Forældres brug af børn på de sociale medier

[Slettet bruger]

Jeg kan ikke se problemet. Det kan godt være internettet aldrig glemmer men det gider nok heller ikke huske noget ligegyldigt som mine børnebilleder. Hvis mine børn en dag endelig skulle blive så kendte at folk gad stalke babybilleder så ville de nok blive fundet frem fra folks private gemmer alligevel. Folk tager jo usandsynligt mange billeder i det hele taget.

Og der ER altså kæmpe forskel på at poste billeder af voksne mennesker og sine egne børn. De fleste poster dog også af voksne og det er min erfaring at det er ganske få som er decideret bange for Facebook og sociale medier.

Jeg tror ikke de bliver glemt. Vil tro der allerede idag er AIs der trawler de sociale medier igennem og putter ting i databaser.

Det kan f.eks. være firmaer der ved hvilke produkter folk interesserer sig for når de er 25 hvis de har haft den og den barndom. Eks hippiebarndom = interesse for rejser i østen når man er 18-20. Eller folk der bare har en generel lyst til at stalke Who knows?

Man skal bare være klar over at de formentlig aldrig nogensinde glemmes og at de formentlig heller ikke bliver ved med at være beskyttet af de filtre facebook har, samt at ansigtsgenkendelsessoftware vil gøre at anonymiteten er væk, fordi computerprogrammerne vil kunne genkende folk på billederne.

Folk der ikke er "bange" for facebook, ja for mig tænker de bare ikke over hvordan internettet fungerer og udvikler sig.

Det er fint nok hvis man er OK med det.

[Slettet bruger]

Det kan jo være irriterende for børnene hvis de søger et job som 30årig, arbejdstageren googler dem, og så finder en masse billeder af dem hvor de leger i strandkanten som 2-årige.

Jeg kan oprigtigt ikke se problemet.

Og hvad så, hvis arbejdsgiver ser et billede af et lille barn, der leger i strandkanten? Hvad kan det have af konsekvenser for nogen mennesker? Det er da så inderligt ligegyldigt.

Det er jo en personlig holdning som så meget andet. Lige som at nogen ikke kan lide edderkopper men de ikke generer andre.

Men helt grundlæggende er dette vel en personlig holdning vi diskuterer. Altså det er så jeg ved ikke noget decideret kriminelt ved at poste billeder af sine børn på internettet hverken anonymt eller ved brug af deres navn.

Decideret kriminelt, det synes jeg heller ikke det er

Ansigtsgenkeldelsessoftware vil som sagt gøre det ligegyldigt om billedet er anonymt eller ej, fordi AIen kan genkende personen på billeder.

AIen starter så med de personer på billedet der har navn på, det kan f.eks. være faren, og hvis der så er billeder af faren med barnet i far-barn agtige situationer, så kan den komme op med hvem barnet på billedet er.

[Aima]

(...)

Ift. selve udleveringen af børnene, så synes jeg ikke, billeder og opdateringer på Facebook, er anderledes, end hvad man ser andre steder. Hvad med herinde, eksempelvis? Mennesker har skrevet i tusindvis af indlæg om deres børn og deres børns måder at være børn på. Synes du også dét er forkert? Som skrevet, så synes jeg, at når man placerer identificerbar materiale af andre på sociale medier, så skal man have samtykke. Min revisor har et billede af sine børn hængende på væggen på sit kontor, i princippet er dét heller ikke nødvendigt, hvis han ville kigge på det, kunne han jo have det liggende i en skuffe og tage det frem for sig selv. Der kommer mange mennesker på dét kontor, gætter jeg på, også mennesker som mig, der ikke har nogen relation til de børn. Synes du også, det er forkert, at de hænger til fri gloning lige der på en væg, alle og enhver kan se? Nej, det synes jeg ikke. Rettighederne er stadig hos din revisor og han alene kan styre, hvem der ser billedet. Hna bestemmer, hvem billedet foræres til/bliver set af.

