"Vores forhold går op og ned, men det gør alles jo"

[Joe]

Jeg stødte på den sætning på facebook i dag, kvinden brugte den til at beskrive et forhold, der var gået helt helt galt, men som efter sigende tidligere var helt normalt.
Og jeg var ved at skrive et indlæg i "Det må man ikke sige..."-tråden, men syntes ikke helt det passede ind.

Er det bare mig, eller bliver den sætning altid brugt af folk i forhold, der virker fuldstændigt fucked?

Jeg har totalt allergi overfor drama. Jeg kan slet ikke have det. Og jeg bliver meget snævertsynet omkring det, for det ligger fuldstændig udenfor min fatteevne, hvorfor man vil være i et forhold fyldt med drama. Altså, jeg kan sætte mig ind i, det kan være sindssygt svært at komme væk, hvis man har en partner, der har nedbrudt en. Men jeg oplever også forhold, der virker ligeværdige, hvor der er pissemeget drama, og det er mere sådan nogle situationer, jeg ikke forstår.

Men så tænker jeg, at de der "stormfyldte" forhold lidt er romantiseret i film, tv og litteratur. Det er de færreste længerevarende kærestepar i en tv-serie, der ikke har slået op minimum en gang - i hvert fald dem jeg ser. Og man kan godt regne med at hovedpersonerne i en romantisk film i hvert fald har lidt tid, hvor de hader hinanden, før de er sammen for livet.
Det må være trættende, altså.

Jeg er helt med på, at et forhold går op og ned - for eksempel snerrede jeg temmeligt meget af min kæreste, da vi forsøgte at søge turistvisum i dag og manglede noget papirarbejde. Og kort tid efter gav vi hinanden et særligt langt kram, da vi tog hver vores sted hen. Og der kan være udefrakommende begivenheder der gør, at et forhold ikke altid kører helt på skinner. Men i min verden skal man sigte efter noget, hvor bundniveauet ikke er særligt lavt, ikke de der vilde svingninger.

Men måske er det bare i min verden, et forhold skal være sådan. Måske går jeg i virkeligheden glip af urimeligt meget fantastisk make-up sex. Jeg ved det ikke. Det kan også bare være, at jeg har sådan en seriøs allergi overfor drama, at jeg bider mere mærke i det hos andre, og derfor tror at der er mange flere dramafyldte parforhold, end der egentlig er.

Så hvad siger I? Hvordan er stemningskurven i det perfekte forhold for jer, og hvordan oplever I det hos andre?

[Lykke]

Ja op og nedture er en del af de stærkeste forhold. Sådan synes jeg ofte det bliver sagt, men det er altid dem som går fra hinanden. I hvert fald i min omgangskreds.

Ja, vi kan også vrisse af hinanden og have dårlige dage. Men det er ikke noget stormfuldt ægteskab med makeup sex. Er det overhovedet godt? Eller er det også en film-ting?

[Joe]

Er det overhovedet godt? Eller er det også en film-ting?

Personligt er jeg slet ikke til det. Når jeg bliver vred, begynder jeg at græde, og når jeg græder, tager det ofte et stykke tid før det stopper. Jeg har personligt aldrig følt for at dyrke sex, mens jeg græder. Jeg vil hellere bare have et langt kram.

[Firebird]

Årh. Det går sgu da op og ned. Den ene dag har man lyst til at kvæle hende, og den næste dag ved man ikke hvordan man overlever uden hende. Tats leif. Der er kun en grundfølelse man skal have, og det er at man kan lide den anden. Uden skrammer slipper ingen. Men hvis man kan sige til sig selv at man altid føler at ens ryg er dækket, så er valget nok ikke helt ved siden af.

[Joe]

Jeg er HELT enig med dig - og har nydt de år, jeg har været i et dramafrit forhold.

Før det, stoppede jeg blot forholdet, hvis der kom drama.

Nu er jeg i et forhold, hvor der er så meget drama, så det er åndsvagt. Og jeg er primært kilden til det. Jeg overvejer lidt, om jeg ikke kunne få en boarderline diagnose, hvis jeg fortalte om det

Jeg opfatter det bestemt ikke som "sådan er det jo i alle forhold", men som et udslag af ekstrem ubalance et eller andet sted. Specifikt i mit tilfælde... Mange ubalancer mange steder

Det skal udryddes det skidt. For sådan bør det ikke være

Jeg synes trods alt det er godt at høre, at du er opmærksom på det, og ved at det ikke er sådan, det skal være. Min fordom rr at mange af dem i de dramfyldte forhold, seriøst tror, at det er sådan et forhold er. Må jeg spørge, hvad I gør for at komme det til livs?

