogle bestemte typer, nok nærmere udenom bestemte, men han rammer ikke rigtig i den "kategori".

Det er nok mest det at jeg synes han er for tynd og "ranglet" Ikke at han er et skelet eller stankelbenstynd, men jeg kan godt lide fyre med lidt fedt/fylde på kroppen. Han er ganske normalvægtig, men vi har vel alle vores præferencer .. Det hænger måske sammen med at jeg selv er overvægtig, så jeg kan godt lide at fyren selv har noget at stå "imod med" så jeg ikke maser ham fx
Derved ikke sagt at han skal være lige så tyk som mig.

[Aima]

For mig hænger sommerfugle i maven-tingen 100% sammen med lysten til at kysse/knalde. Jeg fungerer ret sort/hvidt på det område, og hvis ikke jeg tænder seksuelt så sker den der forelskelse simpelthen bare ikke.

Jeg har mødt mænd i mit liv som jeg syntes var skønne, spændende, søde og alt muligt andet nice, men hvor 'dét der' bare ikke var der, og der blev derfor aldrig potentiale til andet end venskab, men folk fungerer jo ret forskelligt, så hvis du selv er i tvivl, tænker jeg bare du skal tage det stille og roligt og se hvad der sker

[Lucca]

Hvad er der med folk og at overveje alt?

Kys ham! Måske kysser han så godt, at du glemmer alt det andet? Måske kysser han så dårligt, at du helt mister interessen? Du kan i hvert fald ikke tænke dig til, om du kan tænde på ham

Nej, det er måske rigtigt nok.

Vi har jo trods alt også kun mødt hinanden én gang.

[Lucca]

For mig hænger sommerfugle i maven-tingen 100% sammen med lysten til at kysse/knalde. Jeg fungerer ret sort/hvidt på det område, og hvis ikke jeg tænder seksuelt så sker den der forelskelse simpelthen bare ikke.

Jeg har mødt mænd i mit liv som jeg syntes var skønne, spændende, søde og alt muligt andet nice, men hvor 'dét der' bare ikke var der, og der blev derfor aldrig potentiale til andet end venskab, men folk fungerer jo ret forskelligt, så hvis du selv er i tvivl, tænker jeg bare du skal tage det stille og roligt og se hvad der sker

Sådan plejer det også at være for mig. At jeg skal være forelsket/tænde på personen for at kunne være sammen med ham.

[kidkomb]

Første gang jeg så min kæreste spurgte jeg om han var bøsse.
Hans skæg var så fimset og George Michael agtigt (og alle andre mænd på kontoret var homo på det tidspunkt)
Han er rødhåret (det har aldrig gjort noget for mig) og han er grim. Jeg synes vitterligt han er grim.
Men hans krop (far-krop) er nice, så der er da noget godt ved ham
Så eh, det kan lade sig gøre.
Men han er så varm og omsorgsfuld og samvittighedsfuld og tillidsvækkende og sjov og klog og har et hyggeligt grin og en rar stemme.
Jeg kigger jo ikke objektivt på ham mere, det er jo subjektivt nu, men jeg tændte på ham da jeg lærte ham at kende og blev smålun på ham.
Jeg synes jo han er den dejligste mand i verden.

[Viskelæder]

Jeg har en bekendt, som jeg personlighedsmæssigt så godt ku', og jeg kan få helt sommerfugle i maven ved tanken om at skulle se ham. Men jeg tænder slet slet ikke på ham udseendesmæssigt. Han er sådan en, der bare ikke tager sig af sig selv i fht. at arbejde med det, han har. Han er overvægtig, grimt tøj, lavt selvværd osv.. Og derfor kan jeg aldrig se mig selv kysse ham eller røre ham.

[Animi]

Da jeg mødte min ekskæreste første gang, synes jeg ikke at han var speciel pæn. Han var bestemt heller ikke grim, men jeg syntes at han var sådan lidt meh. Jeg var faktisk i tvivl om hvorvidt jeg gad tage på date med ham, fordi jeg også tænkte at man da skal føle sig tiltrukket af en persons udseende, for at det skal blive til noget.

