Terminstråd - alle er velkomne :)

[Bøtte]

Tak

Sidst fik jeg den noget ned til anden måling, ved at spise sundt, så det håber jeg også kan lykkes denne gang. Det er ikke fordi jeg lever af junk og hvidt brød, men kunne sagtens stramme op. Og skære sukker væk!

Jeg har tidligere spist meget knækbrød af den grove slags men pt, kan det slet ikke mætte mig, synes jeg. Satser på det bare er en fase at jeg er SÅ sulten.

Jeg skruer ned for frugten, men undvære det helt kan jeg altså ikke, store dele af min familie lever med type 2 diabetes, så det er ikke et helt ukendt land for mig, og som udgangspunkt er vores kost også præget af fuldkorn og grøntsager samtidig med at den er relativ fedtfattig.

Jeg syntes også det er svært det med frugten. Især nu her i sommertiden. Og jeg kan heller ikke overholde det fuldstændigt. Jeg prøver, men en gang i mellem falder jeg i, både med sukker og frugt. Men mon ikke det går alligevel, alt sammen, når bare man er mere opmærksom. Jeg er så glad for at jeg først fik det 32+ så er det ikke så længe det skal stå på.

Det kan jeg godt forstå Jeg har pænt længe til termin Men altså, det er jo bare sådan jeg alligevel bør spise altid.

[Nuttede-Nuser]

Nu kommer det tæt på det hele. Der er 40 dage til termin i dag. Egentlig er vi "klar" vi har alt hvad vi skal bruge til ham. Og alligevel syntes jeg det hele er lidt overvældende. Jeg har termin i uge 31, hvilket ligger op til en weekend vi har min kærestes dreng, og jeg ved ikke lige hvordan jeg har det med det. Jeg ved at der er mulighed for at jeg går over tid. Men skulle jeg nu gå hen og føde i den uge jeg har termin, hvor meget overskud har jeg så lige til den store. Jeg har allermest lyst til at han måske kunne være ved farmor den weekend (hvis den lille er kommet) og vi så kunne kører derhjem og se til dem både lørdag og søndag. Men jeg ved ikke om det er for egoistisk. Åh der er bare så mange tanker der kredser omkring det her. Og når jeg snakker med min kæreste om det siger han bare at det jo er det samme for dem som skal have nr to, der er jo også en anden derhjemme. Men for mig er det bare ikke det samme. Det her er mit første barn, og jeg aner ikke hvad det er jeg går indtil.

[Danseprinsesse]

Nu kommer det tæt på det hele. Der er 40 dage til termin i dag. Egentlig er vi "klar" vi har alt hvad vi skal bruge til ham. Og alligevel syntes jeg det hele er lidt overvældende. Jeg har termin i uge 31, hvilket ligger op til en weekend vi har min kærestes dreng, og jeg ved ikke lige hvordan jeg har det med det. Jeg ved at der er mulighed for at jeg går over tid. Men skulle jeg nu gå hen og føde i den uge jeg har termin, hvor meget overskud har jeg så lige til den store. Jeg har allermest lyst til at han måske kunne være ved farmor den weekend (hvis den lille er kommet) og vi så kunne kører derhjem og se til dem både lørdag og søndag. Men jeg ved ikke om det er for egoistisk. Åh der er bare så mange tanker der kredser omkring det her. Og når jeg snakker med min kæreste om det siger han bare at det jo er det samme for dem som skal have nr to, der er jo også en anden derhjemme. Men for mig er det bare ikke det samme. Det her er mit første barn, og jeg aner ikke hvad det er jeg går indtil.

Sådan har jeg også haft det de sidste uger (der er små 3 uger til min termin). Vi er klar, og jeg glæder mig. Men alligevel er jeg slet ikke klar, og det hele føles netop overvældende. Små ting kan fylde ufatteligt meget. Jeg kan f.eks. slet ikke tage en beslutning om, hvilket kamera vi skal tage med til fødslen, det er bare alt for meget. Jeg er bange for, det er en del af oplevelsen.

