Mini dilemma ifht kollega

[KitKat]

Ja, det er altså kun en lille ting, men jeg kunne ikke finde en generel tråd som jeg synes det passede i så nu får det sin egen alligevel.

Jeg har den her kollega. Flink fyr, høflig og behagelig. Og jeg reagerer simpelthen så mærkeligt på ham.

Jeg bliver helt vildt usikker når han er in nærheden, og jeg forstår det simpelthen ikke for han har ved grød aldrig givet mig anledning til at reagere sådan

Det er ikke på ungpige-crush måden men heller ikke på bare-han-nu-ikke-skælder-ud måden. Jeg har ingen idé om hvad det handler om, men jeg kan huske at jeg reagerede sådan allerførste gang vi var på kontoret samtidig, inden vi havde talt sammen, og inden jeg vidste om han var en ny kollega eller bare på vej igennem kontoret til møde.

Jeg "håndterer" det ved at undgå ham alt det jeg overhovedet kan men, og her fik jeg så snørklet mig frem til dilemmaet: Bør jeg fortælle ham hvorfor jeg undgår ham? Jeg mener, på den ene side er det jo ikke noget han kan bruge til en skid, men på den anden side ville jeg være ked af hvis han havde fået indtryk af at jeg undgår ham fordi jeg synes han er en idiot...

Vi arbejder på et åbent kontor hvor alle hyggesludrer med alle på kryds og tværs, så jeg har svært ved at forestille mig at mine undvigemanøvrer (så diskrete som jeg end synes de er) går ubemærket hen

[Madam Pomfrey]

Nogle mennesker har jo bare en form for udstråling der påvirker en...
Måske er det det... måske minder han dig ubevidst om et menneske, som du har haft en skidt oplevelse med?
Det kan være så mange ting

Men for din egen skyld, så er det da nok en god ide at få gjort noget ved det, og enten melde ud, eller gøre en indsats for at ændre på det.

[KitKat]

Drik en kop kaffe med ham. Diskuter noget arbejde og se, om det ikke falder på plads?

Det gør det ikke. Altså, jeg kan godt diskutere arbejdsrelaterede ting med ham så det påvirker ikke jobbet som sådan, men det er ikke uden en knude i maven og svedige håndflader.

-og ikke-arbejdsrelaterede ting er helt udelukket. Også selvom det bare er "nå, hvor skal I så hen på ferie i år?"


Ej, men det er simpelthen så dumt, og irriterende.

[KitKat]

Nogle mennesker har jo bare en form for udstråling der påvirker en...
Måske er det det... måske minder han dig ubevidst om et menneske, som du har haft en skidt oplevelse med?
Det kan være så mange ting

Men for din egen skyld, så er det da nok en god ide at få gjort noget ved det, og enten melde ud, eller gøre en indsats for at ændre på det.

Jeg har faktisk tænkt om han måske minder mig om et eller andet, men dét kan jeg heller ikke få til at stemme.

Du har nok ret i, at det bare er noget med udstråling og sår'n. -og at jeg skal gøre noget ved det...

Jeg kan bare ikke helt finde ud af om jeg tror det vil hjælpe, eller forværre, situationen hvis jeg melder ud...
(og jeg har jo heller ikke lyst til at sætte ham i en akavet situation, det sender jo bare Sorteper videre)

[Kisser]

Mit bedste råd er, at du skal mærke efter heeelt nede i maven indtil du kan identificere præcis hvilken følelse det er han giver dig. Derefter kan du så finde ud af, hvordan du skal handle på den.

[KitKat]

Mit bedste råd er, at du skal mærke efter heeelt nede i maven indtil du kan identificere præcis hvilken følelse det er han giver dig. Derefter kan du så finde ud af, hvordan du skal handle på den.

Det minder meget om den følelse jeg har når jeg skal boarde et fly... Irrationel nervøsitet

Men ja, det kan nok godt præciseres lidt bedre. Tak for input

[LadyFox]

Hvor langt tid har i arbejdet sammen?

[DetSorteCirkus]

Det med flyet får mig til at tænke på, at du måske grundlæggende er usikker på ham. Jeg går ud fra, at en flybooking gør dig nervøs, fordi du ved, at du nu potentielt udsætter dig selv for risikoen for at styrte ned, hvilket du ikke ville gøre ved ikke at bestille en billet, og på samme måde er du måske bange for, at din kollega en dag vil behandle dig dårligt eller kunne skade din position på arbejdspladsen. Her tænker jeg ikke karrieremæssigt, men socialt.