Der gik dog ikke særlig lang tid, så var jeg faldet for ham og syntes at han var den lækreste i verden. Så giv ham fyren en chance, når du kun har mødt ham en gang, kan der sagtens nå at ske meget Og bare kys ham for søren, tænk hvis I har skide god kemi der og hele tankegangen omkring hans udseende forsvinder

[Grissebassen]

Jeg tror jeg kendte min eks i et halvt år, før jeg fik lyst til at kysse ham. Han tiltalte mig personlighedsmæssigt med det samme. Men jeg så ham kun som ven og var slet ikke tiltrukket af ham. Et halvt år efter sad jeg pludselig og tog mig selv i at glæde mig lidt for meget til vores aftale samme aften og tænkte, at jeg blev nødt til at kysse ham.

Efter min eks blev jeg voldsomt forelsket i en mand, jeg havde kendt i mange år og virkelig ikke var tiltrukket af. Jeg var meget i tvivl om han var bøsse i starten, og kan huske jeg undrede mig over, hvordan det mon lykkedes ham at score. En aften drak vi os fulde sammen og to ud og danse, og kyssede så pludselig. Jeg var vanvittigt forelsket og enormt tiltrukket af ham i årevis efter det, og de gange vi har kysset efter den første aften, har det været fuldstændig magisk.

For mig personligt hænger fysisk tiltrækning og forelskelse sammen. Det er kun ekstremt sjældent jeg har oplevet, at det ene har eksisteret uden det andet. Og personlighed og en vis form for tryghed er altafgørende for begge dele. Så for mig ville et enkelt møde slet ikke være nok til at opbygge et ordentligt grundlag for fysisk tiltrækning. Der er jo ingen regler for, hvornår tiltrækning og sommerfugle (forelskelse) opstår i forhold til hinanden, men jeg tror det er meget sjældent forelskelse ikke, på et eller andet tidspunkt, medfører fysisk tiltrækning.

[Elvispop]

Det kan sagtens føre til noget.
For mit vedkommende 10 års samliv,,og 2 dejlige børn.

[Hurrze]

Jeg har det sådan at jeg godt kan lære at tænde på en pga hans personlighed, selvfølgelig medmindre han er virkelig grim. Hvis hans personlighed tiltaler mig og jeg bliver forelsket i ham, så bliver han typisk også mere tiltalende for mig fysisk også. Kan nu også sagtens tænde på nogen kun rent fysisk uden følelser først. Handler meget om hvordan han er som person og hvordan han ser ud hvad der lige spiller ind først. Nu er jeg heller ikke kræsen når det gælder det fysiske, og kan sagtens tænde på mange forskellige typer. Om jeg så synes han er disideret lækker er noget andet, men kan sagtens tænde på en uden at jeg synes han ligefrem er lækker, bare han ikke er grim. Har da også været sammen med nogle der ikke var de pæneste, men vil aldrig betegne dem som de grimmeste. Har også været sammen med nogle der så godt ud. Alt i alt falder jeg for personlighed, og er kun sjældet jeg ikke kan tænde fysisk på personen.. Har desuden aldrig oplevet at være forelsket uden at kunne tænde på personen. Tror ikke jeg ville kunne blive forelsket i en jeg synes var grim, måske en der ikke var flot, men synes stadig der er betydelig forskel på ikke at være flot og så til at være grim

[Zombie]

For mig går den manglende tiltrækning væk, hvis vi knalder og det er godt. Så har jeg nemlig ting han gør ved mig at tænde på, fremfor hans udseende alene.
Men det er også sjældent at jeg decideret tænder på et udseende, jeg er bare ikke særlig visuel på den måde. Det er mere noget med billeder i mit hoved.

[Q-beben]

Jeg skal både tænde på deres personlighed og deres "fysik", ellers dur det ikke for mig...

Min eks-kæreste er den dejligste mand, - han er så intelligent, morsom, omsorgsfuld, god i sengen, kysser godt, empatisk osv. Men han er overvægtig. I starten tænkte jeg, at det dur slet ikke, for jeg tænder seksuelt på slanke og veltrænede mænd.

Men han var bare så dejlig en personlighed, at det fysiske kom i baggrunden. Det duede dog ikke i længden. Jeg prøvede flere gange at få ham med på, at vi begge to skulle tabe os og dyrke noget motion sammen. Men han havde altid været overvægtig hele sit liv og havde ikke noget behov for at tabe sig. Til sidst mistede jeg simpelthen lysten til sex med ham Jeg er meget visuel - elsker at kigge på det fysiske

Det ville være det samme, hvis det var omvendt. Altså hvis det fysiske tændte mig - men ikke personligheden.

[Sangius]

For mig kommer det altid senere. Jeg ville give det en chance