Skal jeg blive eller gå?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
LilleLam
Indlæg: 31
Tilmeldt: 2. nov 2015, 11:56
Kort karma: 3
Likede indlæg: 53

Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf LilleLam » 30. maj 2016, 12:37

Jeg har længe undgået at lave en tråd om dette, men jeg har så svært ved at finde hoved og hale på, hvad jeg skal gøre.

Jeg har en rigtig god kæreste, som vil mig og vores familie (datter på 3 år) det bedste, men jeg ved ikke, om det er nok.

Vi har igennem det meste af vores forhold (11 år) haft problemer, men eftersom jeg ikke kunne forestille mig at leve uden ham, er jeg altid blevet.

For 3 år siden blev vi så forældre, og forholdet blev endnu sværere. Vi går lige nu i parterapi for 2. gang, siden vores datter kom til verden. Terapien har helt sikkert hjulpet på mange af problemerne, og min kæreste prøver virkelig, men et eller andet sted er det bare ikke nok for mig. Nogle gange kan jeg tage mig i at starte et skænderi, fordi jeg inderst inde håber, han bliver så træt af mig, at han opgiver forholdet. Jeg tænker tit, at vi bør gå fra hinanden, men jeg har svært ved at tænke tanken til ende, og jeg bliver ked af det, når jeg tænker på, at vores datter så kommer til at vokse op uden sin mor og far samlet.

Disse problemer er dem, der fylder rigtig meget:

- Vi har ikke haft sex, siden vi lavede vores datter, hvilket er over 4 år siden. Han har ikke lyst, og jeg har ikke lyst, fordi jeg ved, han ikke har lyst, og samtidig fordi vi ikke vil de samme ting seksuelt.
- Han er kontrol-freak og kan ikke overskue rod, kaos og uforudsigelighed. Det er meget bedre nu, og han arbejder med det, men hver gang der sker en lille ting, som han bliver sur over, reagerer jeg meget kraftigt, fordi jeg bliver mindet om de slemme eksempler i starten af vores forhold.
- Vi orker ikke rigtig at gøre noget for forholdet. Vi sidder om aftenen i hver vores ende af sofaen og taler sjældent sammen om andet end vores datter samt huslige pligter og ting der går os på. Vi har hos parterapeuten fået en intim øvelse, som vi ikke engang magter at lave.
- Socialt vil vi forskellige ting. Jeg har mange venner, som jeg gerne ser ofte, hvorimod han ikke rigtig har nogen, han gider at være sammen med. Når vi ses med folk, er det altid på mit initiativ, og det virker ikke altid som om, min kæreste har den vilde lyst til det.
- Vores forventninger til fritid er forskellig. Min kæreste vil helst bade sidde i sofaen og se fjernsyn det meste af tiden, hvor jeg gerne vil lege med vores datter, ordne have osv. og besøge folk. Min kæreste prøver at gøre, som jeg gerne vil have, men alligevel bliver jeg irriteret, hver gang jeg ser ham nærme sig sofaen.

Der er ingen tvivl om, at jeg har en mand, som rigtig gerne vil mig og virkelig kæmper for det, men jeg ved bare ikke, om det er nok. Jeg ved ikke, om jeg elsker ham på den måde mere, som man bør elske sin partner.
Når vi har gode timer/dage, er jeg glad for, vi er sammen, men det er næsten dagligt, at jeg tvivler på forholdet og overvejer at gå. Vi skændes vel ca. en gang om ugen men bliver irriteret på hinanden dagligt.

Hvad tænker I om det hele?
0
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2963
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 624
Likede indlæg: 6595

Re: Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf Sophaya » 30. maj 2016, 12:43

For mig lyder det ikke som om i har et forhold, men et venskab. For mig ville det være dødt..

Du siger selv, at det ikke er nok. At du ikke føler nok og at der ikke sker nok fremgang i jeres forhold. Måske har du selv allerede svaret?
5
cat has nine lives babe
nine lives to itself
but you only got one

x
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf HappyPaww » 30. maj 2016, 12:44

Der er et eller andet, der ikke hænger sammen:
Du siger: "Der er ingen tvivl om, at jeg har en mand, som rigtig gerne vil mig og virkelig kæmper for det". Men enten beskriver du ham værre end det er - eller også kæmper han jo overhovedet ikke. Det er ikke at kæmpe for forholdet, sådan som du beskriver det, og det gælder sådan set jer begge to.