Jeg er fuldstændig enig i, at man ikke bare skal smide oplysninger og billeder af andre mennesker på nettet, jeg er selv grænsende til det hysteriske med det, faktisk, og har været det siden det sekund, jeg fik min Facebookprofil. Alle omkring mig ved det, fordi jeg, de gange det er sket at nogen har taget billeder, har været meget tydelig omkring, de ikke skulle på Facebook. Jeg deler billeder af mig selv få gange om året derovre og er i det hele taget yderst begrænset i min aktivitet, fik jeg børn, ville jeg ikke smide billeder på Facebook, for jeg ville, som med alt muligt andet, ikke have lyst til at dele det dér. Mit udgangspunkt er jo så mine personlige følelser og præferencer, og det ville naturligvis være dem, jeg lod mig diktere af. Også på mit barns vegne. Det ville det også, hvis jeg omvendt fandt glæde i at dele, og begge dele er fuldstændig i orden, synes jeg. Jeg er voksen, jeg kan heldigvis fuldstændig selv bestemme, og det gør jeg så, men før jeg selv kunne sige til og fra, var det mine forældres pligt at gøre det for mig og sommetider blev det så sikkert også gjort ud fra deres egne følelser, behov og smag. Det tror jeg, er ganske naturligt. Jeg synes, du er selvmodsigende. Du er enig i, at man ikke bare skal smide oplysninger og billeder af andre mennesker på nettet. Men når det gælder forældres råderum over børnenes oplysninger, så kan det være fuldstændig i orden? Beklager, hvis jeg misforstår.

Jeg synes, man som forælder, som den eneste i øvrigt, er i sin gode ret til at tage beslutninger på sit barns vegne hvad det angår, særligt så længe barnet ikke er gammel nok til selv at have en mening. Når nu barnet ikke er gammel nok til at være bevidst om egne potentielle grænser, jamen så må mor eller far jo vurdere dét, og at det så sker med udgangspunkt i, hvordan man selv har det, synes jeg intet som helst odiøst der er i. Jeg ønsker ikke, folk smider billeder af mig på facebook i dag, men det ændrer ikke på, at jeg i retrospekt havde følt 100% accept af det, hvis mine forældre havde smidt billeder af mig online, da jeg var barn. Det var deres valg, de var voksne, de bestemte, og sådan er det på ret mange områder at være barn. Hvis man ikke kan se det forkerte i at lægge billeder af sit barn på Facebook, jamen hvorfor i alverden skullr man så lade være? Personligt har jeg eksempelvis meget svært ved at få øje på det katastofale, lissom jeg heller ikke ser det grænseoverskridende på nogen måde, og det ville jeg tage udgangspunkt i, forudsat jeg havde lyst til at dele billeder af mine børn.

[Torn]

Jeg synes, man som forælder, som den eneste i øvrigt, er i sin gode ret til at tage beslutninger på sit barns vegne hvad det angår, særligt så længe barnet ikke er gammel nok til selv at have en mening. Når nu barnet ikke er gammel nok til at være bevidst om egne potentielle grænser, jamen så må mor eller far jo vurdere dét, og at det så sker med udgangspunkt i, hvordan man selv har det, synes jeg intet som helst odiøst der er i. Jeg ønsker ikke, folk smider billeder af mig på facebook i dag, men det ændrer ikke på, at jeg i retrospekt havde følt 100% accept af det, hvis mine forældre havde smidt billeder af mig online, da jeg var barn. Det var deres valg, de var voksne, de bestemte, og sådan er det på ret mange områder at være barn. Hvis man ikke kan se det forkerte i at lægge billeder af sit barn på Facebook, jamen hvorfor i alverden skullr man så lade være? Personligt har jeg eksempelvis meget svært ved at få øje på det katastofale, lissom jeg heller ikke ser det grænseoverskridende på nogen måde, og det ville jeg tage udgangspunkt i, forudsat jeg havde lyst til at dele billeder af mine børn.

Okay. Der mener jeg (pudsigt nok ), at samtykke går forud for forældrenes behov for at dele barnet virtuelt. Digital dannelse gælder også for forældre.




... nu nægter jeg snart at skrive samtykke igen. Nogen, der har et godt synonym?

[Torn]

Men din far havde stadig rettigheden over billedet og kunne fjerne det, hvis du ønskede det eller der var nogen, han ikke ønskede skulle se det. Ved at placere billedet virtuelt forærer han rettigheden over jeres forevigede minde til andre og ingen har mulighed for at tilbagekalde det og du ville ikke få retten til at vælge fx facebook fra, fordi du allerede figurerer der.