[Moxy-lady]

Hvor er det pudsigt at du skriver dette indlæg.

For noget tid siden var min eks i et on/off forhold med en pige i godt og vel et års tid. Deres forholdsstatus skiftede flere gange om måneden: i forhold, det er kompliceret og single. Jeg læser så en dag en kommentar til den ene ændring hvor en anden pige har kommenteret det og skrev 'det andet bliver også bare så kedeligt' Sådan dybt seriøst. Og jeg studsede over det. Jeg var ikke overrasket over min eks' ustabile forhold. Han trives i drama og jeg kan levende forestille mig at parforhold statusser var noget han brugte som magtmiddel mod sin kæreste for sådan er han. Og den der totale accept af at 'sådan var det da fedest at have det' synes jeg var så underlig.

Jeg har altid troet at man skulle skændes, at der skulle være lidt drama for at jeg ville trives i et forhold. Og så gik jeg fra min eks og fandt ud af at man sagtens kan undvære. At jeg faktisk slet ikke kan lide konflikter og skænderier. At et forhold sagtens kan være passioneret uden alle de der 'downs'.

Jeg tror at det for nogle mennesker er nødvendigt med alle de her konflikter fordi at det betyder at man så aktivt tilvalget hinanden bagefter. Og at relativt små highs føles bedre når de kommer fra et kæmpe low. Det er i hvert fald sådan det var med.min eks. Gode perioder var egentlig mest bare perioder uden konflikter. Men de føltes helt suveræne fordi vores forhold var så usundt. Vi havde meget lidt godt i det men det bemærker man ikke når man forsøger at undgå 1000 små landminer. Man har ikke tid og energi til at udforske om man egentlig er glad - og slet ikke energi til at gå hvis man ikke var.

Når min kæreste og jeg har haft en konflikt eller noget så har jeg brug for tryghed og omsorg. Jeg har ikke brug for sex. Makeup sex er for mig slet ikke rart, men mere et overgreb. Selvom min kæreste sikkert synes at sex ville være.rart i sådan en situation så rummer han mig og holder om mig. Vi har meget få konflikter og dem vi har løses altid uden uvenskab og råberi. Og Det er sådan vi begge foretrækker det. Og jeg har aldrig haft det bedre og følt mig mere tryg og sikker. Uden at have snakket med.ham om det er jeg helt sikker på at min kærestes at det på samme måde.
Selvfølgelig er nogle perioder hårdere end andre, men vores forhold er som en af de der broer der er bygget til at sveje lidt i vinden. Det er fleksibelt og kan modstå et tonstungt tryk.

[Lykke]

Make up sex er vanvittigt godt. Meget overraskende

Hvordan foregår det? Altså sker det lige når man er blevet gode venner igen, eller? Eller er det for at understrege: ja nu er vi gode venner?

[Moxy-lady]

Haha altså min kæreste vil ikke synes om sex med mig når jeg er sårbar. Han har bare ikke samme issues med makeup sex som jeg har. Synes lige at det kunne læses forkert

[Fru Sunshine]

Min eks kaldte det "at slibe kanter af", men jeg hadede det og følte mig utryg konstant.
Make up-sex er heller ikke mig. Jeg følte det også som et overgreb.

I mit ægteskab er der ro, jeg er tryg og der er ikke noget drama. Det er dejligt.

[Joe]

Årh. Det går sgu da op og ned. Den ene dag har man lyst til at kvæle hende, og den næste dag ved man ikke hvordan man overlever uden hende. Tats leif. Der er kun en grundfølelse man skal have, og det er at man kan lide den anden. Uden skrammer slipper ingen. Men hvis man kan sige til sig selv at man altid føler at ens ryg er dækket, så er valget nok ikke helt ved siden af.

Se, der er igen sådan en slags generalisering, jeg ikke kan se mig selv i. Personligt har jeg for eksempel aldrig lyst til at kvæle en partner.

[Lykke]

Årh. Det går sgu da op og ned. Den ene dag har man lyst til at kvæle hende, og den næste dag ved man ikke hvordan man overlever uden hende. Tats leif. Der er kun en grundfølelse man skal have, og det er at man kan lide den anden. Uden skrammer slipper ingen. Men hvis man kan sige til sig selv at man altid føler at ens ryg er dækket, så er valget nok ikke helt ved siden af.

