Fie Laursen er "knækket"

[LadyFox]

Jeg er godt nok glad for at jeg ikke havde en blog den gang jeg var i Fies alder, og ikke havde samme behov for at dele ting med alle mulige, for så ville min mor da få samme tur, og det ville ikke være fair, for min mor har været en god mor, med de muligheder hun har haft.
Jeg har heller ikke opfyldt min skolepligt, mit liv har været ekstremt dramatisk og jeg har været viklet ind i virkelig meget drama, og rodet rundt med fester, og stoffer osv. Det har virkelig gået vildt for sig, i virkelig selvdestruktiv stil. Og min mor, jo hun har prøvet alt muligt for at hjælpe mig, jeg var bare ikke særlig modtagelig overfor hendes metoder, og det rørte mig ikke rigtigt at få frataget privilegier, og jeg var fuld bevidst om at jeg bare kunne gå hvis det passede mig, også selvom min mor forbød det, for hvordan ville hun holde på mig uden at bryde loven?

Min mor gjorde hvad hun kunne, og jeg har svært ved at se hvad hun skulle have gjort mere-jeg var en ondskabsfuld, manipulerende teenager og hun holdt ud, prøvede - og alle vigtigst elskede mig hver dag, uanset hvad. Problemet var at jeg var meget syg, og havde derfor nogle seriøse problemer at kæmpe med. Psykisk sygdom kan få folk til de mest vanvittige ting, især hvis man er ung og forvirret, og fyldt med hormoner, og det er ikke altid helt lige til for pårørende eller professionelle at hjælpe.

Hold nu op jeg er glad for at min mor ikke har skulle hører for at være en dårlig forælder pga. mig, for det har hun ikke været, og det ville ødelægger for den dag i dag har hun stadig dårlig samvittighed over hun føler sig som en dårlig mor, fordi hun ikke kunne hjælpe mig endnu mere end hun gjorde, at hun ikke kunne redde mig fra at være helt fucked up. Nogengange er tingene ikke så lige ud.

Jeg har heller ikke opført mig lige pænt altid. Faktisk tror jeg, at havde det ikke været for min ikke ubetydelige begavelse, så havde jeg været død, eller det der er værre i dag. Og der er absolut ingen tvivl om, at den opførsel, jeg lagde for dagen indtil for godt 15 år siden, den er et produkt af mine forældres manglende evner. Og din opførsel var også et produkt af dine forældre.

Det kan godt være, at vi i dag kan se, hvor vi skulle have gjort ting anderledes. At vi ikke gjorde det, er nok ikke noget, der opstod i teenageårene, men snarere en mangel på respekt, som er etableret langt tidligere. Min mor kunne heller ikke have gjort noget, da jeg var 16 år. Men da jeg var 3 eller 6 år, havde hun en mulighed, som hun ikke greb, og det har betydet, at jeg har haft en langt hårdere vej til "normal" end de fleste andre - naturligvis fodret af en masse tåbelige valg, jeg selv har taget. Men det er ikke det samme som, at min mor ikke kunne have gjort ting bedre - eller min far. Det gjorde de ikke. Og det er nok mere et spørgsmål om, at de ikke kunne, end at de ikke ville.

Jeg har bare svært ved at se hvad min mor reelt har kunne gøre - altså, min mor er ikke ressourcesvag, ligeglad eller uden evner og hun er heller ikke bleg for at søge professionel rådgivning. Selvfølgelig har min mor ikke været perfekt altid, men det er der vel ingen forældre der er.
Men jeg er så heller ikke enig i at mit problem bunder i mangel på respekt, men mere oprigtig ondt i sjælen, og håbløse forsøg på at have det bare en lille smule rart, bare en sjælen gang i mellem.

[Modesty Blame]

Jeg er godt nok glad for at jeg ikke havde en blog den gang jeg var i Fies alder, og ikke havde samme behov for at dele ting med alle mulige, for så ville min mor da få samme tur, og det ville ikke være fair, for min mor har været en god mor, med de muligheder hun har haft.
Jeg har heller ikke opfyldt min skolepligt, mit liv har været ekstremt dramatisk og jeg har været viklet ind i virkelig meget drama, og rodet rundt med fester, og stoffer osv. Det har virkelig gået vildt for sig, i virkelig selvdestruktiv stil. Og min mor, jo hun har prøvet alt muligt for at hjælpe mig, jeg var bare ikke særlig modtagelig overfor hendes metoder, og det rørte mig ikke rigtigt at få frataget privilegier, og jeg var fuld bevidst om at jeg bare kunne gå hvis det passede mig, også selvom min mor forbød det, for hvordan ville hun holde på mig uden at bryde loven?

