Singletråden

[Muspel]

Hej i tråden.

Jeg skal på date i morgen med en, som min kollega har sat mig op med. Apropos debatten for en måned tid siden om den slags er ok - og jeg glæder mig. Han lyde virkelig sød. Og min kollega kender mig ret godt, så håber på succes

[Sophaya]

Jeg tæller tre dates i tråden i morgen?!?

...

Jeg har altid gået alene på cafe. Elsker det.

Vidste slet ikke, det var pinligt

Jeg synes nu ikke det var pinligt, bare en helt ny og derfor lidt mærkelig situation for mig jeg nød det forresten! Jeg kunne læse og spise, og det var rart

[FrøkenM]

Jeg har brugt 1,5 time i telefon med min samarbejdspartner her til aften. Det der med at mødes kom ikke til at lykkedes i denne omgang, desværre men vi fik snakket og planlagt alt det vi nu kunne
Nu skal jeg så bare igang med at skabe struktur i det kaos, han har fået skabt. Det skal gøres inden sengetid så vi forhåbentlig kan få det helt på plads i morgen så vi kan blive klar til den første deadline

[dagge30]

Min veninde tror at en del af min "ked af det hed" er skjult vrede mod min x.. Så hun har lige skrevet at hun henter mig i morgen, så tager vi ud i skoven hvor jeg skal skrige og sparke til træer... Er ikke vrede typen, men håber hun har ret og jeg kan få det bare lidt bedre..

En af mine venner holder gerne 'decuntification'-fester (også kendt som affissificerings-bal) for dem af hans venner, som gennemgår de dér rigtig nasty brud, hvor de ender som sådan nogle gennemtyggede wienerbrød med følelserne hængende uden på tøjet. Så tager han dem med ud i sin sin Camarro og laver do-nuts og pløkker Care Bear-bamser med hans haglgevær, og ja.. smadrer løs på træerne. Jeg har aldrig selv haft æren, men jeg synes konceptet et eller andet sted er jævnt morsomt - og rygterne siger, at én af dem fældede et fuldvoksent birketræ på 45 minutter med en butterfly-kniv, så han må godt nok have været tosset!

Men ja! Det hjælper - siger de kloge! Så'eh... De-cockification party is a 'go'!

Brugte 1 time på at slå på træ med pind.. I starten var det underligt, men min veninde sagde en masse som hun vidste ramte mig (havde bedt hende om det!) Og pludselig tog f***** ved mig! Shit det træ fik tæsk og jeg har fået ro!!! Ved godt det nok ikke varer ved, men nuij jeg har det godt pt!

[Juki]

Åh, jeg er altså lidt på herrens mark med det her flirt-dating-måske-kærester noget..

Han er ALT hvad jeg havde håbet på at finde i en kæreste! Men der er alligevel et "men", som jeg ikke kan finde ud af hvad skyldes. Om det er fordi det hele går så hurtigt, afstanden der rumsterer, omstillingen fra at være alene til at være to eller noget fjerde. Og det irriterer mig at jeg ikke kan finde ud af hvad det er!

Jeg er ikke i tvivl om at han er vild med mig og gerne vil mig/os. Måske det også er det der er en lidt uvant situation for mig?

Han er en "blød" mand, uden at være vattet, som er lige det jeg har brug for. Tror jeg? Jeg er i hvert fald færdig med og slet ikke til bad boys og smart asses..

Jeg ved ikke.. Nogle input?

[2SHY]

Jeg hjalp en kunde i dag. En mandlig kunde. En meget pæn (læs lækker) mandlig kunde. Og hvor er det bare pisse fesent at stå der med en alt for stram skjorte, et meget lidt pænt tørklæde, grimt hår og vildt svedig

[Juki]

Åh, jeg er altså lidt på herrens mark med det her flirt-dating-måske-kærester noget..

Han er ALT hvad jeg havde håbet på at finde i en kæreste! Men der er alligevel et "men", som jeg ikke kan finde ud af hvad skyldes. Om det er fordi det hele går så hurtigt, afstanden der rumsterer, omstillingen fra at være alene til at være to eller noget fjerde. Og det irriterer mig at jeg ikke kan finde ud af hvad det er!

Jeg er ikke i tvivl om at han er vild med mig og gerne vil mig/os. Måske det også er det der er en lidt uvant situation for mig?