Med hensyn til det andet, så kan jeg godt forstå, hvad du mener. Jeg har selv været bonusmor i 6 år, og jeg kunne sagtens have følt på samme måde som du, hvis jeg havde fået børn i det forhold.
Jeg synes egentlig, det er okay at være egoistisk, når man skal være mor for første gang. Det er i hvert fald vigtigt, at du er tryg ved hjemmesituationen, så det ikke skal fylde. Hvis du går over tid og føder i weekenden, så skal I vel også have pasning af din kærestes dreng parat?

[Nuttede-Nuser]

Nu kommer det tæt på det hele. Der er 40 dage til termin i dag. Egentlig er vi "klar" vi har alt hvad vi skal bruge til ham. Og alligevel syntes jeg det hele er lidt overvældende. Jeg har termin i uge 31, hvilket ligger op til en weekend vi har min kærestes dreng, og jeg ved ikke lige hvordan jeg har det med det. Jeg ved at der er mulighed for at jeg går over tid. Men skulle jeg nu gå hen og føde i den uge jeg har termin, hvor meget overskud har jeg så lige til den store. Jeg har allermest lyst til at han måske kunne være ved farmor den weekend (hvis den lille er kommet) og vi så kunne kører derhjem og se til dem både lørdag og søndag. Men jeg ved ikke om det er for egoistisk. Åh der er bare så mange tanker der kredser omkring det her. Og når jeg snakker med min kæreste om det siger han bare at det jo er det samme for dem som skal have nr to, der er jo også en anden derhjemme. Men for mig er det bare ikke det samme. Det her er mit første barn, og jeg aner ikke hvad det er jeg går indtil.

Sådan har jeg også haft det de sidste uger (der er små 3 uger til min termin). Vi er klar, og jeg glæder mig. Men alligevel er jeg slet ikke klar, og det hele føles netop overvældende. Små ting kan fylde ufatteligt meget. Jeg kan f.eks. slet ikke tage en beslutning om, hvilket kamera vi skal tage med til fødslen, det er bare alt for meget. Jeg er bange for, det er en del af oplevelsen.

Med hensyn til det andet, så kan jeg godt forstå, hvad du mener. Jeg har selv været bonusmor i 6 år, og jeg kunne sagtens have følt på samme måde som du, hvis jeg havde fået børn i det forhold.
Jeg synes egentlig, det er okay at være egoistisk, når man skal være mor for første gang. Det er i hvert fald vigtigt, at du er tryg ved hjemmesituationen, så det ikke skal fylde. Hvis du går over tid og føder i weekenden, så skal I vel også have pasning af din kærestes dreng parat?

Jo det skal vi selvfølgelig, men så mener han at Jr bare kan komme hjem til os når vi kommer hjem. Der er jo andre der har fået flere børn før os, og de har jo klaret det. Lige på den her er jeg så tæt på at smide "Det-er-mig-der-skal-føde kortet. Må vidst hellere snakke med ham om det i aften, for jeg kan godt mærke at det fylder for mig.

[Danseprinsesse]

Nu kommer det tæt på det hele. Der er 40 dage til termin i dag. Egentlig er vi "klar" vi har alt hvad vi skal bruge til ham. Og alligevel syntes jeg det hele er lidt overvældende. Jeg har termin i uge 31, hvilket ligger op til en weekend vi har min kærestes dreng, og jeg ved ikke lige hvordan jeg har det med det. Jeg ved at der er mulighed for at jeg går over tid. Men skulle jeg nu gå hen og føde i den uge jeg har termin, hvor meget overskud har jeg så lige til den store. Jeg har allermest lyst til at han måske kunne være ved farmor den weekend (hvis den lille er kommet) og vi så kunne kører derhjem og se til dem både lørdag og søndag. Men jeg ved ikke om det er for egoistisk. Åh der er bare så mange tanker der kredser omkring det her. Og når jeg snakker med min kæreste om det siger han bare at det jo er det samme for dem som skal have nr to, der er jo også en anden derhjemme. Men for mig er det bare ikke det samme. Det her er mit første barn, og jeg aner ikke hvad det er jeg går indtil.

