Vi der venter på storken!

[surreyuk]

Her er jeg på cd13, og enten har ægløsning været her eller også komemr den en af dagene. Har haft æl-slim og havde småsmerter i nat, så måske var den der, ellers kommer den snart.

Af uvisse årsager har jeg allerede opgivet denne cyklus, jeg tror ikke rigtig på det. Har en følelse af at det aldrig kommer til at lykkes og at jeg frarøver min kæreste at få børn. Det lyder måske forkert med alle jer der er i behandling, og det ønsker jeg på ingen måde at ende i, så håber ikke det følgende støder nogen, men det var enormt hårdt at høre at kæresten ikke bare havde god sæd, men på mange punkter dobbelt så god som anbefalet, for det giver mig følelsen af at det er min skyld det ikke sker, han kan jo leverer det der "kræves" af manden, og derfor må det være mig der på en eller anden måde fucker det op. Det synes jeg er enormt hårdt, og samtidig føler jeg mig som en forkælet møgunge at jeg er ked af at kæresten fertilitetsmæssigt er fabelagtig.

Vi er i behandling og min kæreste har også super god sæd,. jeg kan 100 procent følge dig i dine tanker. Jeg har det på præcis samme måde, på trods af at der åbenbart heller ikke noget galt med mig.. Det er svært når man SÅ gerne vil gøre ens kæreste til far, det overskygger bare alt!

[PinkPowerPrincess]

Til marionetta:

Jeg tester stadig negativ her 3+5, og igår havde jeg ikke meget mere håb, men i dag føler jeg efterhånden jeg er helt ude I går skændtes min kæreste og jeg i bilen nærmest hele vejen hjem fra nordjylland, fordi han mener, at man ikke kan tillade sig at blive ked af det, når et forsøg ikke lykkes.. Jeg synes altså det er hårdt, og det gør det nærmest ubærligt når jeg i det mindste ikke har hans støtte og forståelse. Undskyld for et negativt indlæg..

[MyGirl]

Til marionetta:

Jeg tester stadig negativ her 3+5, og igår havde jeg ikke meget mere håb, men i dag føler jeg efterhånden jeg er helt ude I går skændtes min kæreste og jeg i bilen nærmest hele vejen hjem fra nordjylland, fordi han mener, at man ikke kan tillade sig at blive ked af det, når et forsøg ikke lykkes.. Jeg synes altså det er hårdt, og det gør det nærmest ubærligt når jeg i det mindste ikke har hans støtte og forståelse. Undskyld for et negativt indlæg..

Guuud, det kan jeg godt forstå Det er helt ok at blive ked af det! Jeg tror bare mænd har lidt svært ved at sætte sig ind i, hvad der foregår i hovedet på os..

Har selv haft en lignende omgang med min kæreste, hvor jeg bare følte mig SÅ alene oveni, at jeg var ked af det, og det gør sgi ikke det hele nemmere. Har måttet erkende, at vi bare reagerer vidt forskelligt, og bruger så bare pigerne herinde lidt ekstra, og han er blevet bedre til at tage hensyn og "rumme", at jeg engang imellem bare dykker lidt.

Håber, du kommer ovenpå igen snart Indbakken er åben, hvis du har behov for det..

[MyGirl]

Jeg har haft lidt af følelsesmæssig rutchetur her til formiddag. Havde udset mig en gynækolog, og havde efterhånden affundet mig med tanken om, at så måtte vi forbi hende først (hun laver også IUI, hvis konklusionen skulle blive, at vi starter der..) Efter at havde brugt 100 år på at prøve at komme igennem fik jeg en sekretær, der kunne meddele, at vi kunne komme til samtale den 29. september (Hos en lokal gynækolog!!)

Besluttede lige at afsøge alternativer, så tænkte, jeg lige ville ringe til Trianglen og høre, om henvisningen også dækkede udredning hos dem. Og bum, 5 minutter efter havde vi første samtale hos dem om halvanden uge Føler mig næsten helt uforberedt!

