Fie Laursen er "knækket"

[Code71]

Ja, hvis vedkommende der har betalingskortet er myndig.
Man kan jo se, at det er hendes mor, der står som registrant for domænet (en var så venlig at fortælle mig domænet)

Jeg har ingen anelse om hvor du får det fra. Men det er på ingen måde korrekt. Alle. ALLE med et betalingskort eller adgang til et betalingskort kan registrere et .dk domæne.

Man skal hverken logge ind med NEM-id eller noget som helst. Enhver idiot kan uden problemer registrere .dk domæner så tosset de har lyst, bare de betaler gebyrerne

At dette domæne her står i morens navn har intet at sige. Jeg ved ikke hvilken struktur de har derhjemme. Men det er i hvert fald ikke noget DKhostmaster eller dandomain forlanger på nogen måde

[Bimmerdyret]

Ja, hvis vedkommende der har betalingskortet er myndig.
Man kan jo se, at det er hendes mor, der står som registrant for domænet (en var så venlig at fortælle mig domænet)

Jeg har ingen anelse om hvor du får det fra. Men det er på ingen måde korrekt. Alle. ALLE med et betalingskort eller adgang til et betalingskort kan registrere et .dk domæne.

Man skal hverken logge ind med NEM-id eller noget som helst. Enhver idiot kan uden problemer registrere .dk domæner så tosset de har lyst, bare de betaler gebyrerne

At dette domæne her står i morens navn har intet at sige. Jeg ved ikke hvilken struktur de har derhjemme. Men det er i hvert fald ikke noget DKhostmaster eller dandomain forlanger på nogen måde

Bob-bob - det er så ikke helt korrekt.
Hvis tøsen har nupset mors betalingskort og kunnet køre et "scam" på sin mor i så mange år, så er det ikke ligefrem noget der giver et plus på morkontoen?

[Code71]

Ja, hvis vedkommende der har betalingskortet er myndig.
Man kan jo se, at det er hendes mor, der står som registrant for domænet (en var så venlig at fortælle mig domænet)

Jeg har ingen anelse om hvor du får det fra. Men det er på ingen måde korrekt. Alle. ALLE med et betalingskort eller adgang til et betalingskort kan registrere et .dk domæne.

Man skal hverken logge ind med NEM-id eller noget som helst. Enhver idiot kan uden problemer registrere .dk domæner så tosset de har lyst, bare de betaler gebyrerne

At dette domæne her står i morens navn har intet at sige. Jeg ved ikke hvilken struktur de har derhjemme. Men det er i hvert fald ikke noget DKhostmaster eller dandomain forlanger på nogen måde

Bob-bob - det er så ikke helt korrekt.
Hvis tøsen har nupset mors betalingskort og kunnet køre et "scam" på sin mor i så mange år, så er det ikke ligefrem noget der giver et plus på morkontoen?

Okay you lost me. Hvad har det noget som helst med at gøre at du skriver man skal være myndig for at registrere et .dk domæne?

[Animi]

Altså, jeg købte et domæne med mit eget betalingskort da jeg var 16. Så det kan altså godt lade sig gøre.

[Code71]

Altså, jeg købte et domæne med mit eget betalingskort da jeg var 16. Så det kan altså godt lade sig gøre.

Selvfølgelig kan det da det. Der er ingen begrænsninger på

[MissDitte]

Som 13-årig kan man få betalingskort, som man kan betale med ret mange steder - også på nettet. Jeg har endnu ikke oplevet et sted, hvor alder er vigtigere en betalingskort.