Min mor gjorde hvad hun kunne, og jeg har svært ved at se hvad hun skulle have gjort mere-jeg var en ondskabsfuld, manipulerende teenager og hun holdt ud, prøvede - og alle vigtigst elskede mig hver dag, uanset hvad. Problemet var at jeg var meget syg, og havde derfor nogle seriøse problemer at kæmpe med. Psykisk sygdom kan få folk til de mest vanvittige ting, især hvis man er ung og forvirret, og fyldt med hormoner, og det er ikke altid helt lige til for pårørende eller professionelle at hjælpe.

Hold nu op jeg er glad for at min mor ikke har skulle hører for at være en dårlig forælder pga. mig, for det har hun ikke været, og det ville ødelægger for den dag i dag har hun stadig dårlig samvittighed over hun føler sig som en dårlig mor, fordi hun ikke kunne hjælpe mig endnu mere end hun gjorde, at hun ikke kunne redde mig fra at være helt fucked up. Nogengange er tingene ikke så lige ud.

Jeg har heller ikke opført mig lige pænt altid. Faktisk tror jeg, at havde det ikke været for min ikke ubetydelige begavelse, så havde jeg været død, eller det der er værre i dag. Og der er absolut ingen tvivl om, at den opførsel, jeg lagde for dagen indtil for godt 15 år siden, den er et produkt af mine forældres manglende evner. Og din opførsel var også et produkt af dine forældre.

Det kan godt være, at vi i dag kan se, hvor vi skulle have gjort ting anderledes. At vi ikke gjorde det, er nok ikke noget, der opstod i teenageårene, men snarere en mangel på respekt, som er etableret langt tidligere. Min mor kunne heller ikke have gjort noget, da jeg var 16 år. Men da jeg var 3 eller 6 år, havde hun en mulighed, som hun ikke greb, og det har betydet, at jeg har haft en langt hårdere vej til "normal" end de fleste andre - naturligvis fodret af en masse tåbelige valg, jeg selv har taget. Men det er ikke det samme som, at min mor ikke kunne have gjort ting bedre - eller min far. Det gjorde de ikke. Og det er nok mere et spørgsmål om, at de ikke kunne, end at de ikke ville.

Jeg har bare svært ved at se hvad min mor reelt har kunne gøre - altså, min mor er ikke ressourcesvag, ligeglad eller uden evner og hun er heller ikke bleg for at søge professionel rådgivning. Selvfølgelig har min mor ikke været perfekt altid, men det er der vel ingen forældre der er.
Men jeg er så heller ikke enig i at mit problem bunder i mangel på respekt, men mere oprigtig ondt i sjælen, og håbløse forsøg på at have det bare en lille smule rart, bare en sjælen gang i mellem.

Min mor er da heller ikke ressourcesvag i den forstand. Min far ej heller. Men medmindre du har en svær psykisk sygdom, så er det faktisk meningen, at dine forældre skal have en indflydelse, der gør, at du ikke har oprigtigt ondt i sjælen. Og når du siger, at din mor ikke kunne gøre noget, fordi du bare kunne gå din vej, så er det da netop et spørgsmål om, at du ikke respekterede hendes regler.

Det er ikke fordi vores forældre er dårlige mennesker. De var bare ikke i stand til at gøre de rigtige ting, fordi der måske ikke var blevet taget ordentlig hånd om dem engang. De har ganske givet gjort deres bedste - uden at det dog er lykkes.

EDIT: Og så vil jeg gerne sige, at det altså ikke er ren ansvarsfralæggelse det her - men det skal heller ikke være sådan, at jeg eller andre ikke kan sige, at vores forældre fuckede up. Det betyder ikke, at vi ikke elsker vores forældre. Det betyder måske bare, at vi har forståelse for, at de gjorde deres bedste, men at det ikke var godt nok. Det er en træls cyklus, af forældre der ikke har været opgaven moden. Mine forældres forældre før dem og så videre. Det kræver en bevidst indsats at ændre. Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville være i stand til at gøre noget bedre.

