Hvor meget kan man blande sig i hinandens alkoholvaner?

[Sangius]

Selvfølgelig har man et alkoholproblem, hvis man ikke sjældent drikker sig så beruset, at man faktisk ikke kan tage vare på sig selv.
Hvordan kan det være en diskussion?

Hvad er 'ikke sjældent'?

[Code71]

Selvfølgelig har man et alkoholproblem, hvis man ikke sjældent drikker sig så beruset, at man faktisk ikke kan tage vare på sig selv.
Hvordan kan det være en diskussion?

Hvordan kan det overhovedet være en diskussion at kalde "om end det kun sker nogle gange om året" for "ikke sjældent"?

[Animi]

Mere end en gang? En ting er at man EN GANG kan fejlbedømme, men så skal man edderhugme også have lært sin lektie, og lært at drikke med måde.

Så ville jeg aldrig nogensinde kunne drikke. Det er mega random hvornår jeg bliver fuld eller ej. Nogen gange kan jeg bunde shots efter shots, drikke vodka og ikke blive andet end lidt hyggefuld. Andre gange kan jeg drikke 3-4 øl, og pludselig være mega fuld. På trods af at jeg altid tager mine forholdsregler, sørger for at spise mad og drikke sodavand ind i mellem. Og jeg har spurgt mine veninder de gange jeg har været ekstremt fuld, om jeg virkelig drak meget, og de undrer sig tit, fordi nej det har jeg ikke.
Men altså, jeg vil gerne have lov til at gå i byen de 3-4 gange om året jeg gør det, uden at skulle have påduttet at jeg har et alkohol problem, hvis det er at jeg bliver ret fuld.

[Animi]

Hvis jeg ikke evnede at tage en drink, mærke hvordan den påvirkede mig, inden jeg tog næste osv - så ville jeg undlade at drikke helt. Hvis jeg vidste at jeg risikerede at blive så fuld at jeg skulle spørge mine veninder om hvor meget jeg havde drukket, så ville jeg godt nok passe uhyggeligt meget på hvad jeg indtog.

Så jo, man kan godt drikke, selvom man ikke kan drikke ret meget, og selvom det er forskelligt hvor meget man kan tåle. Det er blot det der med ikke at bare tage shot efter shot - uden lige at mærke efter.

Og jeg mener absolut man har et alkoholproblem hvis man efterfølgende skal spørge andre hvor meget man drak. Og jeg mener det er endnu et udslag i en forkvaklet alkoholkultur at man ikke synes det er et problem.

Okay, det er så også fair nok at du mener det. Jeg synes det er en anelse hysterisk og jeg vil absolut ikke mene at jeg har et alkoholproblem

[Fru Sunshine]

Det er pænt groft at kalde det et alkoholproblem, hvis det sker et par gange om året.
Jeg kan heller ikke altid tåle på meget - ej heller kan jeg altid vurdere ud fra første drink, om nummer to gør mig bimlet, men fanden tage mig, om jeg vil holde op med at drikke alkohol.
Min mand kan godt påtale, hvis han synes, det er for meget - og det er sket, at jeg er gået i brædderne - men han skal godt nok ikke kalde det et alkoholproblem.
Kæft, jeg ville blive sur sådan for alvor!

[Animi]

Jeg synes også at ens opførsel når man bliver så fuld, har meget at skulle sige.
Er det sådan at man bliver hidsig, ubehagelig, måske ligefrem voldelig, gør skade på sig selv, konsekvent ender på toget fra KBH til Tyskland, ja så burde man nok overveje at stoppe med at drikke så meget.
Men er det fordi man bliver ekstra fjollet/festglad/har svært ved at gå osv og det ikke sker flere gange om måneden, så synes jeg det er hysterisk at kalde for et alkoholproblem.

[Aima]

Jeg synes det er orden at du siger din mening om det, så han ved hvordan du har det med det. Men så længe det kun sker nogle få gange om året er det nok lige overdrevet nok at beskrive det som et alkoholproblem.

Og så må man jo gøre op med sig selv om det er et så stort issue at man ikke kan leve med det.

I min verden har man et problem med alkohol hvis man drikker til man ikke kan gå og stå - ikke kan tale - får en black out, ikke kan huske hvad man har lavet ... osv osv. Hvis man havde et godt naturligt forhold til alkohol drak man ikke på den måde. At man synes det er helt normalt er vist blot et tegn på vores forkvaklede alkoholkultur.

TS nævner intet om hverken hukommelsestab eller black-outs eller at manden hverken kan gå eller stå. Helt konkret fortæller hun, han er svajende og har udtalebesvær og at HUN er bange for, der sker ham noget (ikke at der reelt er faktisk risiko).
Der er ret stor forskel fra dét, oplægget beskriver, og det billede, du præsenterer. Måske skulle vi lige holde os til realiteterne engang?

