Terminstråd - alle er velkomne :)

[Nuttede-Nuser]

Nuser, skal drengen ikke være en af de første, som skal se jeres baby? Enten på sygehuset eller derhjemme, afhængigt af hvordan fødslen forløber.

Jeg kan sagtens forstå dit behov for, at han ikke er der, men samtidig mener jeg, at I skal overveje igen, om det er den rigtige beslutning, at han ikke skal være der i den første tid.

Jeg er selv bonusbarn (min far fik barn med ny kone, da jeg var 7 år), og jeg kan stadig huske, at jeg ligefrem blev hentet derud, da min lillebror kom til verden - og det var stort og spændende.

Efterfølgende har jeg så desværre følt mig tilsidesat mange gang i forhold til min lillebror og min fars kones barn, og det er ikke nogen rar følelse.

Jo han skal være en af de første til at se lillebror, og kun sammen med mig og far. Som jeg skrev så henter far ham enten fra skole eller hjemme hos mor og så har vi fire den stund helt for os selv.
Jeg har selv halvsøskende hos min far, og jeg kan også godt huske hvordan det var den gang. Og vil for alt i verden ikke have at Jr skal føle som jeg følte. Men jeg tvivler på, at det er den ene weekend som kommer til at ødelægge alt.Hvis han altid blev sendt til farmor, jo eller Hvis det var altid at han skulle stå tilbage for lillebror, så bliver det noget juks, det er jeg med på, men ikke for en weekend. Men vi har netop snakket meget om at der også skal være nogle ting som kun er for ham, som den lille ikke skal være med til. At vi også engang i mellem får den lille passet og laver noget kun for og med den store.

[godtnavn]

Jeg kender mange der har fået helsøskende der også har været hos bedsteforældrene de første dage efter fødslen, altså de kom og så lillebror/søster kort efter fødslen og tog så på "ferie" hos bedstemor. Så tror altså ikke det er noget traumatiserende for barnet Men det skal måske allerede aftales nu, så han er hos farmor uanset om du føder eller ej, altså så det er en hyggelig oplevelse og ikke en "sendt væk" følelse han sidder med.

[Kolderudolf]

Nuttede-Nuser, kan sagtens forstår dine tanker. Især hvis det er en dreng, der har det svært med forandringer.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan samarbejdet er mellem far og mor. Men er der ikke mulighed for at de kan bytte weekend, hvis det skulle falde sammen, så han bare kommer weekenden efter, når der er lidt mere ro? Så får han vel uanset hvad ikke følelsen af at blive passet.

[Sorenspige]

Vi fik taget os sammen og købt autostol i dag, det var også på tide!

Nu mangler jeg bare at pakke småting til fødetasken, lægge et par ting klar i bagagerummet og sy det sidste på sengetøjet i aften.
Så kan vi nok ikke blive mere babyklar. Altså praktisk forstås.
Mentalt er en anden historie.

Men shit hvor jeg glæder mig til at møde vores baby snart, se ham, dufte ham, holde ham og mærke ham. Det er lige til at tude over, så meget glæder jeg mig.

Sikke et dejligt indlæg . Tænk lige, hvor meget du har rykket dig følelsesmæssigt de sidste måneder.

Jeg kan godt forstå, du er ved at tude af glæde over snart at skulle møde ham. Det er også så stort, og jeg havde det på samme måde med min dreng.

Denne gang spekulerer jeg lidt for meget over, hvordan det kommer til at påvirke os som familie. Hvordan tager storebroren det, hvordan tackler vi det som forældre med to børn osv.?

Men jeg glæder mig også til at møde hende, lære hende at kende og se hende udvikle sig .

Jeg føler mig meget taknemmelig og priviligeret over at blive mor til 2. Det er stadig ikke mange år siden, at jeg frygtede, at jeg aldrig ville blive mor.

[Sorenspige]

Jeg skal til sommerfrokost på mit arbejde i dag, og lige nu har jeg fortrudt, at jeg har tilmeldt mig .

Jeg føler mig stor og oppustet, og det virker til at blive meget varmt, hvilket bare får min krop til at blive endnu mere oppustet og rød.

[achillaxedprune]

Jeg skal også til fest i dag, hvor jeg endnu en gang skal sidde på sidelinjen, mens de andre drikker, ryger og hygger sig. Årh, hvor er jeg træt af ikke at kunne være en del af festen, men hele tiden sidde på sidelinjen. Jeg havde også overvejet, at ligge mig syg. jeg gider ikke, og når andre så bliver fulde, så orker jeg det endnu mindre. Fulde folk er som udgangspunkt kun sjove, når man selv er fuld.

...men jeg tager selvfølgelig afsted. Og det bliver sikkert brandhyggeligt. Lige nu gider jeg bare ikke.

[Bøtte]

Jeg skal til London om to uger, det må jeg indrømme at jeg faktisk er ret nervøs for nu

[Danseprinsesse]

Vi fik taget os sammen og købt autostol i dag, det var også på tide!

Nu mangler jeg bare at pakke småting til fødetasken, lægge et par ting klar i bagagerummet og sy det sidste på sengetøjet i aften.
Så kan vi nok ikke blive mere babyklar. Altså praktisk forstås.
Mentalt er en anden historie.

Men shit hvor jeg glæder mig til at møde vores baby snart, se ham, dufte ham, holde ham og mærke ham. Det er lige til at tude over, så meget glæder jeg mig.