[LadyFox]

Jeg er godt nok glad for at jeg ikke havde en blog den gang jeg var i Fies alder, og ikke havde samme behov for at dele ting med alle mulige, for så ville min mor da få samme tur, og det ville ikke være fair, for min mor har været en god mor, med de muligheder hun har haft.
Jeg har heller ikke opfyldt min skolepligt, mit liv har været ekstremt dramatisk og jeg har været viklet ind i virkelig meget drama, og rodet rundt med fester, og stoffer osv. Det har virkelig gået vildt for sig, i virkelig selvdestruktiv stil. Og min mor, jo hun har prøvet alt muligt for at hjælpe mig, jeg var bare ikke særlig modtagelig overfor hendes metoder, og det rørte mig ikke rigtigt at få frataget privilegier, og jeg var fuld bevidst om at jeg bare kunne gå hvis det passede mig, også selvom min mor forbød det, for hvordan ville hun holde på mig uden at bryde loven?

Min mor gjorde hvad hun kunne, og jeg har svært ved at se hvad hun skulle have gjort mere-jeg var en ondskabsfuld, manipulerende teenager og hun holdt ud, prøvede - og alle vigtigst elskede mig hver dag, uanset hvad. Problemet var at jeg var meget syg, og havde derfor nogle seriøse problemer at kæmpe med. Psykisk sygdom kan få folk til de mest vanvittige ting, især hvis man er ung og forvirret, og fyldt med hormoner, og det er ikke altid helt lige til for pårørende eller professionelle at hjælpe.

Hold nu op jeg er glad for at min mor ikke har skulle hører for at være en dårlig forælder pga. mig, for det har hun ikke været, og det ville ødelægger for den dag i dag har hun stadig dårlig samvittighed over hun føler sig som en dårlig mor, fordi hun ikke kunne hjælpe mig endnu mere end hun gjorde, at hun ikke kunne redde mig fra at være helt fucked up. Nogengange er tingene ikke så lige ud.

Jeg har heller ikke opført mig lige pænt altid. Faktisk tror jeg, at havde det ikke været for min ikke ubetydelige begavelse, så havde jeg været død, eller det der er værre i dag. Og der er absolut ingen tvivl om, at den opførsel, jeg lagde for dagen indtil for godt 15 år siden, den er et produkt af mine forældres manglende evner. Og din opførsel var også et produkt af dine forældre.

Det kan godt være, at vi i dag kan se, hvor vi skulle have gjort ting anderledes. At vi ikke gjorde det, er nok ikke noget, der opstod i teenageårene, men snarere en mangel på respekt, som er etableret langt tidligere. Min mor kunne heller ikke have gjort noget, da jeg var 16 år. Men da jeg var 3 eller 6 år, havde hun en mulighed, som hun ikke greb, og det har betydet, at jeg har haft en langt hårdere vej til "normal" end de fleste andre - naturligvis fodret af en masse tåbelige valg, jeg selv har taget. Men det er ikke det samme som, at min mor ikke kunne have gjort ting bedre - eller min far. Det gjorde de ikke. Og det er nok mere et spørgsmål om, at de ikke kunne, end at de ikke ville.

Jeg har bare svært ved at se hvad min mor reelt har kunne gøre - altså, min mor er ikke ressourcesvag, ligeglad eller uden evner og hun er heller ikke bleg for at søge professionel rådgivning. Selvfølgelig har min mor ikke været perfekt altid, men det er der vel ingen forældre der er.
Men jeg er så heller ikke enig i at mit problem bunder i mangel på respekt, men mere oprigtig ondt i sjælen, og håbløse forsøg på at have det bare en lille smule rart, bare en sjælen gang i mellem.

Min mor er da heller ikke ressourcesvag i den forstand. Min far ej heller. Men medmindre du har en svær psykisk sygdom, så er det faktisk meningen, at dine forældre skal have en indflydelse, der gør, at du ikke har oprigtigt ondt i sjælen. Og når du siger, at din mor ikke kunne gøre noget, fordi du bare kunne gå din vej, så er det da netop et spørgsmål om, at du ikke respekterede hendes regler.

