Vi der venter på storken!

[Lull]

Tillykke JoyNips

[Lull]

Det slår mig lige at det er i morgen jeg skal teste
På trods af at tiden i sidste uge var gik så dræbende langsommeligt, er den i denne uge næsten fløjet afsted.
Min chef har booket et møde jeg skal med til i morgen tidlig, på trods af at jeg havde advaret om mulig afspadsering
Så der bliver ikke nogen fridag til at fordøje resultatet.
Har aftalt med D1 + D2 at vi tager ud og spiser i morgen aften, så vi lige kan fordøje resultatet sammen.

Men jeg tænker om der er en mulighed for falsk negativ, selvom den tages på dag 4+0, når min cyklus normalt er på 32 dage?
Kunne ikke dy mig og testede mandag eftermiddag (3+3) og den var, uden skyggen af tvivl, negativ.

Mit indre tankekaos føles nogenlunde sådan her i dag:

[Majer]

[quote="Æble
Æv Majer

Vil først lige advare mod at hive test op af skraldespanden. Den kan godt blive positiv efter en dag selvom man ikke er gravid. Been there done that

Men måske skal du bare lade dig selv gå test amok? Acceptere at det har du behov for, velvidende at det ikke gør dig mere gravid at teste. Jeg testede også sygt meget i starten, men så begyndte jeg at "charte" selvom jeg egentlig synes det grænser lidt til at gøre det til et projekt. Indtil en veninde sagde til mig at jeg da bare skulle give los. Hvis det kan distrahere lidt at gøre nogle ting, fx teste, så skal man måske bare lade sig selv gøre det.

Med mindre du ikke kan komme ud over at det er mega deprimerende at se en negativ test. Så skal du måske bare ikke have teste i huset før du er gået over tid.

Hvorfor tror du ikke i kan få nr to? De fleste kan jo få børn. Og de fleste der allerede har børn kan også få børn. Og i har fået en på trods af dårlig sædkvalitet. Så der er ikke noget der indikerer at i ikke skulle kunne få nr to Kender dog godt følelsen, for har selv frygten i mig for at vi ikke kan få flere.[/quote]

Jeg har heldigvis aldrig oplevet at den bliver positiv efter tid uden jeg var gravid. Jeg gør det nok lidt fordi testen blev positiv lææææænge efter tid sidste gang og der var den god nok

Det er jo egentlig rigtig nok at der ikke sker noget ved at teste løs, udover skuffelsen ved at se en negativ test. Men egentlig bekræfter den jo bare hvad jeg allerede ved. Føler nok lidt at hvis jeg ikke gør det, så vil jeg gå og overbevise mig selv om at jeg faktisk er gravid og dermed frygter jeg, at blive endnu mere skuffet når mens kommer. Hvis jeg hele tiden tester, så føler jeg mig mere forberedt

Vi fik jo bare så dårlige ods fra start og alligevel endte vi med to graviditet og et barn, som jo er et helt mirakel. Jeg tror ikke på at man kan være så heldig to gange. Og vi er jo enige om at vi ikke vil i behandling hvis vi ikke kan selv igen. Jeg TØR nok ikke tro på det, for det bliver så svært at skulle indse hvis det aldrig bliver til nr. to.
Kan godt se at jeg har anlagt en pessimistisk tankegang til det hele, men det er for at beskytte mig selv.

Oveni så var sidste graviditet fyldt med bekymringer - først en blodansamling i livmoderen, så dårlig risikovurdering til nakkefoldscanning og dernæst moderkagebiopsi

Så jeg tør bare ikke tro på noget som helst før jeg står med en baby i armene

[Majer]

Tillykke Joynips

[Majer]

Jeg er simpelthen så træt af mig selv

Har testet hver dag siden 3+0 og står med en negativ test hver gang. Er 3+5 i dag. Hver aften lovet jeg mig selv ikke at teste næste morgen og alligevel springer jeg ud af sengen og henter et glas, så snart uret ringer. Tilmed fiser jeg hjem efter arbejde og hiver testen op af skraldespanden for at se om der skulle være udviklet en magisk streg i løbet af dagen

Føler mig overhoved ikke gravid og med tanke på at det er første cyklus vi prøver + min kærestes ringe sædkvalitet, så er chancen så forsvindende lille, at det er ren tortur at teste hele tiden Første gang jeg var gravid testede jeg første gang 4+0 og der var den ultra svagt positiv. Endte jo også i MA. Anden gang testede jeg allerede omkring 3+4 og der var den positiv men dog ret svagt. Da jeg ramte 4+0 var den bragende positiv. jeg var også svimmel når jeg rejste mig op i dagene op til testdag.

