Bad Samaritan skrev:Du synes ikke det er en lille smule uredeligt at blande en (i øvrigt glimrende) terrorforskers analyse af tøjstilen blandt jihadister, sorte enker og selvmordsbombere ind i danske indvandrerkvinders valg af niqab? De her kvinder har jo ikke nogen som helst aktie i forkvaklet militant islamisme - i hvert fald ikke før PET, du eller nogen anden har ført bevis for det...
Som dgd2007 også påpeger, så er det ikke en uniformsdel, man får udleveret nede i moskeen, når man har lært koranen udenad. Det er en tidsmode og - for langt de flestes vedkommende - en tøjstil, som bunder i et meget bevidst tilvalg af en ultra-konservativ livsstil, som især gennem de seneste artier har vundet indpas i dele af mellemøsten og centralasien.
Ser du, ligesom vi herhjemme er blevet mere højredrejede og snæversynede over artier med gentagne fejlslagne angrebskrige og demokratiseringsbestræbelser i de områder, så er lokalbefolkningerne også blevet det, og bliver det i stadig højere grad af dronekrig og øst/vestlig indblanding i deres politiske anliggender. Fundamentalisternes snak om, at den vestlige livsstil er dekadent, hyklerisk og barbarisk resonerer langt fra med alle. Især ikke med den mere velbeslåede middelklasse. Men ligesom herhjemme polariserer den debatten - yderpunkterne trækker den bredde midte længere og længere ud på de politiske fløje - og konservativismen bliver den nye norm for dem, som gerne vil holde på deres, uden nogensinde at ville iføre sig en bombevest eller bedrive anden samfundsomvæltende virksomhed. Det siger Quilliam-folkene i øvrigt også selv: at forbudskultur og marginalisering af i forvejen højredrejede synspunkter ikke er vejen frem, men at den slags skal løses over tid - gennem åben dialog og rodfæstet, lovbestemt tolerance overfor minoriteter og deres religiøse ledere - hvis man altså virkelig vil den farlige og forføreriske religiøse fundamentalisme til livs.
Skal jeg have det som tagline, at jeg ikke taler om det juridiske i diskussionen? Jeg forholder mig ikke til om det skal ulovliggøres. Hvad jeg forholder mig til er den kulturelle vægt det har. Det er IKKE et symbol på frihed eller frit valg, fordi de danske muslimer der iklæder sig dem IKKE er isoleret fra resten af verden. Det er hovedløst at påstå, at det skam er et helt andet (og unikt?) valg som træffes heroppe fordi vi har love og regler, der sikrer at total dominans over kvinder ikke kan lade sig gøre.
80% af de kvinder som kom i moskeen hos ham psykopaten i Grimhøj var arbejdsløse, hjemmegående og kunne ikke dansk. Hvis ikke den slags bidrager til at man ikke kender sine rettigheder, så ved jeg ikke hvad der vil. De havde pudsigt nok tildækning og religion tilfælles. Tildækning bliver ikke deraf til et emne, der alene retter sig efter laveste fællesnævner, men det kan heller ikke ignorere dem.
Jeg køber ikke den der undskyldning med at så længe man selv vælger det, så er det jo fint. Hvad er det for noget dobbeltmoralsk vrøvl? Vi har taget stilling til så mange andre ting vi ikke mener man selv må vælge fordi vi forstår at vi alle lever her delvist på kollektive præmisser. Niqab og tildækning generelt hører derfor til blandt andre symboler på undertrykkelse, så det kan blive et upopulært valg. Problemet her er at islam har aldrig lært at tabe. Kulturen har ikke på samme måde fået tæsk i århundreder af en bevægelse for sandhedssøgen i form af videnskaben, der konstant flyttede sine egne grænser for hvad man måtte spørge om. Islam tabte ræset lige så snart videnskaben i den arabiske verden nåede til det loft hvor man må erkende, at verden skal analyseres udenfor en gudsforståelse. Siden da har de ikke været relevante i seriøs videnskab. Der er simpelthen loft over den islamiske kulturs fleksibilitet, hvilket også påvirker den del af kulturen som omhandler beklædning.
Når det så er sagt, så er der helt sikkert en pointe fra Quilliam i, at man bør tage fat på tingene fra en anden vinkel end at marginalisere dem. Hvordan vi får gjort den upopulær kunne jeg godt gisne om, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Men jeg ved, at det er lidt for postmodernistisk liberalt, at forestille sig at tildækning er det samme frie valg som at vælge om man vil have mælk i kaffen eller ej. Det er kort sagt ikke tøjstil. Udover enkelte svenske tosser, der iklæder sig dem i sympati, så er det netop en uniform (trods du ikke får den udleveret), der aktivt signalerer, at du mener den er passende påklædning for som minimum dig som kvinde. Du presser simpelthen for meget frihed og modstand imod kulturelle forventninger og sikkerhedslinier ind over et emne, der for få årtier siden INTET havde at gøre med de her friheder.
Selve ordet "islam" betyder underlæggelse. Det er os, der projicerer vores frihedsværdier og liberale tilgang til at man er selvejet og kan træffe sine egne rationelle valg, ind i en nær-fascistisk religion, der kræver underlæggelse i dens praksis og teologi, når vi argumenterer for at man jo godt kan "pick and choose" i religionen. Det ser vi jo ofte forskellige repræsentanter for menighederne i islam gå ud og kritisere muslimer for. For der ER rent faktisk forskel på om man er en god muslim eller en dårlig muslim. At kristendommen er blevet totalt intellektuelt kastreret og 100% er noget vi tilvælger og fravælger som det passer os (hvad jeg i øvrigt mener er en kende blasfemisk og upassende), betyder ikke samtidigt at islam har lidt samme kulturelle halvdød. Slet slet ikke. Og vi skal derfor passe på med at tilkende den samme basis som et sted for "kulturmuslimer" på samme måde som vi kender kirken som et sted for den "kulturkristne".