Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Balletdanserinde
Indlæg: 50
Tilmeldt: 12. maj 2016, 14:03
Kort karma: 8
Likede indlæg: 45

Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Balletdanserinde » 5. jun 2016, 15:15

Kan åbenbart ikke slette indlæg der er blevet besvaret, derfor gør jeg det sådan her i stedet.

Som sagt tak for svar og input :)
Senest rettet af Balletdanserinde 7. jun 2016, 11:43, rettet i alt 3 gange.
1
Balletdanserinde
Indlæg: 50
Tilmeldt: 12. maj 2016, 14:03
Kort karma: 8
Likede indlæg: 45

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Balletdanserinde » 5. jun 2016, 15:34

For resten hvis I ku lade være med at citere ku det være skønt... og da jeg er lidt temperamentsfuld lod jeg mig selv køre lidt op i en spids til sidst, imens jeg sad og skrev indlægget... sorry for udbruddene :genert: jeg søger faktisk en løsning, selv om jeg kom ud med lidt damp! :wink3:
1
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Grissebassen » 5. jun 2016, 16:05

Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at føle du har et anstrengt forhold til din svigermor. Men ærligt, sådan som jeg læser det som udenforstående, så kan jeg ikke se, at der skulle være mere i det, end forskellige måder at kommunikere på, kombineret med forskellige grænser for privatsfærer. Jeg har selv tendens til at være som din svigermor, og det handler meget sjældent om, hvorvidt jeg kan lide folk. Oftest handler det bare om, at min privatsfære er en del hårdere afgrænset end de flestes andre, samt at jeg ikke er vant til at tale åbent om personligt ting med andre end et par få udvalgte venner i meget specifikke kontekster. Kontekst og humør er virkelig altafgørende for, om jeg føler for at åbne lidt op for folk - ofte mere, end det har med personen at gøre. Nogle gange kan man være heldig at fange mig på det rigtige tidspunkt, hvor jeg er i det rigtige humør, hvor jeg så vil være mere åben og snaksaglig omkring personlige emner. Men oftest er jeg altså mest som din svigermor. Det falder mig bare ikke naturligt at kommunikere på den måde, som man gør i din familie. Og når din kæreste fortæller, at sådan har det altid været, tænker jeg at det samme må gøre sig gældende for din svigermor. Med andre ord har det altså ikke et dyt med dig at gøre. Det er bare sådan hun er. Når hun ikke spørger ind til dig, kan det derfor meget vel skyldes et ønske om at respektere dine personlige grænser, som hun automatisk sætter som tilsvarende sine egne. Der hvor du føler det er mangel på interesse, er det nok, fra hendes perspektiv, et spørgsmål om ikke at blande sig, overskride grænser, eller trænge sig på.

For at give dig et konkret eksempel på, hvordan mine grænser måske kan være uforståelige for andre mht til personlige grænser og kommunikation og åbenhed, så havde jeg, da jeg for nogle måneder siden, da jeg afleverede speciale, en snak med en person, jeg tidligere havde snakket meget personligt med om det at være introvert. Hun spurgte mig, hvad jeg skulle arbejde med, når jeg havde afleveret. Jeg følte spørgsmålet grænseoverskridende og personligt, fordi jeg skulle arbejde med noget, der kræver at man er meget på og udadvendt. Og i situationen orkede jeg simpelthen ikke at tage diskussionen om, hvordan jeg ville klare mit arbejde som introvert. Derfor blev jeg enormt utilpas og undvigende i situationen, selvom det var en samtale med en person, jeg tidligere havde talt personligt med, og som betød meget for mig. Måske kan eksemplet illustrere for dig, hvordan et simpelt spørgsmål som "hvad skal du arbejde med?", for nogle folk kan være grænseoverskridende og som indtrængende i ens privatsfære.

