Min kæreste er deprimeret....

[Charly]

Tal med din chef og gå så hjem. Du skal ikke sidde på dit job og være så ulykkelig. Jeg ved godt, at du lige er startet, men var du min nye kollega, der havde det så skidt og var sådan i opløsning, ville jeg kun tænke, at du skulle koncentrere dig om at få det bedre. Arbejdet er der jo også om et par dage. Jeg ville absolut ikke tænke dårligt om dig.

Kram og mange positive tanker i din retning.

[LaScrooge]

Tal med din chef og gå så hjem. Du skal ikke sidde på dit job og være så ulykkelig. Jeg ved godt, at du lige er startet, men var du min nye kollega, der havde det så skidt og var sådan i opløsning, ville jeg kun tænke, at du skulle koncentrere dig om at få det bedre. Arbejdet er der jo også om et par dage. Jeg ville absolut ikke tænke dårligt om dig.

Kram og mange positive tanker i din retning.

Min chef er på ferie og jeg ved simpelthen ikke hvem jeg skal spørge eller sige noget til. Jeg føler ikke rigtig at jeg kender nogen af dem godt nok og samtidig har jeg det lidt sådan, at min reaktion er for voldsom og at jeg ikke burde reagere som jeg gør. Så jeg har svært ved at forestille mig at gøre det, altså bede om lov til at gå.

[Charly]

Er der ikke en HR-person - ellers tag fat i din nærmeste kollega.

Der er ingen regler for hvordan man må reagere i sådan en situation, så du skal ikke føle at du ikke må reagerere, som du gør.

[LaScrooge]

Forkert tråd.

[LaScrooge]

^^Ej undskyld Scrooge. Det var da virkelig en åndssvag fejl, man ikke gider se på, midt i sin hjertesorg. Det er jeg virkelig ked af. Jeg har lige prøvet at slette indlægget, men kan ikke fordi det er blevet quotet. Ej, undskyld igen altså.

Det er i orden, jeg ved godt det ikke var med vilje, jeg magtede bare ikke lige at lave en smiley dér. Jeg er lidt en humorforladt hængemule lige nu

[Æble]

Hvem siger at du ikke bør have det som du har det? Din sorg er din og den er som den er. Lad ikke dig selv eller andre dømme over det. Accepter at du er ked af det. Du er i krise, i sorg. Det er klart at du er ked af det og det er klart at du ikke kan se noget positivt ved det hele. Det skal du heller ikke. Dit job ligenu er at stå op om morgenen, spise til alle måltider og komme ud en gang om dagen. Meld dig evt syg på arb, du behøver ikke give en grund. Når du sidder og græder ned i din computer så er du ikke i stand til at arbejde.

[LaScrooge]

Det har været nogle hårde dage og måske den længste uge jeg kan huske at have haft. Jeg havde det OK mandag og tirsdag, men onsdag og torsdag var jeg sindssygt ked af det (som jeg jo har skrevet, kommer jeg i tanker om...). I fredags mødtes jeg med en ven, som jeg skal flytte sammen med for at snakke detaljer, og eftersom han havde udtrykt at det var vigtigt for ham ikke at komme i klemme, spurgte jeg min eks om han havde planer og inviterede ham ned til en øl med os to. Han skrev at han skulle mødes med en masse venner om 30 min, de skulle grille. Jeg spurgte om det var OK hvis min ven og jeg joinede (det er en fælles ven). Han svarede ikke, men kom cyklende kort tid efter. Han gav mig et overfladisk knus og satte sig så ved siden at vennen og ikke mig. Jeg kunne med det samme se at der var noget, der ikke var, som det skulle være. Han var kold overfor mig. Så crackede han en dårlig joke om at vennen og jeg skulle have 5 børn sammen (fordi vennen sagde, at vi havde haft en fed samtale) og sagde, at alle de andre (6 drengevenner, som også alle er mine venner) kom ned på baren hvor vi var, i stedet for at tage i parken og grille, som planlagt.
Derefter gik det bare ad helvedes til. Han var kold i røven overfor mig, jeg blev sindssygt ked af det, såret og forvirret og kunne slet ikke finde ud af, hvordan jeg skulle kunne være i den gruppe, sammen med ham, når han var sådan. På et tidspunkt kom han over og sagde at joken om de 5 børn var åndssvag og jeg sagde, at det sgu ikke var det der påvirkede mig, men det at han var kold overfor mig. Som om han havde brug for at lægge afstand til mig. Så sagde han at det havde han, men at jeg skulle lade være med at læse ting ind i alting og "Jeg kan ikke snakke om det her nu!". Jeg sagde, at det jo ikke var fordi vi skulle hænge op ad hinanden, men at det gjorde ondt at han var kold, og at en lille smule empati ville være rart. Så skred han over til nogle andre, og jeg rejste mig og gik, tog hjem til min veninde der bor 2 minutter derfra og hulkede ind i hendes favn over at han kunne være så sådan overfor mig.