Den dag jeg får lyst til at kvæle manden, så tror jeg altså kærligheden er død.

Hvad mener du med uden skrammer slipper man ikke?

[Joe]

Så stod jeg i badet og tænkte lidt, ikke? Og jeg kom til at tænke på, at jeg i nogle perioder har været et hidsigt menneske, for eksempel kunne jeg skrige (ikke engang bare råbe)'af min eks så højt, at hele huset vågnede. Og som barn var jeg meget hidsig, og kom nemt oppe at toppes med andre.
Men fælles for de tidspunkter af mit liv, hvor jeg har været decideret hidsig, det er at rammerne omkring mig ikke har været gode. Som da jeg var barn, hvor jeg var meget ensom i skolen, og egentlig først smed den der hidsighed, et år efter jeg havde skiftet skole, da jeg efterhånden havde lært, at de andre børn gerne ville mig. Eller i forhold til min eks, hvor problemet ikke så meget var der enkelte skænderi, men det var at vi nok bare ikke skulle være i et forhold sammen. Men i dag er jeg f.eks. meget lidt hidsig.

Der er selvfølgelig også bare mennesker, der generelt har meget temperament. Men måske er der nogle af dem, der tror de generelt har meget temperament, der bare er i et helt forkert forhold. Og som Foxy fortæller, kommer i et nyt forhold og opdager at man slet ikke kan lide konflikter.

[Firebird]

Årh. Det går sgu da op og ned. Den ene dag har man lyst til at kvæle hende, og den næste dag ved man ikke hvordan man overlever uden hende. Tats leif. Der er kun en grundfølelse man skal have, og det er at man kan lide den anden. Uden skrammer slipper ingen. Men hvis man kan sige til sig selv at man altid føler at ens ryg er dækket, så er valget nok ikke helt ved siden af.

Den dag jeg får lyst til at kvæle manden, så tror jeg altså kærligheden er død.

Hvad mener du med uden skrammer slipper man ikke?

Jo længere ens forhold er, jo mere vand løber der i bækken. Man siger ting der måske ikke var så velovervejede, som måske sårede. Det kommer man aldrig udenom. Jeg har det rigtig godt med min tyske eks i dag. hven ved. måske bliver vi kærester igen. Vi kender hinanden helt ned i kernen, men vi har såret hinanden i processen. Jeg måske mere end hende. Faktum er at der kommer andre boller på suppen når man bliver lidt ældre og lidt mere reflekteret, men jeg har lavet mit lort undervejs. Det kan jeg ikke sige mig fri fra.

[Moxy-lady]

Altså vi har været sammen i 7 1/2 år efterhånden. Helt uden at såre hinanden på måder der stadig er mærker efter nu. Vi har da haft konflikter, helt sikkert. Primært issues omkring børn, men vi har altid gjort det på en kærlig og omsorgsfuld måde. Rummet hinandens følelser og snakket stille og roligt om det, så det kan faktisk godt lade sig gøre

[vibbsen]

Altså her på matriklen går vores forhold da også op og ned. Men der er ikke særlig meget drama involveret i det. Vi kan bare godt have nogle dage hvor lunten lidt kortere, hvor tonen er lidt skarpere og tålmodigheden knap så lang.Og det er sgu heller ikke altid at jeg vågner op og tænker "Hvor er jeg bare verdens heldigste kvinde at jeg kan vågne op ved siden af dig"....Der er morgener hvor jeg tænker "Dig..Igen...*suk*". Og jeg er ret sikker på at han har det på samme måde.

Men drama. Det har vi ikke meget af. Jeg orker det ikke....Det er så udmattende. Og min mand afskyr drama som pesten. Og det nyder jeg. Vi har været sammen i 17 år. Og sådan har det altid være. Og det giver mig en enorm tryghed. Der er ikke noget pis med ham. Hvis han synes jeg er pisseirriterende så siger han det. Hvis han IKKE siger det. Så er det fordi jeg IKKE er det. Vitterligt. Han er en knudemand så det basker. Men han er samtidig også et af de mest ærlige mennesker jeg kender. Det du ser. Det er det du får. Og det han siger. Det er det han gør. Han har min ryg. Og jeg har hans ryg.