Hvad du kan gøre ved det, ved jeg ikke. Hun ændrer sig nok ikke. Og selvom hun skulle have et ønske om det, er det et langt sejt arbejde med sig selv, der ikke giver umiddelbarpote på kort sigt. Måske kan der være et element at socialangst i det. Måske er der andre bagvedliggende årsager. Måske er det bare sådan hun er. Men jeg tror det bedste du kan gøre, er at øve dig i at tænke, at det ikke har noget med dig at gøre, og lade være med at søge bekræftelse i hende. Måske får du allerede den bekræftelse på nogle punkter, der bare er mere usynlige udfra dit perspektiv med dine måder at kommunikere på?
Senest rettet af Grissebassen 5. jun 2016, 16:23, rettet i alt 6 gange.
3
Brugeravatar
computermus
Indlæg: 1786
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 127
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 2277

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf computermus » 5. jun 2016, 16:06

Med hensyn til den familiefest i var til, kunne det tænkes at hun måske har svært ved at rumme mange mennesker ? Og at hun derfor reagerer ved at hun ubevidst trækker sig uden at hun selv lægger mærke til det ?
Bare en tanke, for jeg har selv svært ved at rumme mange mennesker på en gang, og så kan jeg godt virke meget tillukket, når det er folk jeg enten ikke har mødt før, eller hvor der er gået flere år hvor jeg ikke har set dem.
1
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 2593
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 178
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 3874

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Anlewi » 5. jun 2016, 16:31

Du skal rumme din svigermor ved at.
Tale pænt til hende, acceptere hende som hun er og lade være med at bruge energi på at tilfredsstille hende og hendes luner.

Du er god nok som du er og du skal giftes med hendes søn.
Har du overvejet at inddrage hende i noget omkring brylluppet f.eks kjoleprøvning, bordopsætning/bordpynt med mere.
0
:savl: selvom man er tyk kan man godt have tynd mave :savl:
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1930
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 488
Likede indlæg: 5499

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Novella » 5. jun 2016, 18:13

Øh... Jeg synes du overfortolker helt vildt. Jeg kan slet ikke se ud fra den familiefest, at du med sikkerhed kan konkludere, at hun er så negativ over for dig. Hun kan lige så godt bare have været koncentreret om noget andet som jeg læser det.
12
Balletdanserinde
Indlæg: 50
Tilmeldt: 12. maj 2016, 14:03
Kort karma: 8
Likede indlæg: 45

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Balletdanserinde » 5. jun 2016, 20:28

Tak for svar..

grissebassem jeg er rigtig glad for dit input, fordi det lyder som om du umiddelbart kan sætte nogle forklaringer på min svigermors væremåde, som illustrere som du skriver, meget forskellige kommunikationsformer og privatsfærer.
Jeg tror langt hen ad vejen det kan forholde sig rigtig meget som du beskriver, med at det kommer meget an på humør, tid og sted, fremfor personer med hende. Jeg forstår det stadig virkelig ikke, for mig er det meget, meget ulogisk, men det hjælper mig med at acceptere at man - og dermed hun - rent faktisk godt kan fungere sådan som menneske, selv om jeg ikke forstår det eller hvorfor.

Og flere af jer har ret i at jeg jo gerne ville kunne søge bekræftelse i hende. Men det skal jeg lade være med. Og jeg er også godt med på, at bare fordi jeg godt ku tænke mig et andet forhold til min svigermor, så er det jo ikke hendes job at leve op til dette og at hun er den person hun nu engang er, ligesom alle mennesker med hver sin baggrund og historie og at det ikke er hendes job at gøre mig glad eller at få mig til at føle mig tilpas i hendes selskab.

Og nej, jeg kan også godt overfortolke/fejlfortolke på situationen hjemme hos hendes familie, men det er ikke fordi hun ikke kender folk, hun var jo på hjemmebane ifht. mig. Men ok, jeg kan stadig ikke vide med sikkerhed at det var så negativt rettet mod mig.

