For her er jeg. Fat. Tyk. Fed. Det er jeg.
Jeg har altid været "husky", og jeg er bredt bygget med brede skuldre, bredt bækken og en solid timeglasfigur. Men da jeg havde stress i 2014, tog jeg på. 20-25 kg. Jeg har et rigtig godt selvværd, og en kæreste der synes jeg er den lækreste i verden uanset hvad, men det her er usundt for mig på den lange bane.
Jeg vejer over 100 kg, hvor meget præcist har jeg ikke lyst til at skrive endnu.
Jeg har siden februar sat ind på nogle parametre: Træning 3 gange om ugen, for 2 måneder siden startede jeg roligt op på et løbeprogram, og jeg elsker det virkelig. Kombineret med styrketræning med egen kropsvægt og håndvægte.
Derudover blev jeg mere fokuseret på væske nok, antistressøvelser og at få øje på nogle af mine egne fælder.
Nu er jeg så langt, at jeg mandag den 4/7 tager kampen op med kosten. Jeg spiser rigeligt grøntsager, jeg får bare for meget fedt og sukker, og jeg følelsesspiser for meget. Min kæreste har tabt sig 10 kg siden februar, og har haft en lidt loose periode nu, og starter også op igen 4/7 med livsstilsomlægning. Vi flytter i denne uge, hvorfor der ikke er overskud til massivt fokus.
Jeg vil i stedet bruge denne uge til at få lejligheden i tip-top stand og blive klar til nyt (fast
) job og ny livsstil på mandag den 4/7 
Jeg har altid haft et skævt forhold til mad. Jeg var alvorligt spiseforstyrret som 13-14-årig og havde (ironisk nok) anoreksi. Jeg har kastet op i perioder. I 2014 fastede jeg 5 dage om ugen, og tabte lynhurtigt 15 kg (som jeg tog på igen da jeg fik stress).
Jeg har skammet mig ekstremt meget når jeg spiste usund mad eller bare nød maden eller var sulten - det har jeg arbejdet meget med siden februar.
Det eneste nogenlunde normale i mit forhold til mad og krop, er at jeg ikke føler mig mindre værd eller ulækker pga min vægt. Det er sundhedsbeslutning, der også vil gøre at jeg kan passe noget af mit tøj igen og sikkert føle mig endnu mere lækker.
Jeg kunne fortælle en lang historie om en familie med ligeså tossede madforhold, vægtforhold osv, men det vil jeg ikke. For man kan ikke hænge sig så meget i sin fortid. Nu skal vi fremad.
Uden slå sig selv i hovedet, uden ekstreme forbud og ekstreme kure, uden yoyo-vægt. Med nydelse, bevidsthed og kampgejst. Det er mit liv og mit ansvar.
Jeg håber, at jeg vil blive glad for tråden og den opbakning, jeg kan spore, vi kan give hinanden hernede.
Jeg respekterer fuldt ud, at andre mener det modsatte, men jeg har før uden problemer tabt mig med brug af kunstig sødning. 
(jeps, jeg følger dig på IG 
)
følger også dig og i lige måde! 
