Singletråden

[malou_43]

Åh ja Malou, murene kender jeg så godt. Jeg forsøger virkelig at sænke paraderne, men det er ikke altid spor nemt.

Næh, man får da bare smæk, som jeg lige har fået. Jeg troede, det var sikkert nok til at gøre det denne gang, men SLAM! Jeg ville også ønske, at man blev lidt mere hærdet af det. Men det synes jeg ikke, at man gør - synes man bliver mere og mere ødelagt. Folk siger ofte, at når man har prøvet det et par gange, så gør det mindre ondt - jeg synes lige det modsatte

Jeg synes heller ikke, det gør mindre ondt. Eller, det gør det egentlig. Udelukkende fordi jeg ikke længere giver mig så meget hen. Det er så det, jeg arbejder på at kunne igen.

Der er bare ikke så mange fyre tilbage, der gider vente på en - på at man lukker op. Det troede jeg virkelig, at ham her gjorde. Han fik dælme også at vide at det var unfair gjort, men det prellede squ lidt af

Jeg synes mest af alt, at det er værst med tilliden. Jeg har faktisk ikke meget tillid til mennesker generelt mere - og det er lidt noget skidt. Jeg har eddermandme også en liste efterhånden Jeg stoler ikke rigtig på nogen, heller ikke venner. Jeg tvivler på deres intentioner - og nye fyre, ja der når je ofte at ødelægge det, fordi jeg har mine pararader så meget oppe - det er der jo ingen, der gider. Og ham her - hvis han ikke gider, så tror jeg, at der er lang vej endnu.

Jeg ved squ ikke, hvad man skal gøre. Man vil jo gerne finde det, som alle andre går og fortæller om - men jeg synes fandme det er langt væk

Jeg skal ikke kloge mig helt vildt, men. Jeg synes, det lyder til, du har brug for støtte til at lære at stole på folk igen generelt, før du skal kaste dig ud i noget kæresteagtigt?

Er i gang med et psykologforløb, men ærlig så tror jeg aldrig det bliver godt igen. Men det er bare heller ikke underligt, har været for meget igennem siden barndommen som mange andre har, og vi er bare aldrig helet helt, tror jeg
Men er enig med dig og er igang

[IrmaPigen]

Er sørmer også stadig single

Skrev til svenskeren på FB, men der var ikke den helt store respons. Så jeg landede den efter 3-4 beskeder.

En Bo Kaspers Orkester lidelsesfælle havde ellers været interessant.

[IrmaPigen]

Må jeg være med her? Har været single i snart et år, men har ikke rigtig sprunget ud i det for alvor, før nu. Kun lidt dateri der ikke er blevet til en disse.

Har et svært tilfælde af søndagsnederen i dag, efter en nat i en fremmed mands seng. Det var ikke en særlig fed oplevelse (Dog heller ikke ubehagelig) og så spøger den fyr jeg har datet i et par uger lidt, selvom jeg egentlig har lukket den.

Puh, hvor er jeg altså modløs.

Er du faldet på plads i den nye lejlighed og de nye omgivelser?

[Zombie]

I går kom jeg til den konklusion, at mænd også er en slags mennesker.

Det fandt min kammerat hysterisk morsomt og spurgte, om jeg ikke havde set ham som et menneske inden. Jeg svarede: "Jo da" og grinede. Det tog ham et par sekunder at fange den, og så fik jeg en pude i hovedet.

Jeg prøver af alle midler at lokke ham til en blind date med en fra mit studie, som jeg tror virkelig kunne falde i hans smag. Det er lidt irriterende nogle gange, at have en stor omgangskreds af fyre, og ingen af dem gider sættes op med kvinder jeg kender. Jeg ved ikke, om det siger noget om deres manglende tiltro til min smag i veninder eller om de bare hader konceptet "blind dates". Nok en blanding.

[Jemo]

I går kom jeg til den konklusion, at mænd også er en slags mennesker.