Jeg VED den ikke er der, og alligevel gør jeg det her mod mig selv. Prøver egentlig samtidig at forberede mig på at vi aldrig får nr. 2, men tanken gør for ondt. Vi har givet os selv et år og hvis jeg ikke er gravid inden da, så bliver der bare ingen lillebror- eller søster.

Nå, en lille klagesang fra mig - har sgu lyst til at skylle mig selv ud i toilettet ind i mellem

Æv Majer

Vil først lige advare mod at hive test op af skraldespanden. Den kan godt blive positiv efter en dag selvom man ikke er gravid. Been there done that

Men måske skal du bare lade dig selv gå test amok? Acceptere at det har du behov for, velvidende at det ikke gør dig mere gravid at teste. Jeg testede også sygt meget i starten, men så begyndte jeg at "charte" selvom jeg egentlig synes det grænser lidt til at gøre det til et projekt. Indtil en veninde sagde til mig at jeg da bare skulle give los. Hvis det kan distrahere lidt at gøre nogle ting, fx teste, så skal man måske bare lade sig selv gøre det.

Med mindre du ikke kan komme ud over at det er mega deprimerende at se en negativ test. Så skal du måske bare ikke have teste i huset før du er gået over tid.

Hvorfor tror du ikke i kan få nr to? De fleste kan jo få børn. Og de fleste der allerede har børn kan også få børn. Og i har fået en på trods af dårlig sædkvalitet. Så der er ikke noget der indikerer at i ikke skulle kunne få nr to Kender dog godt følelsen, for har selv frygten i mig for at vi ikke kan få flere.

Jeg har heldigvis aldrig oplevet at den bliver positiv efter tid uden jeg var gravid. Jeg gør det nok lidt fordi testen blev positiv lææææænge efter tid sidste gang og der var den god nok

Det er jo egentlig rigtig nok at der ikke sker noget ved at teste løs, udover skuffelsen ved at se en negativ test. Men egentlig bekræfter den jo bare hvad jeg allerede ved. Føler nok lidt at hvis jeg ikke gør det, så vil jeg gå og overbevise mig selv om at jeg faktisk er gravid og dermed frygter jeg, at blive endnu mere skuffet når mens kommer. Hvis jeg hele tiden tester, så føler jeg mig mere forberedt

Vi fik jo bare så dårlige ods fra start og alligevel endte vi med to graviditet og et barn, som jo er et helt mirakel. Jeg tror ikke på at man kan være så heldig to gange. Og vi er jo enige om at vi ikke vil i behandling hvis vi ikke kan selv igen. Jeg TØR nok ikke tro på det, for det bliver så svært at skulle indse hvis det aldrig bliver til nr. to.
Kan godt se at jeg har anlagt en pessimistisk tankegang til det hele, men det er for at beskytte mig selv.

Oveni så var sidste graviditet fyldt med bekymringer - først en blodansamling i livmoderen, så dårlig risikovurdering til nakkefoldscanning og dernæst moderkagebiopsi

Så jeg tør bare ikke tro på noget som helst før jeg står med en baby i armene

[Majer]

Tillykke JoyNips

[Majer]

Det slår mig lige at det er i morgen jeg skal teste
På trods af at tiden i sidste uge var gik så dræbende langsommeligt, er den i denne uge næsten fløjet afsted.
Min chef har booket et møde jeg skal med til i morgen tidlig, på trods af at jeg havde advaret om mulig afspadsering
Så der bliver ikke nogen fridag til at fordøje resultatet.
Har aftalt med D1 + D2 at vi tager ud og spiser i morgen aften, så vi lige kan fordøje resultatet sammen.

Men jeg tænker om der er en mulighed for falsk negativ, selvom den tages på dag 4+0, når min cyklus normalt er på 32 dage?
Kunne ikke dy mig og testede mandag eftermiddag (3+3) og den var, uden skyggen af tvivl, negativ.