Jeg ringede til en ven og han fortalte, at min eks dagen efter havde siddet og snakket til ham og en anden ven om hvor vigtigt det var vi alle var søe overfor mig og gjorde at jeg havde det godt. Så han var dybt overrasket over min eks adfærd, synes det lød dybt mærkeligt. Det samme med mig, for natten inde var han kommet hjem fra koncert og havde lagt sig ind til mig, krammet mig og sagt "Hej Scrooge", med en varm og kærlig stemme, som om han var glad for mig. Og så er han bare sådan.

Næste formiddag, mens jeg var på vej til Christiania med en veninde, skrev han mig en sms:
"Hej Scrooge. Jeg vil gerne holde om dig og blive venner igen. Ved ikke om du er vred på mig. Jeg er ikke vred på dig. Jeg kunne godt bruge et kram."
Den gjorde mig rasende. Han havde brug for et kram? Han vidste ikke om jeg var vred på ham, men han var ikke vred på mig?
Den omsorg, som han dér bad om, skulle han havde givet mig dagen før. Og så forventede han den selv? Jeg fattede det ikke. Hvad fanden regnede han med?

I dag kom jeg så hjem og han spurgte om jeg var sur på ham. Jeg sagde, at hvis vi skulle lykkes med det der med at være venner og hænge ud sammen allesammen, så nyttede den adfærd, han havde vist mig overhovedet ikke. I det mindste et lille stykke frem i tiden, måtte vi kunne udvise en smule respekt, omsorg og indføling med hinanden. Den måde han havde været på, havde gjort det umuligt for mig at være i sammenhængen og det havde gjort vores fælles ven utilpas. Og mig sindssygt ked af det.

Han sagde, at det havde været alt for tidligt at ses allesammen sammen. At mange af dem ikke vidste, at vi havde slået op. At aftenen var arrangeret for ham, for at de skulle tage sig af ham.
Jeg kunne jo godt regne ud, at det var fordi han helst ikke ville hænge med mig, men hvorfor kom han så og hvorfor inviterede han hele bundtet? Det kunne han bare have ladet være med!

Jeg sagde også, at han jo var fuld af lort, når han den ene dag kunne sidde og sige, at vi alle skulle passe på Scrooge, og dagen efter være så kold i røven. Han kunne ikke se, at der var en modsætning dér mellem de ord og så hans egne handlinger. Havde han løjet? Var der noget forkert i de ord?

Han blev pissesur på mig og begyndte at snakke om, at nu var det hele igen hans skyld og at han var pissetræt af det og måske kunne det ikke du det der med at være venner. Men han ville slet ikke vedgå, at han havde fucket op, at han havde behandlet mig dårligt. Slet ikke! Og jeg endte med at sige en masse åndssvage ting til ham, fordi jeg blev så frustreret over, at han slet ikke ville indrømme, at han havde behandlet mig dårligt.

Og jeg forstår det stadig ikke. Kunne han ikke tænke sig frem til, at det ville såre mig?

Og så sagde han, at jeg skabte drama. Drama? Selvfølgelig bliver jeg ked af det og vred!

Nu er han gået og han ved ikke om han kommer hjem og sover. Fint nok. Jeg ved ikke hvad fanden der skal ske, om vi nogensinde kan have et afbalanceret forhold til hinanden. det her er jo symptomatisk for mange af de konflikter vi har haft og det er sindssygt at det fortsætter, selv efter vi har slået op.

Puha. Tanker? Respons?

[LaScrooge]

Jeg skal i øvrigt flytte om 2 weekender. jeg har skaffet et nyt (godt) hjem på 1 uge og arrangeret flytning inden for 3 uger efter han slog op. Det synes jeg er meget godt gået. det er 3 værelser og jeg kan bare indrette som jeg vil, siger han Og så er det billigt, 2600 kr, og ligger ikke så langt fra hvor jeg bor nu, i Sydhavnen.

Det er en rigtig sød og god fyr jeg skal bo sammen med, et af de mest behagelige mennesker jeg kender. Indfølende, empatisk, intelligent, rar og varm. Han var på med det samme jeg spurgte og skulle bare lige afklare med min eks at det var OK at vi delte lejlighed, for han ville helst ikke komme i klemme eller sætte deres venskab på spil. Jeg føler, at det er meget trygt at jeg skal flytte sammen med en jeg kender og holder af. Jeg kommer ikke til at være alene, hverken på den ene eller den anden måde. Og han er en del af vennekredsen, så der er også noget dér der kan hjælpe mig med at holde fast i den, selvom jeg måske får lyst til at gemme mig eller afvise, fordi jeg er såret. Jeg har virkelig noget med at afvise, når jeg føler, at andre har behandlet mig dårligt. Det er en ting der er kommet tilbage efter min depression, jeg ved ikke helt hvorfor. Men jeg føler mig sårbar i tilknytningsspørgsmål, tror jeg. Jeg har meget på spil. Det skal jeg arbejde med, med psykologen.