[Modesty Blame]

Jeg er godt nok glad for at jeg ikke havde en blog den gang jeg var i Fies alder, og ikke havde samme behov for at dele ting med alle mulige, for så ville min mor da få samme tur, og det ville ikke være fair, for min mor har været en god mor, med de muligheder hun har haft.
Jeg har heller ikke opfyldt min skolepligt, mit liv har været ekstremt dramatisk og jeg har været viklet ind i virkelig meget drama, og rodet rundt med fester, og stoffer osv. Det har virkelig gået vildt for sig, i virkelig selvdestruktiv stil. Og min mor, jo hun har prøvet alt muligt for at hjælpe mig, jeg var bare ikke særlig modtagelig overfor hendes metoder, og det rørte mig ikke rigtigt at få frataget privilegier, og jeg var fuld bevidst om at jeg bare kunne gå hvis det passede mig, også selvom min mor forbød det, for hvordan ville hun holde på mig uden at bryde loven?

Min mor gjorde hvad hun kunne, og jeg har svært ved at se hvad hun skulle have gjort mere-jeg var en ondskabsfuld, manipulerende teenager og hun holdt ud, prøvede - og alle vigtigst elskede mig hver dag, uanset hvad. Problemet var at jeg var meget syg, og havde derfor nogle seriøse problemer at kæmpe med. Psykisk sygdom kan få folk til de mest vanvittige ting, især hvis man er ung og forvirret, og fyldt med hormoner, og det er ikke altid helt lige til for pårørende eller professionelle at hjælpe.

Hold nu op jeg er glad for at min mor ikke har skulle hører for at være en dårlig forælder pga. mig, for det har hun ikke været, og det ville ødelægger for den dag i dag har hun stadig dårlig samvittighed over hun føler sig som en dårlig mor, fordi hun ikke kunne hjælpe mig endnu mere end hun gjorde, at hun ikke kunne redde mig fra at være helt fucked up. Nogengange er tingene ikke så lige ud.

Jeg har heller ikke opført mig lige pænt altid. Faktisk tror jeg, at havde det ikke været for min ikke ubetydelige begavelse, så havde jeg været død, eller det der er værre i dag. Og der er absolut ingen tvivl om, at den opførsel, jeg lagde for dagen indtil for godt 15 år siden, den er et produkt af mine forældres manglende evner. Og din opførsel var også et produkt af dine forældre.

Det kan godt være, at vi i dag kan se, hvor vi skulle have gjort ting anderledes. At vi ikke gjorde det, er nok ikke noget, der opstod i teenageårene, men snarere en mangel på respekt, som er etableret langt tidligere. Min mor kunne heller ikke have gjort noget, da jeg var 16 år. Men da jeg var 3 eller 6 år, havde hun en mulighed, som hun ikke greb, og det har betydet, at jeg har haft en langt hårdere vej til "normal" end de fleste andre - naturligvis fodret af en masse tåbelige valg, jeg selv har taget. Men det er ikke det samme som, at min mor ikke kunne have gjort ting bedre - eller min far. Det gjorde de ikke. Og det er nok mere et spørgsmål om, at de ikke kunne, end at de ikke ville.

Jeg har bare svært ved at se hvad min mor reelt har kunne gøre - altså, min mor er ikke ressourcesvag, ligeglad eller uden evner og hun er heller ikke bleg for at søge professionel rådgivning. Selvfølgelig har min mor ikke været perfekt altid, men det er der vel ingen forældre der er.
Men jeg er så heller ikke enig i at mit problem bunder i mangel på respekt, men mere oprigtig ondt i sjælen, og håbløse forsøg på at have det bare en lille smule rart, bare en sjælen gang i mellem.

Min mor er da heller ikke ressourcesvag i den forstand. Min far ej heller. Men medmindre du har en svær psykisk sygdom, så er det faktisk meningen, at dine forældre skal have en indflydelse, der gør, at du ikke har oprigtigt ondt i sjælen. Og når du siger, at din mor ikke kunne gøre noget, fordi du bare kunne gå din vej, så er det da netop et spørgsmål om, at du ikke respekterede hendes regler.

Det er ikke fordi vores forældre er dårlige mennesker. De var bare ikke i stand til at gøre de rigtige ting, fordi der måske ikke var blevet taget ordentlig hånd om dem engang. De har ganske givet gjort deres bedste - uden at det dog er lykkes.