Jeg tør vædde med der stadig står et billede af os på hans skrivebord, selvom han 100% har afskrevet os og forladt hans familie - og det kan jeg så intet gøre ved, heller ikke selvom jeg ikke synes han har fortjent at have det billede stående.

Jeg kan ikke forstå bekymringen ved at billederne er der til evig tid, må jeg nok erkende. Tvært i mod ser jeg det som en lidt rar sikkerhed.

Der er ikke et eneste af de [virkelig] mange billeder der ligger af mig/mine børn/min mand/nevø/brødre/andre jeg kender på nettet jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig ville udgøre et problem i fremtiden. Jeg synes "sociale medier frygten" er stærkt overdreven - og lidt på linje med (dog uskadeligt, til forskel fra) big pharma frygten.

Så fordi du er a-okay med sociale medier kan du frit vælge at dele andre? For mig handler det jo ikke om en frygt for mediet, men en grundlæggende etik om, at man selv skal have lov til at vælge sociale medier til.

[Slettet bruger]

Men din far havde stadig rettigheden over billedet og kunne fjerne det, hvis du ønskede det eller der var nogen, han ikke ønskede skulle se det. Ved at placere billedet virtuelt forærer han rettigheden over jeres forevigede minde til andre og ingen har mulighed for at tilbagekalde det og du ville ikke få retten til at vælge fx facebook fra, fordi du allerede figurerer der.

Jeg tør vædde med der stadig står et billede af os på hans skrivebord, selvom han 100% har afskrevet os og forladt hans familie - og det kan jeg så intet gøre ved, heller ikke selvom jeg ikke synes han har fortjent at have det billede stående.

Jeg kan ikke forstå bekymringen ved at billederne er der til evig tid, må jeg nok erkende. Tvært i mod ser jeg det som en lidt rar sikkerhed.

Der er ikke et eneste af de [virkelig] mange billeder der ligger af mig/mine børn/min mand/nevø/brødre/andre jeg kender på nettet jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig ville udgøre et problem i fremtiden. Jeg synes "sociale medier frygten" er stærkt overdreven - og lidt på linje med (dog uskadeligt, til forskel fra) big pharma frygten.

Igen gætter jeg på at du ikke har tænkt nok over internettet.

Hvordan ved du et billede ikke kan blive til et problem om 40 år? Eller at det ikke kan blive et problem at nogen kan finde en hel masse information frem om din nevø fordi du har lagt billeder op?

I 2056 er der måske en der indtaler din nevøs navn i en søgemaskinen, og barndomsbilledet kommer så op. Han ber så søgemaskinen om at sammenligne billedet med databasen over landskaber og steder, og så har han GPS koordinat for hvor billedet er taget. En vejr-database kan så komme med klokkeslet hvis man også vil have det. Og anden software kan identificere hver eneste genstand på billedet hvis man vil det.

Jeg kan heller ikke se hvad nogen skulle bruge det til - jeg synes bare det er betænkeligt at smide så meget information op til hele jorden. Og jeg tror slet ikke folk tænker over hvor meget info man kan vride ud af en masse billeder når man sammenholder dem med en masse anden data.

[TomKah]

Børns Vilkår nævner også den vinkling, at forældrene er dobbeltmoralske. Det er praksis at opdrage sine børn til ikke at dele billeder/oplysninger om andre, med mindre man har spurgt og fået lov. Men andre regler gælder for forældrene. Jeg forstår ikke, hvorfor forældre ikke behøver samtykke. Det er i mit hoved helt grundlæggende, at man ikke lægger billeder op af folk uden de har sagt god for det.

Jeg er i mange tilfælde enig i, at man bør spørge om lov.

Men ærligt talt, ville min 4-årige glo mærkeligt på mig, hvis jeg spurgte. Han ved overhovedet ikke, hvad Facebook og Instagram er og kan selvfølgelig ikke tage stilling til sin digitale tilstedeværelse. Selvsagt er det ikke nemmere med ham på 3 måneder...

Der må altså være en bagatelgrænse. Helt små børn skal ikke spørges, ej heller vil de blive holdt ansvarlige som voksne.

For mig ville det betyde, at jeg ikke kunne dele oplysninger og billeder af mine (små) børn på offentlige medieplatforme. Samtykke er for mig grundlæggende.

