Black-outs ved alkoholindtag.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 2824
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 169
Likede indlæg: 3451

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Torn » 19. jun 2016, 07:44

Ja, det har jeg. Flere gange. Det er lidt træls, for jeg vil gerne mindes min sjove byture. Især dem jeg havde i gymnasiet og på bacheloren. Hold nu kæft, hvor var de sjove. Så er det altså ærgerligt, at de forsvinder som sorte huller.

Jeg opfører mig altid ordentligt over for andre, når jeg er fuld. Og jeg har fulgt op gennem veninder, når jeg har haft black outs. De fortæller, at jeg ikke skifter (fulde)karakter. Så det er jeg ikke urolig for.
0
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 207
Likede indlæg: 3302

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Minionine » 19. jun 2016, 07:51

Mit indlæg lyder nok sådan, at det bare er heeelt i orden og morsomt. Det synes jeg nu ikke at det er. Jeg har ikke haft sådan nogle voldsomme blackouts, hvor flere timer bare er forsvundet, eller at jeg er vågnet op et sted jeg ikke ville være - det har mine venner heller ikke. Det er temmelig fredeligt, hvor man måske glemmer taxaturen hjem eller at man har bestilt den ekstra drink i baren.
Hvis man begynder at opføre sig markant anderledes, bliver voldelig eller vågner hos fremmede man ikke husker, under sine blackouts, er det klart at det skal tages virkelig seriøst.
0
D.itsen
Indlæg: 3293
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 561
Geografisk sted: Vestsjælland
Likede indlæg: 8892

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf D.itsen » 19. jun 2016, 08:11

Jeg kan få blackouts af en håndfuld drinks som er drukket helt stille og roligt og over en del timer og selvom jeg både har sovet, spist og drukket nok vand. Jeg er selvfølgelig ikke pisse stiv og bliver på ingen måde opfattet sådan og gør alting som normalt, det er kun hukommelsen det går ud over.

Og så har jeg fået blackouts fordi jeg har drukket alt for meget. Der er sgu tåbeligt, jeg vil altså gerne kunne huske festen
0
UH UH UH UH KORT :love:

Hjemme i DK igen :banan2:
Brugeravatar
Orchidea
Indlæg: 1022
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:36
Kort karma: 109
Likede indlæg: 2423

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Orchidea » 19. jun 2016, 08:16

Jeg har prøvet Black-outs et par gange som helt ung og sidst for måske 15 år siden til en julefrokost, heldigvis med familien, efter at have drukket snaps.

Jeg har ikke rørt snaps siden og jeg drikker aldrig shots. Jeg er okay med at blive fuld, det er ovenikøbet rigtig dejligt nogle gange, men jeg gider ikke være fuld på en fuldstændig sanseløs måde og det bliver jeg så heller ikke.
0
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Karkluden » 19. jun 2016, 08:22

Jeg har prøvet det en gang i Gymnasiet. Det er by far det mest creepy, jeg nogensinde har prøvet og det er stærkt medvirkende til, at jeg altid drikker langsomt, ikke på Tom mave, drikker vand/sodavand udover alkohol osv.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Vixen » 19. jun 2016, 08:24

achillaxedprune skrev:Jeg får alt for tit blackouts... Og jo ældre jeg er blevet, des mere går det mig på. Jeg er aldrig en idiot eller siger noget dumt til folk (Sådan mere end man næsten altid bliver lidt fuldemands-dum), men jeg har store huller i min hukommelse. Tit.

Jeg kan have blacket ud, at vi har været på en bar. At jeg har talt med en eller anden. At der er danset. At jeg har haft åbenhjertelige samtaler med folk og meget andet. Og det er virkelig træls, at jeg ikke kan huske hvad jeg har sagt til hvem, hvad jeg har fået at vide og hvad jeg har lavet. Det er mest selve byturen, som jeg kan have blackouts i og ikke turen hjem.


Det er noget, jeg meget gerne vil undgå... Som sagt, jeg gør ikke rigtigt noget, som er anderledes end hvad jeg ellers gør. Jeg kan bare ikke huske det bagefter. Og det er temmelig træls, når man rigtig har boundet i løbet af aftenen og jeg så ikke kan huske en fis bagefter. Jeg har flere gange prøvet, at rigtig gode veninder har fortalt mig noget i en brandert, som jeg så overhovedet ikke kan huske bagefter. Og så får jeg aldrig fulgt op på det, eller ligner et spørgsmålstegn, når det bringes på banen igen. Det er ikke super godt.