Sådan har jeg også haft det de sidste uger (der er små 3 uger til min termin). Vi er klar, og jeg glæder mig. Men alligevel er jeg slet ikke klar, og det hele føles netop overvældende. Små ting kan fylde ufatteligt meget. Jeg kan f.eks. slet ikke tage en beslutning om, hvilket kamera vi skal tage med til fødslen, det er bare alt for meget. Jeg er bange for, det er en del af oplevelsen.

Med hensyn til det andet, så kan jeg godt forstå, hvad du mener. Jeg har selv været bonusmor i 6 år, og jeg kunne sagtens have følt på samme måde som du, hvis jeg havde fået børn i det forhold.
Jeg synes egentlig, det er okay at være egoistisk, når man skal være mor for første gang. Det er i hvert fald vigtigt, at du er tryg ved hjemmesituationen, så det ikke skal fylde. Hvis du går over tid og føder i weekenden, så skal I vel også have pasning af din kærestes dreng parat?

Jo det skal vi selvfølgelig, men så mener han at Jr bare kan komme hjem til os når vi kommer hjem. Der er jo andre der har fået flere børn før os, og de har jo klaret det. Lige på den her er jeg så tæt på at smide "Det-er-mig-der-skal-føde kortet. Må vidst hellere snakke med ham om det i aften, for jeg kan godt mærke at det fylder for mig.

Det lyder som en god idé, håber I finder en god løsning.

[Sangius]

Så har jeg været til 24-ugers undersøgelse. Det tog ca 5 minutter.

Han tog mit blodtryk, det var 104/70, så det var fint. Han vejede mig, og sagde at jeg lå lidt i den lave ende af vægtøgning. Så han spurgte om jeg spiste nok, og det ville jeg sgu mene at jeg gør. Det er mig et under, at jeg ikke har taget 20 kg på endnu, i forhold til hvad jeg kan pakke ned på en dag.

Da jeg ikke havde noget yderligere, og han synes maven så fin ud og mærkes fin, så gik jeg hjem.

Bum bum. Tror der var sat en halv time af til det

[Danseprinsesse]

Vi fik taget os sammen og købt autostol i dag, det var også på tide!

Nu mangler jeg bare at pakke småting til fødetasken, lægge et par ting klar i bagagerummet og sy det sidste på sengetøjet i aften.
Så kan vi nok ikke blive mere babyklar. Altså praktisk forstås.
Mentalt er en anden historie.

Men shit hvor jeg glæder mig til at møde vores baby snart, se ham, dufte ham, holde ham og mærke ham. Det er lige til at tude over, så meget glæder jeg mig.

[primle]

Nu kommer det tæt på det hele. Der er 40 dage til termin i dag. Egentlig er vi "klar" vi har alt hvad vi skal bruge til ham. Og alligevel syntes jeg det hele er lidt overvældende. Jeg har termin i uge 31, hvilket ligger op til en weekend vi har min kærestes dreng, og jeg ved ikke lige hvordan jeg har det med det. Jeg ved at der er mulighed for at jeg går over tid. Men skulle jeg nu gå hen og føde i den uge jeg har termin, hvor meget overskud har jeg så lige til den store. Jeg har allermest lyst til at han måske kunne være ved farmor den weekend (hvis den lille er kommet) og vi så kunne kører derhjem og se til dem både lørdag og søndag. Men jeg ved ikke om det er for egoistisk. Åh der er bare så mange tanker der kredser omkring det her. Og når jeg snakker med min kæreste om det siger han bare at det jo er det samme for dem som skal have nr to, der er jo også en anden derhjemme. Men for mig er det bare ikke det samme. Det her er mit første barn, og jeg aner ikke hvad det er jeg går indtil.

Sådan har jeg også haft det de sidste uger (der er små 3 uger til min termin). Vi er klar, og jeg glæder mig. Men alligevel er jeg slet ikke klar, og det hele føles netop overvældende. Små ting kan fylde ufatteligt meget. Jeg kan f.eks. slet ikke tage en beslutning om, hvilket kamera vi skal tage med til fødslen, det er bare alt for meget. Jeg er bange for, det er en del af oplevelsen.

