superboa skrev:Jeg fik lov til at drikke kaffe med masser af mælk og sukker fra jeg var en 2-3 år Jeg mindes også "sukkermadder" som en sjælden eftermiddagssnack. Hvad ville dagens sukkerpoliti ikke sige til dette?!?
Hos min farmor kunne jeg få sukkermadder til eftermiddagskaffen, når jeg havde lyst, og da jeg i gennemsnit besøgte hende to gange om ugen, må det være blevet til en hel del i årenes løb Farmor dybbede skiver af formbrød med tandsmør direkte i sukkerskålen. Der var også gerne småkager at få, og havde hjemmehjælperen købt flere forskellige spændende slags, åbnede vi da bare det hele.
Jeg spiste også rigtig mange peberbolcher hos Farmor. Hun havde godt nok oprindelig købt dem til sig selv og troet, at de var for stærke til mig, men da det ikke viste sig at være tilfældet, stod der altid et fyldt bolcheglas og ventede på mig.
Farmor kæderøg i øvrigt cerutter, også når jeg var der. Det er nok egentlig det, der (heldigvis) er mest utænkeligt i dag. Al den passive rygning.
Nåja, og så var der dengang, hvor jeg var kravlet for højt op i en lænestol, så den tippede bagover, og jeg landede ovenpå. Det var ret sjovt, så efter at have lovet Farmor, at jeg nok skulle passe på fingrene, fik jeg lov til at tage en tur mere.