Det her, det kender jeg godt... :wacko:

Det er nemlig ikke særlig rart. Jeg ville så gerne huske de sjove branderter i detaljer, men det bliver altså tåget på et tidspunkt. Jeg kan dog sagtens navigere i det i øjeblikket, og jeg er altid blevet forsikret om, at jeg er sød og sjov og "mig selv", selvom jeg er rigtig fuld. Men der er altså huller nogle gange.
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf vibbsen » 19. jun 2016, 08:58

Aima skrev:Det kan godt passe, at nogle har oplevet black-outs efter relativt få (stærke) genstande, for det er noget med, tendensen til black-outs skyldes, hvor hurtigt kroppen er i stand til at optage alkohol/spiritus. Det kan variere fra person til person og fra gang til gang hos den enkelte, og andre faktorer som fx. hvad og hvor meget man har spist, om man har fået nok søvn og den slags, kan vistnok også spille ind på kroppens modstandsdygtighed. Jeg mener også, det er noget med, kulsyredrikke, får kroppen til at optage alkoholen hurtigere. Så i princippet kan man godt føle sig moderat beruset, altså det er vel de færreste der bliver hønefulde på 3-4 genstande, og stadig opleve black-outs, hvis man drikker det hurtigt og kroppen optager det hurtigt.

Der er også nogle, der aldrig oplever black-outs, fordi de altid når at blive dårlige inden og derfor stopper indtaget.

Jeg kan godt opleve, at nogen fortæller mig noget fra en fest eller bytur, som jeg først genkalder mig i det øjeblik, jeg får det genfortalt, det er ikke rigtige black-outs, det er mere sådan lidt en småslørret tilstand.

Et ægte black-out oplevede jeg for første gang, som 31-årig, og var ret chokeret. Fire uger efter, altså første gang efter black-outet jeg drak igen, skete det endnu engang, selvom jeg syntes, jeg passede på. Det var i februar/marts og jeg drak ikke resten af året. Det er tre år siden nu, og jeg har siden drukket både alkohol og shots adskillige gange uden det er sket igen, men jeg passer virkelig også på og er meget opmærksom på at tage det stille og roligt, så kroppen kan følge med. Det var også derfor, jeg googlede det dengang, for selvom jeg havde hørt om det var sket for andre masser af gange, så syntes jeg simpelthen det var så ubehageligt. Jeg kan ellers gode lide at ryge lidt ud af kontrol og slippe hæmningerne på den måde, jeg føler, når jeg er påvirket af alkohol, jeg har det aldrig nederen over, når jeg har danset i bare fødder, haft en dyb heart-to-heart-snak med random dame på toilettet eller fortalt min kebabmand, jeg elsker ham, jeg synes det er ret nice at være i den tilstand, faktisk, også i retrospekt. Men de der black-outs var decideret modbydelige, jeg havde det lidt som om der var perioder, hvor jeg ikke havde fandtes. Brrrh! Aldrig igen.


Det giver meget god mening. Det her var dengang hvor sorte svin var en del af enhver god fest i Jylland....Så sad man der og kylede dem ned som om verden afhang af det. Ikke noget at sige til at kroppen sagde fra. Og de gange hvor jeg har haft black outs ved drinks med vodka, jamen der har der været ret store mængder vodka i de drinks....Blander man vodka med f.eks. æblejuice så kan sådan en drink trække ret meget vodka før det kan smages....

Jeg blev relativt hurtigt obs på at det var lige præcis vodka som havde den indvirken på mig. Og så lod jeg da bare være med at drikke vodka. Til gengæld kunne jeg drikke virkelig virkelig virkelig mange øl. Uden at jeg blev andet end fuld af dem. Og jeg kunne også drikke både rom, whisky og gin uden nogen former for problemer. Typisk så er det jo ting man blander og da jeg er lidt af en tøs, jamen så er mine drinks altid sådan nogen tynde nogen ...Og så kan kroppen nemmere følge med.
0
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Guldfisk
Indlæg: 537
Tilmeldt: 18. aug 2015, 18:40
Kort karma: 54
Likede indlæg: 1264