Med hensyn til det andet, så kan jeg godt forstå, hvad du mener. Jeg har selv været bonusmor i 6 år, og jeg kunne sagtens have følt på samme måde som du, hvis jeg havde fået børn i det forhold.
Jeg synes egentlig, det er okay at være egoistisk, når man skal være mor for første gang. Det er i hvert fald vigtigt, at du er tryg ved hjemmesituationen, så det ikke skal fylde. Hvis du går over tid og føder i weekenden, så skal I vel også have pasning af din kærestes dreng parat?

Jo det skal vi selvfølgelig, men så mener han at Jr bare kan komme hjem til os når vi kommer hjem. Der er jo andre der har fået flere børn før os, og de har jo klaret det. Lige på den her er jeg så tæt på at smide "Det-er-mig-der-skal-føde kortet. Må vidst hellere snakke med ham om det i aften, for jeg kan godt mærke at det fylder for mig.

Åh, den er svær. Noget af det der betyder allermest for mig denne gang er at komme hurtigt hjem til vores datter og involvere hende så meget i lillebror som muligt. Jeg vil for alt i verden ikke have hun skal føle sig overset.

Løsningen med at 'sende' drengen hjem til farmor og så besøge der tror jeg i skal overveje mere end én gang. Jeg synes det vil være bedre, at han er hos farmor indtil i er klar til at få ham hjem. Hvis i kommer på besøg uden at han må komme med jer hjem, kan jeg være bange for at han netop virkelig kommer til at føle sig overset.

[Bøtte]

Nu kommer det tæt på det hele. Der er 40 dage til termin i dag. Egentlig er vi "klar" vi har alt hvad vi skal bruge til ham. Og alligevel syntes jeg det hele er lidt overvældende. Jeg har termin i uge 31, hvilket ligger op til en weekend vi har min kærestes dreng, og jeg ved ikke lige hvordan jeg har det med det. Jeg ved at der er mulighed for at jeg går over tid. Men skulle jeg nu gå hen og føde i den uge jeg har termin, hvor meget overskud har jeg så lige til den store. Jeg har allermest lyst til at han måske kunne være ved farmor den weekend (hvis den lille er kommet) og vi så kunne kører derhjem og se til dem både lørdag og søndag. Men jeg ved ikke om det er for egoistisk. Åh der er bare så mange tanker der kredser omkring det her. Og når jeg snakker med min kæreste om det siger han bare at det jo er det samme for dem som skal have nr to, der er jo også en anden derhjemme. Men for mig er det bare ikke det samme. Det her er mit første barn, og jeg aner ikke hvad det er jeg går indtil.

Sådan har jeg også haft det de sidste uger (der er små 3 uger til min termin). Vi er klar, og jeg glæder mig. Men alligevel er jeg slet ikke klar, og det hele føles netop overvældende. Små ting kan fylde ufatteligt meget. Jeg kan f.eks. slet ikke tage en beslutning om, hvilket kamera vi skal tage med til fødslen, det er bare alt for meget. Jeg er bange for, det er en del af oplevelsen.

Med hensyn til det andet, så kan jeg godt forstå, hvad du mener. Jeg har selv været bonusmor i 6 år, og jeg kunne sagtens have følt på samme måde som du, hvis jeg havde fået børn i det forhold.
Jeg synes egentlig, det er okay at være egoistisk, når man skal være mor for første gang. Det er i hvert fald vigtigt, at du er tryg ved hjemmesituationen, så det ikke skal fylde. Hvis du går over tid og føder i weekenden, så skal I vel også have pasning af din kærestes dreng parat?

Jo det skal vi selvfølgelig, men så mener han at Jr bare kan komme hjem til os når vi kommer hjem. Der er jo andre der har fået flere børn før os, og de har jo klaret det. Lige på den her er jeg så tæt på at smide "Det-er-mig-der-skal-føde kortet. Må vidst hellere snakke med ham om det i aften, for jeg kan godt mærke at det fylder for mig.