EDIT: Og så vil jeg gerne sige, at det altså ikke er ren ansvarsfralæggelse det her - men det skal heller ikke være sådan, at jeg eller andre ikke kan sige, at vores forældre fuckede up. Det betyder ikke, at vi ikke elsker vores forældre. Det betyder måske bare, at vi har forståelse for, at de gjorde deres bedste, men at det ikke var godt nok. Det er en træls cyklus, af forældre der ikke har været opgaven moden. Mine forældres forældre før dem og så videre. Det kræver en bevidst indsats at ændre. Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville være i stand til at gøre noget bedre.

Jeg synes du lægger for meget ansvar over på forældrene. Jeg tror, at der spiller flere faktorer ind såsom:

- Biologiske arv
- Sociale arv
- Miljø (Omgangskreds m.m.)

Jeg synes du tænker alt for sort hvid. Ud fra din teori, så findes der ikke mønsterbrydere.
I min verden er mennesket et tænkende væsen, som kan træffe selvstændige beslutninger, dsv. ansvaret kan ikke altid fralægges.

Sikke en fordrejning, du lige lavede der. Hvis der ikke fandtes mønsterbrydere, så var jeg jo død.

Nej, du skriver det selv.

"Og din opførsel var også et produkt af dine forældre."

Ja, og det er vi også. Læste du de 75 andre linjer, jeg skrev? Eller passede de ikke ind i din fordrejning?

[Modesty Blame]

Jeg er godt nok glad for at jeg ikke havde en blog den gang jeg var i Fies alder, og ikke havde samme behov for at dele ting med alle mulige, for så ville min mor da få samme tur, og det ville ikke være fair, for min mor har været en god mor, med de muligheder hun har haft.
Jeg har heller ikke opfyldt min skolepligt, mit liv har været ekstremt dramatisk og jeg har været viklet ind i virkelig meget drama, og rodet rundt med fester, og stoffer osv. Det har virkelig gået vildt for sig, i virkelig selvdestruktiv stil. Og min mor, jo hun har prøvet alt muligt for at hjælpe mig, jeg var bare ikke særlig modtagelig overfor hendes metoder, og det rørte mig ikke rigtigt at få frataget privilegier, og jeg var fuld bevidst om at jeg bare kunne gå hvis det passede mig, også selvom min mor forbød det, for hvordan ville hun holde på mig uden at bryde loven?

Min mor gjorde hvad hun kunne, og jeg har svært ved at se hvad hun skulle have gjort mere-jeg var en ondskabsfuld, manipulerende teenager og hun holdt ud, prøvede - og alle vigtigst elskede mig hver dag, uanset hvad. Problemet var at jeg var meget syg, og havde derfor nogle seriøse problemer at kæmpe med. Psykisk sygdom kan få folk til de mest vanvittige ting, især hvis man er ung og forvirret, og fyldt med hormoner, og det er ikke altid helt lige til for pårørende eller professionelle at hjælpe.

Hold nu op jeg er glad for at min mor ikke har skulle hører for at være en dårlig forælder pga. mig, for det har hun ikke været, og det ville ødelægger for den dag i dag har hun stadig dårlig samvittighed over hun føler sig som en dårlig mor, fordi hun ikke kunne hjælpe mig endnu mere end hun gjorde, at hun ikke kunne redde mig fra at være helt fucked up. Nogengange er tingene ikke så lige ud.

Jeg har heller ikke opført mig lige pænt altid. Faktisk tror jeg, at havde det ikke været for min ikke ubetydelige begavelse, så havde jeg været død, eller det der er værre i dag. Og der er absolut ingen tvivl om, at den opførsel, jeg lagde for dagen indtil for godt 15 år siden, den er et produkt af mine forældres manglende evner. Og din opførsel var også et produkt af dine forældre.