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Guldfisk » 19. jun 2016, 09:00

Der er tit ting, jeg ikke husker helt klart, når jeg har drukket. Det er jeg ikke bekymret over.
Men de der huller i hukommelsen, hvor jeg ikke engang kan genkalde mig det svageste minde, når folk nævner det. De er sindssygt ubehagelige. Og jeg ændrer ikke personlighed, når jeg er fuld, og jeg stoler på mig selv. Så det er ikke fordi, jeg er bange for, hvad jeg har lavet. Men som en anden skrev - det er som om jeg slet ikke har eksisteret i de timer. Og det kan jeg ikke lide.
Det er sket meget få gange, og hver gang har det ført til overvejelser om, hvordan jeg drikker.
0
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9015
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21835

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Purple Haze » 19. jun 2016, 09:07

Synes lige det bør præciseres at Black-outs er at man har hukommelsestab.
Det betyder ikke nødvendigvis at man har drukket en overdreven mængde, og det betyder ikke nødvendigvis at man ændre opførsel i den tid man ikke kan huske.
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4348
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10661

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf BlueBunny » 19. jun 2016, 09:42

Purple Haze skrev:Synes lige det bør præciseres at Black-outs er at man har hukommelsestab.
Det betyder ikke nødvendigvis at man har drukket en overdreven mængde, og det betyder ikke nødvendigvis at man ændre opførsel i den tid man ikke kan huske.


Det betyder man har drukket mere end man kan tåle, og at man reelt ikke ved om man ændrer opførsel... Da man ikke kan huske det.
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3056

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Thestral » 19. jun 2016, 09:43

Jeg har haft et blackout som 17 årig hvor jeg "vågnede" ved at jeg kyssede på den der fyr jeg havde haft et crush på i godt 3 år, hvilket chokerede mig meget da jeg normalt var et yderst tilbageholdende menneske. Dagen efter kunne mine veninder så grinene fortælle at vi havde leget 9½ uge (film) oppe i baren og danset frækt på dansegulvet hvilket ligger så langt fra min normalt stilfærdige personlighed som man kan komme. Hvad har den stakkels mand dog ikke tænkt om mig :blush: Vi var sjovt nok gode venner i de efterfølgende 4 år hvilket nok aldrig var sket hvis ikke kontakten var sket gennem alkoholens tåger

Jeg har efterfølgende reguleret mit alkoholindtag væsentligt og her på mine voksne dage drikker jeg næsten ikke mere. Jeg bryder mig ikke om virkningen.
0
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9015
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21835

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Purple Haze » 19. jun 2016, 09:50

BlueBunny skrev:
Purple Haze skrev:Synes lige det bør præciseres at Black-outs er at man har hukommelsestab.
Det betyder ikke nødvendigvis at man har drukket en overdreven mængde, og det betyder ikke nødvendigvis at man ændre opførsel i den tid man ikke kan huske.


Det betyder man har drukket mere end man kan tåle, og at man reelt ikke ved om man ændrer opførsel... Da man ikke kan huske det.


Sandt, men det er ikke noget man nødvendigvis gør. (Man kan jo godt få at vide fra andre at de ikke har set en adfærdsændring, selvom man ikke selv kan huske det).

Der var bare nogle stykker i tråden der skrev som om at det handlede om, om man havde været bankelam af druk - hvilket det ikke nødvendigvis betyder, hvis man har haft et blackout, så tænkte jeg hellere måtte præcisere hvad jeg snakkede om.
3
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Sevii
Indlæg: 519
Tilmeldt: 19. nov 2015, 08:30
Kort karma: 93
Likede indlæg: 1345

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Sevii » 19. jun 2016, 09:56

Jeg har faktisk oplevet det engang, da jeg var 16. Det var en af de første fester. Jeg var heldigvis hjemme hos en god veninde med gode venner, så der skete ikke andet end jeg ikke kan huske noget. Jeg opførte mig normalt. Siden da er jeg blevet bedre til at styre alkohol. Den situation vil jeg bare ikke sætte mig selv i igen.
0
:banan: :banan:
getitright
Indlæg: 147
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:59
Kort karma: 23
Likede indlæg: 268

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf getitright » 19. jun 2016, 10:05

Jeg har haft blackout en enkelt gang, faktisk inden for det sidste år - men kombineret med et par andre ubehagelige ting, der skete den aften og som var så langt fra min normale adfærd, når jeg er beruset, er jeg fortsat overbevist om, at det var fordi, der var én der havde puttet noget "sjovt" i min øl. Jeg drak ikke i et stykke tid efterfølgende, og jeg er blevet omend mere opmærksom på ikke bare at hælde alkohol ned.