Åh, den er svær. Noget af det der betyder allermest for mig denne gang er at komme hurtigt hjem til vores datter og involvere hende så meget i lillebror som muligt. Jeg vil for alt i verden ikke have hun skal føle sig overset.

Løsningen med at 'sende' drengen hjem til farmor og så besøge der tror jeg i skal overveje mere end én gang. Jeg synes det vil være bedre, at han er hos farmor indtil i er klar til at få ham hjem. Hvis i kommer på besøg uden at han må komme med jer hjem, kan jeg være bange for at han netop virkelig kommer til at føle sig overset.

Jeg er helt enig.
Jeg kan sagtens se det fra din side Nuser, men nok endnu mere fra din mands side. Jeg ville i hvert fald være meget ked af at sende min datter ud af huset.

Når man får barn nummer 1 er det jo den vigtigste i verden, men når man får barn 2 er der jo allerede en, der vigtig, og nummer 2 skal dele den plads med nummer 1. Det er en helt anden følelse for mig her anden gang. Men jeg kan godt huske hvordan det var første gang, og jeg forstår til fulde dit behov. Jeg tænker I må ud i noget kompromis

[Nuttede-Nuser]

Åh nej, I må da ikke sende bonus-barn ud af hjemmet, fordi der kommer ny baby. Det er jo virkelig at fortælle barnet at ny lille søskende er vigtigere end det. Får man barn med en mand, som har barn, så er det hele pakken, der følger med og ikke kun når det er belejligt. Jeg ville godt nok være ked af det, hvis min kæreste ville sende min søn væk, fordi vi skulle have første fælles barn. Jeg ville i øvrigt aldrig gå med til det.

Øhh, hvordan kan du udtale dig om at jeg kun vil Jr når det er belejligt? Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år, så jeg er udemærket godt klar over at man tager hele pakken. Og det gør jeg også gerne, uden at kny, men jeg må vel også tænke på mig selv og have nogle tanker om tingene bare engang i mellem.

[Nuttede-Nuser]

Tak for jeres indspark primle og Bøtte. Og selvfølgelig skal vi både snakke om og tænke over tingene mere end en gang. Og det handler på ingen måde om at sende ham væk fordi den lille er vigtigere. Vi har tvært imod gjort alt hvad der er muligt for at ham er med i og en del af alt det her, selv om han kun er her hver anden weekend. Jeg kender Jr godt nok til at vide at når alt er "kaos" og vi andre herhjemme måske ikke helt er landet på benene endnu, så vil han have bedre af at være et sted hvor der er mere struktur og hvor tingene er som de plejer at være. Ham er under udredning for et par forskellige ting, og vil derfor have godt at at forandringer kommer stille og roligt. Og det er jo heller ikke i al evighed at han skal hjem til farmor. Det er kun i det tilfælde at jeg føder om eks. Onsdagen som han skal komme om fredagen. Jeg ved godt at det var mine ego tanker der kom ud, men vi prøver også bare at finde en løsning så vi alle sammen kan være i det. Jeg snakkede med min kæreste om det da vi spiste aftensmad. Og han havde også tænkt over det, og var nået frem til at det var det bedste vi kunne gøre for os alle 4. Vi skal ikke have dårlig samvittighed over for Jr, og Jr får ikke så meget rod i hovedet når han tilbringer en weekend med farmor hvor alt er som det plejer.

