Er jeg for dansk?

[Animi]

[...]
Jeg tror at rigtig mange problemer i DK kunne løses, hvis vi som udgangs punkt begyndte at se alle som danskere, i stedet for denne opdeling som her desværre stadigvæk er.

Så en af "featurerne" ved at være dansker er at sige: "Det er altsammen vores skyld"?

Det er nu svært at se en som "dansker", der går rundt i kitel og profetskæg, og kun ser al-arabia på parabolen og kun en nødtørftig anelse om, hvad der foregår i samfundet rundt omkring. Og så er der jo den omvendte racisme, som Jasmin netop startede tråden med: "Adr. du er for dansk!"

Jeg bryder mig ikke om at tale om skyld, for jeg tror ikke det er noget folk gør bevidst. Men der ER en tendens til at kalde folk for indvandere, selvom de ikke er det. Og jeg tror at det kan have en overvejende negativ effekt (det har det i hvert fald til en grad haft i min omgangskreds, og hvad jeg hører om i min by)

Og ja, det kan være svært at se en der går rundt sådan som dansker - men omvendt, kan det også være svært for ham at føle sig dansk, når ingen vil acceptere at ham som dansker. Jeg tror det er en rigtig ond cirkel, som nogen bliver nødt til at bryde.

[Animi]

Denne her artikel beskriver faktisk ret godt det jeg mener:

»Fællestrækket for alle disse unge er, at de har det helt forfærdeligt med sig selv. De føler sig elendige og ladt i stikken af alle: deres forældre, samfundet, skolen. De føler sig glemt, afkoblet, udstødt, og de føler, at ingen vil høre på dem. De føler, at de ikke hører til. De føler sig ikke som medborgere. Herfra er der ikke langt til at begå småkriminalitet og blive tiltrukket af sekteriske fællessskaber

https://www.information.dk/udland/2015/ ... -ophidsede

[Jasmin]

Jeg møder rigtigt mange unge med indvandrerbaggrund og jeg oplever gang på gang at de påtager sig en offerrolle. Hvad mange af dem ikke forstår, er at der ikke er mange steder i verden, hvor de vil få bedre muligheder end i Danmark for at få et godt liv. Ja, der er mange som føler sig splittet mellem to kulturer, men man må altså også gerne tage ansvar for sin egen situation. Det er hårdt at tage en uddannelse og hårdt at passe et job – ja, men man er ikke tvunget til kriminalitet blot fordi man er ung med indvandrerbaggrund.

Man kan jo også vælge at tage det som man anser som det bedste fra de to kulturer. Jeg anser mig for at være dansk, men jeg er da meget bevist om at mine rødder er i mellemøsten og der er da bestemt også ting herfra som jeg har taget til mig.

Jeg kan godt forstå at mange ikke ved hvor de hører til hvis de oplever det samme som jeg ofte gør. Jeg bliver tit spurgt hvor jeg kommer fra og når jeg så svarer Danmark, er næste spørgsmål: Ok, men hvor kommer du rigtigt fra? I indvandrekredse får jeg af nogle at vide, at jeg er blevet for integreret og for dansk. Heldigvis er jeg ikke i tvivl om min identitet, men det kræver noget at stå i mod.

Man kan ikke bare udskifte sin identitet og det forlanger jeg heller ikke. Man behøver ikke at føle sig som dansk for at være en del af det danske samfund. Jeg tror det handler om at være velintegreret og tilpasset til det danske samfund for at føle sig hjemme her og så tror jeg også de fleste vil blive accepterede selv om man ikke definerer sig selv som dansk.

[dgd2007]

[...]
Jeg kan godt forstå at mange ikke ved hvor de hører til hvis de oplever det samme som jeg ofte gør. Jeg bliver tit spurgt hvor jeg kommer fra og når jeg så svarer Danmark, er næste spørgsmål: Ok, men hvor kommer du rigtigt fra?
[...]

Hende børnehaveklasselæreren, jeg nævnte tidligere, er også blevet gået grundigt på klingen af nogle børnene:
- Hvor kommer du fra?
- Ja, jeg kommer bare her fra Danmark.
- Jamen altså, hvilken klan kommer du så fra?