Det kan godt være, at vi i dag kan se, hvor vi skulle have gjort ting anderledes. At vi ikke gjorde det, er nok ikke noget, der opstod i teenageårene, men snarere en mangel på respekt, som er etableret langt tidligere. Min mor kunne heller ikke have gjort noget, da jeg var 16 år. Men da jeg var 3 eller 6 år, havde hun en mulighed, som hun ikke greb, og det har betydet, at jeg har haft en langt hårdere vej til "normal" end de fleste andre - naturligvis fodret af en masse tåbelige valg, jeg selv har taget. Men det er ikke det samme som, at min mor ikke kunne have gjort ting bedre - eller min far. Det gjorde de ikke. Og det er nok mere et spørgsmål om, at de ikke kunne, end at de ikke ville.

Jeg har bare svært ved at se hvad min mor reelt har kunne gøre - altså, min mor er ikke ressourcesvag, ligeglad eller uden evner og hun er heller ikke bleg for at søge professionel rådgivning. Selvfølgelig har min mor ikke været perfekt altid, men det er der vel ingen forældre der er.
Men jeg er så heller ikke enig i at mit problem bunder i mangel på respekt, men mere oprigtig ondt i sjælen, og håbløse forsøg på at have det bare en lille smule rart, bare en sjælen gang i mellem.

Min mor er da heller ikke ressourcesvag i den forstand. Min far ej heller. Men medmindre du har en svær psykisk sygdom, så er det faktisk meningen, at dine forældre skal have en indflydelse, der gør, at du ikke har oprigtigt ondt i sjælen. Og når du siger, at din mor ikke kunne gøre noget, fordi du bare kunne gå din vej, så er det da netop et spørgsmål om, at du ikke respekterede hendes regler.

Det er ikke fordi vores forældre er dårlige mennesker. De var bare ikke i stand til at gøre de rigtige ting, fordi der måske ikke var blevet taget ordentlig hånd om dem engang. De har ganske givet gjort deres bedste - uden at det dog er lykkes.

EDIT: Og så vil jeg gerne sige, at det altså ikke er ren ansvarsfralæggelse det her - men det skal heller ikke være sådan, at jeg eller andre ikke kan sige, at vores forældre fuckede up. Det betyder ikke, at vi ikke elsker vores forældre. Det betyder måske bare, at vi har forståelse for, at de gjorde deres bedste, men at det ikke var godt nok. Det er en træls cyklus, af forældre der ikke har været opgaven moden. Mine forældres forældre før dem og så videre. Det kræver en bevidst indsats at ændre. Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville være i stand til at gøre noget bedre.

Jeg synes du lægger for meget ansvar over på forældrene. Jeg tror, at der spiller flere faktorer ind såsom:

- Biologiske arv
- Sociale arv
- Miljø (Omgangskreds m.m.)

Jeg synes du tænker alt for sort hvid. Ud fra din teori, så findes der ikke mønsterbrydere.
I min verden er mennesket et tænkende væsen, som kan træffe selvstændige beslutninger, dsv. ansvaret kan ikke altid fralægges.

Sikke en fordrejning, du lige lavede der. Hvis der ikke fandtes mønsterbrydere, så var jeg jo død.

Nej, du skriver det selv.

"Og din opførsel var også et produkt af dine forældre."

Ja, og det er vi også. Læste du de 75 andre linjer, jeg skrev? Eller passede de ikke ind i din fordrejning?

Jeg gentager mig selv én sidste gang:

Jeg synes du lægger for meget ansvar over på forældrene. Jeg tror, at der spiller flere faktorer ind såsom:

- Biologiske arv
- Sociale arv
- Miljø (Omgangskreds m.m.)

Gider slet ikke diskutere med dig fremover, det er tydeligt, at du er ét tøsefornærmet individ.

Jeg skrev tåbelige valg på egen side - det dækker over eget ansvar og dermed også til dels miljø. Jeg skrev, at forældrene heller ikke var blevet taget ordentlig hånd om - social arv og biologisk arv.

