Privatøkonomi og parforhold

[lulu-p]

Vi har fællesøkonomi, men med egne lønkonti. Vi har en fælles opsparingskonto. Min mand betaler bolig, pasning og forsikringer af sin løn. Jeg betaler mad, børneudgifter, fritidsinteresser. Men det er ikke i mere system end han kan købe ind på vejen hjem eller jeg betaler vandudgiften. Vi har ikke rigtig noget system, men det fungerer. De penge vi har tilovers på vores lønkonti i slutningen af måneden ryger på den fælles opsparingskonto. Min mand tjener væsentlig mere end mig.

Vi har aldrig været uenige eller skændtes om økonomi. Men vi har heller aldrig haft dårlig økonomi eller meget forskellige prioriteringer, det har helt sikkert betydning for at vores model (eller mangel på samme) fungerer.

[Novella]

Min kæreste tjener ca 60 procent af min løn, så jeg betaler naturligt nok det meste. Jeg ejer bilen og betalte det første år på den alene. Vi har separate lønkonti og en fælles budgetkonto, som næsten alt betales fra. Jeg betaler en proportionelt større del ind på den, og vi skiftes til at betale diverse udgifter ud over de faste.

[Lulu]

Et spørgsmål til dem, der har en fælles mad/husholdningskonto OG en fælles barn/børnekonto.

Hvorfor 2 konti? Er det for at se, hvor meget barnet/børnene koster, eller er det for at undgå for store udsving i udgifterne med børnemøbler og tøj, når der skal købes til ny sæson? Og hvilke af barnets udgifter dækker det over? For mad og bleer er vel mad/husholdning? Men hvad med institution? Fritidsaktiviteter? Tøj? Møbler? Gaver både til og fra barnet? Ferieaktiviteter? Årskort? Briller og medicin? Alt det, jeg lige har glemt?

Vi startede med en fælles madkonto, uden anden deling af økonomi. Det var nemmest at få en fælles konto der, da der ellers var meget føren frem og tilbage af penge.
Så lavede vi en fælles budget konto, fordi det gav mening.

Vi skulle oprette en børnekonto til vores dreng for at få en børneopsparingskonto. Nu ryger børnepenge (dem der fra staten der ikke hedder børnepenge) på børnekontoen. De penge går til tøj / legetøj / møbler mm til knægten (og den nye der kommer).
Mad /husholdningsartikler til drengen betales af madkontoen, ligesom vores egne husholdningsting.
Institution og senere skole betales af budgetten som alm. fast udgift.

[achillaxedprune]

Vi har fælles udgifter, hvor f.eks. hans billån og mit SU-lån betales fra fælleskassen. Vi får begge lommepenge, hvor han får 1000 kr. mere end mig. Det irriterer mig egentlig, da det efterhånden løber op - siden vi flyttede i hus sammen (der vi fik fællesøkonomi), har han fået 15.000 kr. mere i lommepenge end mig. På 3 år bliver det 36.000 kr. Jeg synes ikke, at det er helt fair.
Men samtidig, så vil han ikke have mindre at bruge på sig selv... Han synes allerede, at han er helt i minimum for, hvad han skal bruge på snold og spas. Og jeg kan sådan set sagtens klare mig for det jeg har til mig selv... Jeg har været vant til en SU i maaange år, så jeg synes stadig, at vi har herre mange penge.
...så vi har jo begge nok.

Han får så også udbetalt lidt mere end mig, så på den måde giver han mere til fællesskabet.

Der er nogle uligheder... Jeg har f.eks. betalt alt graviditetstøj osv. selv ud af mine lommepenge. Han har så købt alt muligt elektronikdims, som jeg sikkert får glæde af i hverdagen, men overhovedet ikke aner, hvad er.

Generelt, så er jeg nok noget mere fællesskabsorienteret end han er... Han ville egentlig slet ikke have fællesøkonomi, men det var et krav fra min side, hvis vi købte hus. Indtil da kørte vi 100 % særskilt økonomi. Også da jeg var på SU og han tjente 6 gange så meget som mig.
...der var ikke noget deling og han betalte en større del af huslejen f.eks... Nix, han beholdte alle sine penge selv. Han kunne dog godt give en gang i mellem, men generøs er ikke et tillægsord, jeg vil bruge om ham i forhold til mig.

Man kan i hvert fald ikke klandre mig for, at tage en mand for hans penge... Tværtimod havde jeg nok foretrukket en, der var bedre til at dele og have holdningen: Vi deler og den der har giver.

Men altså... Jeg valgte ikke en mand, for at få højnet min levestandard. Det kunne være rart, hvis han havde delt noget mere, dengang jeg ingenting havde, absolut, men det var ikke en dealbreaker for mig. Og det er da blevet bedre.