Han er en "blød" mand, uden at være vattet, som er lige det jeg har brug for. Tror jeg? Jeg er i hvert fald færdig med og slet ikke til bad boys og smart asses..

Jeg ved ikke.. Nogle input?

En mand kan være nok så perfekt på papiret, være alt man ønsker sig, lækker og fantastisk. Og alligevel er man bare ikke vild med ham, sådan er det desværre nogen gange

Det er rigtig nok.. Jeg tror måske bare jeg tænker for meget over det hele?

[NLeth]

Åh, jeg er altså lidt på herrens mark med det her flirt-dating-måske-kærester noget..

Han er ALT hvad jeg havde håbet på at finde i en kæreste! Men der er alligevel et "men", som jeg ikke kan finde ud af hvad skyldes. Om det er fordi det hele går så hurtigt, afstanden der rumsterer, omstillingen fra at være alene til at være to eller noget fjerde. Og det irriterer mig at jeg ikke kan finde ud af hvad det er!

Jeg er ikke i tvivl om at han er vild med mig og gerne vil mig/os. Måske det også er det der er en lidt uvant situation for mig?

Han er en "blød" mand, uden at være vattet, som er lige det jeg har brug for. Tror jeg? Jeg er i hvert fald færdig med og slet ikke til bad boys og smart asses..

Jeg ved ikke.. Nogle input?

En mand kan være nok så perfekt på papiret, være alt man ønsker sig, lækker og fantastisk. Og alligevel er man bare ikke vild med ham, sådan er det desværre nogen gange

Det er rigtig nok.. Jeg tror måske bare jeg tænker for meget over det hele?

Jeg tror enten du tænker for meget, eller at den ikke er der, og du godt inderst inde ved det. Og jeg tror også, at det kommer an på, hvad det er, man gerne vil finde/have i et forhold. Vil du gerne have alt det der på papiret-perfekthed som du skriver, han har, eller skal der mere til? Jeg synes du skal ta' lidt tid og mærke efter - uden at trække det i langdrag. Hvis du bliver ved med at være i tvivl, er der nok en grund til det.

(Jeg har selv prøvet det der med at vælge hr. tjeklisteperfekt, hvor maven ikke var helt med (på noget tidspunkt), og det var altså en fuser for mig. Nogen siger, det er dét der holder i længden, men så er jeg hellere selv.)

[Juki]

Det er rigtig nok.. Jeg tror måske bare jeg tænker for meget over det hele?

Jeg tror enten du tænker for meget, eller at den ikke er der, og du godt inderst inde ved det. Og jeg tror også, at det kommer an på, hvad det er, man gerne vil finde/have i et forhold. Vil du gerne have alt det der på papiret-perfekthed som du skriver, han har, eller skal der mere til? Jeg synes du skal ta' lidt tid og mærke efter - uden at trække det i langdrag. Hvis du bliver ved med at være i tvivl, er der nok en grund til det.

(Jeg har selv prøvet det der med at vælge hr. tjeklisteperfekt, hvor maven ikke var helt med (på noget tidspunkt), og det var altså en fuser for mig. Nogen siger, det er dét der holder i længden, men så er jeg hellere selv.)

I mine tidligere forhold har jeg gået alt for meget på kompromis og ikke rigtig haft mig selv med i det, selvom jeg har været forelsket osv.

Jeg tror måske det hele bunder i usikkerhed fra min side. Fordi han umiddelbart er så perfekt og det hele er gået lige efter mit hovedet. Jeg kan slet ikke forstå at et begyndende forhold kan være så ukompliceret (bortset fra det med afstanden) Men jeg er SÅ bange for at blive hovedkluds forelsket at jeg slet ikke ser at han ændrer sig til det dårlige.

Og jeg ved godt det er åndssvagt at have den frygt eller bekymre sig om det, men jeg er så bange for at glemme mig selv endnu engang i et forhold Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det, om jeg skal springe ud i det og tage chancen eller trække følehornene til mig og afslutte det. Jeg ved at det er noget jeg er nødt til at arbejde med, men jeg ved ikke om det er ligesom med min angst (i anden forbindelse) hvor jeg er nødt til at konfrontere den og springe ud i nogle ting, der netop trigger angsten.

Det der gør det svært er også at der er et andet menneske at tage hensyn til, som jeg jo heller ikke vil såre

[Nipsting]

Åh, jeg er altså lidt på herrens mark med det her flirt-dating-måske-kærester noget..