Det er ikke fordi vores forældre er dårlige mennesker. De var bare ikke i stand til at gøre de rigtige ting, fordi der måske ikke var blevet taget ordentlig hånd om dem engang. De har ganske givet gjort deres bedste - uden at det dog er lykkes.

EDIT: Og så vil jeg gerne sige, at det altså ikke er ren ansvarsfralæggelse det her - men det skal heller ikke være sådan, at jeg eller andre ikke kan sige, at vores forældre fuckede up. Det betyder ikke, at vi ikke elsker vores forældre. Det betyder måske bare, at vi har forståelse for, at de gjorde deres bedste, men at det ikke var godt nok. Det er en træls cyklus, af forældre der ikke har været opgaven moden. Mine forældres forældre før dem og så videre. Det kræver en bevidst indsats at ændre. Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville være i stand til at gøre noget bedre.

Jeg har en svær psykisk sygdom. Og jeg kan godt forstå hvad du mener, jeg mener dog min mor har fået rigtig meget ud af det hun havde at arbejde med, jeg tør slet ikke tænke på hvordan jeg var endt hvis jeg ikke var hos lige netop min mor.

Pointen er egentlig bare at folk udgangspunkt er ikke det samme når det gælder at være forælder. Børn er forskellige, og får forskellige erfaringer og andet der kan påvirke den vej de udvikler sig, og det behøver ikke nødvendigvis at være forældrenes skyld. Man kan ikke få det samme ud af alle børn, og den pædagogik der virker hos det ene barn er ikke nødvendigvis den bedste hos et andet barn.
Altså, søskende der er vokset op i samme hjem, med samme opdragelse er jo heller ikke nødvendigvis ens.

[Modesty Blame]

Jeg er godt nok glad for at jeg ikke havde en blog den gang jeg var i Fies alder, og ikke havde samme behov for at dele ting med alle mulige, for så ville min mor da få samme tur, og det ville ikke være fair, for min mor har været en god mor, med de muligheder hun har haft.
Jeg har heller ikke opfyldt min skolepligt, mit liv har været ekstremt dramatisk og jeg har været viklet ind i virkelig meget drama, og rodet rundt med fester, og stoffer osv. Det har virkelig gået vildt for sig, i virkelig selvdestruktiv stil. Og min mor, jo hun har prøvet alt muligt for at hjælpe mig, jeg var bare ikke særlig modtagelig overfor hendes metoder, og det rørte mig ikke rigtigt at få frataget privilegier, og jeg var fuld bevidst om at jeg bare kunne gå hvis det passede mig, også selvom min mor forbød det, for hvordan ville hun holde på mig uden at bryde loven?

Min mor gjorde hvad hun kunne, og jeg har svært ved at se hvad hun skulle have gjort mere-jeg var en ondskabsfuld, manipulerende teenager og hun holdt ud, prøvede - og alle vigtigst elskede mig hver dag, uanset hvad. Problemet var at jeg var meget syg, og havde derfor nogle seriøse problemer at kæmpe med. Psykisk sygdom kan få folk til de mest vanvittige ting, især hvis man er ung og forvirret, og fyldt med hormoner, og det er ikke altid helt lige til for pårørende eller professionelle at hjælpe.

Hold nu op jeg er glad for at min mor ikke har skulle hører for at være en dårlig forælder pga. mig, for det har hun ikke været, og det ville ødelægger for den dag i dag har hun stadig dårlig samvittighed over hun føler sig som en dårlig mor, fordi hun ikke kunne hjælpe mig endnu mere end hun gjorde, at hun ikke kunne redde mig fra at være helt fucked up. Nogengange er tingene ikke så lige ud.

Jeg har heller ikke opført mig lige pænt altid. Faktisk tror jeg, at havde det ikke været for min ikke ubetydelige begavelse, så havde jeg været død, eller det der er værre i dag. Og der er absolut ingen tvivl om, at den opførsel, jeg lagde for dagen indtil for godt 15 år siden, den er et produkt af mine forældres manglende evner. Og din opførsel var også et produkt af dine forældre.

