Indlægaf Wunder8 » 10. jul 2016, 14:19
Jeg må indrømme, jeg bliver lidt træt af snakken om, hvor tilknappede, nypuritanske, unaturlige og kropsidealfokuserede, vi er blevet i dag. Og hvordan alt ville blive bedre, hvis vi blot gik nøgne rundt og så på hinandens uperfekte kroppe. Nu skal jeg ikke kunne udtale mig om, hvordan diskursen er i en gymnasieklasse nu om dage, og den er muligvis meget værre end jeg tror, men der har jo altid været idealer. Måske ikke om sixpack og tigh gap, men om ideen om at være høj, slank og have kraftigt hår. Lige tænder. Et symmetrisk ansigt - og så videre. Medmindre vi taler om personer helt uden for pædagogisk rækkevidde, så ved folk jo godt, at alle ikke ligner pornomodeller. Det ser vi jo hver dag, når vi går ned ad gaden, på arbejdet, i skolen og i medierne i øvrigt, hvis vi snakker alt det, der ikke er Paradise Hotel eller musikvideoer. Så det er jo ikke fordi, den almindelige teenagefyr ikke ved med sin fornuft, at alle kvinder under deres tøj ikke vejer 45 kilo, har D-skål og er evigt glatbarberede. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror snarere, man skal tage lidt fat i seksualiseringen af kroppen i det offentlige rum, for her er der sgu da sket nogen inden for de sidste 5-10 år.
Min holdning er muligvis præget af, at jeg altid selv har været ret blufærdig, på trods af, at jeg kommer fra et meget frigjort og afslappet hjem, hvor jeg ofte så mine egne forældre uden tøj, og hvor der i øvrigt ikke blevet prædiket nogen form for kropslige idealer. Jeg har uden tvivl haft mine kampe med min kropslige selvtillid, men den har jeg altid haft, og den har jeg haft trods hundredevis af fællesbade i folkeskolen, svømmehalstimer, knald med mænd der var både konventionelt og ikke-konventionelt lækre, LBGT-kunstfilm med nøgne mennesker, feministisk teori på uni og alt muligt andet. Jeg tror, den type komplekser er relativt uundgåelige, og jeg tror ikke, man løser dem OVERHOVEDET ved at tvinge unge mennesker til at smide tøjet eller fællesbade (jeg synes faktisk, det er decideret grotesk, at man ikke respekterer folks blufærdighed som det, den ofte er: nemlig helt naturlig blufærdighed).
Måske er det bare mig, der tager for meget udgangspunkt i min egen, personlige oplevelse. Men jeg tror, det handler meget mere om at lære børn og unge at tro på sig selv og det, de kan og er, i stedet for at tale så meget om kroppen - uanset om den er tyk eller tynd. Derfor er jeg heller ikke kæmpe fan af de ekstremt mange body positive-kampagner, der hele tiden dukker op, fordi de egentlig bare blæser til ilden om, at kroppen og udseendet er ekstremt definerende for hvem, vi er, og bærer en masse værdi i sig selv. Hvis vi virkeligt skal væk fra det seksualiserende kropsfokus, så lad os dog sætte fokus på mennesker, der udretter seje og spændende ting, og for et sekund glemme, hvordan de ser ud.
16