Det er vist ikke mig, der er tøsefornærmet, men dig, der ikke kan finde ud af at læse indlæg, der er lidt mere end to linjer lange.

[Modesty Blame]

Jeg er godt nok glad for at jeg ikke havde en blog den gang jeg var i Fies alder, og ikke havde samme behov for at dele ting med alle mulige, for så ville min mor da få samme tur, og det ville ikke være fair, for min mor har været en god mor, med de muligheder hun har haft.
Jeg har heller ikke opfyldt min skolepligt, mit liv har været ekstremt dramatisk og jeg har været viklet ind i virkelig meget drama, og rodet rundt med fester, og stoffer osv. Det har virkelig gået vildt for sig, i virkelig selvdestruktiv stil. Og min mor, jo hun har prøvet alt muligt for at hjælpe mig, jeg var bare ikke særlig modtagelig overfor hendes metoder, og det rørte mig ikke rigtigt at få frataget privilegier, og jeg var fuld bevidst om at jeg bare kunne gå hvis det passede mig, også selvom min mor forbød det, for hvordan ville hun holde på mig uden at bryde loven?

Min mor gjorde hvad hun kunne, og jeg har svært ved at se hvad hun skulle have gjort mere-jeg var en ondskabsfuld, manipulerende teenager og hun holdt ud, prøvede - og alle vigtigst elskede mig hver dag, uanset hvad. Problemet var at jeg var meget syg, og havde derfor nogle seriøse problemer at kæmpe med. Psykisk sygdom kan få folk til de mest vanvittige ting, især hvis man er ung og forvirret, og fyldt med hormoner, og det er ikke altid helt lige til for pårørende eller professionelle at hjælpe.

Hold nu op jeg er glad for at min mor ikke har skulle hører for at være en dårlig forælder pga. mig, for det har hun ikke været, og det ville ødelægger for den dag i dag har hun stadig dårlig samvittighed over hun føler sig som en dårlig mor, fordi hun ikke kunne hjælpe mig endnu mere end hun gjorde, at hun ikke kunne redde mig fra at være helt fucked up. Nogengange er tingene ikke så lige ud.

Jeg har heller ikke opført mig lige pænt altid. Faktisk tror jeg, at havde det ikke været for min ikke ubetydelige begavelse, så havde jeg været død, eller det der er værre i dag. Og der er absolut ingen tvivl om, at den opførsel, jeg lagde for dagen indtil for godt 15 år siden, den er et produkt af mine forældres manglende evner. Og din opførsel var også et produkt af dine forældre.

Det kan godt være, at vi i dag kan se, hvor vi skulle have gjort ting anderledes. At vi ikke gjorde det, er nok ikke noget, der opstod i teenageårene, men snarere en mangel på respekt, som er etableret langt tidligere. Min mor kunne heller ikke have gjort noget, da jeg var 16 år. Men da jeg var 3 eller 6 år, havde hun en mulighed, som hun ikke greb, og det har betydet, at jeg har haft en langt hårdere vej til "normal" end de fleste andre - naturligvis fodret af en masse tåbelige valg, jeg selv har taget. Men det er ikke det samme som, at min mor ikke kunne have gjort ting bedre - eller min far. Det gjorde de ikke. Og det er nok mere et spørgsmål om, at de ikke kunne, end at de ikke ville.

Jeg har bare svært ved at se hvad min mor reelt har kunne gøre - altså, min mor er ikke ressourcesvag, ligeglad eller uden evner og hun er heller ikke bleg for at søge professionel rådgivning. Selvfølgelig har min mor ikke været perfekt altid, men det er der vel ingen forældre der er.
Men jeg er så heller ikke enig i at mit problem bunder i mangel på respekt, men mere oprigtig ondt i sjælen, og håbløse forsøg på at have det bare en lille smule rart, bare en sjælen gang i mellem.