Som du beskriver det, så tror jeg ikke der er mere at kæmpe for, med mindre i virkelig gør en indsats sammen for det. Måske i begge bare går og venter på, at den anden tager initiativet til at sige stop?
Min erfaring er dog, at det oftest i sidste ende er kvinden, der må træffe den endelige beslutning - og ærlig talt, så tror jeg I er så langt ude, at I ikke kan redde forholdet. Hvis den grundlæggende kærlighed først er væk, er der ikke meget mere tilbage...

Jeres datter vil hellere have to glade forældre, der lever adskilt, end to forældre, der gør hinanden ulykkelige.
3
Hewlett
Indlæg: 1446
Tilmeldt: 30. apr 2016, 19:33
Kort karma: 99
Likede indlæg: 4349

Re: Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf Hewlett » 30. maj 2016, 15:32

Hvis jeg ser bort fra at han er kontrolfreak, at han ikke er til at få ud af sofaen og at I har et barn sammen, kunne det have været mig som havde skrevet dit indlæg, for 1 år siden.

Min eks og jeg havde det godt, trygt og rart sammen. Ingen skænderier, men til gengæld en hverdag fyldt med irritationsmomenter. Vi gik også til parterapi, men orkede egentlig ikke at lægge et stykke arbejde i hjemmeopgaverne. De blev i stedet til sure "pligter", som vi følte vi havde et ansvar for at udføre - ikke overfor hinanden men for psykologen. Et helt forkert grundlag at lave øvelserne på. Det indså vi bare ikke på daværende tidspunkt.

Jeg endte med at slå alvorligt hul på bylden, efter at jeg, ude i badet, fik en åbenbaring: livet er for kort til ikke at være glad. Rigtig glad. Helt-ned-i-maven glad. Og det var ingen af os....

Vi gik fra hinanden, efter 7 års forhold. Og jeg er virkelig blomstret op. Jeg er stadig igang med at finde mig selv, og alt det, især praktiske, som virkede enormt skræmmende, har alt sammen ordnet sig.

I har et barn sammen, og faktum skal selvfølgelig medtænkes i ligningen. Der findes gode og dårlige måder at håndtere et brud på, men uanset vil jeres barn blive påvirket af det.

Men jeg tror at det DU skal gøre op med dig selv er, om 1) du ønsker at leve i et forhold hvor ingen af jer er rigtig glade og 2) om du ønsker at lære jeres barn, at forældre bliver sammen for enhver pris. Hun kommer til at vokse op på den ene eller den anden måde, og der er bestemt både fordele og ulemper ved begge dele. Men hun mister jo ikke nogen af jer, hvis I skulle vælge at gå fra hinanden.

Jeg er vokset op i et hjem hvor min mor og hendes mænd har haft utroligt mange konflikter. Tavshed er også en konflikt, så selvom I ikke skændes synderligt meget, så kan konflikten stadig ligge i luften.

Så ja, gør op med dig selv hvordan du ønsker at leve, samt hvad du ønsker at lære videre til jeres barn om kærlighed, nærhed og tryghed og hvad det vil sige at være i et "sund" forhold.
7
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf Zombie » 30. maj 2016, 20:20

Jeg vil bare sige, at mine forældre havde det ret meget som du beskriver med din mand, i 20 år. De gik fra hinanden to uger efter at jeg blev myndig og jeg ville ønske, de var gået fra hinanden da jeg startede i skole. Jeg sætter på ingen måde pris på, at jeg IKKE voksede op som skilsmissebarn - faktisk er jeg mega bitter over dét, jeg lærte om kærlighed og parforhold, ved at glo på mine forældre hele barndommen og de tidlige teenageår.

Nu her som knapt 30 årig er jeg endelig, ved hjælp fra en psykolog, ved at få bearbejdet det lort, jeg har haft med mig i rygsækken, som har haft betydning for, at jeg langt overvejende dels har været i forhold til mænd, der ikke var gode for mig (uden at det skal læses som, at de var dårlige mennesker eller noget - det handler jo om matching) og dels har været i forhold, hvor jeg ikke trivedes, men alligevel blev hængende alt for længe, fordi det er det, jeg har lært af mine forældre, at man gør.