[Howitz]

Jeg har haft lidt af følelsesmæssig rutchetur her til formiddag. Havde udset mig en gynækolog, og havde efterhånden affundet mig med tanken om, at så måtte vi forbi hende først (hun laver også IUI, hvis konklusionen skulle blive, at vi starter der..) Efter at havde brugt 100 år på at prøve at komme igennem fik jeg en sekretær, der kunne meddele, at vi kunne komme til samtale den 29. september (Hos en lokal gynækolog!!)

Besluttede lige at afsøge alternativer, så tænkte, jeg lige ville ringe til Trianglen og høre, om henvisningen også dækkede udredning hos dem. Og bum, 5 minutter efter havde vi første samtale hos dem om halvanden uge Føler mig næsten helt uforberedt!

Yaii.. Sådan! De sagde, at de havde næsten to måneders ventetid, da vi ringede til dem for under en måned siden Måske fik du også et afbud?! Det bliver så spændende

[MyGirl]

Jeg har haft lidt af følelsesmæssig rutchetur her til formiddag. Havde udset mig en gynækolog, og havde efterhånden affundet mig med tanken om, at så måtte vi forbi hende først (hun laver også IUI, hvis konklusionen skulle blive, at vi starter der..) Efter at havde brugt 100 år på at prøve at komme igennem fik jeg en sekretær, der kunne meddele, at vi kunne komme til samtale den 29. september (Hos en lokal gynækolog!!)

Besluttede lige at afsøge alternativer, så tænkte, jeg lige ville ringe til Trianglen og høre, om henvisningen også dækkede udredning hos dem. Og bum, 5 minutter efter havde vi første samtale hos dem om halvanden uge Føler mig næsten helt uforberedt!

Yaii.. Sådan! De sagde, at de havde næsten to måneders ventetid, da vi ringede til dem for under en måned siden Måske fik du også et afbud?! Det bliver så spændende

Det gjorde jeg stensikkert, for hun startede med at sige, at de havde ca. 8 ugers ventetid, så hun ville finde en tid i august. Men så udbrød hun "Hov, hæng lige på.." og 30 sekunder efter tilbød hun os den 5. juli!

Amen jeg kan ikke heeelt forstå eller følge med, men uanset virkelig rart at føle, vi er "i gang"/på vej. Regner stadig med at ende i IVF i det offentlige og er faktisk ikke helt 100 % sikker på, at vores henvisning dækker Trianglen, men når de mener, den gør, så hopper vi på Så må vi se, hvad fremtiden bringer herfra.

[godtnavn]

Her er jeg på cd13, og enten har ægløsning været her eller også komemr den en af dagene. Har haft æl-slim og havde småsmerter i nat, så måske var den der, ellers kommer den snart.

Af uvisse årsager har jeg allerede opgivet denne cyklus, jeg tror ikke rigtig på det. Har en følelse af at det aldrig kommer til at lykkes og at jeg frarøver min kæreste at få børn. Det lyder måske forkert med alle jer der er i behandling, og det ønsker jeg på ingen måde at ende i, så håber ikke det følgende støder nogen, men det var enormt hårdt at høre at kæresten ikke bare havde god sæd, men på mange punkter dobbelt så god som anbefalet, for det giver mig følelsen af at det er min skyld det ikke sker, han kan jo leverer det der "kræves" af manden, og derfor må det være mig der på en eller anden måde fucker det op. Det synes jeg er enormt hårdt, og samtidig føler jeg mig som en forkælet møgunge at jeg er ked af at kæresten fertilitetsmæssigt er fabelagtig.

Vi er i behandling og min kæreste har også super god sæd,. jeg kan 100 procent følge dig i dine tanker. Jeg har det på præcis samme måde, på trods af at der åbenbart heller ikke noget galt med mig.. Det er svært når man SÅ gerne vil gøre ens kæreste til far, det overskygger bare alt!

Det eneste der er galt med mig er at jeg vejer for meget, men på hospitalet lød det som det ikke havde stor indflydelse når jeg bygger god slimhinde, har masser af æg, motionerer, lever sundt, har forholdsvis regelmæssige cyklus osv.. Jeg synes bare det er skide hårdt at det er mig den var gal med, havde hele tiden tænkt det nok var kæresten fordi han er smågammel (godt han ikke læser det ) og har stillesiddenden arbejde og ikke dyrker vild motion.