Jeg tror bare det i kombination med den ubehagelige 'joke' da jeg flyttede sammen med min kæreste og hendes manglende imødekommenhed, varme og udtryk for glæde især da vi blev forlovede, gør at jeg ikke kan læse hende og så bliver jeg utryg. Så det nemmeste for mig ville være at vide OK kan hun lide mig eller kan hun ikke? Det er nærmest ligegyldigt hvad nu, jeg ville bare godt vide det. Men det er måske også at søge bekræftelse?

Var også fordi hun ikke inviterede mig med til noget, som hendes andre børns partnere var med til, hvor det så heller ikke kunne undgås da de skulle være hos dem, men det gjorde lidt ondt ikke at blive inviteret. Da min kæreste endelig tog sig sammen til at spørge hvorfor jeg ikke var inviteret med til lejligheden var hendes respons at jeg bare selv sku ha sagt til, hvis jeg gerne ville med.

Det får mig til at tvivle, fordi på den ene side ku hun nok godt ha tænkt sig at ha alle sine børn for sig selv, men kunne så ikke undgå de to andres partnere, fordi det var hos dem og derfor inviterede hun mig ikke med og kommer med den undskyldning - og ellers ser jeg det bare som ren spil-dum undskyldning, hvor hun ikke inviterer mig, fordi hun godt ved at jeg ikke ville invitere mig selv med, fordi jeg gerne VIL inviteres, da jeg ikke vil mase mig på og gerne vil føle mig velkommen. Eller også er hun bare virkelig... ja altså jeg ved ikke hvad jeg skal tro, men jeg synes det var virkelig uhøftligt. Og jeg forstår det bare ikke.

Men ok, jeg - ikke for at være led Grissebassen, for du hjælper virkeligt ved at komme med dit konkrete eksempel, fordi jeg ved så at folk kan reagere sådan som du beskriver, selv om jeg ikke forstår hvorfor man ikke forklarer i dit tilfælde at f.eks. 'Ihh Anette jeg vil bare rigtig gerne fortælle dig hvad jeg har søgt, men ved du hvad jeg er super træt lige nu, så vil rigtig gerne vende tilbage når jeg er frisk og så skal du høre alt om det' - hvis det reelt er en person man gerne vil dele det med, som betyder meget for en som du beskriver, har personlige snakke med - fordi SÅ er der jo ikke noget der behøver give den der akavede situation som du beskriver. Samtidigt med at man ikke behøver gå over sine egne grænser i situaionen og 'åbne op for sluserne' hvis man ikke lige står og er klar på det i situationen. Man må sg være lige akkurat så speciel og sær som man er, men det ku da lette helt vildt, hvis man ku kommunikere lidt om det, så man ikke unødigt går rundt og sår tvivl hos andre eller sårer.

Men ok, jeg kan jo ønske herfra og til evigheden og advokere hvorfor JEG synes det bedre og det ændrer jo alligevel ikke på situationen og folks forskelligheder generelt og de evt. sammenstød det kan skabe.

Jeg skal heller ikke udelukke at jeg er meget nærtagende, eller i hvert fald bare at vores kommuniktionsformer og væremåder er så forskellige som de næsten kan være, så det nærmest ikke kan undgås at jeg ser en masse spøgelser der slet ikke er der fra min svigermors side.

Ang. at involvere hende noget til mit brylllup, ville kræve at jeg vidste hvor jeg havde hende - at jeg havde det godt med hende, i stedet for tvivlsomt. Det er en stor dag og sådan som I måske kan høre jeg har det med hende nu, gør at jeg ikke kan se hvorfor JEG skal være den der rækker hånden ud og 'ofrer' noget så personligt, for en jeg ikke ved hvor jeg har og OM jeg overhovedet har hende eller ej.

Jeg kan også godt se det nok er e del af mig, der bidrager til vores anspændte/uhedige dynamik, fordi - jeg gider sg heller ikke rigitgt 'at gi mig' og så at sige, 'tage nogen chancer' med hende, fordi jeg er så bange for at blive afvist... faktisk... Fjollet måske, men faktisk sådan jeg har det.