[Novella]

Okay achillaxed. Det rager ikke mig, men det kan jeg sgu ikke rigtig forstå, at du finder dig i. Eller at han kan se sig selv i spejlet med den adfærd. Jeg kan så også kun arbejde med, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.

[achillaxedprune]

Okay achillaxed. Det rager ikke mig, men det kan jeg sgu ikke rigtig forstå, at du finder dig i. Eller at han kan se sig selv i spejlet med den adfærd. Jeg kan så også kun arbejde med, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.

Min mand er en fantastisk god og dejlig mand... Han kan sagtens og med stolthed se sig selv i spejlet hver dag. Bare lige for at få dét på plads...

Jeg har ikke bedt ham om at betale ting for mig, og det har ikke været naturligt for ham, at tilbyde. Og som sagt, så ja, det ville da være rart hvis min levestandard dengang blev væsentligt forhøjet fordi jeg fandt en mand, der tjente mange penge... Men jeg mener også, at det sådan set var hans penge, og jeg ikke havde krav på dem. Så måtte jeg jo klare mig for hvad jeg havde - det kunne jeg før ham, så hvorfor skulle det ændres bare fordi, han havde penge?

Dog nu her, hvor vi har hus, fællesøkonomi og baby på vej, så er tingene jo også anderledes, end da vi bare var mig og ham i en lejlighed. Men altså... Det er ikke et milimeterdemokrati - føler han, at han får det han skal bruge og føler jeg det samme. Så er det vel OK. Siger jeg til mig selv... Mens den anden del er vildt irriteret over, at han hver evig eneste måned skal have 1000 kr. mere til sig selv end jeg skal.

Men altså... Vi har det godt og har hvad vi skal have. Så det er jo luksusproblemer.

[Minionine]

Et spørgsmål til dem, der har en fælles mad/husholdningskonto OG en fælles barn/børnekonto.

Hvorfor 2 konti? Er det for at se, hvor meget barnet/børnene koster, eller er det for at undgå for store udsving i udgifterne med børnemøbler og tøj, når der skal købes til ny sæson? Og hvilke af barnets udgifter dækker det over? For mad og bleer er vel mad/husholdning? Men hvad med institution? Fritidsaktiviteter? Tøj? Møbler? Gaver både til og fra barnet? Ferieaktiviteter? Årskort? Briller og medicin? Alt det, jeg lige har glemt?

Nu er vores barn ikke født endnu, men kontoen er beregnet kun til udgifter til større baby/børneting og tøj. Andre udgifter som bleer, mad osv går fra madkontoen. Det kan godt være vi revurderer det, når vi engang når til at skulle betale for institution mm.

[Karkluden]

Vi har fællesøkonomi. Hver sin nemkonto og nogle fælles konti + et fælles lån.
Jeg tjener en fuldtidsløn som sygeplejerske, min kæreste er pt på dagpenge. Vi sætter alt på budgetkontoen, og der fordele så til husholdning, lånafbetaling, medicin/tandlæge-opsparing, alm opsparing og lommepenge hvor vi får det samme. Vi har aldrig hemmeligheder om hvad vi køber, det er egentlig bare for ikke at skulle holde øje med hvad vi køber af "sjove ting" midt i budget osv.
Vi har udgifter og indtægter, og der ses slet ikke på hvem der ville have flest udgifter, hvis vi havde opdelt økonomi..
Når min kæreste skal have kørekort betaler vi også bare det sammen, for al vores økonomi er samkørt...

Mine tillæg, de penge min kæreste tjener på at dømme og de tillæg han evt vil få udover sin grundløn når han får job, er ikke regnet med i vores budget. De går til afbetaling af lån, opsparing eller nice to have alt efter nødvendigheden den gældende måned, men oftest i den prioritering.

Jeg ville have det ret anstrengt med andet end fuld fællesøkonomi.

Vi har i øvrigt opdelte konti til husholdning og medicin, og vil også have en tredje konto til børn, når vi får det. Vi kan godt lide, at vi kan se hvor pengene går hen, og vi føler ikke, at tandlæge, medicin og fodterapi er en husholdningsting, så det går på en seperat konto. Ligesom jeg køber makeup og drinks for mine lommepenge, og min kæreste køber xboxspil og fadøl for sine.
vi sætter også fra til gaver seperat fra de andre penge.
For os er husholdning = tandpasta, rengøringsmidler, toiletpapir, mad, saftevand-agtigt.

EDIT: I stort set al den tid vi har boet sammen, har jeg i øvrigt tjent klart mest, da jeg blev færdiguddannet et halvt år før min kæreste og var i job efter 14 dage.

