Zombie skrev:Da omskæring ikke er ulovligt og islam ikke er den eneste religion, der praktiserer det, synes jeg det virker meget udpegende at skamme dem for noget, der i vid udstrækning stadig er accepteret praksis i vores generelle, danske samfund (og det vestlige generelt - de fleste amerikanere uanset religiøse baggrund, omskæres fra fødslen. Det er noget kulturelt derovre, og har bl.a. været diskuteret i Sex and the City, hvor Charlotte knalder en fyr der IKKE er omskåret, og hun har svært ved at håndtere det fordi det er så unormalt i USA).
Helt bestemt. Så jeg ville have noget af et forklaringsproblem, hvis jeg mente at det kun var forkert at skære i spædbørn når man er muslim. Heldigvis er det ikke hvad jeg mener. De ting jeg kritiserer islam for er ting jeg ville kritisere alle for. Undertrykkelse af kvinder og reaktionære konservative kulturelle spilleregler er lige så forkerte i Jylland som i Mellemøsten. På alle niveauer.
Derudover findes der så mange regler i Koranen, som vestlige muslimer ikke følger. Ligesom at kristne også kan være moderate, selvom den katolske kirke (som er en ret markant magtfaktor stadigvæk) er rimelig hidsig og temmelig fundamentalistisk stadigvæk.
Nu gør du netop det jeg synes jeg værnede mig imod da jeg skrev:
Precaseptica skrev:At kristendommen er blevet totalt intellektuelt kastreret og 100% er noget vi tilvælger og fravælger som det passer os (hvad jeg i øvrigt mener er en kende blasfemisk og upassende), betyder ikke samtidigt at islam har lidt samme kulturelle halvdød. Slet slet ikke. Og vi skal derfor passe på med at tilkende den samme basis som et sted for "kulturmuslimer" på samme måde som vi kender kirken som et sted for den "kulturkristne".
Man behandler islam forkert, hvis man behandler den som man behandler kristendommen. Kristendommen er i høj grad en "bland for en femmer" religion i dag. Islam er slet ikke sammenlignelig. Det er rigtigt at mange moderate muslimer vedkender sig færre og færre af de strikse regler i teologien, men det ville for en kristen betyde at man henfaldt til at være kulturkristen. I islam, grundet den manglende reformation og generelle utilfredshed med at bukke sig for andre kulturer, findes det koncept ikke på samme vis. Derfor kritiseres, som jeg sagde, mange muslimer af imamer for at vende sig væk fra religionen. Man bliver mindre muslim, når man glemmer at der i koranen står at den ikke er til fortolkning og at guds ord skal tages bogstaveligt.
Så for at svare på dine retoriske spørgsmål til sidst:
Ja, det vælger man selv.
Og langt de fleste muslimer jeg har mødt - og jeg har mødt MANGE, RÆTTI mange - mener, det er forkert at undertrykke hinanden på kryds og tværs. De vil jo heller ikke selv undertrykkes, og de magter ikke mere ballade pga. religion. Det er som regel årsagen, der lander dem i DK til at starte med.
Det er super. Men deres forhold til det ophæver det ikke til almengyldigt, at de symbolske påklædninger de måske / måske ikke vælger at iklæde sig er kulturelt betingede og ladet med værdi. Derfor tog jeg også eksemplet med hvor jeg ville være idiot, hvis jeg troede at jeg kunne vandre en tur over i parken i naziuniform og påråbe mig retten til at folk skulle møde mig og snakke med mig om mine personlige holdninger før de bare antog synspunkter af mine.
Hvad betyder det at man selv har valgt noget? At man er totalt uden ekstern indflydelse og har 100% overblik over ophavet og implikationerne af ens valg? For de fleste betyder det blot, at det føltes rigtigt (evt. isoleret til en given situation).
De muslimer, der skriver til folk som Maajid Nawaz, Ayaan Hirsi Ali, eller bare Sam Harris for den sags skyld, fra lande som eksempelvis Pakistan lægger enorm vægt på at frihedskampen i vores lande fra islamisk dikterede kulturroller vægter tungt for dem. Det er vigtigt at se at liberale lande kan finde ud af at bevare og balancere ytringsfriheden eksempelvis, fordi ellers er der intet håb for dem der rent faktisk lever under reel islamisk undertrykkelse.