Det fandt min kammerat hysterisk morsomt og spurgte, om jeg ikke havde set ham som et menneske inden. Jeg svarede: "Jo da" og grinede. Det tog ham et par sekunder at fange den, og så fik jeg en pude i hovedet.

Jeg prøver af alle midler at lokke ham til en blind date med en fra mit studie, som jeg tror virkelig kunne falde i hans smag. Det er lidt irriterende nogle gange, at have en stor omgangskreds af fyre, og ingen af dem gider sættes op med kvinder jeg kender. Jeg ved ikke, om det siger noget om deres manglende tiltro til min smag i veninder eller om de bare hader konceptet "blind dates". Nok en blanding.

Tak! Endelig en kvinde der tænker sådan!

Efter at have haft en længere samtale med en kammerat i dag der igen, igen, havde udset sig et dating emne, som ville være perfekt til mig - forstår jeg dine venner.
Ej min kammerat vil i sin bedste mening gerne forsøge at hjælpe mig til at finde en, men jeg tror bare mange mænd gerne vil have sig frabedt den hjælp, eller også er man meget kræsen når den potentielle date skal beskrives for en selv, i hvert fald hvis man i bund og grund ikke selv gider deltage. For en god orden skyld skal jeg lige sige at jeg altså afviste tilbuddet før jeg overhovedet fik noget at vide om hende, så der var intet personligt i det overfor hende, men det fik da startet for en lang diskussion (igen) om hvorfor jeg er så uinteresseret i at finde at være sammen med. Måske ønsker vi bare ikke hjælp til aktiv dating. Personligt kan jeg nok kun vindes via et langt sejt træk, hvor jeg langsomt opdager hvor dejlig hun er. Måske det også er måden du skal præsentere dine veninder på overfor dine venner. Hvis de ligner dig kan de da nok heller ikke være helt værst.

[A 7]

Hvis man kender singler af begge køn, som man gerne vil have skal møde hinanden, så er min erfaring at noget arrangeret fest/hygge/sammenskudsgilde er en bedre ramme end en blind date. Det er mere frit og afslappet, og som den involverede single slipper man for følelsen af at skulle have hjælp til at finde en partner.

[Rapfisk]

Hvis man kender singler af begge køn, som man gerne vil have skal møde hinanden, så er min erfaring at noget arrangeret fest/hygge/sammenskudsgilde er en bedre ramme end en blind date. Det er mere frit og afslappet, og som den involverede single slipper man for følelsen af at skulle have hjælp til at finde en partner.

Jeg har i princippet ikke noget problem med hjælp (jeg kan tydeligvis ikke selv finde ud af det ), men jeg er meget enig ellers. Hvis man bliver sat på blind date, er der alt for meget pres på, og vennerne bliver alt for involverede. Så føles det lidt som om, at det skal lykkes for deres skyld mindst lige så meget som for én selv.

[Planten]

Hvis man kender singler af begge køn, som man gerne vil have skal møde hinanden, så er min erfaring at noget arrangeret fest/hygge/sammenskudsgilde er en bedre ramme end en blind date. Det er mere frit og afslappet, og som den involverede single slipper man for følelsen af at skulle have hjælp til at finde en partner.

Jeg har i princippet ikke noget problem med hjælp (jeg kan tydeligvis ikke selv finde ud af det ), men jeg er meget enig ellers. Hvis man bliver sat på blind date, er der alt for meget pres på, og vennerne bliver alt for involverede. Så føles det lidt som om, at det skal lykkes for deres skyld mindst lige så meget som for én selv.

Enig. Der kommer super meget forventningspres på mødet. Og det siger jeg, selvom jeg ville elske at blive parret sammen med nogen af venner

[Zombie]

Jeg synes bare, at jeg gør det på en god måde.
"X på min venneliste er single, sød og hvis du tjekker hendes likes kan du se, I har nogle ting til fælles. Tjek hendes billeder og skriv, at jeg sagde du skulle skrive."
Derfra blander jeg mig stort set uden om - men de gider ikke engang kigge... og de er ikke normalt generte.