[primle]

Tak for jeres indspark primle og Bøtte. Og selvfølgelig skal vi både snakke om og tænke over tingene mere end en gang. Og det handler på ingen måde om at sende ham væk fordi den lille er vigtigere. Vi har tvært imod gjort alt hvad der er muligt for at ham er med i og en del af alt det her, selv om han kun er her hver anden weekend. Jeg kender Jr godt nok til at vide at når alt er "kaos" og vi andre herhjemme måske ikke helt er landet på benene endnu, så vil han have bedre af at være et sted hvor der er mere struktur og hvor tingene er som de plejer at være. Ham er under udredning for et par forskellige ting, og vil derfor have godt at at forandringer kommer stille og roligt. Og det er jo heller ikke i al evighed at han skal hjem til farmor. Det er kun i det tilfælde at jeg føder om eks. Onsdagen som han skal komme om fredagen. Jeg ved godt at det var mine ego tanker der kom ud, men vi prøver også bare at finde en løsning så vi alle sammen kan være i det. Jeg snakkede med min kæreste om det da vi spiste aftensmad. Og han havde også tænkt over det, og var nået frem til at det var det bedste vi kunne gøre for os alle 4. Vi skal ikke have dårlig samvittighed over for Jr, og Jr får ikke så meget rod i hovedet når han tilbringer en weekend med farmor hvor alt er som det plejer.

Har i tænkt over hvornår storebror skal møde lillebror hvis han skal være hos farmor hele den weekend han normalt er hos jer?

[Sorenspige]

Nuser, skal drengen ikke være en af de første, som skal se jeres baby? Enten på sygehuset eller derhjemme, afhængigt af hvordan fødslen forløber.

Jeg kan sagtens forstå dit behov for, at han ikke er der, men samtidig mener jeg, at I skal overveje igen, om det er den rigtige beslutning, at han ikke skal være der i den første tid.

Jeg er selv bonusbarn (min far fik barn med ny kone, da jeg var 7 år), og jeg kan stadig huske, at jeg ligefrem blev hentet derud, da min lillebror kom til verden - og det var stort og spændende.

Efterfølgende har jeg så desværre følt mig tilsidesat mange gang i forhold til min lillebror og min fars kones barn, og det er ikke nogen rar følelse.

[Nuttede-Nuser]

Tak for jeres indspark primle og Bøtte. Og selvfølgelig skal vi både snakke om og tænke over tingene mere end en gang. Og det handler på ingen måde om at sende ham væk fordi den lille er vigtigere. Vi har tvært imod gjort alt hvad der er muligt for at ham er med i og en del af alt det her, selv om han kun er her hver anden weekend. Jeg kender Jr godt nok til at vide at når alt er "kaos" og vi andre herhjemme måske ikke helt er landet på benene endnu, så vil han have bedre af at være et sted hvor der er mere struktur og hvor tingene er som de plejer at være. Ham er under udredning for et par forskellige ting, og vil derfor have godt at at forandringer kommer stille og roligt. Og det er jo heller ikke i al evighed at han skal hjem til farmor. Det er kun i det tilfælde at jeg føder om eks. Onsdagen som han skal komme om fredagen. Jeg ved godt at det var mine ego tanker der kom ud, men vi prøver også bare at finde en løsning så vi alle sammen kan være i det. Jeg snakkede med min kæreste om det da vi spiste aftensmad. Og han havde også tænkt over det, og var nået frem til at det var det bedste vi kunne gøre for os alle 4. Vi skal ikke have dårlig samvittighed over for Jr, og Jr får ikke så meget rod i hovedet når han tilbringer en weekend med farmor hvor alt er som det plejer.

Har i tænkt over hvornår storebror skal møde lillebror hvis han skal være hos farmor hele den weekend han normalt er hos jer?

Det skal han den dag lillebror er født. Far henter ham fra skole eller hjemme hos mor når vi ved at alt er normalt og godt, og alt efter tidspunkt på døgnet selvfølgelig. Og så har vi 4 den stund for os selv. Hvad enten det bliver på sygehus eller hjemme hos os selv.

[Lilleluftballon]

Jeg har i gen bonus-barn erfaringer, men ville også bare skyde ind at du måske har et lidt for sort billede af hvor kaotisk det er at have en nyfødt. De fleste børn på 2-3 dage sover og spiser virkeligt meget. Så er der naturligvis undtagelser, men som regel er det ikke vildt kaotisk. Snarere lidt kedeligt, men så kan far vel lave noget ud af huset med hans søn?

I skal naturligvis gøre hvad I føler er bedst, men måske er det en af de der ting man først skal beslutte når man står i situationen?