HerErJeg skrev:Vi har lidt udfordringer i firmaet. Det kniber med indtjeningen, tilgangen af kunder, og vi taber lidt på fejl vi selv er skyld i.
Der har været sagt rigtigt meget i plenum og gjort meget mindre i praksis.
Nu er der så blevet nedsat en mindre gruppe, som skal bore til bunds i problematikken, også komme med en plan til "ny luft".
Meget uventet er jeg selv blevet inviteret med, og det glæder mig faktisk, for jeg er ikke den der råber højest og ikke altid har en mening om alting.
Chefen tror vist stadig, at problemerne kan skyldes "noget mekanisk", altså arbejdsmetoder, rutiner mv., jeg er så nok af den opfattelse at vi i højere grad skal kigge på det menneskelige plan. Engagement, kvalitetssans og den slags.
Jeg har været der i mange år, og ser rigtig meget og hører rigtig meget. Jeg ser meget skidt som skyldes ligegyldighed og dovenskab. Jeg hører meget som intet godt gør for sammenhold og team spirit.
I det hele taget ved jeg nok en hel del mere om hver enkelt end de fleste lige tænker over. Jeg har aldrig brugt den viden til noget overfor ledelsen, men jeg har mange gange rystet på hovedet når jeg er gået hjem.
Nu sidder jeg så pludselig i sådan en gruppe, og jeg kan godt gå med på legen at det hele skyldes rutiner og interne ting, men hvis jeg virkelig ved i maven, at det er i mindst lige høj grad på det menneskelige plan der fejler, vil det hele være spildt hvis jeg ikke bringer min viden på banen.
Det har så bare nogle konsekvenser, eller kan have det. I værste fald fyresedler. I organisationen er jeg i den nedre halvdel, og er ligeværdig med mine nærmeste kolleger. Hvis noget skulle ske, så vil det ikke være utænkeligt at man regner ud hvor den viden kommer fra, som giver alverdens problemer.
Det er så der mit dilemma ligger, jeg ved ikke hvordan jeg vil have det med det. Jeg har aldrig prøvet det - eller er selv kommet i fedtefadet fordi nogen har sagt noget. Nu behøver det jo heller ikke være fyresedler, måske bare kraftige irettesættelser, men det vil føles lige ubehageligt uanset hvad.
Omvendt kan det jo heller ikke passe, at nogen kan køre på frihjul og have en sjusket tilgang til tingene.
Har I prøvet sådan noget, at komme med den viden I har op andre, og bruge overfor ledelsen eller tæt på ledelsen? Det gør det jo heller ikke lettere, at det først er efter så mange år jeg kommer ud af busken, men det kan jo ikke laves om.
Jeg synes du blæser det langt ud af proportioner. Det er en arbejdsgruppe, hvor du endda er en af de lavest placerede personer, og så får du det til at lyde som om at du skal veje og dømme hver eneste af dine kolleger i virksomheden og beslutte om de skal fyres eller fortsætte.. Ro på. For det første kan det være småt med indflydelse i sådan en gruppe for en person i din position, og hvem siger overhovedet at de andre i gruppen er enige? Måske åbner de dine øjne for nogle helt andre ting? Uanset hvad gruppen så når frem til, så er det 100 % op til chefen hvad der skal ske, når han modtager jeres konklusioner. Hvis han fyrer nogen, så er det på hans kappe.
