dgd2007 skrev:Sophies-mor skrev:Nu er Uffe Elbæk ikke i forvejen klædt på til en debat som denne. Eller at være partileder.
Han ligner en der får tæv, hver gang nogle er uenige med ham. I stedet for at lytte og svare.
Han er en stor undskyldning for sig selv.
Ja, det er rigtigt nok.
Men på den anden side så jeg lidt af den omtalte udsendelse. Og den meget selvglade og irriterende Clement Kjærsgaard blev bare ved og ved at spørge Uffe Elbæk, om han ikke var en stor idiot for at have sagt, at Alternativet var parat til at forhandle med socialdemokraterne om, hvor mange flygtninge, DK kan modtage.
Jeg synes, både Clement - og til tider også Krasnik - giver den som ikke-særlig-vellykkede BBC HardTalk wannabes. Jeg synes, de begge jævnligt overskrider grænsen for det pinlige - [b]uden at man på nogen måde kommer nærmere en afklaring af de spørgsmål, der er til debat. Og det er vel det sidste, der er det afgørende for, om stilen er vellykket, [/b]ikke om journalisten tør være pågående i sig selv, men om seeren bliver klogere af det. Det synes jeg sjældent man gør, når de to kører deres "gotcha!" stil ud i det ekstreme.
Helt enig! Især det markerede.
Nu så jeg ikke det omtalte 'interview', men jeg har set andre lignende. Både Clement og Krasnik, kører den der selvpromoverende stil, der går ud på at hakke stort set alt, hvad den interviewede siger i smadder. De har, især Krasnik, en helt tydelig agenda med deres interview og der vil/skal de hen. Når personen ikke svarer det, der kan bringe dem hen til dén pointe afbryder de og hakker svarene i stykker.
Personligt, kan jeg slet ikke klare at se Krasnik, når han ruller sig ud og heller ikke Clement, for den sags skyld. Som du skriver; man sidder tilbage med den pointe, som Krasnik/Clement ønsker og ikke et svar på spørgsmålene.
Folk ligner nogen, der har stukket hovedet i en blender, når interviewet er færdigt.
En dygtig journalist eller interviewer, er efter min mening, kendetegnet ved at de ved argumentets magt, logisk strategi og indsigt, kan blotlægge (den eventuelle) hulhed i en persons meninger – uden at øve psykisk vold.
Dét kan ingen af dem.