Men ok, som Anlewi du siger - gode anvisninger. Opfører mig ordentligt på min banehalvdel, ikke søge bekræftelse i hende. Det dækker det nok rimeligt godt.
1
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf LaScrooge » 5. jun 2016, 20:45

Hehe. Jeg synes du er sød. Og du ER helt sikkert pisse-sød, sådan som du skriver. Jeg kan godt rumme dit ophidsede amokløb til sidst og jeg kan også godt genkende din undren over de der typer, som aldrig spørger til noget. Min erfaring er, at det ligesom findes to slags mennesker: dem der spørger, og dem, der forventer at man selv tager plads og selv fortæller og som synes, det er grænseoverskridende/snagende/invaderende at spørge ind til personlige ting folk ikke selv åbner op for. Den sidste type findes og de er IKKE uinteresserede, de virker bare sådan ;)
Og det forklarer måske din svigermors reaktion på dit spørgsmål.

Jeg tænker, at du skal lægge fortiden med det dårlige meme bag dig, stole på, at du er sød og god for din kæreste og at hans familie, uanset hvilke forbehold de eventuelt måtte have, med tiden vil indse at du er guld svøbt i menneskehud. For det gør mennesker, hvis de er normale og man selv rent faktisk er dejlig.

Læg det bag dig. Start på en frisk. Tag initiativet og tilbyd din svigermor (+ resten) informationer om dig selv og se hvordan de reagerer. Når du har fortalt, så kan du eventuelt krydre det med at bede om et råd eller om de kender til lignende situationer; sæt ord på tvivl og følelser som gør dem i stand til at reagere på det du fortæller dem. Vent ikke at de skal spørge dig, men spørg hvad de synes.

Og langsomt, langsomt, kan du vise dem din måde. Den måde, hvor man viser interesse og direkte spørger til en andens liv. Men vær forsigtig, for det kan være så fremmed for dem, at de vil tage anstød og synes du er anmassende.

Hvordan er din kæreste, i forhold til det her? Spørger han dig om dig?
4
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1930
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 488
Likede indlæg: 5499

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Novella » 6. jun 2016, 03:59

Jeg tror altså, at jeg tilhører den type familie, som din kæreste kommer fra, TS. Det ville simpelthen ikke falde mig ind at skulle rende og huske, at du havde prøvet en eller anden opskrift og følge op på det. Jeg ville faktisk finde det vildt mærkeligt, hvis der sad et menneske og ventede på det, når vi var sammen. Helt ærligt: Jeg opfatter det som ubehøvlet fra din side, at du sidder og konkluderer, at svigermor ikke magter at opføre sig pænt, når I er på besøg. Hvis du vender det om: Hvad er grunden til, at det er så vigtigt for dig, at de spørger ind til sådan noget?

Måske har de fået beskeden af din kæreste: 'Balletdanserinde, 28 år, to søskende, lillebror Mads på 24 og storesøster Amalie på 30, født i Herning, far er grafisk leder på et forlag og mor er sygeplejerske' og så er der ikke mere at spørge om. Det behøver ikke have noget at gøre med dig.

Jeg har det svært med store komsammener. Jeg er introvert og bliver decideret stresset af dem. Det værste er dem, hvor jeg er i centrum - min fødselsdag, mit eget bryllup osv. Jeg bruger umådelig mængder energi på at være til stede og magter periodevis ikke ret meget andet. Jeg havde måske også kunnet reagere med en 'Åhr :sarkasme: '-attitude, hvis jeg havde skullet svare på om jeg var gået på ferie, især hvis det var midt i noget hvor jeg prøvede at huske og planlægge og få overblik. Igen må jeg indrømme, at jeg ikke er helt med dig her: Hvad er grunden til, at du spørger hende om det?

