Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
KitKat
Indlæg: 1127
Tilmeldt: 15. sep 2015, 05:43
Kort karma: 351
Geografisk sted: Vestjylland
Likede indlæg: 3262
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf KitKat » 11. jul 2016, 21:02

klumphen skrev:Har skrevet lidt frem og tilbage med en de sidste par dage. Hun har nu foreslået at vi skal prøve at snakke lidt i telefon, hvortil jeg svarede at det lyder da som en god ide, men har hun nu kigget grundigt på alle mine billeder?

Det sidste er jo et billede af en rekvisit fra det sorte univers.


Jeg har absolut ingen erfaring med dating, men hvis man har skrevet frem og tilbage et par dage, og er på nippet til at gå fra skriftlig til mundtlig kommunikation, og kvinden så alligevel først ser billedet da klumphen helt specifikt beder hende kigge alle billederne igennem, så kan det da ikke være direkte og "in your face" agtigt, tænker jeg?
(den sidste linje læser jeg som en forklaring til os, ikke en del af hans besked til hende)

Jeg synes altså det virker som en virkelig fin, og diskret, måde at tone rent flag på. :)
7
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 1683
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 288
Likede indlæg: 3221

Re: Singletråden

Indlægaf klumphen » 11. jul 2016, 21:15

JessicaD skrev:Men mennesker er jo forskellige - og det er den følelse, jeg ville få, hvis jeg skrev med en fyr, der henviste til sådan et billede. Jeg siger ikke, at din måde er mere rigtig end min, jeg forklarer bare, hvordan det kan føles, når man står på den anden side. Folk må jo have deres lyster i fred, men man må så bare regne med, at man bliver sorteret fra pga. det. Ligesom jeg helt sikkert også ville blive sorteret fra hos nogen, fordi jeg var for sippet. :D Man skal bare finde sit rette match, så skal det hele nok gå.

Jeg har skam heller ikke noget imod at blive sorteret fra, det var bare lidt øv at blive sammenlignet med typer uden situationsfornemmelse der kun vil snakke om sex, bare fordi jeg synes det sorte univers er spændende. Men jeg er godt klar over at folk der ikke er synes den verden er interessant, har en noget forkert opfattelse af hvad meget af det drejer sig som. Men lad nu det ligge.
Jeg respekterer i øvrigt din sippethed :D Det er trods alt mangfoldigheden der giver verden kulør.
1
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7070
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13277

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 11. jul 2016, 21:22

Skralde skrev:
Lige nu kører hjernen derudaf og jeg overvejer at tage til takke med dét han kan tilbyde og drømmer om at det alligevel kunne udvikle sig til mere. Men det er naivt at tro, ikke?

Det ved jeg ikke. Det kan vel gå begge veje. Til gengæld tror jeg, at det vil blive værre, hvis han får følelser for dig, men ikke kan magte hverdagen eller rollen som din kæreste.

Men ØV, Skralde. Jeg håbede sådan, at den var der for dig.
1
Livslinjen: 70 201 201
Buffy
Indlæg: 1076
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 177
Likede indlæg: 2350

Re: Singletråden

Indlægaf Buffy » 11. jul 2016, 22:16

Hey :wave: ;)

Nå jeg har en date i morgen, han virker rigtig sød, ærlig, seriøs og alt det hejs. Og han er rigtig pæn..... Og ni år yngre end mig... :panik: Min usikkerhed kunne godt komme til at ødelægge det. For h.... :rulle:
4
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7070
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13277

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 11. jul 2016, 22:18

Buffy skrev:Hey :wave: ;)

Nå jeg har en date i morgen, han virker rigtig sød, ærlig, seriøs og alt det hejs. Og han er rigtig pæn..... Og ni år yngre end mig... :panik: Min usikkerhed kunne godt komme til at ødelægge det. For h.... :rulle:

Åh, hvor jeg kender det. Man finder altid noget, det hele kan falde på.
1
Livslinjen: 70 201 201
Buffy
Indlæg: 1076
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 177
Likede indlæg: 2350

Re: Singletråden

Indlægaf Buffy » 11. jul 2016, 22:27

Rapfisk skrev:
Buffy skrev:Hey :wave: ;)

Nå jeg har en date i morgen, han virker rigtig sød, ærlig, seriøs og alt det hejs. Og han er rigtig pæn..... Og ni år yngre end mig... :panik: Min usikkerhed kunne godt komme til at ødelægge det. For h.... :rulle:

Åh, hvor jeg kender det. Man finder altid noget, det hele kan falde på.


Troede først han helt sikkert kun var ude efter sex, men nu har vi skrevet sammen i en lille uge og han har ikke nævnt sex....
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20820

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 11. jul 2016, 23:40

Det står efterhånden klart, at jeg måske er i en "den rigtige fyr, men det forkerte tidspunkt" situation.

Jeg sås med min kammerat fra fredag til søndag, derefter var vi hjemme hos os selv hver især indtil i dag, mandag. Mandag skrev han: Han havde en off-dag og da jeg intet skulle, nævnte jeg at jeg godt kunne komme forbi hvis det var. Han valgte at tage mig på ordet, så jeg var et par timer derinde og hygge. Imens jeg er der, joker han med at jeg ikke skal ødelægge vores "streak", dvs. dage i træk vi har set hinanden - så det ender med, at vi aftaler at ses i morgen (tirsdag) også, da jeg skal arbejde både onsdag og torsdag, og vi begge er typerne der normalvis har en del aftaler i weekenderne (udover hinanden, mener jeg).

Han er på papiret alt det rigtige, vi er et vildt godt match. Han behandler mig godt, ærligt og omsorgsfuld; jeg er ikke i tvivl om noget ved ham. Vi har det afslappet og skønt sammen, og han er god ved min hund.