Du skriver, at han er flink, høflig og behagelig. Er det din egen oplevelse og holdning, eller mener du sådan, fordi du kan mærke, at han generelt er afholdt på jobbet. Eller fordi du ikke umiddelbart kan finde grunde til IKKE at kalde ham det? Det er også ok at have en neutral mening om et andet menneske.

[Advocatus-Diaboli]

Jeg "håndterer" det ved at undgå ham alt det jeg overhovedet kan men, og her fik jeg så snørklet mig frem til dilemmaet: Bør jeg fortælle ham hvorfor jeg undgår ham?

Næ, ikke medmindre han selv direkte spørger om det.

[KitKat]

Vi har arbejdet sammen siden engang i efteråret så vidt jeg husker og usikkerheden er ikke på aftagende, men det kan sagtens være at jeg selvforstærker fordi jeg er begyndt at blive nervøs for at blive nervøs...

Min beskrivelse af ham er helt min egen opfattelse. Han virker rar, og meget ligetil. Sådan én der youtuber videoer med hundehvalpe og lukker edderkopper ud i naturen i stedet for at slå dem ihjel

Det med flyet er rigtig nok, det kan godt være jeg skal prøve at fokusere på dét i sammenligning...

[sigge]

Alt afhængig af, hvor mange I er på kontoret, er jeg altså slet ikke sikker på, at han opdager dine "undvigemanøvrer". Jeg har kolleger, jeg taler mere med end andre, og det er da helt naturligt, at man bare har bedre kemi med nogle end andre, eller bare mere sammenfaldende interesser. Jeg tænker altså overhovedet ikke over, om de kolleger, der ikke af sig selv henvender sig til mig med smalltalk, mon ikke kan lide mig. Men vi er også en større gruppe på 30+ personer, det ville selvfølgelig være mere påfaldende, hvis vi kun var 5, og jeg konsekvent undgik at tale med en bestemt person undtaget om arbejde.

Så, hvis du skal gøre noget ved det, mener jeg ikke, det skal være for din kollegas skyld. Der er en ret stor sandsynlighed for, at han slet ikke har opdaget din "akavethed". Så jeg synes kun, du skal tale med ham om det, hvis det kunne hjælpe dig til at komme over følelsen.

[KitKat]

Alt afhængig af, hvor mange I er på kontoret...

Vi er normalt et sted mellem 7 og 12 på kontoret, og jeg skal lige forbi hans plads for at komme til og fra kaffemaskinen (og dét er en tur jeg går tit )

Normalt henter min eneste kvindelige kollega og jeg kaffe sammen og så sludrer jeg bare med hende mens vi går forbi, men hun har fået nyt job fra på mandag så jeg mister jo min livline

I har nok ret, han tænker slet ikke over det og i virkeligheden er det måske bare i mit eget hoved det fylder en hel masse

[kidkomb]

Tænker du på det privat også? Altså dukker han op i dine tanker? Hvor ofte? Og kommer følelsen også, når du tænker på ham?

[KitKat]

Tænker du på det privat også? Altså dukker han op i dine tanker? Hvor ofte? Og kommer følelsen også, når du tænker på ham?

Altså, ja og nej. Han dukker ikke op i mine tanker på samme måde som en ven fx gør, men jeg kan godt tage mig selv i at genkalde nogle af de situationer jeg synes der har været i arbejdstiden. Nervøsiteten kommer ikke i de tilfælde, men jeg bliver altid sådan lidt flov over mig selv og synes det er pinligt at tænke på.

Det er ikke dagligt, måske 1-2 gange i ugen max vil jeg tro, så det fylder ikke en hel masse i mit privatliv.
Lige nu fylder det så lidt ekstra, nok fordi jeg er blevet bevidst om det med min "kaffe-kollega" som har sidste dag i morgen...

[Guldfisk]

Jeg ville ikke sige noget.
Hvis jeg selv fik besked om, at nogen undgik mig, men at jeg endeligt ikke skulle tage det personligt, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle med den info. Og jeg ville da blive ked af, at andre var utryg ved mig.

Smil til ham, når du henter kaffe og se travl ud.