Ultimatummer

[Torn]

Er det no-go at stille ultimatummer i et forhold?

[Sophies-mor]

Det afhænger vel af hvad det er?
Men vi har jo alle ting, man ikke accepterer i et forhold? Så hvis man ikke bøjer af for modargumenter er det vel et ultimatum...

[Sangius]

Tja.

Hvis ens bedre halvdel gør noget, som er så voldsomt at man ikke kan leve med det, hvad er så alternativet? Man skal vel give ham/hende en chance for at kunne ændre adfærd.

Jeg har egentlig svært ved at se alternativet, hvis man er så langt ude, at forholdet ikke kan fortsætte hvis der ikke laves ændringer. Jeg ville så så vidt muligt altid forsøge at indgå i løsningen, støtte og hjælpe hvis det er nødvendigt. Men i sidste ende er der bare ting jeg ikke ville kunne leve med, og så bliver det jo et slags ultimatum?

[BlueBunny]

Det kan man nok bedst vurdere. Det viser hvortil grænsen går. Den der stiller ultimatums skal så være parat til at følge det selv, ellers bliver det lidt vagt.

[achillaxedprune]

Det har jeg det OK med.

Jeg kan godt lide klare linjer... Så kan man melde ud, hvor man står og så kan den anden tage en beslutning ud fra dét. Jeg kan ikke se det frygtelige i det, men jeg ved af mange - især på debatten - virker til at være helt allergiske overfor konceptet.

Bom bom... Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har givet et ultimatum. Men jeg kunne sagtens forestille mig, at ende i en situation, hvor jeg sagde, at hvis x skete, så ville jeg gå. Og mene det.

[LadyFox]

Nej, det synes jeg ikke. Ikke konstant og hele tiden, og hvis man stiller et ultimatum må man også være klar til at følge det til dørs hvis udfaldet IKKE ender som man håbede på, ellers er det jo bare tomme trusler og det er ingen tjent med.
Men jeg tror også på der kan opstå ting i et forhold som den ene part ikke kan leve i, men hvor det er værd ikke bare at smide forholdet ud inden man har prøvet at sige "hør her, det her det er enten eller.".

Jeg har selv stillet min kæreste et ultimatum, og han har valgt at indrette sig efter det. Det handlede også om alkohol. Min kæreste var ude i et misbrug, og det kunne jeg ikke holde til.

[Mulan]

Jeg vil gerne undsige et forhold, hvor man kommer derud, at et ultimatum overhovedet er nødvendigt for at kunne være sammen som et par. Så nej, ikke umiddelbart, da jeg ser det som det sidste desperate forsøg på at rette op på noget, der skulle være løst/arbejdet med før.

[Fru Sunshine]

Hvis man er klar til at tage konsekvensen, kan man vel godt stille et ultimatum.
Der er nok noget, man ikke kan leve med hos en partner, og så må man jo være ærlig omkring det.

[Anne Droid]

Jeg blev en gang stillet et ultimatum. Det ville jeg ikke finde mig i og gik. Det havde han ikke regnet med.

Jeg går ikke ind for ultimatum i parforhold, men i situationen LogLady beskriver, kan jeg godt sætte mig ind i det og ville sikkert selv gøre det samme.

[Tobywan]

Det kommer selvfølgelig an på den helt specifikke situation og ingen regel uden undtagelse. Sådan helt generelt vil jeg sige nej - det har ingen steder at gøre i et forhold.

Hvis noget er så stort et problem at et ultimatum er nødvendigt, så bør man nok nærmere overveje om det er et forhold man faktisk bør fortsætte.

Man er sandsynligvis også nået et punkt hvor kommunikationen alligevel ikke fungerer, hvilket igen er en årsag til at der næppe er en fremtid.

[Sophies-mor]

Jeg blev en gang stillet et ultimatum. Det ville jeg ikke finde mig i og gik. Det havde han ikke regnet med.

Jeg går ikke ind for ultimatum i parforhold, men i situationen LogLady beskriver, kan jeg godt sætte mig ind i det og ville sikkert selv gøre det samme.

Hvilken?

[Aima]

Forventninger i parforholdet er altså ikke det samme som ultimatummer. Definitionen af et ultimatum er, at der inden det afsættes, har været en konflikt eller en forhandlingsproces, så et ultimatum er ikke, at man skrider, hvis kæresten har bollet sin sekretær, et ultimatum er, at man skrider, hvis han gør det igen.

