Ekstrem reaktion på tabet af hund.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2963
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 624
Likede indlæg: 6596

Re: Ekstrem reaktion på tabet af hund.

Indlægaf Sophaya » 12. sep 2015, 07:06

Når man knytter sig så stærkt til et andet væsen er det ligegyldigt om det er menneske eller dyr. Det gør så ondt at miste! Og din sorg er stadig meget frisk. Jeg hader den her cliche, men for mig er det eneste der virker tid. Tid hvor man giver sig selv lov at sørge på sin måde efterfulgt af tid hvor man prøver at få verden til at give mening igen. Udover at være et højt elsket dyr har din hund jo også været et symbol på en kærlighed du ikke før har kastet dig ud i. At miste den slags kan være knusende.
Jeg tror det er rigtig fint at du er opmærksom på at din reaktion er voldsom. Du er bevidst om hvorfor den er det. Jeg kender en der mistede en hund til kræft og her tre år senere stadig er knust i så voldsom grad, at han ikke kan/vil påbegynde en uddannelse. Han har siddet hjemme i tre år uden at komme videre i livet på nogen måde. Og det er derfor jeg skriver, at du skal være opmærksom på din sorg og dens udvikling. For den må gerne fylde rigtig meget lige nu. Men den må ikke opsluge dig. Jeg føler virkelig med dig - jeg elsker selv min kat som nær familie og kan ikke forestille mig dagen hvor det er farvel.
2
cat has nine lives babe
nine lives to itself
but you only got one

x
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Ekstrem reaktion på tabet af hund.

Indlægaf Zombie » 18. sep 2015, 09:45

Jeg var nødt til at sige nej til shiba-træf, fordi jeg ikke magtede en masse Taiki look-a-likes.

Nu har ejeren til Taikis storebror (samme forældre, ældre kuld) kontaktet mig, om jeg måske kunne være fast hundesitter for dem.
Sådan helt forkromet ville det være en god idé, da jeg på 2. semester bør tage noget praktik ved siden af studierne, så det pynter på CV'et. Men det giver mange timer væk i hverdagen, og min kæreste skal også i praktik dér og være væk, så at have sin egen hund ville koste praktik-idéen. Omvendt er jeg jo lige startet på 1. semester, og tanken om ikke at have hund i et år er uoverskuelig...

Jeg ved ikke, om jeg dels magter en shiba, som er så speciel en race, at de alle sammen minder lidt om hinanden. Og så endda en shiba med de samme gener - han ligner en del, men så alligevel ikke, for Taiki var en ener og helt unik, det sagde alle og det følte JEG.

Jeg har sagt, at jeg gerne vil mødes med dem og så må jeg fornemme, hvordan det er. Om jeg bliver for ked af det.

Hunden har jeg mødt inden jeg fik Taiki, og mens jeg havde Taiki, så jeg har måske også et lidt andet og ret afklaret forhold til den, fremfor alle mulige andre hunde.

Det er et forsøg værd, for det ville give mig jævnlige doser af hund, samtidig med at jeg kunne være i praktik.
6
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Willow
Indlæg: 25
Tilmeldt: 3. sep 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 68

Re: Ekstrem reaktion på tabet af hund.

Indlægaf Willow » 21. sep 2015, 21:23

:kram: Jeg opfatter det heller ikke (på ingen måde ekstremt) Jeg havde to hunde som jeg fik aflivet pga. alderdom og sygdom. Jeg havde haft dem i ca. 14 år. og den ene havde jeg reddet fra nogle rigtig skidte kår. De betød virkelig meget for mig og der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dem stadigvæk selvom det er over to år siden.

Jeg sad med dem da i mine arme da de sov ind og jeg kan stadigvæk ikke tænke på det uden at tårene presser på.

Jeg tror sagtens at man kan føle sorg på samme måde som at miste mennesker. SÅ meget betyder de for nogle af os.
Senest rettet af Willow 27. sep 2015, 16:46, rettet i alt 1 gang.
1
Brugeravatar
Willow
Indlæg: 25
Tilmeldt: 3. sep 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 68

Re: Ekstrem reaktion på tabet af hund.

Indlægaf Willow » 21. sep 2015, 21:27

Zombie skrev:Jeg var nødt til at sige nej til shiba-træf, fordi jeg ikke magtede en masse Taiki look-a-likes.

Nu har ejeren til Taikis storebror (samme forældre, ældre kuld) kontaktet mig, om jeg måske kunne være fast hundesitter for dem.
Sådan helt forkromet ville det være en god idé, da jeg på 2. semester bør tage noget praktik ved siden af studierne, så det pynter på CV'et. Men det giver mange timer væk i hverdagen, og min kæreste skal også i praktik dér og være væk, så at have sin egen hund ville koste praktik-idéen. Omvendt er jeg jo lige startet på 1. semester, og tanken om ikke at have hund i et år er uoverskuelig...

Jeg ved ikke, om jeg dels magter en shiba, som er så speciel en race, at de alle sammen minder lidt om hinanden. Og så endda en shiba med de samme gener - han ligner en del, men så alligevel ikke, for Taiki var en ener og helt unik, det sagde alle og det følte JEG.

Jeg har sagt, at jeg gerne vil mødes med dem og så må jeg fornemme, hvordan det er. Om jeg bliver for ked af det.

Hunden har jeg mødt inden jeg fik Taiki, og mens jeg havde Taiki, så jeg har måske også et lidt andet og ret afklaret forhold til den, fremfor alle mulige andre hunde.

Det er et forsøg værd, for det ville give mig jævnlige doser af hund, samtidig med at jeg kunne være i praktik.


God ide med pasning. Jeg har fast ferie-hund og det glæder jeg mig altid til selvom det selvfølgelig aldrig bliver det samme
0
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 15615
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1640
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 20990

Re: Ekstrem reaktion på tabet af hund.

Indlægaf 2SHY » 9. apr 2016, 20:12

Jeg tillader mig at hive tråden op igen og spørge hvordan det går dig kære Zombie? :ae:

Jeg er jo nok sådan ca. der hvor du var, da du skrev tråden og jeg genkender desværre alt for meget hvad der bliver skrevet :(

Sorg opleves og takles forskelligt af alle. Alligevel tror jeg måske det vil hjælpe mig at høre hvordan du har det, nu hvor du er noget nogle måneder længere hen i bearbejdelsen af din sorg

Mange tanker til dig herfra :ae:
0
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate

Tilbage til "Livets forhold"