Jeg kan personligt ikke så godt arbejde med spørgsmål bare for at spørge. Det er sådan noget fireårige gør - uden sammenligning i øvrigt - og jeg bliver enormt træt i hovedet af det. Jeg hader sådan noget smalltalk med 'nå Hvad laver du så?' rundt om et receptionsbord. Jeg har lært mig selv det, men jeg skal virkelig have min professionelle hat på. Når folk gør det til familiefester, får jeg mest lyst til at gå. Og det GØR folk, for der kender man ikke hinanden så godt. Det behøver ikke have noget at gøre med dig.

Hvad angår hendes meme på Facebook - ja, sikkert ubetænksomt, og det er helt fint, at din kæreste tog det op med hende. Har hun gjort noget tilsvarende, efter hun blev opmærksom på, hvordan du opfattede det? Du tror, at hun mente en hel masse. Det kunne lige så godt bare have betydet 'søn, jeg elsker dig'. Det behøver ikke have noget gøre med dig.

Lad svigermor være til de store komsammener.
Byd selv ind med historier om din familie, hvis svigerne skal vide det, og lad det fare, hvis de ikke spørger.
Lad det der meme fare, hvis der ikke er kommet opfølgning.
Lær din kæreste, at du har brug for, at han spørger uopfordret ind til dig. Jeg har skullet lære det, og det er til en vis grad lykkedes. Ellers kommer min kæreste og siger til mig, at han har brug for at blive hørt. Nåja...
8
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3056

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Thestral » 6. jun 2016, 04:13

Hvad siger din kæreste til det? For jeg antager at du har talt med den mand du skal bruge resten af dit liv med ik? Det kan godt gøres så han ikke bliver vred og ked af det i det tilfælde at du ikke allerede har indviet ham, for det er jo trods alt en familie du skal lære at navigere i. Hvem er nærmere end han til at gøre det?
0
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Rapfisk » 6. jun 2016, 07:34

Jeg tror virkelig, du bidrager til en ond cirkel her. Det gør din svigermor sikkert også, men nu er det din tråd.

Du skriver, at du ikke ved, hvor du har hende, eller om du har hende. Til det er der kun at sige, at ja, du har hende. Hun er din familie, uanset hvordan du har det med hende. Hvorfor er det så svært at tro det bedste om hende?

Jeg synes, den klare kommunikation, du efterlyser, er ret meget forlangt. At du udefra ser hende på en bestemt måde og ønsker, at hun skal sætte ord på, kræver en selvindsigt fra hendes side som de færreste har, og det skal så kobles med en viden om din person og dine behov, som jeg fornemmer, det tager noget tid at opbygge, eller som man opbygger gennem livet sammen.

Du vil gerne inviteres med til ting, men inviterer ikke selv, fordi du ikke ved, hvor du har hende. Måske inviterer hun ikke dig, fordi hun ikke ved, hvor hun har dig, eller fordi hun fornemmer, at du ikke bryder dig om de store familiefester - i hvert fald bryder du dig ikke om at være sammen med hende i de sammenhænge. Det kan hun muligvis godt mærke. (Jeg kan godt se forskellen på bryllupsforberedelser og en søndagsfrokost, men jeg mener, det går begge veje, at det er lige så vigtigt at inddrage i de store ting som i de små.)
6
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Elvispop
Indlæg: 2406
Tilmeldt: 14. aug 2015, 16:37
Kort karma: 263
Geografisk sted: 9900
Likede indlæg: 4555

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Elvispop » 6. jun 2016, 08:11

Og hvad så, hvis din svigermor ikke er et snakkehoved eller en selskabspapegøje..
Det må du finde dig, og acceptere at ikke alle gider at snakke om alt, og at alle ikke gider at smalltalke om opskrifter, vejret og så videre.

Du skal giftes med din kæreste, ikke med hans mor.
Og hvis du flejner så'n ud over hendes væremåde, anbringer du din kæreste, som en lus mellem 2 negle.
0
Så tænd dog for helvede de baglygter
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40586

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Akehurst2 » 6. jun 2016, 08:33

Jeg synes, du skal prøve at skelne mellem situationer, hvor hun opfører sig dårligt og situationer, hvor hun bare er en anden personlighed end den, du ville foretrække.