Jeg synes du skal overveje, om det er en samtale du gider have med dit barn engang. Jeg kan afsløre, at mine forældre ikke satte pris på det, dengang jeg blev skide sur og kom til at smide i deres ansigter, at de fuckede mig og min søster grundigt op.

Til gengæld er de mega glade hver for sig og har det super godt som "venner med voksne børn sammen", så det er jo altid noget. :)
5
aka Forbies

:gammel:
Lykke
Indlæg: 6931
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 230
Likede indlæg: 6455

Re: Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf Lykke » 30. maj 2016, 20:51

Det lyder som om du gerne vil ud af forholdet, men bare har brug for en undskyldning for det. Det et forståeligt, især fordi I sammen har et barn.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på hvor meget I får snakket sammen. Snakker I om den manglende sexlyst, eller går du ud fra at han ikke har lyst?
Tager I på ferier sammen?
Jeg er også god til at smide mig i sofaen, men måske på en ferie på den ene eller anden måde kunne gøre et eller andet?
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf ManicNinja » 30. maj 2016, 21:09

Hvad er det helt præcist, du "ikke kan forestille dig" at leve uden? Og skal selve dét, at du lige nu måske ikke kan se for dig, hvordan dit liv ellers kunne være, gøre, at du ikke prøver det af?

Kan du forestille dig den nuværende situation resten af livet?
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf JoyNips » 31. maj 2016, 04:55

Jeg kan sagtens se, at de første tre punkter, du lister op er problematiske. Men hvad er problemet i, at du er mere social og aktiv end han er? Er din måde nødvendigvis mere rigtig end hans?
2
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf Rapfisk » 31. maj 2016, 05:47

Det forhold lyder ikke sundt for nogen af jer, og som Zombie skriver, heller ikke for jeres datter.

Jeg hæfter mig ved, at du ikke skriver om nogen punkter, hvor du kæmper for det. De er der sikkert, men du beskriver flere punkter, hvor din kæreste har accepteret at arbejde med sig selv og gå på kompromis. Kæmper du for det, eller har du allerede halvandet ben ude?

Som JoyNips skriver, er jeg ikke helt med på, hvordan det vil hjælpe jer, at din kæreste ændrer sig i forhold til det sociale, eller hvorfor det er så stort et problem, at I har forskellige følelser omkring det. Selvfølgelig skal der være én eller anden fælles platform, men derudover kender jeg masser af gode par, hvor hun render fra Herodes til Pilatus, og han har mere tid til at lade op derhjemme. Det kan fungere, men kun, hvis begge er rummelige og ikke har brug for at lave sine aktiviteter (sofa / ude) med den anden hver dag.
3
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 1217
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 267
Likede indlæg: 4288

Re: Skal jeg blive eller gå?

Indlægaf Q-beben » 31. maj 2016, 06:08

Hewlett skrev:Men jeg tror at det DU skal gøre op med dig selv er, om 1) du ønsker at leve i et forhold hvor ingen af jer er rigtig glade og 2) om du ønsker at lære jeres barn, at forældre bliver sammen for enhver pris. Hun kommer til at vokse op på den ene eller den anden måde, og der er bestemt både fordele og ulemper ved begge dele. Men hun mister jo ikke nogen af jer, hvis I skulle vælge at gå fra hinanden.


Jeg er enig - med den tilføjelse, at der også er den mulighed, at du BESLUTTER dig for at gøre en 100% og aktiv indsats for at få forholdet til at fungere.

Jeg er også skilt - og jeg er glad for, at vi blev skilt. Men jeg er især glad for, at vi gav det alle de forsøg inkl. parterapi, hvad vi kunne, for at få det til at fungere.

Både, fordi vi fik en problemløs skilsmisse og har haft et godt samarbejde bagefter. Og fordi det er en god fornemmelse at kunne sige til sine børn, når de spørger, hvorfor dig og far ikke er sammen længere - at vi forsøgte alt, hvad vi kunne.
3

Tilbage til "Forhold og sex"