Sikke et dejligt indlæg . Tænk lige, hvor meget du har rykket dig følelsesmæssigt de sidste måneder.

Jeg kan godt forstå, du er ved at tude af glæde over snart at skulle møde ham. Det er også så stort, og jeg havde det på samme måde med min dreng.

Denne gang spekulerer jeg lidt for meget over, hvordan det kommer til at påvirke os som familie. Hvordan tager storebroren det, hvordan tackler vi det som forældre med to børn osv.?

Men jeg glæder mig også til at møde hende, lære hende at kende og se hende udvikle sig .

Jeg føler mig meget taknemmelig og priviligeret over at blive mor til 2. Det er stadig ikke mange år siden, at jeg frygtede, at jeg aldrig ville blive mor.

Ja, det er virkelig også dejligt for mig at mærke. Er glad for jeg nåede at få et par rare graviditetsmåneder.

Det kan jeg godt forstå, du spekulerer på. Dét er jo det ukendte for jer denne gang.
Havde du svært ved at blive gravid?

Jeg regner ikke med, at vi skal have flere børn end Knud. Så jeg skal nok komme til at bekymre mig om, hvorvidt vi/jeg vil fortryde det, og om han kommer til at mangle søskende!
Lige nu har jeg sådan en irrationel frygt for, at mit barn kommer til at afvise mig. Tror det er fordi, jeg aldrig rigtig har mærket den der "connection" til ham derinde, så jeg tænker, det kan være, han slet ikke kan lide mig.

[Danseprinsesse]

Soren + Ax: Håber I får nogle dejlige fester. Er sikker på I for alle andre bare ser fantastiske og strålende gravide ud.
Og Ax, du må trække trætheds-graviditets-kortet, når de andre begynder at blive for snøvlende at høre på, så er det nemlig ikke ret sjovt at være ædru!

[JoyNips]

Jeg skal til London om to uger, det må jeg indrømme at jeg faktisk er ret nervøs for nu

Hvorfor? Det tager flere år, før Storbritannien er ude af EU.

[Danseprinsesse]

Jeg skal til London om to uger, det må jeg indrømme at jeg faktisk er ret nervøs for nu

Hvad er du nervøs for?

[Bøtte]

Jeg skal til London om to uger, det må jeg indrømme at jeg faktisk er ret nervøs for nu

Hvad er du nervøs for?

Det ved jeg ikke.
At det påvirker derovre, at der er optøjer og ballade.
Det er garanteret irrationelt, jeg synes bare timingen er træls.

[Bøtte]

Det handler nok bare mest om at jeg er hormonel og skal afsted uden S.

Det er første gang jeg skal være væk fra S i mere end to nætter.
Og der handler ikke om at jeg ikke kan være væk fra hende, men at hun altid har været 'mit vedhæng' fordi hendes far arbejder meget. Hende og jeg har været så meget sammen (alene), at jeg bare er vant til hun er der. Altid.

Jeg glæder mig (og trænger nok også til) at savne hende og være væk lidt, men for pokker jeg synes det er svært.
Det er ikke fordi jeg ikke tror, hendes far kan passe hende, for det kan han, og de får en fest sammen, (og far har helt sikkert 'godt af' at prøve at stå alene med det hele i 4 dage), jeg er bare så hormonel i tiden, at jeg ikke kan overskue at savne hende.

Og alt det her EU halløj får mig bare til at frygte, der sker noget, mens vi er der. Selv om det er irrationelt.

[primle]

Det handler nok bare mest om at jeg er hormonel og skal afsted uden S.

Det er første gang jeg skal være væk fra S i mere end to nætter.
Og der handler ikke om at jeg ikke kan være væk fra hende, men at hun altid har været 'mit vedhæng' fordi hendes far arbejder meget. Hende og jeg har været så meget sammen (alene), at jeg bare er vant til hun er der. Altid.

Jeg glæder mig (og trænger nok også til) at savne hende og være væk lidt, men for pokker jeg synes det er svært.
Det er ikke fordi jeg ikke tror, hendes far kan passe hende, for det kan han, og de får en fest sammen, (og far har helt sikkert 'godt af' at prøve at stå alene med det hele i 4 dage), jeg er bare så hormonel i tiden, at jeg ikke kan overskue at savne hende.

Og alt det her EU halløj får mig bare til at frygte, der sker noget, mens vi er der. Selv om det er irrationelt.

Altså jeg kan savne min datter når hun er i børnehave for tiden, så jeg forstår bestemt godt

[Sorenspige]

Danseprinsesse, vi har været i fertilitetsbehandling begge gang. Første gang gik der 3 år, fra vi stoppede med præventionen, til jeg blev gravid efter en del forskellige forsøg. Der var tidspunkter, hvor jeg frygtede, at det aldrig ville lykkes.

Anden gang blev jeg gravid i vores første behandlingsforsøg, så det var nærmest helt uvirkeligt.

Jeg lover dig, at din dreng kommer til at elske dig højt og inderligt, også selvom han måske græder og er svær at trøste. Jeg brugte de første måneder af livet som mor på at frygte, at jeg slet ikke betød noget for min dreng, og at hvem som helst kunne være hans mor. Men det passede jo ikke.

Nu hvor han er 2,5 år, løber han mig i møde og råber "Min mor, min mor" og vil op til mig, hvis verden er svær/han er ked af det, og så smelter mit hjerte fuldstændig.