Men det gør det jo så ikke for os andre som synes det fint. Jeg forstår ikke hvorfor din holdning er mere legitim end min. Det gør diskussionen ret kedelig for ingen af os har nogen argumenter hverken for eller imod - det er dybest set en grundfølelse.

[Slettet bruger]

Men din far havde stadig rettigheden over billedet og kunne fjerne det, hvis du ønskede det eller der var nogen, han ikke ønskede skulle se det. Ved at placere billedet virtuelt forærer han rettigheden over jeres forevigede minde til andre og ingen har mulighed for at tilbagekalde det og du ville ikke få retten til at vælge fx facebook fra, fordi du allerede figurerer der.

Jeg tør vædde med der stadig står et billede af os på hans skrivebord, selvom han 100% har afskrevet os og forladt hans familie - og det kan jeg så intet gøre ved, heller ikke selvom jeg ikke synes han har fortjent at have det billede stående.

Jeg kan ikke forstå bekymringen ved at billederne er der til evig tid, må jeg nok erkende. Tvært i mod ser jeg det som en lidt rar sikkerhed.

Der er ikke et eneste af de [virkelig] mange billeder der ligger af mig/mine børn/min mand/nevø/brødre/andre jeg kender på nettet jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig ville udgøre et problem i fremtiden. Jeg synes "sociale medier frygten" er stærkt overdreven - og lidt på linje med (dog uskadeligt, til forskel fra) big pharma frygten.

Så fordi du er a-okay med sociale medier kan du frit vælge at dele andre? For mig handler det jo ikke om en frygt for mediet, men en grundlæggende etik om, at man selv skal have lov til at vælge sociale medier til.

Det valg har man ikke - du kan vælge at minimere din tilstedeværelse på de sociale billeder, men ikke slet ikke at være der.

Der bliver taget en masse billeder af de fleste mennesker der ender på sociale medier hvor du slet ikke ved det.

F.eks. andre folks feriebilleder hvor du ligger på baggrunden på stranden,

Eller forskellige gruppebilleder. Måske har en af dine klassekammarater fra 3. klasse lagt klassebilledet på nettet (evt på sin ehen hjemmeside eller et forum) hvor du så også er på.

Jeg var f.eks. en overgang nøgen på facebook Det var noget festsjov hvor der var en anden der havde taget billeder, men uden at tagge mig så jeg var slet ikke klar over det eksisterede.

[Torn]

Men det gør det jo så ikke for os andre som synes det fint. Jeg forstår ikke hvorfor din holdning er mere legitim end min. Det gør diskussionen ret kedelig for ingen af os har nogen argumenter hverken for eller imod - det er dybest set en grundfølelse.

Hvordan synes du min debatstil er uhensigtsmæssig? Det er et oprigtigt spørgsmål. Det kan nogle gange være svært selv at se.

Altså, jeg er fuldstændig enig med dig i, at det her handler om opfattelse af god (digital) opførsel og at den slags naturligvis er individuel. Men tråden går jo på denne debat om holdninger til "forældres brug af børn på sociale medier" og jeg synes nu, at jeg har argumenter for min holdning (omend du kan være uenig i deres gyldighed).

[Torn]

Yeps, inden for lovens rammer, kan jeg frit vælge at dele andre... og det gør jeg næsten dagligt i øvrigt (primært igennem mit job).

Også uden deres billigelse?

Jeg har igennem de sidste knap 20 år truffet uhørt mange beslutninger på mine børns vegne - faktisk sådan nogenlunde indtil de er fyldt atten år ... uddannelse, bopæl, påklædning, sengetider, sprogbrug ... you name it, jeg besluttede det.

Naturligvis. Jeg kan ikke se opdragelse og opvækst af børn uden forældrebestemte beslutninger.

Nogle ting har de fået lov til at have indflydelse på selv - hvis jeg har bedømt de var modne nok til at have medindflydelse - andre ting er diktatorisk bestemt af mig under reglen "jeg bestemmer over dig indtil du er fyldt 18 år" ....

[TomKah]

Men det gør det jo så ikke for os andre som synes det fint. Jeg forstår ikke hvorfor din holdning er mere legitim end min. Det gør diskussionen ret kedelig for ingen af os har nogen argumenter hverken for eller imod - det er dybest set en grundfølelse.

Hvordan synes du min debatstil er uhensigtsmæssig? Det er et oprigtigt spørgsmål. Det kan nogle gange være svært selv at se.