[Buller]

Jeg synes bare, at jeg gør det på en god måde.
"X på min venneliste er single, sød og hvis du tjekker hendes likes kan du se, I har nogle ting til fælles. Tjek hendes billeder og skriv, at jeg sagde du skulle skrive."
Derfra blander jeg mig stort set uden om - men de gider ikke engang kigge... og de er ikke normalt generte.

Hvis man godt kan lide at få direkte dikteret sit kærlighedsliv, så er det da en totalt i orden måde.

skulle de skrive " hej, jeg er en vatpik, jeg gør som Zombie har dikteret fordi hun har mine kugler, håber du ser mig som en totalt stud alligevel" ??

[Zombie]

Jeg synes bare, at jeg gør det på en god måde.
"X på min venneliste er single, sød og hvis du tjekker hendes likes kan du se, I har nogle ting til fælles. Tjek hendes billeder og skriv, at jeg sagde du skulle skrive."
Derfra blander jeg mig stort set uden om - men de gider ikke engang kigge... og de er ikke normalt generte.

Hvis man godt kan lide at få direkte dikteret sit kærlighedsliv, så er det da en totalt i orden måde.

skulle de skrive " hej, jeg er en vatpik, jeg gør som Zombie har dikteret fordi hun har mine kugler, håber du ser mig som en totalt stud alligevel" ??

Faktisk er det mere ment som en indgangsvinkel, så de har noget at lægge ud med, der ikke lyder som om de er stalkere. Jeg antager, fordi jeg kender dem, at de har sociale kommunikations-skills lvl højt nok, til at formulere sig på en måde, så de ikke fremstår som snøvlende idioter.

[ManicNinja]

Jeg synes bare, at jeg gør det på en god måde.
"X på min venneliste er single, sød og hvis du tjekker hendes likes kan du se, I har nogle ting til fælles. Tjek hendes billeder og skriv, at jeg sagde du skulle skrive."
Derfra blander jeg mig stort set uden om - men de gider ikke engang kigge... og de er ikke normalt generte.

Måske det så ikke er så god en måde alligevel?
Det behøver jo ikke handle om, at dine venner pludselig er blevet generte.

Selv ville jeg godt nok heller ikke gribe den dér: Hvis jeg gjorde, ville jeg med al sandsynlighed føle det SÅ akavet. Altså, fair nok, at man måske i et svagt øjeblik selv kan komme til at facebook-stalke en lækker dengse og muligvis ender med at skrive til ham.
Men at en anden har "stalket" for mig ... Ville føle, jeg fremstod megauselvstændig og umoden. Selv om du har gode intentioner, virker din fremgangsmåde i mine øjne lidt off i forhold til de dér ind imellem skideirriterende, men også almindeligt anerkendte sociale spilleregler.

Nej, jeg er helt klart også på noget mere casual. En lille fest/gettogether/spise sammen nogle stykker, så man i ro og mag kan tjekke hinanden ud. Højst sandsynligt vil det så også være nogle andre end dem, du har "parret", som vækker interesse hos hinanden. Sådan er det gerne, synes jeg.

Jeg kan i den forbindelse anbefale madklubber - alle skal have noget at spise. De fleste taler bedre sammen og lærer hinanden hyggeligere at kende, mens de løser noget praktisk. Og sanselige glæder har en tendens til at få folk til at slappe lidt mere af.

[Zombie]

altså, jeg synes bare de er åndssvage. Og mere investeret i deres dating er jeg heller ikke, end as t jeg er for doven til den grad af socialisering, du foreslår.

[ManicNinja]

Jamen, sådan ER folk. Åndssvage. Det er typisk, at når man kun vil dem det bedste og bare vil prakke dem sine egne gode ideer på, skal de være vrangvillige. Så er de sgu også selv ude om det ...