Mit indre tankekaos føles nogenlunde sådan her i dag:

Hvis din æl er faldet sent, så kan der ved reelt godt komme en negativ test 4+0. Jeg har i hvert fald forstået det sådan at man kan teste 14 dg efter æl. Så hvis din cyklus er 32 dg pga. sen æl, så bør en test vel også vise positiv senere

Krydser fingre for at den er der

[Lull]

Det slår mig lige at det er i morgen jeg skal teste
På trods af at tiden i sidste uge var gik så dræbende langsommeligt, er den i denne uge næsten fløjet afsted.
Min chef har booket et møde jeg skal med til i morgen tidlig, på trods af at jeg havde advaret om mulig afspadsering
Så der bliver ikke nogen fridag til at fordøje resultatet.
Har aftalt med D1 + D2 at vi tager ud og spiser i morgen aften, så vi lige kan fordøje resultatet sammen.

Men jeg tænker om der er en mulighed for falsk negativ, selvom den tages på dag 4+0, når min cyklus normalt er på 32 dage?
Kunne ikke dy mig og testede mandag eftermiddag (3+3) og den var, uden skyggen af tvivl, negativ.

Mit indre tankekaos føles nogenlunde sådan her i dag:

Hvis din æl er faldet sent, så kan der ved reelt godt komme en negativ test 4+0. Jeg har i hvert fald forstået det sådan at man kan teste 14 dg efter æl. Så hvis din cyklus er 32 dg pga. sen æl, så bør en test vel også vise positiv senere

Krydser fingre for at den er der

Jeg tror ÆL er faldet i forbindelse med insemination, da jeg tog en Æl-sprøjte 2 dage inden.
Har faktisk ikke taget nogen ÆL-test denne måned..

[MyGirl]

Åhhhh Lull! Jeg krydser aaaaalt

Denne uge er også gået ret hurtigt for mig, men tror mest, det er fordi, jeg allerede har affundet mig med en negativ test Gud, hvor jeg håber, den er der for jer!

[MyGirl]

Jeg er simpelthen så træt af mig selv

Har testet hver dag siden 3+0 og står med en negativ test hver gang. Er 3+5 i dag. Hver aften lovet jeg mig selv ikke at teste næste morgen og alligevel springer jeg ud af sengen og henter et glas, så snart uret ringer. Tilmed fiser jeg hjem efter arbejde og hiver testen op af skraldespanden for at se om der skulle være udviklet en magisk streg i løbet af dagen

Føler mig overhoved ikke gravid og med tanke på at det er første cyklus vi prøver + min kærestes ringe sædkvalitet, så er chancen så forsvindende lille, at det er ren tortur at teste hele tiden Første gang jeg var gravid testede jeg første gang 4+0 og der var den ultra svagt positiv. Endte jo også i MA. Anden gang testede jeg allerede omkring 3+4 og der var den positiv men dog ret svagt. Da jeg ramte 4+0 var den bragende positiv. jeg var også svimmel når jeg rejste mig op i dagene op til testdag.

Jeg VED den ikke er der, og alligevel gør jeg det her mod mig selv. Prøver egentlig samtidig at forberede mig på at vi aldrig får nr. 2, men tanken gør for ondt. Vi har givet os selv et år og hvis jeg ikke er gravid inden da, så bliver der bare ingen lillebror- eller søster.

Nå, en lille klagesang fra mig - har sgu lyst til at skylle mig selv ud i toilettet ind i mellem

Hvis du finder ro i at teste, så giv da gas i en periode (Forhåbentlig bliver det slet ikke nødvendigt, fordi du lynhurtigt bliver gravid, men uanset). Som Æblet også skriver, er der jo intet forgjort i det (kun at det kan blive en halvdyr vane )

Til gengæld håber jeg, at det lykkes dig at slippe "tanken om, at I aldrig får nummer to". Tænker, det bliver et ulideligt langt år for dig, hvis den tanke allerede spøger nu (hvis I er så uheldige, at det tager lidt tid).. Hvorfor er det, I har aftalt "kun" at give det et år, om man må spørge?

Men altså - første cyklus er jo bare spundet ind i sindssyge forhåbninger og forventninger osv. og sikkert også de næste med - forhåbentlig er det overstået for jer hurtigt, men ellers må du jo derfra se, om ikke der med tiden falder lidt ro på.