Jeg har levet ekstra sundt den sidste måneds tid, og håber det kommer til at hjælpe og jeg bliver gravid, vejer mig dog ikke da jeg vil fokuserer på at have det godt i min krop og komme i bedre form fremfor et tal

Er på cd14 så nu må de næste uger gerne flyve

[godtnavn]

Men der er da ikke noget gal med dig? Jeg ved du havde lidt lav ægreserve, men ellers var alt da fint, ikk'? Hvor lav var din AMH?

Kan ikke huske tallet, det var lavt men inden for normal området (jeg prøvede at google og der står anderledes tal end jeg fik, jeg tror bare jeg fik tallet 10, og normalområdet var 8.5-65, men jeg er ikke sikker på jeg husker rigtigt). Det eneste der er galt er min vægt

Men jeg føler stadig det er mig der er noget galt med, fordi kæresten har gode tal på alt, så det er jo min krop der af uforklarlige årsager ikke kan finde ud af at lave det til et barn.

[Chloecat]

Ingen positiv test - ingen mens, så jeg løbet tør for testere. Jeg er 4+1 i dag eller med andre ord 29 dage siden sidste mens. Håber stadigvæk, men håber også medmindre jeg skal have en baby, at den mens kan komme - kan ikke lige overskue max mens i weekenden og dertilhørende oppakning.

[MyGirl]

Ingen positiv test - ingen mens, så jeg løbet tør for testere. Jeg er 4+1 i dag eller med andre ord 29 dage siden sidste mens. Håber stadigvæk, men håber også medmindre jeg skal have en baby, at den mens kan komme - kan ikke lige overskue max mens i weekenden og dertilhørende oppakning.

Håber, der snart kommer en afklaring (Og naturligvis mest, at det er en positiv test ! )

[MyGirl]

Jeg har tisset på en pind mere og den blev også positiv. Det er næsten ikke til at tro

Tillykke igen.

Ville bare lige sige, at du bare kan sige til, når du gerne vil fjernes fra forsiden Det er jo meget forskelligt, hvad folk har af holdninger til det, så giv mig et praj, når du synes, det er tid.

[PinkPowerPrincess]

Stadig helt negativ test her 3+6. Nu tror jeg altså slet ikke på det lykkes, og gider ikke teste mere. Min kæreste derimod er for det første lidt ligeglad og ellers overbevist om at vi stadig har 60% chance for positiv blodprøve på mandag, egentlig virkelig irriterende for jeg gider ikke få falsk håb. Vil bare så gerne videre nu, men de holder sommerferielukket hele juli og i august skal jeg have lavet kikkertundersøgelse af livmoderen, så vi kan først få et nyt forsøg i september, og vi finder så først ud af om det er lykkedes midt i oktober. Øv hvor jeg synes der er ubærligt længe til! Jeg kæmper med ikke at ryge ned i et hul af 'det lykkes aldrig og jeg holder ikke det her behandlingsshow ud særlig længe.' Det er dels fordi det her forsøg var perfekt! En super-blastocyst osv., vi kunne ikke have højere chancer end vi har haft i det her forsøg. Og de andre æg vi har på frost er af dårligere kvalitet, så det er sådan lidt 'hvis ikke det her forsøg lykkedes, hvordan skal de andre så gøre det!?' Og så har jeg lidt naivt hele tiden tænkt at 'når vi starter i fertilitetsbehandling så bliver vi gravide!' Nok for at kunne holde ud at vente og prøve uden held i så lang tid, men nu er det for alvor gået op for mig at det altså ikke er så let, der er også stadig utrolig meget ventetid- tror dog stadig på det nok skal lykkes på et eller andet tidspunkt, det skal det! Men en anden ting der gør det virkelig hårdt er, at det ikke er noget min kæreste og jeg kan stå sammen om. Det kommer til at slide SÅ meget på forholdet hvis det skal stå på i lang tid. Synes ikke det her fertilitetsbehandling er spændende mere, men et træls nødvendigt onde.
Sorry, for tiden er jeg altså lidt i kulkælderen. Og som sagt kan jeg ikke snakke med min kæreste om det, så det kom lige ud her..