[LadyFox]

Hvis jeg ikke evnede at tage en drink, mærke hvordan den påvirkede mig, inden jeg tog næste osv - så ville jeg undlade at drikke helt. Hvis jeg vidste at jeg risikerede at blive så fuld at jeg skulle spørge mine veninder om hvor meget jeg havde drukket, så ville jeg godt nok passe uhyggeligt meget på hvad jeg indtog.

Så jo, man kan godt drikke, selvom man ikke kan drikke ret meget, og selvom det er forskelligt hvor meget man kan tåle. Det er blot det der med ikke at bare tage shot efter shot - uden lige at mærke efter.

Og jeg mener absolut man har et alkoholproblem hvis man efterfølgende skal spørge andre hvor meget man drak. Og jeg mener det er endnu et udslag i en forkvaklet alkoholkultur at man ikke synes det er et problem.

Okay, det er så også fair nok at du mener det. Jeg synes det er en anelse hysterisk og jeg vil absolut ikke mene at jeg har et alkoholproblem

Jeg synes heller ikke det lyder til at du har et alkohol problem
- Jeg synes også det er lidt sært at pådutte andre at have et problem, hvis de ikke selv synes deres adfærd er er ubehagelig/problematisk - de måske endda har det RART med det, de tilmed ikke gør det ofte og de heller ikke er afhængige, de sagtens kan passe deres job/liv, de ikke skader nogen og det de gør heller ikke er ulovligt.

[Tux]

Selvfølgelig har man et alkoholproblem, hvis man ikke sjældent drikker sig så beruset, at man faktisk ikke kan tage vare på sig selv.
Hvordan kan det være en diskussion?

Hvis læser du han ikke kan tage vare på sig selv?

[TomKah]

Mere end en gang? En ting er at man EN GANG kan fejlbedømme, men så skal man edderhugme også have lært sin lektie, og lært at drikke med måde.

Så ville jeg aldrig nogensinde kunne drikke. Det er mega random hvornår jeg bliver fuld eller ej. Nogen gange kan jeg bunde shots efter shots, drikke vodka og ikke blive andet end lidt hyggefuld. Andre gange kan jeg drikke 3-4 øl, og pludselig være mega fuld. På trods af at jeg altid tager mine forholdsregler, sørger for at spise mad og drikke sodavand ind i mellem. Og jeg har spurgt mine veninder de gange jeg har været ekstremt fuld, om jeg virkelig drak meget, og de undrer sig tit, fordi nej det har jeg ikke.
Men altså, jeg vil gerne have lov til at gå i byen de 3-4 gange om året jeg gør det, uden at skulle have påduttet at jeg har et alkohol problem, hvis det er at jeg bliver ret fuld.

Hvis jeg ikke evnede at tage en drink, mærke hvordan den påvirkede mig, inden jeg tog næste osv - så ville jeg undlade at drikke helt. Hvis jeg vidste at jeg risikerede at blive så fuld at jeg skulle spørge mine veninder om hvor meget jeg havde drukket, så ville jeg godt nok passe uhyggeligt meget på hvad jeg indtog.

Så jo, man kan godt drikke, selvom man ikke kan drikke ret meget, og selvom det er forskelligt hvor meget man kan tåle. Det er blot det der med ikke at bare tage shot efter shot - uden lige at mærke efter.

Og jeg mener absolut man har et alkoholproblem hvis man efterfølgende skal spørge andre hvor meget man drak. Og jeg mener det er endnu et udslag i en forkvaklet alkoholkultur at man ikke synes det er et problem.

Hvorfor er det forkvaklet? Det forstår jeg ikke. Det er ikke ulovligt og sålænge man ikke kører bil eller på anden måde forvolder skade på nogen, hvorfor er det så værre end så meget andet. Folk gør en masse dumme ting - som er potentielt farligt, men ikke ulovligt. F.eks. at hoppe med faldskærm og bestige mount Everest. Jeg kan godt synes det er enormt dumt, men forkvaklet? Er vi først ikke forkvaklede når vi aldrig gør noget som er potentielt farligt eller hvad?

Jeg har intet imod at man ikke selv har lyst til at drikke og jeg står heller ikke og prøver at putte noget ned i halsen på folk til diverse fester. Jeg anerkender fuldt ud et nej tak. Jeg drikker selv meget meget sjældent. Men jeg kan stadig godt lide det, for jeg har det pisseskægt.

[Sangius]

Selvfølgelig har man et alkoholproblem, hvis man ikke sjældent drikker sig så beruset, at man faktisk ikke kan tage vare på sig selv.
Hvordan kan det være en diskussion?

Hvad er 'ikke sjældent'?

Mere end en gang? En ting er at man EN GANG kan fejlbedømme, men så skal man edderhugme også have lært sin lektie, og lært at drikke med måde.