Jeg købte 18 g-tests eller sådan noget for 3 måneder siden (da jeg indså, at det her projekt ikke var hurtigt overstået) og jeg har ikke taget en eneste af dem endnu, så min testtrang er i hvert fald svundet betydeligt.

[Howitz]

Undskyld, at jeg har været så fraværende. Jeg gik bare helt død i alt, hvad der hedder baby efter, at vi blev henvist til fertilitetsbehandling

Vi har endelig fået en tid til første samtale 28. august, hvad sker der for, at vi så har ventet over 4 måneder, fra vi blev henvist?! Vi har valgt at rykke over til en privatklinik, som aldrig holder lukket, så vi forhåbentlig snart kan komme igang. Er der nogen herinde der kender til hvad processen er, når man skal rykke henvisning fra det offentlige til det private?

Det er godt nok en ensom verden at skulle i fertilitetsbehandling

Lige mega meget ego indlæg fra mig Skal nok vende tilbage! Desuden har vi prøvet ca. alle de ting i har snakket om. Pre-seed og et HAV af kosttilskud.

Jeg får min computer hjem idag, den har været til rep siden februar, og det er jo et helved at skrive på debatten på mobilen

[Majer]

Jeg er simpelthen så træt af mig selv

Har testet hver dag siden 3+0 og står med en negativ test hver gang. Er 3+5 i dag. Hver aften lovet jeg mig selv ikke at teste næste morgen og alligevel springer jeg ud af sengen og henter et glas, så snart uret ringer. Tilmed fiser jeg hjem efter arbejde og hiver testen op af skraldespanden for at se om der skulle være udviklet en magisk streg i løbet af dagen

Føler mig overhoved ikke gravid og med tanke på at det er første cyklus vi prøver + min kærestes ringe sædkvalitet, så er chancen så forsvindende lille, at det er ren tortur at teste hele tiden Første gang jeg var gravid testede jeg første gang 4+0 og der var den ultra svagt positiv. Endte jo også i MA. Anden gang testede jeg allerede omkring 3+4 og der var den positiv men dog ret svagt. Da jeg ramte 4+0 var den bragende positiv. jeg var også svimmel når jeg rejste mig op i dagene op til testdag.

Jeg VED den ikke er der, og alligevel gør jeg det her mod mig selv. Prøver egentlig samtidig at forberede mig på at vi aldrig får nr. 2, men tanken gør for ondt. Vi har givet os selv et år og hvis jeg ikke er gravid inden da, så bliver der bare ingen lillebror- eller søster.

Nå, en lille klagesang fra mig - har sgu lyst til at skylle mig selv ud i toilettet ind i mellem

Hvis du finder ro i at teste, så giv da gas i en periode (Forhåbentlig bliver det slet ikke nødvendigt, fordi du lynhurtigt bliver gravid, men uanset). Som Æblet også skriver, er der jo intet forgjort i det (kun at det kan blive en halvdyr vane )

Til gengæld håber jeg, at det lykkes dig at slippe "tanken om, at I aldrig får nummer to". Tænker, det bliver et ulideligt langt år for dig, hvis den tanke allerede spøger nu (hvis I er så uheldige, at det tager lidt tid).. Hvorfor er det, I har aftalt "kun" at give det et år, om man må spørge?

Men altså - første cyklus er jo bare spundet ind i sindssyge forhåbninger og forventninger osv. og sikkert også de næste med - forhåbentlig er det overstået for jer hurtigt, men ellers må du jo derfra se, om ikke der med tiden falder lidt ro på.

Jeg købte 18 g-tests eller sådan noget for 3 måneder siden (da jeg indså, at det her projekt ikke var hurtigt overstået) og jeg har ikke taget en eneste af dem endnu, så min testtrang er i hvert fald svundet betydeligt.