Spøg til side: Mente nu heller ikke nødvendigvis, at du skulle holde sådan et arrangement med matching for øje. Men inviter da hele banden til næste fødselsdag eller whatnot. Så har de sgu fået lidt at starte på.

Alternativt kunne du måske bare lade deres dating eller mangel på samme passe sig selv, til de evt. selv beder om din assistance ... Og nu skal jeg nok klappe i. Jeg har nemlig hørt ude i byen, at det dér med at prakke folk sine gode ideer på ikke altid er lige vellykket ...

[Jemo]

Jeg synes bare, at jeg gør det på en god måde.
"X på min venneliste er single, sød og hvis du tjekker hendes likes kan du se, I har nogle ting til fælles. Tjek hendes billeder og skriv, at jeg sagde du skulle skrive."
Derfra blander jeg mig stort set uden om - men de gider ikke engang kigge... og de er ikke normalt generte.

Måske det så ikke er så god en måde alligevel?
Det behøver jo ikke handle om, at dine venner pludselig er blevet generte.

Selv ville jeg godt nok heller ikke gribe den dér: Hvis jeg gjorde, ville jeg med al sandsynlighed føle det SÅ akavet. Altså, fair nok, at man måske i et svagt øjeblik selv kan komme til at facebook-stalke en lækker dengse og muligvis ender med at skrive til ham.
Men at en anden har "stalket" for mig ... Ville føle, jeg fremstod megauselvstændig og umoden. Selv om du har gode intentioner, virker din fremgangsmåde i mine øjne lidt off i forhold til de dér ind imellem skideirriterende, men også almindeligt anerkendte sociale spilleregler.

Nej, jeg er helt klart også på noget mere casual. En lille fest/gettogether/spise sammen nogle stykker, så man i ro og mag kan tjekke hinanden ud. Højst sandsynligt vil det så også være nogle andre end dem, du har "parret", som vækker interesse hos hinanden. Sådan er det gerne, synes jeg.

Jeg kan i den forbindelse anbefale madklubber - alle skal have noget at spise. De fleste taler bedre sammen og lærer hinanden hyggeligere at kende, mens de løser noget praktisk. Og sanselige glæder har en tendens til at få folk til at slappe lidt mere af.

Nu forstår jeg det som om at der er nogen som Zombie kender hun foreslår de skal tjekke ud. Det er vel ikke egentlig stalking? Jeg synes da man i mange andre sammenhænge lige får henvist en person som måske kunne være interessant at snakke med. Det kan være i forhold til både fritid og erhverv. Jeg har da også prøvet at få at vide at jeg lige skulle se den og dens profil med begrundelsen med at hun er sød. Jeg er måske for nysgerrig for jeg kan da sagtens finde på at gøre det, af ren og skær uhjælpelig nysgerrighed. Men en ting er at tjekke, en anden ting er at gøre noget ved det. Jeg mener aldrig at jeg har gjort andet ved det end tænkt hun ser da sød ud. Selvom jeg ser en interessant profil, så er der meget langt for mig til at skrive til hende. Hvorfor ved jeg ikke, men det er måske bare fordi jeg ikke er særligt søgende. Det samme er lidt hvis jeg går forbi en tiltrækkende kvinde. Jeg konstaterer bare i mine tanker at hun var da godt nok sød, hot, lækker eller hvad det kunne være, og så går jeg videre. Jeg reagerer ikke på de små signaler, selvom jeg måske nok ser dem. Nu er det meget lang tid siden jeg har været i byen, men hvis en kvinde smiler, hilser, skåler eller et eller andet tilsvarende uskyldigt, så tænker jeg bare hun var da sød, og så gør jeg ikke mere. Men tager hun en direkte kontakt til mig, så plejer jeg at tage en snak med enhver for at høre hvad de vil. Jeg ved ikke, men mon ikke der er andre end mig der reagerer sådan?