Skal jeg springe ud i det?

[Luggi]

Hej med jer. Jeg er en pige på 23 år.

Jeg har set en rigtig sød fyr i omkring 3 måneder. Vi har det rigtig godt sammen og vi kan være os selv når vi er sammen. Vi kan tale om alt, også de svære ting. Han får mig til at grine og det er vigtigt for mig. Ofte når jeg tænker på noget han har sagt eller gjort kommer jeg til at smile. Han accepterer mig for den jeg er og jeg for ham. Jeg har aldrig rummet et menneske så meget som jeg rummer ham, og det er både dejligt og skræmmende for mig. Han gør mig tryg og det er dejligt og varmt at være sammen med ham. Vi er ikke kærester. (endnu)

Udover alt dette gode, har jeg enormt svært ved at være i det (forholdet). Det er meget svært at sætte ord på, men jeg har mange tvivlstanker. Om det er det rigtige, hvordan det føles når vi er sammen, om jeg nu har lyst til det her. Ofte har jeg svært ved at nyde at være sammen med ham, da nogle af disse tanker fylder enormt meget. Hvis jeg kysser ham eller holder om ham, kan jeg tænke: "Hvorfor gør jeg det?" Eller hvis han tager rundt om mig, kan jeg tænke: "Hvordan føles det? Er det dejligt?". Jeg bliver meget forvirret og fortvivlet over alle disse tanker. Jeg ved ikke om det er for at beskytte mig selv. Det siger min psykolog at det er.

Dette tankemønster har været gentagende gange jeg har set fyre i længere tid. Det gør mig meget i tvivl. Er det fordi han ikke er den rette så?

Jeg har en ven, M. Han er en god ven og vi snakker rigtig godt sammen. Han er ikke min type og umiddelbart ikke én jeg ville gå efter selv. Men på det seneste har jeg tænkt en del over ham også, om jeg er vild med ham? Jeg ved ikke hvorfor, for intet er ændret imellem os. Vi har aldrig kysset eller flirtet eller noget, altid bare haft det sjovt sammen. Er det en historie jeg bare bygger i mit hovede? Han dukker op engang imellem i mine tanker, og det gør mig også forvirret.

Hvad tænker I om alt dette? Jeg er meget forvirret selv.

[Rapfisk]

Min umiddelbare fornemmelse er, at du ikke har noget at tabe ved at springe ud i det - men alt at vinde. Tankerne om din ven tror jeg er endnu en uhensigtsmæssig mekanisme, du opstiller for at have en kattelem i forholdet. Drop det.

[Luggi]

Hej Rapfisk, tak for dit svar. Du har måske ret.
Men tankerne om min ven havde jeg en lille smule inden jeg begyndte at se min nuværende fyr, de kom lige efter jeg var blevet såret af en anden fyr. Derfor forvirrer de mig stadig en smule, også fordi de har været der i ret lang tid, sådan on/off. :-)

[Luggi]

Er der andre der har et syn på dette? :-)

[Grissebassen]

Jeg har selv tendens til at søge mod det jeg kender og som er trygt for mig, hvis jeg bliver konfronteret med noget nyt, som jeg er usikker på.
Det, at du begyndte at få følelser for din ven, efter du blev såret af en anden fyr, gør at jeg tænker om du måske har samme tendens?
Bare husk på, at det som er trygt og velkendt ikke nødvendigvis er det rigtige. Alle relationer har været nye og usikre på et tidspunkt - også dem som er trygge og velkendte nu.

[Q-beben]

Det er kun dig selv, der ved bedst, hvad du skal gøre. Mærk og føl efter - og gør det, du føler for

Der er jo intet, der er uigenkaldeligt. Mærker du efter et stykke tid, at det ikke dur alligevel, så kan du altid stoppe forholdet der.