Min mor er da heller ikke ressourcesvag i den forstand. Min far ej heller. Men medmindre du har en svær psykisk sygdom, så er det faktisk meningen, at dine forældre skal have en indflydelse, der gør, at du ikke har oprigtigt ondt i sjælen. Og når du siger, at din mor ikke kunne gøre noget, fordi du bare kunne gå din vej, så er det da netop et spørgsmål om, at du ikke respekterede hendes regler.

Det er ikke fordi vores forældre er dårlige mennesker. De var bare ikke i stand til at gøre de rigtige ting, fordi der måske ikke var blevet taget ordentlig hånd om dem engang. De har ganske givet gjort deres bedste - uden at det dog er lykkes.

EDIT: Og så vil jeg gerne sige, at det altså ikke er ren ansvarsfralæggelse det her - men det skal heller ikke være sådan, at jeg eller andre ikke kan sige, at vores forældre fuckede up. Det betyder ikke, at vi ikke elsker vores forældre. Det betyder måske bare, at vi har forståelse for, at de gjorde deres bedste, men at det ikke var godt nok. Det er en træls cyklus, af forældre der ikke har været opgaven moden. Mine forældres forældre før dem og så videre. Det kræver en bevidst indsats at ændre. Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville være i stand til at gøre noget bedre.

Jeg synes du lægger for meget ansvar over på forældrene. Jeg tror, at der spiller flere faktorer ind såsom:

- Biologiske arv
- Sociale arv
- Miljø (Omgangskreds m.m.)

Jeg synes du tænker alt for sort hvid. Ud fra din teori, så findes der ikke mønsterbrydere.
I min verden er mennesket et tænkende væsen, som kan træffe selvstændige beslutninger, dsv. ansvaret kan ikke altid fralægges.

Sikke en fordrejning, du lige lavede der. Hvis der ikke fandtes mønsterbrydere, så var jeg jo død.

Nej, du skriver det selv.

"Og din opførsel var også et produkt af dine forældre."

Ja, og det er vi også. Læste du de 75 andre linjer, jeg skrev? Eller passede de ikke ind i din fordrejning?

Jeg gentager mig selv én sidste gang:

Jeg synes du lægger for meget ansvar over på forældrene. Jeg tror, at der spiller flere faktorer ind såsom:

- Biologiske arv
- Sociale arv
- Miljø (Omgangskreds m.m.)

Gider slet ikke diskutere med dig fremover, det er tydeligt, at du er ét tøsefornærmet individ.

Jeg skrev tåbelige valg på egen side - det dækker over eget ansvar og dermed også til dels miljø. Jeg skrev, at forældrene heller ikke var blevet taget ordentlig hånd om - social arv og biologisk arv.

Det er vist ikke mig, der er tøsefornærmet, men dig, der ikke kan finde ud af at læse indlæg, der er lidt mere end to linjer lange.

God du er håbløs, først bør du stoppe dine personangreb fordi du har intet at ha' dem i.
Dernæst bør du lære at udtrykke dig klart og tydeligt. Du modsiger dig selv i dénne debat, hvordan skal vi som læsere så vide, hvad du mener?

F.eks. så skriver du:

"Og der er absolut ingen tvivl om, at den opførsel, jeg lagde for dagen indtil for godt 15 år siden, den er et produkt af mine forældres manglende evner. Og din opførsel var også et produkt af dine forældre."

Her skriver du, at din egen opførsel og LadyFoxs opførsel er et direkte resultat af dine og hendes forældre og på samme tid kaster du alt ansvaret fra dig. Endvidere skriver du så: "Jeg skrev tåbelige valg på egen side - det dækker over eget ansvar og dermed også til dels miljø." Hvorfor du igen modsiger dig selv.

