Øv for en møgsituation. Den kan jeg godt forstå, du er ked af at være havnet i
Kloge ting er sagt, så udover at være enig i, at din søster opfører sig som en forkælet lillesøster, der vil have sit legetøj for sig selv, ville jeg kune komme med en enkelt tilføjelse:
Hvad pokker handler det her om for søster1?!
Jeg nægter simpelthen at tro, at et voksent menneske, der normalt er nogenlunde fornuftig og ikke hamrende egoistisk, gør sådan her, hvis der ikke ligger noget andet bag.
Du skriver selv, at du har kendt din veninde i 20 år, og at du er opvokset med søster2. Jeg antager, at søster2 også har kendt veninden længe, evt. igennem dig? Søster1 er opvokset uden søskende og er først kommet ind i dit liv for 8 år siden (er hun biologisk knyttet til søster2?).
Med dette i baghovedet er min umiddelbare tanke noget så simpelt som barnlig jalousi. Veninde - der ovenikøbet er KEDELIG - har gennem din opvækst haft en nærmest søsteragtigrolle i dit liv, som søster1 naturligt ikke har haft, og nu hvor søster1 er arriveret, er veninde der STADIG og insisterer på at være en del af HENDES søskendeflok. Hvorfor nu det? Er hun (søster1) måske ikke god nok, hva'?!
Jeg sikker ikke, at det er sådan, søster1 tænker om veninde, men jalousi kan være både irrationel og urimeligt latterlig, når den beskrives med ord. Vi har alle været der, og det er der ingen skam i - det afgørende er, hordan man håndterer det og opfører sig i situationen. Ud fra det beskrevne synes jeg, din søster håndterer det uelegant, og desværre hjælper det næppe at forsøge at "overtale" hende til at invitere veninde. Det vil næppe medføre andet end at søster1 bliver presset op i et hjørne og medvirke til evt at fremprovokere en for alle rigtig ærgelig konfrontation.
Hvis du var min veninde, ville jeg opfordre dig til direkte at spørge din søster, om hun generelt har et problem med at veninde er med til arrangementer og i givet fald hvorfor? Jeg ville samtidig gøre det klart for hende, at min veninde er en fast del af mit liv på samme måde som søstre, og at jeg derfor håber, at de kan sameksistere fredeligt til de arrangementer, vi traditionelt går til sammen. Alternativt vil det i fremtiden desværre ikke være muligt at dukke op til arrangementer som søsters brunch, da det er noget, vi traditionelt har deltaget i alle fire (måske endda dig, veninde og søster2 alene før søster1 kom til?) - dødærgeligt men en direkte konsekvens af søster1s eget fravalg.
Jeg ville nok kun vælge at tage denne snak, hvis jeg reelt troede, at det handler om jalousi og dermed noget, man forhåbentlig kan tale sig igennem på en måde, hvor søster får den nødvendige bekræftelse og uskyldige veninde ikke skal bruges som brik i et spil, der slet ikke handler direkte om hende eller hendes "kedelighed" (eller fregner, briller, krøller, hårfarve, musiksmag, whatever....). Troede jeg ikke, det handlede om jalousi, ved jeg faktisk ikke helt, hvad jeg ville gøre - udover at være uendeligt skuffet over min søsters snævertsynethed og manglende rummelighed. Selv HVIS veninde var totalt tør og kedelig, ville det da netop være sødt at tage hende med ud og møde nye mennesker i trygge rammer. At afvise hende er bare så nederen, at jeg faktisk lidt mangler ord, hvis det ikke bunder i en eller anden åndssvag men forståelig følelsesgorvikling hos søster1.
Hvor gammel er søster1? (Og I andre for den sags skyld siden det har bedring for de indbyrdes forhold)
Vil dog lige understrege, at jeg - HVIS det handler om jalousi - ville have stor forståelse for søster1 og hendes følelser, hvis hun vel at mærke selv kan se, at der er et problem og forsøger at medvirke til at løse det på en god måde. Hun kan ikke gøre for, at hun (måske) har det sådan, og det skal der være plads til at rumme, så længe hun selv arbejder med det og accepterer, at tingene ikke skal rettes ind efter hendes issues. Til gengæld skal det være helt legalt for hende at sige, at hun måske har det svært med nogen ting. Måske kunne det hjælpe, hvis I en gang imellem planlægger noget "søskendetid", der kun involverer jer?
.png "Love")
