Buller skrev:KinderBueno skrev:Buller skrev:KinderBueno skrev:Jeg så et afsnit af en 'En Syg Forskel', og den mest dominerende følelse var, at jeg havde ondt af de her mennesker. Frygteligt ondt. De var ensomme, syge, havde ondt i livet og kunne ikke se en vej ud af situationen. Men da jeg så, at hende moren havde så dårlige tænder, og end ikke formåede at børste sin søns tænder, så han nu havde fået trukket 3 tænder ud, som ikke stod til at reddes... Dér tænkte jeg low-life.
men det er jo netop essencen af social arv, at man gentager det man selv blev udsat for. Moderens tænder viser jo tydeligt at hun aldrig har lært den slags, hvordan skulle hun kunne give viden hun ikke har videre til sin søn?
Der er det mere vores samfund der har spillet fallit.
Tak, jeg er ikke født i går.
Pointen med mit indlæg var skiftet imellem min følelse af empati og så den lidt hårdere, nærmest fordømmende, low-life label, som jeg desværre følte lige dér. Og at sønnen havde fået trukket tre tænder ud var første gang i programmet, at der var fokus på dårlig tandhygiejne.
At samfundet har spillet fallit er jeg ikke uenig i. Men tråden går på, hvornår man tænker low-life, og ikke årsagerne til det.
ok, jeg får mere ondt af den slags mennesker. Low life for mig er mere når folk har mulighederne men alligevel vælger at opføre sig nedern.
Men smag og behag og alt det der
Altså, for pokker. Tænk, at jeg skal sidde her og få skudt i skoene, at jeg ikke også får ondt af de her mennesker, selvom det er det allerførste, jeg skrev, og endda understregede.
Jeg
får ondt af dem. Rigtig meget. Jeg blev ramt af et stik af low-life, da det med tænderne kom frem, men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at de her mennesker har det rigtig svært, de ved ikke bedre, og det
er synd for dem. Og så gider jeg faktisk ikke klandres for det mere. Tråden er beregnet til tilståelser af disse tanker, som i sagens natur er upassende og uflatterende, så jeg gider ikke stå på mål for det moralske korstog.