Aima skrev:Jeg tror sgu bare, jeg synes, folk skal begynde at slappe lidt af og koncentrere sig om egne grænser og præferencer og måder at gøre ting på, fremfor at gå så pissemeget op i, hvordan andre mennesker gør det anderledes. Og nu må I have mig undskyldt for mine generaliseringer, men jeg synes især, den der tendens til at fordømme og forholde sig unødvendigt kritisk til andre menneskers måde at være og gøre og tænke og føle på, er udtalt i forælder-segmentet. Forældre der dømmer andre forældre for et eller andet fuldstændigt latterligt der, set i det store perspektiv, ikke er en skid sigende for noget som helst, dét er jeg simpelthen bare så træt af, og ærgerlig over, at høre på.
Så er det planlagt kejsersnit, så er det fravalg af amning, så er det kostprincipper, så er det putterutine, så er det sukkerregler, så er det tid i institution, så er det brug af smartphones og tablets i barnets nærvær, så er det nøgenhed i barnets åsyn, så er det ferie/fridage der bliver brugt, mens barnet er i institution, så er det dyrekort i Bilka, så er det om man lader barnet græde et minut på bagsædet af bilen eller om man holder ind på en rasteplads for at trøste, så er det størrelsen af konfirmationsfesten, så er det passende alder for barnet at flytte hjemmefra på og så er det også sådan cirka alt derimellem.
Seriøst, jeg kan sgu godt forstå, at nogle mødre (og fædre, sikkert, dem har jeg bare ikke mødt) bliver underskudsagtige og smånederen i transformeringen til deres nye forælderidentitet, for det må fandme godt nok også være svært belastende at skulle stå model til andre mødres (og fædres sikkert, dem har jeg bare ikke mødt) målen og vejen og dømmen af hvert eneste lille valg, man foretager sig. Og jeg forstår sgu også godt, man selv ender med at blive én af dem, der med slet skjult harme i stemmen proklamerer, at man i hvert fald overhovedet ikke forstår, at nogen vælger/fravælger ditten og datten, og at man i hvert fald er glad for, man SELV valgte at gøre sådan og sådan, for hvordan pokker skulle et helt almindeligt menneske med en helt almindelig menneskelig usikkerhed dog ellers afstive eget ego i ny, vigtig og voldsom forælderrolle?
Mine veninder er generelt ikke bagtale/sladrertyperne, men det er fandme som om, der sker en kortslutning i hovedet på dem, så snart de har tilbragt 10 minutter i de der mødregrupper. Hold kæft, hvor har jeg lagt øre til store mængder trashtalk af tilfældige kvinder fra tilfældige mødregrupper, kvinder jeg ikke kender og hvis gøren og laden rager mig en iskold skid, men hvis valg ifbm. ny forælderrolle jeg alligevel kender en masse til, fordi mine veninder og mine veninders veninder og mine veninders veninders veninder, har følt behov for at anfægte og kritisere det. Gud fader bevares.
Nå, men nu handler bashingen så om forældre der tillader sig at være stolte på den konkrete måde på Facebook, og forældre der tillader sig at dele billeder af deres eget, biologiske ophav, og min holdning er, at en af fordelene ved at være forælder bl.a. er, at man de første 18 år, indenfor lovens rammer, kan bestemme og tage valg på de der ungers vegne, og hvis man ellers gør det bedste man kan, for at tage barnets tarv med i sine overvejelser, så synes jeg sådan set bare, man skal udnytte sit forælderdiktatur og fyre den af med opdateringer om førstepladser til fodboldturneringer og 12-taller i skolen og billeder af børn der har tabt den første mælketand, har spist den første chokoladeis eller er klædt ud som mariehøne til fastelavn. Jeg synes det, fra et objektivt synspunkt, er fuldstændigt absolut fjong, fra et subjektivt synspunkt kan det muligvis være både lidt småkedeligt og småklamt, men det kan jeg jo så selv gøre noget ved eller prøve at komme mig over. I hvert fald er det MIN hovedpine, ingen andres.
Og når barnet bliver så gammelt, at det har udviklet bevidsthed nok til at kunne danne sig en holdning om billeder på Facebook, så går jeg faktisk ud fra, at langt de fleste forældre kender deres egne børn godt nok til at opfange, hvis barnet ikke er tryg og cool med at blive eksponeret på sociale medier og at de ydermere er ordentlige nok til at respektere dét, inden barnet lider overlast af nogen art. Bevares, der skal nok være nogle, der ikke er, men jeg tror næppe, det så er brugen af sociale medier der udløser nederen forælder-medalje, dén havde de nok hængende om halsen i forvejen, er mit bud.
Jeg synes, nogle forældertyper skulle minde deres own babybusiness og være lidt mindre stride ved hinanden. Seriøst.