Indlægaf LaScrooge » 20. maj 2016, 08:34
Kære alle, tusind tak for jeres søde grønne kort og indlæg her i tråden.
Jeg har det mærkeligt. Jeg kan ikke rigtig føle noget. Jeg ved ikke om det ikke rigtigt er sunket ind, eller om det er fordi jeg ikke rigtigt tror på det. Men jeg har stort set intet spist, har ingen appetit og jeg kunne ikke sove i nat, så godt har jeg det ikke. Jeg er ude i tanker om, at hvis vi nu bare flytter fra hinanden, så kan vi blive ved med at være sammen, men uden det daglige, negative pres. Han kan få den plads og det rum han har brug for for at mærke sig selv når kan kun er sig selv, bo alene (hvilket han aldrig har gjort), kun have ansvar for sig selv. Og jeg kan få rum til mig selv, mærke mig selv, have mit eget liv uden at føle presset over hans negative vurderinger og nogle gange urimelige krav og forventninger.
Og så kan vi mødes, fulde af overskud og lyst til hinanden og måske have dét, der har gjort vores forhold så dejligt tidligere: lyst og lidenskab, gode stunder, frihed.
Ifht de urimelige karv og forventninger, sagde han fx da han slog op, at han ikke syntes jeg havde været der for ham og hjulpet ham i hans sygdomsperiode. Jeg havde taget mig af praktiske ting, men det var jo ikke dét, han havde brug for. Han havde brug for ømhed, omsorg, rummelighed, tilgivelse, opbakning og søde ord. Det andet var ligegyldigt. Jeg tænker, at hvis det er sådan det forholder sig, så er det jo uforståeligt at han brugte så meget energi på at kritisere mig for ikke at rydde nok op, og på at koble det ydre kaos til hans indre tilstand med en finger peget direkte mod mig, fordi jeg ikke sørgede for, at der var orden. For jeg kan ikke både være husholderske, blive kritiseret for at være en utilstrækkelig husholderske og samtidig have positiv energi nok til også at overøse ham med alt det andet. Kritik fremelsker ikke sexkilling eller evnen til at være fuld af varme. Jeg kan sagtens hive det frem, men ikke hver dag, ikke ubetinget, når det er over så lang tid.
I det hele taget synes jeg, at der er meget i det han siger der er modstridende og jeg har svært ved at finde rundt i det. Jeg ved ikke om han mon i virkeligheden bare har brug for at finde på ting der kan retfærdiggøre eller matche hans indre følelse af ikke at ville være sammen med mig? Måske har han i virkeligheden bare fortrudt at han fik en ny kæreste så tidligt efter sit første (og eneste) brud (12 år langt forhold der startede i gymnasiet), men kan ikke rigtig holde ud at det bare er dét, så han finder på ting jeg har gjort forkert, områder, hvor vi ikke matcher og hvor jeg skuffer, så han kan retfærdiggøre det overfor sig selv? Han har på en måde erkendt at det var for tidligt - både at blive kærester med mig straks efter det andet brud (men det var ham der ville) og at flytte sammen (det var også ham der var primus motor der) og måske har han det bare meget dårligt med at have involveret mig og så ikke kunne leve op til det selv.
Jeg ringede til min ven i går og fik en lang snak om det hele. Han var overrasket og syntes, at det var synd. Han kender os begge to rigtigt godt og ved hvor vilde vi var (og er) med hinanden og hvor meget god energi der er, når det er godt. Hvor godt et match vi på mange måder er. Det var rigtig godt at tale med en ven, også om de ting min kæreste har sagt om mig, fx at jeg ingen selvindsigt har.
Min veninde kom også og var her et par timer. Hun havde taget en kæmpepose bland-selv-slik med til mig, så sødt. Hu lyttede mens jeg snakkede og gav sit besyv med ud fra hvad hun hørte. Hun har også set os sammen, hvor glade vi kan være og syntes også det var synd. Det var dejligt at der var et andet menneske her, også selvom jeg kun magtede 2 timer inden jeg måtte fortrække til sofaen og Sherlock.
Jeg meldte mig syg igen i dag på arbejdet. Jeg har ikke sovetog ikke spist. Det r ikke så godt, når jeg kun har været ansat 3 uger, men jeg må prøve at hente ind på det senere. Hvad synes I - er det forståeligt, at man har svært ved at skulle på arbejde, når man lige er blevet forladt? Jeg kan ikke finde ud af, om jeg burde kunne, om det er et tegn på, at jeg er svag?
Jeg må hellere spise noget, jeg ryster indvendigt.
Senest rettet af
LaScrooge 20. maj 2016, 08:53, rettet i alt 1 gang.
0
And we both know: I will be delicious