Det kan godt være, at vi i dag kan se, hvor vi skulle have gjort ting anderledes. At vi ikke gjorde det, er nok ikke noget, der opstod i teenageårene, men snarere en mangel på respekt, som er etableret langt tidligere. Min mor kunne heller ikke have gjort noget, da jeg var 16 år. Men da jeg var 3 eller 6 år, havde hun en mulighed, som hun ikke greb, og det har betydet, at jeg har haft en langt hårdere vej til "normal" end de fleste andre - naturligvis fodret af en masse tåbelige valg, jeg selv har taget. Men det er ikke det samme som, at min mor ikke kunne have gjort ting bedre - eller min far. Det gjorde de ikke. Og det er nok mere et spørgsmål om, at de ikke kunne, end at de ikke ville.

Jeg har bare svært ved at se hvad min mor reelt har kunne gøre - altså, min mor er ikke ressourcesvag, ligeglad eller uden evner og hun er heller ikke bleg for at søge professionel rådgivning. Selvfølgelig har min mor ikke været perfekt altid, men det er der vel ingen forældre der er.
Men jeg er så heller ikke enig i at mit problem bunder i mangel på respekt, men mere oprigtig ondt i sjælen, og håbløse forsøg på at have det bare en lille smule rart, bare en sjælen gang i mellem.

Min mor er da heller ikke ressourcesvag i den forstand. Min far ej heller. Men medmindre du har en svær psykisk sygdom, så er det faktisk meningen, at dine forældre skal have en indflydelse, der gør, at du ikke har oprigtigt ondt i sjælen. Og når du siger, at din mor ikke kunne gøre noget, fordi du bare kunne gå din vej, så er det da netop et spørgsmål om, at du ikke respekterede hendes regler.

Det er ikke fordi vores forældre er dårlige mennesker. De var bare ikke i stand til at gøre de rigtige ting, fordi der måske ikke var blevet taget ordentlig hånd om dem engang. De har ganske givet gjort deres bedste - uden at det dog er lykkes.

EDIT: Og så vil jeg gerne sige, at det altså ikke er ren ansvarsfralæggelse det her - men det skal heller ikke være sådan, at jeg eller andre ikke kan sige, at vores forældre fuckede up. Det betyder ikke, at vi ikke elsker vores forældre. Det betyder måske bare, at vi har forståelse for, at de gjorde deres bedste, men at det ikke var godt nok. Det er en træls cyklus, af forældre der ikke har været opgaven moden. Mine forældres forældre før dem og så videre. Det kræver en bevidst indsats at ændre. Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville være i stand til at gøre noget bedre.

Jeg synes du lægger for meget ansvar over på forældrene. Jeg tror, at der spiller flere faktorer ind såsom:

- Biologiske arv
- Sociale arv
- Miljø (Omgangskreds m.m.)

Jeg synes du tænker alt for sort hvid. Ud fra din teori, så findes der ikke mønsterbrydere.
I min verden er mennesket et tænkende væsen, som kan træffe selvstændige beslutninger, dsv. ansvaret kan ikke altid fralægges.

Sikke en fordrejning, du lige lavede der. Hvis der ikke fandtes mønsterbrydere, så var jeg jo død.

[vibbsen]

Jeg er faktisk temmelig overrasket over hvor mange på denne debat som er villige til at frikende Fie's forældre for ansvar i, at hun er kommet dertil hvor hun grædende indrømmer at store dele af hendes blog er rent opdigt ,som har rødder i at hun føler at der skal være drama i hendes liv for at folk gider interessere sig for det.....

Beklager, men jeg har ingen problemer med at klaske det primære ansvar for at tingene er nået dertil på lige præcis dem....Jeg kender dem ikke. Har aldrig hørt om dem. Og har heller ikke googlet dem. Men jeg mener stadig at det er dem der har fejlet. Ikke en 19 årig pige.

[Tux]

Den eneste måde at undgå den her slags historier fuldstændig er, at vi kollektivt beslutter, at det kun er interessant at følge blogs hvor skriveren har andre talenter end at have et liv fyldt med drama (eller fantasi til at finde på og lyve omkring det) - men det kommer nok ikke lige til at ske hverken i dag eller i morgen...