Han er ALT hvad jeg havde håbet på at finde i en kæreste! Men der er alligevel et "men", som jeg ikke kan finde ud af hvad skyldes. Om det er fordi det hele går så hurtigt, afstanden der rumsterer, omstillingen fra at være alene til at være to eller noget fjerde. Og det irriterer mig at jeg ikke kan finde ud af hvad det er!

Jeg er ikke i tvivl om at han er vild med mig og gerne vil mig/os. Måske det også er det der er en lidt uvant situation for mig?

Han er en "blød" mand, uden at være vattet, som er lige det jeg har brug for. Tror jeg? Jeg er i hvert fald færdig med og slet ikke til bad boys og smart asses..

Jeg ved ikke.. Nogle input?

Ikke tænke så meget - og nyde det istedet...måske det så dukker op, og så tager du den derfra

[canoodle]

Det er rigtig nok.. Jeg tror måske bare jeg tænker for meget over det hele?

Jeg tror enten du tænker for meget, eller at den ikke er der, og du godt inderst inde ved det. Og jeg tror også, at det kommer an på, hvad det er, man gerne vil finde/have i et forhold. Vil du gerne have alt det der på papiret-perfekthed som du skriver, han har, eller skal der mere til? Jeg synes du skal ta' lidt tid og mærke efter - uden at trække det i langdrag. Hvis du bliver ved med at være i tvivl, er der nok en grund til det.

(Jeg har selv prøvet det der med at vælge hr. tjeklisteperfekt, hvor maven ikke var helt med (på noget tidspunkt), og det var altså en fuser for mig. Nogen siger, det er dét der holder i længden, men så er jeg hellere selv.)

I mine tidligere forhold har jeg gået alt for meget på kompromis og ikke rigtig haft mig selv med i det, selvom jeg har været forelsket osv.

Jeg tror måske det hele bunder i usikkerhed fra min side. Fordi han umiddelbart er så perfekt og det hele er gået lige efter mit hovedet. Jeg kan slet ikke forstå at et begyndende forhold kan være så ukompliceret (bortset fra det med afstanden) Men jeg er SÅ bange for at blive hovedkluds forelsket at jeg slet ikke ser at han ændrer sig til det dårlige.

Og jeg ved godt det er åndssvagt at have den frygt eller bekymre sig om det, men jeg er så bange for at glemme mig selv endnu engang i et forhold Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det, om jeg skal springe ud i det og tage chancen eller trække følehornene til mig og afslutte det. Jeg ved at det er noget jeg er nødt til at arbejde med, men jeg ved ikke om det er ligesom med min angst (i anden forbindelse) hvor jeg er nødt til at konfrontere den og springe ud i nogle ting, der netop trigger angsten.

Det der gør det svært er også at der er et andet menneske at tage hensyn til, som jeg jo heller ikke vil såre

Du er dine erfaringer rigerere, derfor er sandsynligheden for at du begår de samme fejl også meget mindre Forsøg at nyde at lade dig rive med, hvis du reelt har følelserne med allerede.

[canoodle]

Jeg er i et dilemma. Hr. Crush og jeg er stadig i kontakt, og han har nu spurgt om jeg skal til Tinderbox. Jeg havde overvejet det, da det ligger i en børnefri weekend hvor jeg alligevel ikke kan være i min lejlighed. MEN han skal afsted med nogle andre, ved jeg. Og han har stadig en kæreste, en han sandsynligvis har med. Desuden mangler jeg en at tage derhen med. Alligevel lokker tanken om lækker festival i solen, dejlige omgivelser, musik og glade, festende mennesker. Jeg vil jo så gerne se ham og mærke efter

[NLeth]

Det er rigtig nok.. Jeg tror måske bare jeg tænker for meget over det hele?

Jeg tror enten du tænker for meget, eller at den ikke er der, og du godt inderst inde ved det. Og jeg tror også, at det kommer an på, hvad det er, man gerne vil finde/have i et forhold. Vil du gerne have alt det der på papiret-perfekthed som du skriver, han har, eller skal der mere til? Jeg synes du skal ta' lidt tid og mærke efter - uden at trække det i langdrag. Hvis du bliver ved med at være i tvivl, er der nok en grund til det.