Hm. Så kender jeg godt nok mange med et alkoholproblem. Inklusiv mig selv. Jeg har da flere gange fået drukket mig så fuld, at jeg er kommet svajende hjem, har småvrøvlet og knækket mig. Jeg ville ikke betegne med selv som en med et alkoholproblem.
Har også oplevet min mand sådan et par gange, og han er ellers en yderst fornuftig gut.
Selvom man har det lidt stramt til sidst, så kan det for nogen være sjovt, at drikke så helt i hegnet. Kan ikke se, hvorfor det partout skal gøres til et 'alkoholproblem'.

[vibbsen]

Jeg synes faktisk du skylder din kæreste en stor undskyldning.

At beskylde ham for noget så alvorligt som at have et alkoholproblem, på det grundlag, er efter min mening virkelig grænseoverskridende og ubehageligt. Især fordi det ikke virker til det kommer fra et sted af oprigtig bekymring for ham fra din side.

Bliv på din egen bangehalvdel. Forklar ham hvordan det påvirker dig, uden at anklage ham, så vil han formentlig være lidt mere villig til at finde en fælles løsning.

Jeg er enig her.....Hvis min mand beskyldte mig for at have et alkoholproblem, fordi jeg af og til går ud med en god veninde og drikker mig særdeles effektivt i hegnet, så ville jeg godt nok blive noget stram i betrækket. Og når jeg mener "I hegnet" så snakker vi talebesvær. Vi snakker svajen. Vi snakker om at bruge hele vejens bredde. Vi snakker om opkast (dog altid i toilettet eller en spand). Og tømmermænd i lange baner.

Min mand afskyr fulde mennesker. Uanset hvem. Og han afskyr når jeg bliver fuld. Men han er godt klar over at jeg ikke har et alkoholproblem. Men at han har en lav tolerancetærskel overfor fulde mennesker. Og så er han bange for at jeg ikke kan tage vare på mig selv. Det sidste er nu sjældent et reelt problem eftersom jeg sjældent går ud som "i byen"....Men foretrækker "2 kvinder 7 flasker rødvin" løsningen....Men for ham er fuld altså fuld...

Vi har løst det ved at jeg sover i kælderen når jeg kommer hjem fra en af mine svirreture....Og hvis invitationen lægger op til drukfest, så melder han sig ofte til at blive hjemme og passe vores datter. Og jeg kan så give den gas uden at skulle have dårlig samvittighed.

Min mand og jeg har været sammen i 17 år. Og jeg tror jeg har set ham sådan rigtig beruset noget der ligner 5-6 gange. Generelt drikker han ikke særlig meget. Fordi han ikke bryder sig om hvordan han bliver når han bliver fuld. Det kan jeg godt respekterer. Han kan omvendt godt respekterer at jeg af og til drikker mig i hegnet uden at han af den grund mener jeg har et alkoholproblem....

Bedsteveninden min er iøvrigt ( på 14.år) gift med en mand som ingen stopklods har....Han bliver altid stinkende stiv og kaster op ud over det hele.....Det gider hun ikke....Derfor må han sove i kælderen når han har været på druk....Forskellen på vores kælder og deres kælder er at vores kælder er indrettet til beboelse...Deres er en ret klam vaskekælder....Det er min veninde imidlertid ligeglad med....Hun gider ikke hans brækkeri....

[IrmaPigen]

"om end det kun sker nogle gange om året"??? Så mener du han har et alkohol problem? Det var jeg nok også blevet ret negativ over at få slynget i hovedet

At han så skal lære at drikke med måde er noget helt andet og det synes jeg helt sikkert godt i kan tale om. Men at kalde det et alkoholproblem er på ingen måde en løsning. Det er nærmere en provokation og optrapper striden i stedet

Den kan serveres på SÅ mange andre måder og da du kender ham bedst, ved du nok også hvordan du ville kunne få en konstruktiv dialog om det i stedet for mellem linjerne at kalde ham alkoholiker og direkte at kalde ham pinlig og umoden

Er egentlig ret enig med Code her.

Synes det er total overkill, at kalde det for en alkoholproblem.

[Sukisaki]

Blander I alkoholiker og alkohol-problem sammen?
Hvis man er afhængig af alkohol er man alkoholiker.
Man kan godt have et alkohol-problem uden at være alkoholiker. Og hvis man ofte har svært ved - eller ikke kan - styre sin brandert, så har man altså et alkohol-problem!

Hvorvidt TS´s kæreste har et problem, skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes at det er en reel bekymring.

[Sangius]

Blander I alkoholiker og alkohol-problem sammen?
Hvis man er afhængig af alkohol er man alkoholiker.
Man kan godt have et alkohol-problem uden at være alkoholiker. Og hvis man ofte har svært ved - eller ikke kan - styre sin brandert, så har man altså et alkohol-problem!

Hvorvidt TS´s kæreste har et problem, skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes at det er en reel bekymring.

Er ofte et par gange om året?

Og hvad hvis han gør det med vilje, simpelthen fordi det er sjovt?