DetSorteCirkus skrev:Sophaya skrev:Jeg er født i 93 og min far er IT-direktør, så jeg er flasket op med computere og internet. Min første mobil fik jeg da jeg var 6- en klods med antenne, men trods alt en mobilJeg husker dog tydeligt mine bedsteforældres hjem med leksika i lange baner, fastnettelefon og en helt anden ro end den man kan have i dag hvor smartphonen bipper konstant.
Nu er jeg 80 indeni, hvilket ikke helt matcher de 22 udenpå, men jeg får altså ofte lyst til at tage mine veninders mobiler og drukne dem i deres drinks - for der er godt nok mange, der ikke bare kan være sammen med andre mennesker, men lige skal have et par samtaler kørende på sms også. Så lad da vær!
Og så havde jeg altså en walkman. Som jeg hørte Troldepus og Prop og Berta bånd på i stor stil. Og senere en discman, hvilket nok var det vildeste. Min Blå Øjne cd var konstant i brug.
Jeg fik walkman som 4-5-årig i midten af 80erne, og det blev betragtet som vanvittigt at give sådan noget til et lille barn.
Mine bedsteforældre havde besøgt min onkel i USA og købt en walkman med hjem til alle os fem børnebørn. Min yngste fætter er 8 år ældre end mig, men min mormor og morfar syntes ikke, at jeg skulle snydes, bare fordi gaven dengang blev anset for mere passende for teenagere.
Folk var også dybt forargede over at jeg fik en mobil så tidligt. Men nu rejste jeg i tog mellem min far og min mor - lidt over en times tur alene. Jeg prøvede børneguidet tur en enkelt gang, og brød mig ikke om det. Kompromisset blev at mor satte mig på toget, jeg havde mobilen med og far stod klar da jeg kom ud af toget igen. Det fungerede fint.
skærme. Det var så ikke mig 
