Nuttede-Nuser skrev:
Hmm hvilken del af ansvars og omsorgs erklæringen har I printet ud? Vi har ikke fået noget til print, der står bare indsendt elektronisk på det hele.
Nu endte jeg med at tage en tur i køen hos Statsforvaltningen, for at få afklaret det.
Det som jeg forstod på damen var:
Hvis man melder det inden fødslen, så skal man udfylde erklæringen hos Statsforvaltningen, der så på forhånd anerkender faderskabet og giver fælles forældremyndighed. De sender en erklæring med deres godkendelse til E-boks, som man kan printe ud (vores er lige kommet i dag, præcist som jeg ringende, jeg udfyldte for 1 uge siden). Her er det ikke nødvendigt med vitterlighedsvidner eller fysisk underskrift, der står på den, at den er underskrevet digitalt.
For at få det registreret i CPR, så skal den erklæring printes ud og afleveres på kirkekontoret senest 14 dage efter fødslen (så man
skal altså både udfylde digitalt og indsende/aflevere skidtet).
Hvis man melder det efter fødslen, så er det en anden blanket, der skal anvendes - den kan man sikkert printe ud på forhånd eller få på hospitalet. Den skal så udfyldes med underskrift og vidner og igen afleveres på kirkekontoret senest 14 dage efter fødslen - de sørger så for at sende det videre til Statsforvaltningen.
Jeg er ikke klar over, om jordemoderen måske kan sende den med, når hun alligevel indberetter fødslen til CPR, uanset om den er udfyldt på den ene eller anden måde. Det finder jeg nok ud af.
Halleluja.