Børn føler at forældre ikke prioriterer dem

[Bimmerdyret]

Det er da ikke forkælet at ønske sig mere tid med sine forældre? De kræver det ikke, de råber og skriger ikke hvis faren først kommer hjem kl 19. De ønsker bare mere tid, det er ikke forkælet, det er kærligt.

Men så skal man ikke gøre nogen af parterne til et problem - så er det i dette tilfælde med far der ønskes tidligere hjemme, ikke at forældrene ikke prioriterer deres børn - det er sådan virkelighedens samfund fungerer.

Man kan jo sagtens forestille sig hvordan det ville bliver fremlagt, hvis forældrene "krævede" at ungerne altid var hjemme i weekender osv af ren kærlighed.

[godtnavn]

Det er da ikke forkælet at ønske sig mere tid med sine forældre? De kræver det ikke, de råber og skriger ikke hvis faren først kommer hjem kl 19. De ønsker bare mere tid, det er ikke forkælet, det er kærligt.

Men så skal man ikke gøre nogen af parterne til et problem - så er det i dette tilfælde med far der ønskes tidligere hjemme, ikke at forældrene ikke prioriterer deres børn - det er sådan virkelighedens samfund fungerer.

Man kan jo sagtens forestille sig hvordan det ville bliver fremlagt, hvis forældrene "krævede" at ungerne altid var hjemme i weekender osv af ren kærlighed.

Som sagt krævede barnet det ikke, det ville ønske at faren var tidligere hjemme så de fik mere tid sammen. Jeg synes aldrig det kan være forkælet at ønske mere samvær, jeg synes jo heller ikke det er forkælet at ønske at ens børn brugte mere tid i hjemmet. Der er stor forskel på at kræve/bestemme hvor folk skal være og så at udtrykke et ønske

[Bimmerdyret]

Det er da ikke forkælet at ønske sig mere tid med sine forældre? De kræver det ikke, de råber og skriger ikke hvis faren først kommer hjem kl 19. De ønsker bare mere tid, det er ikke forkælet, det er kærligt.

Men så skal man ikke gøre nogen af parterne til et problem - så er det i dette tilfælde med far der ønskes tidligere hjemme, ikke at forældrene ikke prioriterer deres børn - det er sådan virkelighedens samfund fungerer.

Man kan jo sagtens forestille sig hvordan det ville bliver fremlagt, hvis forældrene "krævede" at ungerne altid var hjemme i weekender osv af ren kærlighed.

Som sagt krævede barnet det ikke, det ville ønske at faren var tidligere hjemme så de fik mere tid sammen. Jeg synes aldrig det kan være forkælet at ønske mere samvær, jeg synes jo heller ikke det er forkælet at ønske at ens børn brugte mere tid i hjemmet. Der er stor forskel på at kræve/bestemme hvor folk skal være og så at udtrykke et ønske

Det kan jeg sagtens følge dig i
Synes bare at det er sært at man gør så meget ud af en undersøgelse på noget folk ønsker - og gør det til et større samfundsmæssigt problem at man ikke kan få sine ønsker opfyldt.

[ajnaM]

Jeg genkender problematikken, både fra mit eget liv og min omgangskreds. Mange af os har små børn, de fleste af os er mere aktive på sociale medier end gennemsnittet, og næsten alle har arbejde med hjem.

Jeg tror, for mig, det handler om balancen mellem ønsket om at være sammen med mine børn 100% hele tiden, når jeg endelig har muligheden for det - og så det, at jeg alligevel ikke kan være nærværende på den måde så længe. Jeg kan ikke gå ned på en 4-årigs niveau fra fredag eftermiddag til mandag morgen non-stop. Og så kommer det til at blive sådan noget semi-nærvær, hvor jeg går lidt for mig selv (ofte gennem telefonen, hvor jeg læser en artikel eller snakker med en veninde), mens børnene også er der.

Løsningen herhjemme er at dele det klarere op. Nærvær-perioder, hvor jeg ikke har mobilen, og elektronik-perioder, hvor jeg snakker telefon, arbejder, sms'er eller hvad jeg nu ellers gør.




I øvrigt gør jeg andre ting også - strikker, læser avis... men der er en forskel på elektronikken og de ikke-elektroniske ting, man sidder med. Man har en tendens til at blive mere opslugt af elektronikken. En mobiltelefon lukker verden ude på en anden måde end avisen eller strikketøjet.

[ajnaM]

Forresten tror jeg, det er det der semi-nærvær, der er det værste og mest forvirrende for små børn. At mor er der, men alligevel ikke rigtig hører efter. Det tror jeg faktisk er rigtig ufedt at vokse op med, hvis det sker ofte - og det tror jeg, det gør.

Og så tror jeg heller ikke, set i det store billede, at det er specielt fedt for børn at vokse op med forældre, der giver dem fuld opmærksomhed hele tiden. Jeg tror på, at børn har godt af at 'passe ind' og se forældre, der har et liv, der ikke kun drejer sig om dem. Så løsningen er heller ikke at lægge alt andet end børnene væk.