[Bimmerdyret]

Er det ikke bare den udvidede udgave af hende der på jubii i sin tid? Kan ikke huske, hvad hun hed.

Maggie Dayton

[Code71]

Den eneste måde at undgå den her slags historier fuldstændig er, at vi kollektivt beslutter, at det kun er interessant at følge blogs hvor skriveren har andre talenter end at have et liv fyldt med drama (eller fantasi til at finde på og lyve omkring det) - men det kommer nok ikke lige til at ske hverken i dag eller i morgen...

Hvis det kunne "besluttes" så ville Amalies "karriere" jo være stendød på stedet. For mig står hun som det ultimative symbol på hvad folk kan blive uden at kunne noget som helst eller ha opnået noget som helst

[Bimmerdyret]

Har hun opdigtet hjemmeskoling/mobning/pædofil-stalker også?

??
Hvis hun var hjemmeskolet havde hun vel også 9. klasse???

Mit kendskab til Fie begrænser sig til hendes "om Fie"-side på bloggen, og der står, at hun blev hjemmeskolet.

Hun har ikke ikke gennemført folkeskolen, så man kan jo ikke tale om hjemmeskoling, når den ikke har opfyldt målet med hjemmeskoling.

[Bimmerdyret]

Hvorfor kunne jeg ikke det?

Fordi mindreårige ikke kan indgå aftaleforhold som fx. køb af domæne, mobilabonnement osv.

[Bimmerdyret]

Jeg er godt nok glad for at jeg ikke havde en blog den gang jeg var i Fies alder, og ikke havde samme behov for at dele ting med alle mulige, for så ville min mor da få samme tur, og det ville ikke være fair, for min mor har været en god mor, med de muligheder hun har haft.
Jeg har heller ikke opfyldt min skolepligt, mit liv har været ekstremt dramatisk og jeg har været viklet ind i virkelig meget drama, og rodet rundt med fester, og stoffer osv. Det har virkelig gået vildt for sig, i virkelig selvdestruktiv stil. Og min mor, jo hun har prøvet alt muligt for at hjælpe mig, jeg var bare ikke særlig modtagelig overfor hendes metoder, og det rørte mig ikke rigtigt at få frataget privilegier, og jeg var fuld bevidst om at jeg bare kunne gå hvis det passede mig, også selvom min mor forbød det, for hvordan ville hun holde på mig uden at bryde loven?

Min mor gjorde hvad hun kunne, og jeg har svært ved at se hvad hun skulle have gjort mere-jeg var en ondskabsfuld, manipulerende teenager og hun holdt ud, prøvede - og alle vigtigst elskede mig hver dag, uanset hvad. Problemet var at jeg var meget syg, og havde derfor nogle seriøse problemer at kæmpe med. Psykisk sygdom kan få folk til de mest vanvittige ting, især hvis man er ung og forvirret, og fyldt med hormoner, og det er ikke altid helt lige til for pårørende eller professionelle at hjælpe.

Hold nu op jeg er glad for at min mor ikke har skulle hører for at være en dårlig forælder pga. mig, for det har hun ikke været, og det ville ødelægger for den dag i dag har hun stadig dårlig samvittighed over hun føler sig som en dårlig mor, fordi hun ikke kunne hjælpe mig endnu mere end hun gjorde, at hun ikke kunne redde mig fra at være helt fucked up. Nogengange er tingene ikke så lige ud.

Well, omvendt så ville din mor da nok heller ikke være den, der stod som indehaver af det domæne du råbte højt på og du ville vel heller ikke have at din mor var den, der havde det sidste at sige mht. der hvor du udtrykte dig, med mindre altså at din mor ingen problemer havde med det?

Du kunne jo præcis lige som Fie ikke oprette domæne uden din mors accept og hvis det havde været at du udtrykte dig gennem det domæne, så ville din mor jo altid i sidste ende kunne kappe snoren. Så hun kunne i det tilfælde jo godt lukke munden på dig der, hvis det var

Øhm enhver med adgang til et betalingskort kan oprette et .dk domæne?