(Jeg har selv prøvet det der med at vælge hr. tjeklisteperfekt, hvor maven ikke var helt med (på noget tidspunkt), og det var altså en fuser for mig. Nogen siger, det er dét der holder i længden, men så er jeg hellere selv.)

I mine tidligere forhold har jeg gået alt for meget på kompromis og ikke rigtig haft mig selv med i det, selvom jeg har været forelsket osv.

Jeg tror måske det hele bunder i usikkerhed fra min side. Fordi han umiddelbart er så perfekt og det hele er gået lige efter mit hovedet. Jeg kan slet ikke forstå at et begyndende forhold kan være så ukompliceret (bortset fra det med afstanden) Men jeg er SÅ bange for at blive hovedkluds forelsket at jeg slet ikke ser at han ændrer sig til det dårlige.

Og jeg ved godt det er åndssvagt at have den frygt eller bekymre sig om det, men jeg er så bange for at glemme mig selv endnu engang i et forhold Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det, om jeg skal springe ud i det og tage chancen eller trække følehornene til mig og afslutte det. Jeg ved at det er noget jeg er nødt til at arbejde med, men jeg ved ikke om det er ligesom med min angst (i anden forbindelse) hvor jeg er nødt til at konfrontere den og springe ud i nogle ting, der netop trigger angsten.

Det der gør det svært er også at der er et andet menneske at tage hensyn til, som jeg jo heller ikke vil såre

Jeg synes ikke det er åndssvagt. Man lærer på godt og ondt af sine erfaringer, og jeg kan godt forstå, at du passer på dig selv. Du skal bare også passe på ikke at tænke det ihjel (sagde hende, der selv har tendens til det samme). Og selvfølgelig ønsker du ikke at såre, men her bliver du i første omgang nødt til at tænke på dig selv. Det dur ikke at træffe en beslutning ud fra at man måske kommer til at såre en anden.

Jeg har også haft nogle virkelig stupide forhold til nogle dumme mænd - hvilket jeg ikke kunne se de var i situationen, fordi jeg var forelskelsesblind. Det førte til at jeg nappede hr. tjeklisteperfekt, uden at være forelsket sådan rigtigt, fordi det netop var total ukompliceret, og jeg tænkte (som du også skriver): Wow, kan det virkelig være så nemt? Det kunne det, men efter nogle måneder opdagede jeg at det ikke kun nemt, men også virkelig kedeligt. Og det vidste jeg godt fra starten - kan jeg se nu, når jeg ser tilbage. Jeg ville bare så gerne trygheden (fordi jeg kom fra det modsatte), at jeg ignorerede det andet. Sådan kan man (jeg) være lidt dumt indrettet.

[NLeth]

Jeg er i et dilemma. Hr. Crush og jeg er stadig i kontakt, og han har nu spurgt om jeg skal til Tinderbox. Jeg havde overvejet det, da det ligger i en børnefri weekend hvor jeg alligevel ikke kan være i min lejlighed. MEN han skal afsted med nogle andre, ved jeg. Og han har stadig en kæreste, en han sandsynligvis har med. Desuden mangler jeg en at tage derhen med. Alligevel lokker tanken om lækker festival i solen, dejlige omgivelser, musik og glade, festende mennesker. Jeg vil jo så gerne se ham og mærke efter

Dét synes jeg du skal vente med, til han evt. er fri på markedet. Du kan alligevel ikke bruge det til noget som helst før. Så jeg siger: Lad være med at flyve på festival for hans skyld. Gør det hvis du har lyst til at hygge dig - med nogle andre mennesker og med et andet formål end at se ham an.

[FrøkenM]

Lortedag her. Min formand i det frivillige arbejde har (næsten som sædvanlig, fristes man til at skrive) ikke styr på en skid og det kommer meget sandsynligt til at påvirke resten af året, inklusive det jeg har gang i med vores søde samarbejdspartner. Det orker jeg næsten ikke, for der er allerede gået rigtig mange timer med det

Heldigvis har vi fundet et rigtig fint kompromis som både de og jeg kan leve med, så vi fik det reddet på målstregen. Jeg synes bare det er virkelig pinligt at hun ikke har mere styr på det
Men hold k*** jeg er glad for at han holdt hovedet koldt og fandt den gode løsning og fik fortalt mig at vi nok skal komme igennem for ellers havde jeg sandsynligvis smidt håndklædet i ringen nu.

Nåmen jeg stopper med at klynke. I morgen er der en ny og dejlig dag at tage hul på