Jeg synes det er virkelig grænseoverskridende ikke at kunne huske alt - også selvom andre kan genfortælle, hvad der er sket. Jeg vidste dog ikke, at blackouts ikke nødvendigvis er lig med at være bankelam, det har jeg lidt altid forbundet det med. Men jeg ville slet ikke kunne med det kontroltab, som det for mig opleves som, så hvis jeg jævnligt oplevede blackouts, ville jeg nok tage mit alkoholforbrug op til stærk overvejelse.
0
"I took a deep breath and listened to the old brag of my heart. I am, I am, I am." - Sylvia Plath
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Black-outs ved alkoholindtag.

Indlægaf Evapeva » 19. jun 2016, 10:12

Til info:

http://samvirke.dk/sundhed/artikler/ske ... ckout.html

Hvad sker der med hukommelsen ved blackout?
En del af os har nok oplevet at få et blackout efter en våd bytur, hvor vi efterfølgende ikke kan huske dele af aftenen. Lektor i psykologi Anders Gade forklarer her om fænomenet.
AF KRISTIAN LAURITZEN | COLOURBOX | 18. DECEMBER 2014

Jo mere du drikker, des større risiko for blackout
Ifølge undersøgelser har halvdelen af alle mænd og en tredjedel af alle kvinder oplevet at få et såkaldt alkoholisk blackout, hvor de efter en våd aften med rigeligt under vesten ikke kan huske, hvad de sagde og gjorde. Det er ikke et usædvanligt fænomen, siger Anders Gade, lektor i Psykologi ved Københavns Universitet.

»Der har dog været forbavsende lidt forskning omkring, hvad der rent faktisk sker, når vi får hukommelsestab på grund af alkohol. Man kan jo ikke rigtigt tillade sig at drikke folk plørefulde i laboratoriet,« siger han.

Sikkert og vist er det, at risikoen for blackout bliver større, jo mere alkohol man drikker, og jo hurtigere man indtager det. Samtidig er der noget, der tyder på, at alkohol påvirker nogle cellegrupper i hjernen i området hippocampus, som vi bruger til at huske ting med.

»De cellegrupper er formentlig sårbare over for alkohol, og det kan resultere i, at man ikke får lagret en del erindringer under alkoholrusen,« forklarer Anders Gade.

Blackout og greyout
Der findes både blackout og greyout. Ved greyout er der tale om, at man med hjælp fra nogle ledetråde kan finde erindringerne fra byturen frem igen. Eksempelvis, hvis de venner, man var i selskab med, hjælper en på vej og fortæller om aftenens hændelser.

»Men hvis der dagen efter stadig er tale om et totalt blackout, og du ikke kan huske, hvad der skete, uanset hvor mange ledetråde du får, så bliver det ved med at være et blackout. For så er erindringerne ikke blevet registreret,« siger lektoren i psykologi.

Det besynderlige ved et blackout er, at der ikke er tale om, at man mister bevidstheden undervejs. Det kan godt være, at man er fuld og gør dumme ting, men man kan stadigvæk tale og handle, konstaterer Anders Gade.

Hukommelsestab ved bevidstløshed
Modsat blackout kan man miste bevidstheden i nogle minutter ved andet end fuldskab, eksempelvis hjernerystelse. Hvorefter bevidstheden kommer tilbage gradvist.

»Efter du er helt ved dig selv igen, kan der godt være en periode på sekunder, minutter eller timer, hvor du ikke danner erindringer. Der taler man om posttraumatisk amnesi, som ofte forekommer ved trafikulykker og uheld, hvor folk får hovedtraume,« siger Anders Gade.

Når man bliver bevidstløs, vil hukommelsestabet typisk omfatte nogle minutter, inden uheldet sker. Anders Gade forklarer, at det skyldes, at et hovedtraume kan gå ind og forstyrre lagringsprocessen i vores hukommelse, som normalt varer nogle timer.
4
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:

Tilbage til "Livets forhold"