Ja, hvis vedkommende der har betalingskortet er myndig.
Man kan jo se, at det er hendes mor, der står som registrant for domænet (en var så venlig at fortælle mig domænet)

[Animi]

Jeg er faktisk temmelig overrasket over hvor mange på denne debat som er villige til at frikende Fie's forældre for ansvar i, at hun er kommet dertil hvor hun grædende indrømmer at store dele af hendes blog er rent opdigt ,som har rødder i at hun føler at der skal være drama i hendes liv for at folk gider interessere sig for det.....

Beklager, men jeg har ingen problemer med at klaske det primære ansvar for at tingene er nået dertil på lige præcis dem....Jeg kender dem ikke. Har aldrig hørt om dem. Og har heller ikke googlet dem. Men jeg mener stadig at det er dem der har fejlet. Ikke en 19 årig pige.

Jeg synes egentlig ikke at folk herinde er villige til at frikende dem for ansvaret - men i stedet skriver at vi ikke ved hvad forældrene har gjort/ikke gjort. Man har selvfølgelig lov til at have meningen, at det altid er forældrenes skyld hvis deres børn kommer på afveje. Jeg synes bare ikke at vi herinde kan begynde at udtale os om hvad forældrene har eller ikke har gjort, når vi ikke kender familien og derfor umuligt kan vide hvad der er sket.

Jeg ved bare at det absolut ikke er umuligt at en ganske almindelig familie, med gode værdier, der har opdraget deres børn godt, kan risikere at deres barn bliver påvirket af andre, og derfra kan komme virkelig galt af sted. Og der vil jeg ikke mene at det absolut altid er forældrenes skyld. Nogen gange er det, andre gange er det ikke. Og jeg vil ikke begynde at udtale mig om hvis skyld det er i denne her sag, da jeg ikke har noget viden om det overhovedet.

[LadyFox]

Hvorfor kunne jeg ikke det?

Fordi mindreårige ikke kan indgå aftaleforhold som fx. køb af domæne, mobilabonnement osv.

Hvor der er vilje er der en vej..

Nu har jeg lige prøvet at købe et domæne, de eneste oplysninger der blev spurgt om er navn, adresse, telefon nummer - og der kunne jeg sagtens angive ukorrekte oplysninger. Og så blev jeg spurgt til konto oplysninger. Og jeg kunne betale med både mastercard, dankort, visa m.fl.
Så hvorfor skulle det ikke være muligt for en mindreårig at købe?

[icelady]

Jeg er faktisk temmelig overrasket over hvor mange på denne debat som er villige til at frikende Fie's forældre for ansvar i, at hun er kommet dertil hvor hun grædende indrømmer at store dele af hendes blog er rent opdigt ,som har rødder i at hun føler at der skal være drama i hendes liv for at folk gider interessere sig for det.....

Beklager, men jeg har ingen problemer med at klaske det primære ansvar for at tingene er nået dertil på lige præcis dem....Jeg kender dem ikke. Har aldrig hørt om dem. Og har heller ikke googlet dem. Men jeg mener stadig at det er dem der har fejlet. Ikke en 19 årig pige.

Så tror jeg du misforstår....eller også er bla jeg ikke god nok til at udtrykke mig.

Selvfølgelig har forældre et ansvar for deres umyndige børn.
Men eftersom vi ikke aner hvordan dynamikken er i familien, om de har overskud, har været ligeglade med Fie eller de har forsøgt at hjæpe hende, så synes jeg det er forkert at give dem al skyld. Det er den entydige og totale bebrejdelse af familien, jeg ikke kan lide. For vi kender ikke omstændighederne.

Unge er ret snarrådige i dag; og hvis man som forældre tror, man kan styre dem 100% så vil jeg personligt mene man er naiv.

[Tux]

Den eneste måde at undgå den her slags historier fuldstændig er, at vi kollektivt beslutter, at det kun er interessant at følge blogs hvor skriveren har andre talenter end at have et liv fyldt med drama (eller fantasi til at finde på og lyve omkring det) - men det kommer nok ikke lige til at ske hverken i dag eller i morgen...

Hvis det kunne "besluttes" så ville Amalies "karriere" jo være stendød på stedet. For mig står hun som det ultimative symbol på hvad folk kan blive uden at kunne noget som helst eller ha opnået noget som helst

Jeps, dobbelt-bonus