Altså, jeg er fuldstændig enig med dig i, at det her handler om opfattelse af god (digital) opførsel og at den slags naturligvis er individuel. Men tråden går jo på denne debat om holdninger til "forældres brug af børn på sociale medier" og jeg synes nu, at jeg har argumenter for min holdning (omend du kan være uenig i deres gyldighed).

Jamen det er da en misforståelse at jeg skulle have noget på din debatstil. Slet ikke. Jeg har bare ikke mere at bidrage med, for efter min mening er der ikke kommet nogen argumenter på bordet overhovedet. For JEG synes at jeg har hånd og halsret over mine børn indtil de er gamle nok til selv at sige fra. Det siger loven jo også jeg har, og dette mikroområde kan jeg slet ikke se nogen relevans i at give særstatus. Det kan du så, men sådan er verden nu engang - det er mine børn. Jeg elsker dem og jeg er stolt af dem. Jeg vil gerne dele dem med verden. Og det er nu engang nemmest på Facebook

[Torn]

Men det gør det jo så ikke for os andre som synes det fint. Jeg forstår ikke hvorfor din holdning er mere legitim end min. Det gør diskussionen ret kedelig for ingen af os har nogen argumenter hverken for eller imod - det er dybest set en grundfølelse.

Hvordan synes du min debatstil er uhensigtsmæssig? Det er et oprigtigt spørgsmål. Det kan nogle gange være svært selv at se.

Altså, jeg er fuldstændig enig med dig i, at det her handler om opfattelse af god (digital) opførsel og at den slags naturligvis er individuel. Men tråden går jo på denne debat om holdninger til "forældres brug af børn på sociale medier" og jeg synes nu, at jeg har argumenter for min holdning (omend du kan være uenig i deres gyldighed).

Jamen det er da en misforståelse at jeg skulle have noget på din debatstil. Slet ikke. Jeg har bare ikke mere at bidrage med, for efter min mening er der ikke kommet nogen argumenter på bordet overhovedet. For JEG synes at jeg har hånd og halsret over mine børn indtil de er gamle nok til selv at sige fra. Det siger loven jo også jeg har, og dette mikroområde kan jeg slet ikke se nogen relevans i at give særstatus. Det kan du så, men sådan er verden nu engang - det er mine børn. Jeg elsker dem og jeg er stolt af dem. Jeg vil gerne dele dem med verden. (det kan jeg godt forstå! de er stensikkert helt fantastiske ) Og det er nu engang nemmest på Facebook

Okay. Beklager misforståelsen.

For god ordens skyld: Jeg mener overhovedet ikke, at der skal lovgives på området (yderligere end der er) og jeg mener, at forældre er i deres juridiske ret til at udlevere* deres børn på internettet (altså, jeg erklærer mig bare enig med gældende lovgivning). Men jeg synes ikke det er etisk forsvarligt, når man ikke har fået lov af vedkommende, som man udleverer. Jeg synes ikke, det er god opførsel. Vi når vist kun frem til, at vi er uenige - og det er naturligvis helt OK.

*udlevere skal ikke nødvendigvis forstås negativt.

[Slettet bruger]

Men din far havde stadig rettigheden over billedet og kunne fjerne det, hvis du ønskede det eller der var nogen, han ikke ønskede skulle se det. Ved at placere billedet virtuelt forærer han rettigheden over jeres forevigede minde til andre og ingen har mulighed for at tilbagekalde det og du ville ikke få retten til at vælge fx facebook fra, fordi du allerede figurerer der.

Jeg tør vædde med der stadig står et billede af os på hans skrivebord, selvom han 100% har afskrevet os og forladt hans familie - og det kan jeg så intet gøre ved, heller ikke selvom jeg ikke synes han har fortjent at have det billede stående.

Jeg kan ikke forstå bekymringen ved at billederne er der til evig tid, må jeg nok erkende. Tvært i mod ser jeg det som en lidt rar sikkerhed.

Der er ikke et eneste af de [virkelig] mange billeder der ligger af mig/mine børn/min mand/nevø/brødre/andre jeg kender på nettet jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig ville udgøre et problem i fremtiden. Jeg synes "sociale medier frygten" er stærkt overdreven - og lidt på linje med (dog uskadeligt, til forskel fra) big pharma frygten.