Bareligeforatsigedet.

[vibbsen]

Jeg synes ultimatummer i parforholdet er OK....Hvis det er på den præmis som Aima fremlægger "Hvis du gør det igen - så er jeg den der er skredet"....

Og stiller man et ultimatum så skal man naturligvis være klar til at føre det ud i livet......Er man ikke klar til at skride hvis stodderen nogensinde igen knalder sin sekretær/slår hunden/lader være med at ringe når han er i byen. Så skal man ikke stille dem....

Min mand udtalte sig på et tidspunkt temmelig ufordelagtigt om min bror kæreste - som han iøvrigt aldrig har mødt over for sin egen bror og svigerinde. Der fik han besked på at jeg ville under ingen omstændigheder finde mig i at han omtalte vores svigerinde på den måde over for nogen. Og at det ikke ville ske igen.
Det var ikke et ultimatum. Det var en klokkeklar forventning. Og den fes lige ind på lystavlen kunne jeg se......

[musel]

Det kommer selvfølgelig an på den helt specifikke situation og ingen regel uden undtagelse. Sådan helt generelt vil jeg sige nej - det har ingen steder at gøre i et forhold.

Hvis noget er så stort et problem at et ultimatum er nødvendigt, så bør man nok nærmere overveje om det er et forhold man faktisk bør fortsætte.

Man er sandsynligvis også nået et punkt hvor kommunikationen alligevel ikke fungerer, hvilket igen er en årsag til at der næppe er en fremtid.

Helt enig i alt hvad der skrives her. Jeg kan ikke forestille mig at stille min kæreste et ultimatum, for det ville betyde at vi allerede var derude, hvor han har gjort eller gør noget der har fået mig til at miste respekten for ham, eller tilliden til ham og vores forhold. Hvis han blev alkoholiker eller fik et alkoholproblem ville jeg heller ikke stille ham et ultimatum. Jeg ville forsøge at hjælpe ham ud af det og være der for ham og hvis det ikke hjalp, så ville jeg tage mine ting og gå. Men jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at jeg ville stille ham et ultimatum om "mig eller alkoholen", for det vil for mig blot være tilkendegivelsen af, at der ikke er noget at gøre.

Men igen, ingen regler uden undtagelser, så jeg skal da ikke udelukke at det kan ske, jeg har bare virkelig svært ved at forestille mig det.

[Sangius]

Det kommer selvfølgelig an på den helt specifikke situation og ingen regel uden undtagelse. Sådan helt generelt vil jeg sige nej - det har ingen steder at gøre i et forhold.

Hvis noget er så stort et problem at et ultimatum er nødvendigt, så bør man nok nærmere overveje om det er et forhold man faktisk bør fortsætte.

Man er sandsynligvis også nået et punkt hvor kommunikationen alligevel ikke fungerer, hvilket igen er en årsag til at der næppe er en fremtid.

Helt enig i alt hvad der skrives her. Jeg kan ikke forestille mig at stille min kæreste et ultimatum, for det ville betyde at vi allerede var derude, hvor han har gjort eller gør noget der har fået mig til at miste respekten for ham, eller tilliden til ham og vores forhold. Hvis han blev alkoholiker eller fik et alkoholproblem ville jeg heller ikke stille ham et ultimatum. Jeg ville forsøge at hjælpe ham ud af det og være der for ham og hvis det ikke hjalp, så ville jeg tage mine ting og gå. Men jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at jeg ville stille ham et ultimatum om "mig eller alkoholen", for det vil for mig blot være tilkendegivelsen af, at der ikke er noget at gøre.

Men igen, ingen regler uden undtagelser, så jeg skal da ikke udelukke at det kan ske, jeg har bare virkelig svært ved at forestille mig det.

Så er det vel også lidt et ultimatum, selvom man måske ikke direkte har formuleret det som et. Hvis han ikke stopper med at drikke, så forlader du ham. Ergo er det jo et ultimatum mellem dig eller alkohol.

Men jeg er enig - jeg kan heller ikke forestille mig at skulle give min mand et ultimatum, men i bund og grund er det vel hvad man gør, hvis man forlader manden for noget specifikt han gør, som han ikke evner at stoppe med.