Urtekussen skrev:Jeg hader at smide mor-kortet, men jeg tror altså helt sikkert de her følelser hænger sammen med det.
Jeg ville have sagt det samme for 6 år siden - da kunne det ikke røre mig overhovedet.
Men jeg er blevet bims af børn
Det tror jeg bestemt, at der er noget om. Det er naturligt i ordets bogstaveligste forstand, at man får et større fokus på beskyttelse, når man bliver forælder.
Samtidig kan jeg dog også godt selv mærke, at jeg også bekymrer mig mere om mine sikkerhed end tidligere, og at der er en sammenhæng mellem den følelse og de mange voldsomme og (i situationen) uventede terrorangreb. Jeg er faktisk pænt træt af den der evige smøre om, at vi bare og pinedød skal blablabla, for ellers har "de" vundet. Jeg synes faktisk, at det efterhånden er blevet en automatreaktion, som man efter min mening skal passe på ikke kamrer over i naivitet og manglende vilje til at indse, at udviklingen ikke er statisk, og at vi ikke er urørlige i, bare fordi vi bor i den vestlige verden. Jeg har en ide om, at denne insisteren på ikke at lade sig påvirke til dels har sin rod i, at det er flere generationer siden, at store grupper af borgere i en række europæiske lande har oplevet samfundsmæssige forandringer med direkte og omvæltende betydning for deres egen tilværelse.
Hvis man ikke føler en øget frygt, skal man selvfølgelig ikke søge den, men jeg synes, at man skal passe på med at affærdige andres billede af situationen som nervøst opspind.