Min kæreste bliver 39 i næste uge og han har fra start sagt at skal vi have en til, så skal jeg være gravid inden han bliver 40 år, for ellers bliver han for gammel. Og det er jeg sådan set enig i. Jeg bliver selv 35 til oktober og synes heller ikke jeg vil være meget ældre.

jeg købte en pakke med en masse æl tests og 20 g-test, så de ligger bare der i skuffen og skriger til mig. Håber det stilner lidt af undervejs og hvis der ikke er gevinst her i første cyklus, så SKAL jeg finde en måde at håndtere det på, for ellers bliver jeg skør

Jeg er ret dårlig til at håndtere uforudsigelighed, om end det er blevet bedre efter vores søn kom til verden. Jeg har det bedst hvis jeg kan planlægge og kontrollere tingene lidt og hvis der er noget man slet ikke kan kontrollere, så er det baby-making. Men det er en kæmpe udfordring for mig at slippe det og lade naturen gå sin gang

[godtnavn]

Det slår mig lige at det er i morgen jeg skal teste
På trods af at tiden i sidste uge var gik så dræbende langsommeligt, er den i denne uge næsten fløjet afsted.
Min chef har booket et møde jeg skal med til i morgen tidlig, på trods af at jeg havde advaret om mulig afspadsering
Så der bliver ikke nogen fridag til at fordøje resultatet.
Har aftalt med D1 + D2 at vi tager ud og spiser i morgen aften, så vi lige kan fordøje resultatet sammen.

Men jeg tænker om der er en mulighed for falsk negativ, selvom den tages på dag 4+0, når min cyklus normalt er på 32 dage?
Kunne ikke dy mig og testede mandag eftermiddag (3+3) og den var, uden skyggen af tvivl, negativ.

Mit indre tankekaos føles nogenlunde sådan her i dag:

Altså den bør være positiv 4+0, man skal jo tælle fra ægløsning og kalde det 2+0. Så har man en cyklus på f.eks. 35 dage er det ikke det samme som man er 5+0 den dag mens burde komme, for har ægløsning været der to uger tidligere er man kun 4+0. Du har det jo "nemmere" i og med du ved hvornår I prøvede, og 2 uger efter den dag bør du kunne teste positivt

[godtnavn]

I øvrigt har jeg flere gange oplevet en negativ test blev positiv over tid, uden at jeg var gravid vel og mærke, så det vil jeg også sige er dumt

Og det der med alder prøver jeg lidt at ignorere, min alder er ganske fin, men min kæreste er en del ældre end mig og bliver altså 38-39 år før vi får den første, så han kommer godt op i 40'erne før vi får den sidste, det synes jeg er lidt ærgeligt, men omvendt skal det ikke stoppe os fra at få børn.

[MyGirl]

Min kæreste bliver 39 i næste uge og han har fra start sagt at skal vi have en til, så skal jeg være gravid inden han bliver 40 år, for ellers bliver han for gammel. Og det er jeg sådan set enig i. Jeg bliver selv 35 til oktober og synes heller ikke jeg vil være meget ældre.

jeg købte en pakke med en masse æl tests og 20 g-test, så de ligger bare der i skuffen og skriger til mig. Håber det stilner lidt af undervejs og hvis der ikke er gevinst her i første cyklus, så SKAL jeg finde en måde at håndtere det på, for ellers bliver jeg skør

Jeg er ret dårlig til at håndtere uforudsigelighed, om end det er blevet bedre efter vores søn kom til verden. Jeg har det bedst hvis jeg kan planlægge og kontrollere tingene lidt og hvis der er noget man slet ikke kan kontrollere, så er det baby-making. Men det er en kæmpe udfordring for mig at slippe det og lade naturen gå sin gang

Vi havde egentlig oprindeligt også en idé om, at hvis vi skulle have barn/børn, så skulle det være før min kæreste blev 40. Det fylder han så om et halvt års tid, så vi kom for sent i gang i forhold til hvor lang tid det tager.. (Den må jeg nok tage på min kappe- det tog mig noget tid både mentalt og karrieremæssigt, før jeg følte mig klar.) Men kan skam godt forstå aldersbetragtningen Kunne nok selv have nået samme konklusion, hvis jeg havde barn/børn i forvejen. Bliver selv 33 i oktober, så vi er heller ikke just unge, men "nøjes" måske så også med et enkelt

HVis man er lidt kontrolfreak og føler, man har mere kontrol når man tester, så er det måske tests godt givet ud - hvis alternativet er, at uvidenheden stresser en. Nu er min cyklus pænt stabil, så jeg ved indenfor 24 timer ca. hvornår min mens falder - og hvis jeg ikke er begyndt at pletbløde et par dage før det, så kommer sommerfuglene i maven

Dog enig med de andre i, at det der med at tjekke dem efter tid er en farlig sport