Ubiquitous skrev:...Men de andre republikanske kandidater var jo dybt uduelige, så det er jo ikke så mærkeligt. Det republikanske parti har så store problemer med at håndtere Trump, fordi han ligeud siger de ting, som de i årevis har forsøgt at antyde. Demokraterne har derimod rent faktisk styret landet, mens republikanerne har siddet i et hjørne og ikke lavet andet end at skyde skylden på Barack HUSSEIN Obama.
Det er sjovt, du nævner den problematik, for det er jo i meget høj grad Trumps agenda. Hele den sag med Obamas fødested, det var faktisk ham, han sendte en "delegation" til Hawaii for at "finde præsidentens fødselscertifikat". Det lykkedes "selvfølgelig" ikke, men det tvang Obama til at fremlægge bevis for, at han var født i USA, da hans ansatte fandt ud af, at det var en stor del af befolkningen (jeg mener, tallet på sit højeste var omkring 35 %) var i tvivl om hans fødested. Da det bevis så var fremlagt, begyndte Trump på historien om hans navn, som også har fundet genlyd i store dele af befolkningen.
Jeg ser også amerikanerne som meget åbne på det personlige plan, men også en befolkning, som virkelig ønsker, hvad Trump lover i sit kernebudskab: Make America Great Again. Så kan det godt være, at de ikke er enige i den konkrete politik, men så igen: Hvem ved egentlig, hvad den konkrete politik er? Manden kan mene tre forskellige ting om den samme sag inden for samme dag. Hvad vælgerne hører, er, om han på ét eller andet tidspunkt siger det, de også mener. Derefter har man tendens til at bortforklare det dårlige.
Derudover tror jeg, vi i Europa undervurderer,
hvor upopulær Clinton er. Vi har en tendens til at huske hendes mands præsidentperiode som en rig tid, hendes styrke i forbindelse med mandens utroskab, og hendes rolle som senator og udenrigsminister. Set udefra, og med europæisk-socialistisk-demokratiske briller, er Clinton langt foran på alle parametre. Det er hun bare ikke i amerikanernes øjne.