[Howitz]

Stadig helt negativ test her 3+6. Nu tror jeg altså slet ikke på det lykkes, og gider ikke teste mere. Min kæreste derimod er for det første lidt ligeglad og ellers overbevist om at vi stadig har 60% chance for positiv blodprøve på mandag, egentlig virkelig irriterende for jeg gider ikke få falsk håb. Vil bare så gerne videre nu, men de holder sommerferielukket hele juli og i august skal jeg have lavet kikkertundersøgelse af livmoderen, så vi kan først få et nyt forsøg i september, og vi finder så først ud af om det er lykkedes midt i oktober. Øv hvor jeg synes der er ubærligt længe til! Jeg kæmper med ikke at ryge ned i et hul af 'det lykkes aldrig og jeg holder ikke det her behandlingsshow ud særlig længe.' Det er dels fordi det her forsøg var perfekt! En super-blastocyst osv., vi kunne ikke have højere chancer end vi har haft i det her forsøg. Og de andre æg vi har på frost er af dårligere kvalitet, så det er sådan lidt 'hvis ikke det her forsøg lykkedes, hvordan skal de andre så gøre det!?' Og så har jeg lidt naivt hele tiden tænkt at 'når vi starter i fertilitetsbehandling så bliver vi gravide!' Nok for at kunne holde ud at vente og prøve uden held i så lang tid, men nu er det for alvor gået op for mig at det altså ikke er så let, der er også stadig utrolig meget ventetid- tror dog stadig på det nok skal lykkes på et eller andet tidspunkt, det skal det! Men en anden ting der gør det virkelig hårdt er, at det ikke er noget min kæreste og jeg kan stå sammen om. Det kommer til at slide SÅ meget på forholdet hvis det skal stå på i lang tid. Synes ikke det her fertilitetsbehandling er spændende mere, men et træls nødvendigt onde.
Sorry, for tiden er jeg altså lidt i kulkælderen. Og som sagt kan jeg ikke snakke med min kæreste om det, så det kom lige ud her..

Øv PPP
Kan godt forstå at du er slået helt ud. Ventetiden gør det så meget værre! Men det skal nok lykkes, hvis ikke denne gang (det kunne jo være en lille langsom spire), så må det da ske næste gang, hvis der er hele 60% chance. Endnu et kæmpe til dig.

Jeg hader allerede fertilitetsbehandlingen, og jeg har kun lige meldt mig til første forsøg. Vi skal igennem IUI, og jeg synes oddsene er latterligt dårlige, så jeg glæder mig ikke engang til komme igang. Jeg HADER det, og jeg føler, at det aldrig kommer til at lykkes!

[PinkPowerPrincess]

TAK for viruelt kram, det havde jeg brug for. Selvom jeg er ked af at du står i det samme Howitz, så er det alligevel godt at vide, at jeg ikke er den eneste der synes at fertilitetsbehandling er hårdt (også selvom man endnu ikke har været igennem et hav af forsøg). Oddsne i IUI er altså heller ikke at råbe hurra for! Kan godt se jeg er trods alt er lidt heldigere stillet der. Dog er det også hårdt at vide at man "burde" blive gravid, og at man så ikke gør det. Årh fertilitetsbehandling er bare noget man ikke burde gå igennem. Men jeg håber det er lidt ligesom en fødsel - at når først man bliver gravid, så har man glemt alt om det Og så håber jeg på at det lykkes i næste forsøg for os alle sammen, selvom det til tider kan være svært at tro på.

[Lull]

Hold da op i har travlt herinde...
2 dage nedlagt med sommerinfluenza og jeg kan næsten ikke følge med

Jeg er gået i gang med endnu en hormonkur, så regner med at være klar til insemination igen på fredag i næste uge.
Skal have lavet en vandscanning på mandag og er lidt spændt på hvad den viser.
Må indrømme at min tålmodighed er blevet mindre efter vi er startet i behandling.
Nu må der bare godt ske noget!