Igen gætter jeg på at du ikke har tænkt nok over internettet.

Hvordan ved du et billede ikke kan blive til et problem om 40 år? Eller at det ikke kan blive et problem at nogen kan finde en hel masse information frem om din nevø fordi du har lagt billeder op?

I 2056 er der måske en der indtaler din nevøs navn i en søgemaskinen, og barndomsbilledet kommer så op. Han ber så søgemaskinen om at sammenligne billedet med databasen over landskaber og steder, og så har han GPS koordinat for hvor billedet er taget. En vejr-database kan så komme med klokkeslet hvis man også vil have det. Og anden software kan identificere hver eneste genstand på billedet hvis man vil det.

Jeg kan heller ikke se hvad nogen skulle bruge det til - jeg synes bare det er betænkeligt at smide så meget information op til hele jorden. Og jeg tror slet ikke folk tænker over hvor meget info man kan vride ud af en masse billeder når man sammenholder dem med en masse anden data.

Jeg har tænkt masser over internettet ... seneste billede af min nevø; Han er på besøg i mit studie og hygger lidt med faster i min stol... dato og placering fremgår af billedet + tag ... jeg kan i min vildeste fantasi ikke forestille mig hvordan informationen om at han på en given dato i 2016 befandt sig på havnegade 100B, hos Pinkstudio.dk, ejet af hans faster Angelina Devine nogensinde kan blive et problem.

Ligesom seneste billede af min knægt, fra hans konfirmation, dato og placering kan ses ud fra billedet -og endda også vejret ... igen, det giver næppe et problem. (Måske er hans tøjvalg lidt morsomt om 40 år ... men altså, herregud).

Jeg er ikke bange for big brother - tvært i mod synes jeg big brother og alle de informationer man i fremtiden kan få om fortiden er ekstremt spændende (og 100% ufarligt og uproblematisk).

Tja det er jo et spørgsmålstegn om fantasi hvad de data kan bruges til

Say man laver et kort med GPS over hvor din nevø befinder sig på samtlige billeder han findes på gennem hele hans liv.

Du gør det samme med 50 millioner andre mennesker og leder efter mønstre. Er dem der bevæger sig mindre rundt i terrænet anderledes end dem der gør, er dem med cykliske mønstre anderledes end dem med rodede bevægelsesmønster osv osv

Computeren finder så måske ud af at børn der har haft et givent bevægelsesmønster i barndommen er særligt udsatte for de og de begivenheder når de er voksne eller har de og de karaktertræk i højere/lavere grad, og så kan det være at hans forsikringspræmie stiger/falder eller at visse jobtyper bliver sværere/nemmere tilgængelige for ham.

Det er nok mest sandsynligt at de billeder ikke bliver brugt til det store. Men der er jo ingen der ved det.

[Torn]

Yeps, inden for lovens rammer, kan jeg frit vælge at dele andre... og det gør jeg næsten dagligt i øvrigt (primært igennem mit job).

Også uden deres billigelse?

Jeg har igennem de sidste knap 20 år truffet uhørt mange beslutninger på mine børns vegne - faktisk sådan nogenlunde indtil de er fyldt atten år ... uddannelse, bopæl, påklædning, sengetider, sprogbrug ... you name it, jeg besluttede det.

Naturligvis. Jeg kan ikke se opdragelse og opvækst af børn uden forældrebestemte beslutninger.

Nogle ting har de fået lov til at have indflydelse på selv - hvis jeg har bedømt de var modne nok til at have medindflydelse - andre ting er diktatorisk bestemt af mig under reglen "jeg bestemmer over dig indtil du er fyldt 18 år" ....

Nej, ikke uden deres billigelse (deraf "inden for lovens rammer") - men det er jo 99% af tilfældene forældrenes billigelse - og ikke det pågældende barns

Okay. Som sagt er jeg ikke fortaler for et opgør med gældende lovgivning. Jeg synes bare ikke, at god digital opførsel indeholder offentliggørelse af billeder, hvor der ikke (af personen - hermed også barnet) er givet tilladelse. Det er jo nok en diskussion, der går på etik og sociale spilleregler, frem for retspraksis og lovgivning.

[Slettet bruger]

Men ja man kan også se positivt på det, og måske kan det bruges til en masse gode ting at de informationer er tilgængelige.