Min svigerfar er fx komplet uinteresseret i andre end sig selv. Det har jeg lært at leve med og jeg lader være med at blive skuffet over, at han ikke kan huske, hvis der er sket noget vigtigt i mit liv eller husker at spørge ind til mig også. Jeg kan jo se, at det gælder alle, også hans egne børn og børnebørn, så jeg har slået mig til tåls med, at sådan er han bare (og så bliver han selvfølgelig aldrig min yndlingsperson, men det er jo heldigvis også hans søn og ikke ham, jeg er gift med). Resulterer hans selvoptagethed i at jeg bliver direkte ked af det, som fx da mine forældre døde, hvor hans fokus på sig selv medførte at han fik sagt nogle sårende og ubetænksomme ting, så siger jeg fra (via min mand - sådan er det i den familie), for det vil jeg ikke finde mig i.

Men altså, jeg prøver at skelne mellem hvornår jeg bare ville foretrække han var anderledes og hvornår han overskrider mine grænser, og så tager jeg mig ikke af de situationer, hvor jeg gerne ville have ham anderledes, for så kunne jeg ikke lave andet og det ville i øvrigt også være drænende for min mand i længden. Han kan jo ikke gøre for, at hans far ikke er en særligt tiltalende person.

Jeg kan sagtens forstå, at har man ført haft nogle dårlige oplevelser som det med memet eller er blevet snuppet af på en ubehagelig måde til en sammenkomst, så er det svært ikke at læse det hele ind i den kontekst, og at man føler sig utryg ved, om der kommer lignende situationer, men det må du forsøge at lade være med alligevel. Hun ændrer ikke grundlæggende personlighed og det er alt for hårdt for din kæreste, hvis alt gøres til et større problem.
2
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Grissebassen » 6. jun 2016, 08:39

Du har frabedt citater, så følgende er et svar på din sidste kommentar:
Hvis man er lidt introvert, har et element af social angst, eller bare er meget selvstændig/individualistisk/indelukket/whatever, er det bare ikke altid, man har energi til andre mennesker, uanset hvor godt man kender dem eller holder af dem. Som sagt handler det om tid og sted, langt mere end det handler om menneskerne omkring en. Nogle gange fester jeg med fremmede mennesker. Andre gange føler jeg det anstrengende at sige hej til min bedste veninde.
Og du har helt ret i, at man bør blive bedre til at kommunikere ud, når man bare ikke lige føler det er det rigtige tidspunkt og sted at snakke på. Det er i hvert fald noget, jeg selv forsøger at blive bedre til. Men det kan nogle gange være svært i situationen hvis det fx kommer bag på en, at man bliver spurgt ind til, eller hvis man bliver frustreret over, at sine manglende evner til at åbne lidt op og slappe af. Det er ikke altid, at man lige kan forudse hvornår man har overskud til at være social.

Og så lige en sidste kommentar: Jeg kender ingen forælder, der ikke ønsker for sit barn, at det finder en sympatisk partner at dele sit liv med.
0
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9492
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7810

Re: Svigermor - lang smøre, what to do? Hjælp tak.

Indlægaf Sophies-mor » 6. jun 2016, 09:09

Jeg går så lidt modstrøm.
Der skal to til en tango. Men... hvis du når I ses, spørger ind til "opskriften på den lækre kage , ok det er en familieopskrift kommer den fra din mors eller fars side af familien?" Osv osv. ...
Og generelt spørger ind/ deltager i kommunikationen selv!
Så vil jeg vove, at det er unormalt uanset hvor introvert man er, ikke selv at stille modspørgsmål. Som fx hvornår er du færdig med din uddannelse? Osv.
Hvis man som introvert på tomandshånd ikke kan få sig selv til at spørge, er det decideret handicappende / i worse case uhøfligt og viser mangel på interesse.

Beklager grammateringsfejl. Tlf driller mht komma bl.a.
0
Hæklerier på hjernen :cool:

Tilbage til "Livets forhold"