[Charly]

Jeg kan ikke helt finde hoved og hale i hvad der egentlig skete, men min tanke er: STOP! I skal slet ikke prøve at være venner lige nu - det er I begge alt for sårbare til. Du skal fokusere på at komme igennem det her, du skal slet ikke bruge energi på at prøve at opbygge et venskab.

[LaScrooge]

Jeg kan ikke helt finde hoved og hale i hvad der egentlig skete, men min tanke er: STOP! I skal slet ikke prøve at være venner lige nu - det er I begge alt for sårbare til. Du skal fokusere på at komme igennem det her, du skal slet ikke bruge energi på at prøve at opbygge et venskab.

Jeg ved godt, at det er rodet. Jeg skriver lige så meget for min egen skyld. Vi har brug for en pause fra hinanden, det er helt sikkert. For der er for meget der fucker med det hele lige nu.

[bluetof1]

Hvorfor skal I overhovedet være venner? Har du brug for ham i dit liv? Tilfører han noget positivt du ikke kan finde andre steder eller savner du ham så meget at lidt er bedre end ingenting?

Han kan godt se at han behandlede dig skidt, men han vil hellere brække en arm og have slået tænderne ind end at indrømme det. Det vil jo betyde at han skulle revidere hele sin egen rolle i det her og det virker som om han er helt godt tilpas med at det hele er din skyld.

Gå væk fra ham og hans drama. Find dine ben igen og få ro. Det trænger du til og det fortjener du.

(og jeg ved om nogen hvad du står i. Jeg har været på begge sider af det og prøver lige nu at komme mig over en skilsmisse fra helvede. Man får bare aldrig det sidste ord og får ham til at fatte noget som helst )

[LadyFox]

Jeg er med Charly her. Jeg synes heller ikke det lyder som en god idé at skulle være venner lige nu. I ender jo bare med at såre hinanden igen og igen, og det er der jo ingen af jer der kommer bedre ud af det med.
Venner kan I altid blive hvis det er det i vil senere hen, men lige nu nu efter et brud har i nok begge bedst af at få lov til at slikke jeres sår og tænke på jer selv først og fremmest, fremfor at skulle rumme hinandens ked-af-det-hed.

[icelady]

Tanker og input?

Sørg for at skabe afstand til din eks. Eftersom I er i samme vennekreds, kan I næppe undgå hinanden, men du skal fokusere på dig selv. Du skal finde dig selv igen og det kan du ikke, hvis han samtidig både rækker ud imod dig og skubber dig væk, ved sine handlinger.

Og du skal da slet ikke udsættes for hans "JEG har altså brug for et kram fra dig", når det var ham der slog op. Dét er virkelig ufatteligt lavt af ham.

Du har en god selvindsigt og ved at det ikke gavner dig at have et venskab med ham pt. Måske på sigt, når I begge er landet på jeres fødder igen, men for dig, som du har det pt, så får du intet godt ud af have et venskab med ham.

[LaScrooge]

Jeg er helt enig. Det med venskabet, altså at hænge ud en masse, er noget, der må komme langsomt. Men det handler også om, at vi ønsker at bevare en positiv relation til hinanden og prøver at runde det godt af. Det er også dét, der ligger i det. Og vi har en fælles vennekreds, som vi gerne skal kunne ses med, begge to, fordi vi laver mange ting sammen, allesammen. Der skal være plads til os begge to. Og det kan lade sig gøre, hvis vi opfører os ordentligt overfor hinanden.

[Guldfisk]

Kun bedømt ud fra den her tråd virker et af jeres store problemer til at være kommunikation. I misforstår hinanden, læser forkert mellem linjerne og tillægger hinanden alle mulige motiver. (Beklager hvis det er skrevet lidt hårdt).

Hvis hele jeres vennegruppe er rodet ind i det, så få gjort det klart for dem, du ser mest, at de skal komme til dig, før de dømmer dig på noget, han har sagt.

Og hold dig til korte beskeder til ham. Du har lyst til at forklare din sag og få ham til at forstå dig. Men han hører tilsyneladende kun halvdelen og hænger sig i enkelte dele uden for kontekst. Så lad være.

Man kan sagtens opføre sig ordentligt over for hinanden uden at have lange dybfølte snakke eller kramme hinanden, mens man græder.