[Pagunette]

Vi har total fællesøkonomi, hvor vi begge står som "ejer" af de forskellige konti vi nu har, bortset fra den konto min mand har i Norge, da han er norsk lønnet. Så alle penge vi får går ind på en konto, hvor vi har hvert vores dankort til, og der bliver trukket fra den til de andre. Når vi skal købe gaver til hinanden, siger vi bare til den der skal have gaven at h*n ikke må gå på netbank indtil gaven er givet. Det fungere for os, og vi har ingen diskussioner omkring brugen af pengene, da vi er meget enig omkring pengesagerne, og snakker om tingene, når der er noget.. Evt. justeringer i budgettet. Men det er hovedsageligt mig der styrer vores kontoer, og sørger for at holde styr på hvad vi bruger og på hvad.

[Alphilia]

Vi har mest dine og mine... Altså vi deles om de faste udgifter, men de trækkes fra min konto.
Min kæreste overfører halvdelen af de faste udgifter til mig og så trækkes de fra min budget.
Mad betaler vi lidt på skift, engang imellem samler vi bon'er i en periode og regner ud, om det fordeler sig ligeligt. Jeg tjekker desuden de faste udgifter ca hvert kvartal.
Dvs udover de fælles udgifter forvalter vi hver især vores egne penge.
Formentlig ændrer vi systemet hvis vi en dag skal købe bolig og der kommer børn, men ligenu fungerer det ganske glimrende.

[NejJegErIkkeAsiat]

Vi har fælles budgetkonto som vi betaler til, men vi har ikke de samme udgifter til den. Udover budgetkontoen har vi en madkonto hvor vi betaler lige meget til.
Resten beholder vi hver for sig.

Selvom vi har fælles lån til vores ejerlejlighed og en del andre fællesudgifter, kan jeg stadig ikke se idéen med fællesøkonomi. Det vil jeg nok til enhver tid kæmpe imod så længe der ikke er saglige argumenter for det.

[Maoam]

Dine, mine og fælles husholdningskonto, hvorfra penge til andre fælles ting som fx møbler også kan tages fra. Min kæreste tjener langt mere, end jeg gør, og betaler også mest. Han betaler også ofte, hvis vi er ude at spise. Nogen gange giver han også et tilskud til fx tøj.

Vores bil er købt kontant, hvor jeg gav 1/4 og han betalte 3/4. Det er næsten kun mig, der kører.

[Kisser]

Vi har fordelt alle udgifter i to, og så betaler vi en halvdel hver fra vores respektive konti. Det fungerer meget godt, og jeg skal aldrig have fællesøkonomi med nogen. Jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg skulle det.

Faktisk har jeg ret store problemer med at regne ud, hvordan jeg nogensinde skal kunne købe hus med nogen, for jeg har virkelig ikke lyst til at hæfte solidarisk med nogen. Man kender bare ikke nogen rigtigt, før man ikke længere er sammen, og jeg skal ikke risikere at stå med en milliongæld alene (ja, det lyder ikke så godt, men jeg mener det.)

Uden at være 100% sikker, så er jeg ret sikker på, at den del kan klares med en samejeoverenskomst. Mne jeg tjekker lige med min (bank)mand når han kommer hjem

[Charly]

Vi har fordelt alle udgifter i to, og så betaler vi en halvdel hver fra vores respektive konti. Det fungerer meget godt, og jeg skal aldrig have fællesøkonomi med nogen. Jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg skulle det.

Faktisk har jeg ret store problemer med at regne ud, hvordan jeg nogensinde skal kunne købe hus med nogen, for jeg har virkelig ikke lyst til at hæfte solidarisk med nogen. Man kender bare ikke nogen rigtigt, før man ikke længere er sammen, og jeg skal ikke risikere at stå med en milliongæld alene (ja, det lyder ikke så godt, men jeg mener det.)

Uden at være 100% sikker, så er jeg ret sikker på, at den del kan klares med en samejeoverenskomst. Mne jeg tjekker lige med min (bank)mand når han kommer hjem

Nu har samejeoverenskomst stået flere gange i denne tråd, og jeg bliver ved med at læse det som samlejeoverenskomst - og det har unægteligt en noget anden betydning

Og sorry for OT

[MyGirl]

Vi har fælles økonomi - betaler ind på fælles konti forholdsmæssigt efter indkomst (budget- og madkonto) og har det samme beløb tilbage derefter.

Der er ok stor forskel på vores indtægter, og hvis vi skulle have en 50/50-fordeling på udgifter, ville det begrænse vores liv unødigt, da vi så - naturligt - ville skulle leve efter, hvad den laveste indkomst kan trække.