NLeth skrev:Jeg har en virkelig skidt dag - big time tømmermændsblues. Jeg drikker ret sjældent, netop fordi jeg ikke tåler det så godt og bliver så ked af det dagen efter. Er der andre af jer, der får det sådan? Det er total fjollet, for selvom der er detaljer, jeg ikke kan huske fra den sidste times tid, så var det en fin og hyggelig aften, og jeg har vist ingen reel grund til at have den der følelse af virkelig dårlig samvittighed. Øv.
Fuldstændigt! Altså, der sker ikke noget, hvis jeg blot har været tipsy. Men decideret fuld ... Ajmen, jeg er jo nærmest suicidal dagen efter. Sådan en slags PMS gange ti. Føler mig komplet uelskelig, håbløs, kikset, ensom, uønsket, talentløs og grim. Det er faktisk mageløst og ville være enormt morsomt, hvis altså ikke lige det var så tragisk ... Du ved.
Det er først blevet sådan, efter jeg rundede 30 og er blandt top tre årsager til, at jeg kun drikker mig fuld et par gange om året. Har dog lagt mærke til, det ikke er lige kraftigt hver gang. Ved ikke, om det kan have noget at gøre med cyklus og/eller éns ernæring ... Tror jeg!
Anyway. Min dybeste medfølelse.
Skønt det er selvforskyldt, er det jo nederen alligevel. Husk - det ER bedre, når du har sovet igen, selv om man jo fandeme bliver i tvivl, mens man er i det.
Se en - sjov og let! - film, læs en bog. Bare lad være at tænke. Vent med det. Plejer at virke nogenlunde for mig. Og ingen store beslutninger eller kontakt med folk, der sædvanligvis kan trigge dig, eller som du ikke kan være hundrede procent dig selv sammen med eller lignende. Men dét kommer nok helt af sig selv, at du klogeligt undgår det ...
Selv var jeg dog lidt tid om at lære det.
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".
Winston Churchill