Forinden skriver du så:

"Min mor kunne heller ikke have gjort noget, da jeg var 16 år. Men da jeg var 3 eller 6 år, havde hun en mulighed, som hun ikke greb, og det har betydet, at jeg har haft en langt hårdere vej til "normal" end de fleste andre - naturligvis fodret af en masse tåbelige valg, jeg selv har taget"

Her mener du så, at du har et medansvar, jf. ovenstående citater.

Så før du hidser dig op over, at andre ikke kan forstå, hvad du skriver. Så bør du lige kigge indad først.

Det er jo sådan set dig, der laver personangreb.

Du mener, at have læst én ting, og jeg mener at have skrevet noget andet. Det må så være mig, der ikke forstår at udtrykke mig, så du kan forstå mig. Jeg håber, at andre er mindre forvirrede end du er.

[Viskelæder]

Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.

[Viskelæder]

Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.

Så bør du læse, de citater som står foreskrevet.

Det har jeg gjort.

[Æble]

Kunne i ikke lade være at blive ved at beholde alle citaterne? Det er ulæseligt.

[Modesty Blame]

Endvidere, dine overlegne retoriske evner kan jeg slet ikke hamle op med.

Jeg kunne ikke være mere enig.

[Modesty Blame]

Tag

Jeg har altså cuttet de der alenlange citater fra for jeg bliver lidt forvirret over dem.

I dit første indlæg i tråden til Ladyfox skriver du din mor heller intet kunne have gjort da du var 16 men sikkert da du var 3. Jeg synes sgu den er svær i det generelle billede. De færreste er synske og jeg tror ikke der findes en forældre der i bakspejlet ikke kan spotte noget de kunne eller burde have gjort anderledes. Ingen forældre ved at noget de undlader at gøre når barnet er 3 rammer som en giftig pil 13 år senere. Det gør dem altså ikke pr. definition ressourcesvage, men menneskelige. Det at blive forælder er et stort ansvar, men vi skal også passe på med ikke at stille så høje krav (bevares selvfølgelig skal der stilled krav) at vi når derhen at ingen burde blive forældre fordi kravene er så høje at ingen bare tilnærmelsesvis kan opfylde dem, alle laver større eller mindre fejl i forældrerollen uanset hvor godt de gør det, sådan er det med mennesker, men langt de fleste forældre klarer det sgu nu meget godt alligevel når alt kommer til alt.

Vi taler altså ikke om forældre til børn, der vokser op og bliver normale med lidt udsving hist og her, vel. Vi taler om forældre til børn med misbrugsproblematikker, store psykiske problemer, som følge af tidlige svigt og lignende.

[LadyFox]

Tag

Jeg har altså cuttet de der alenlange citater fra for jeg bliver lidt forvirret over dem.

I dit første indlæg i tråden til Ladyfox skriver du din mor heller intet kunne have gjort da du var 16 men sikkert da du var 3. Jeg synes sgu den er svær i det generelle billede. De færreste er synske og jeg tror ikke der findes en forældre der i bakspejlet ikke kan spotte noget de kunne eller burde have gjort anderledes. Ingen forældre ved at noget de undlader at gøre når barnet er 3 rammer som en giftig pil 13 år senere. Det gør dem altså ikke pr. definition ressourcesvage, men menneskelige. Det at blive forælder er et stort ansvar, men vi skal også passe på med ikke at stille så høje krav (bevares selvfølgelig skal der stilled krav) at vi når derhen at ingen burde blive forældre fordi kravene er så høje at ingen bare tilnærmelsesvis kan opfylde dem, alle laver større eller mindre fejl i forældrerollen uanset hvor godt de gør det, sådan er det med mennesker, men langt de fleste forældre klarer det sgu nu meget godt alligevel når alt kommer til alt.

Vi taler altså ikke om forældre til børn, der vokser op og bliver normale med lidt udsving hist og her, vel. Vi taler om forældre til børn med misbrugsproblematikker, store psykiske problemer, som følge af tidlige svigt og lignende.

Er det stadig blandt andet også mig vi snakker om her?