Men jeg er ikke klar til et forhold lige nu - og det er han heller ikke. Vi snakker meget om det og det er rart at vi har den ærlighed.

Vi er begge nervøse for, om vi risikerer at miste hinanden på sigt - hvad hvis løbet pludselig er kørt, fordi den ene møder en de vil satse på osv.
Samtidig kan vi altså ikke presse noget frem, der bare ikke er der lige nu - og vi ønsker det heller ikke. Vi ønsker ikke at være bundet eksklusivt til en anden lige nu, og vil egentlig bare nyde det som er, nu hvor det er der.

Det er frustrerende at have det sådan her, for hvis vi begge kunne og magtede og ville det, så kunne vi have det bedste forhold. Jeg kender ham jo så godt i forvejen, at det tør jeg godt udtale mig om.
Men vi har begge stoppe-klodser og brug for tid.


Jeg forsøger ikke at overtænke det og bare nyde nu'et. Nyde ham. Men jeg bliver også lidt trist inden i, ved tanken om at vi sameksisterer på lånt tid og at jeg ikke aner, hvad fremtiden bringer.
Jeg håber, at vi måske med tiden kan nå hinanden og være sammen - men det er så skrøbeligt og forvirrende, og den kyniske del af mig siger, at sådan noget her aldrig ender godt.

Heldigvis overskygger det positive det negative, og så længe vi kan snakke helt åbent og ærligt sammen, så kan jeg finde tryghed i dét. Jeg vil rigtig gerne følge denne her vej til sin måske bitre ende, og hvis jeg ender med at blive ked af det - oh well. Det overlever jeg nok. Der er også chancen for at blive glad... Time will tell.
0
aka Forbies

:gammel:
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Singletråden

Indlægaf Grissebassen » 12. jul 2016, 10:16

ManicNinja skrev:
Grissebassen skrev:Jeg elsker bløde mænd, men jeg dur ikke med passivitet og initiativløshed. Jeg er meget bevidst om, at min egen fremgangsmåde ikke er noget, jeg kommer til at ændre på. Den hænger for uløseligt sammen med min personlighed, og jeg er ikke i stand til at påtage mig en eller anden strategi eller på kort sigt at inkorporere den som en naturlig del af min personlighed, uden også drastisk at skulle ændre på min måde at se verden og socialinteraktion på (sidstnævnte arbejder jeg på, men det er en lang proces). Den nemmeste løsning er derfor at finde en mand, der vil mig og aktivt viser sin interesse på det praktiske plan - og det kan vel for fanden ikke være umuligt.


Godt, jeg kan redigere med hård hånd i citaterne :P :)

Det er én af mine kæpheste, at visse personlige egenskaber hænger indbyrdes sammen. Ikke altid. Men ofte. En blød mand vil tit, igen ikke altid, ikke være så hurtig på stikkerne til at sætte præmissen og kursen i en relation. Det søde og bløde hænger normalt sammen med en lidt mere afventende og forsigtig approach. Til gengæld har han så som regel lidt mere situationsfornemmelse, er min oplevelse.

Jeg kommer til at tænke på nogle af de her lidt bitre, ikke så fremfarende mænd, der somme tider spørger: "Hvorfor vil kvinderne altid ha' de dumme svin og ikke the good guys som fx mig?"
Sagen er, at de dumme svin har noget af al initiativrigheden, tempoet, frækheden, udfordringen, rygraden og modspillet, som mange kvinder søger. Disse træk hænger så desværre også tit sammen med ikke at være skideempatisk, tit tænke mest på sig selv og sine egne interesser og ikke være skidesmart med hensyn til mere langsigtet planlægning og struktur, at overholde aftaler osv. Men det er jo ikke alle de her nederen egenskaber, som vi falder for. Det er de andre.

Selvfølgelig er verden og menneskerne i den ikke sort-hvide. Men noget er der alligevel om snakken.

Min pointe er vist bare, at leder du efter en mand, der ikke er for passiv, skal du nok ikke påtage dig at planlægge første date. Hvis han ikke gør det - ja, så er det vel bare dit cue til at hoppe videre. Og så må andre synes, det er mærkeligt eller stridt eller whatnot, men du har dine grunde. :)

Det ideelle ville jo så være en blød good guy, der bare bliver så vild med mig, at han ikke kan lade være med at få fingeren ud og rende efter mig. Men det kræver jo lige, at han møder mig først, så han kan se, hvor fantastisk jeg er. Det er igen derfor, at jeg ikke tillægger omstændighederne omkring første møde så meget betydning. For i tilfælde af at det bare siger klik, så skal man jo nok finde ud af det sammen på en eller anden måde fremover.
0
Muspel
Indlæg: 3878
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 768
Likede indlæg: 10745

Re: Singletråden

Indlægaf Muspel » 12. jul 2016, 10:32

Zombie skrev:Det står efterhånden klart, at jeg måske er i en "den rigtige fyr, men det forkerte tidspunkt" situation.

Jeg sås med min kammerat fra fredag til søndag, derefter var vi hjemme hos os selv hver især indtil i dag, mandag. Mandag skrev han: Han havde en off-dag og da jeg intet skulle, nævnte jeg at jeg godt kunne komme forbi hvis det var. Han valgte at tage mig på ordet, så jeg var et par timer derinde og hygge. Imens jeg er der, joker han med at jeg ikke skal ødelægge vores "streak", dvs. dage i træk vi har set hinanden - så det ender med, at vi aftaler at ses i morgen (tirsdag) også, da jeg skal arbejde både onsdag og torsdag, og vi begge er typerne der normalvis har en del aftaler i weekenderne (udover hinanden, mener jeg).

Han er på papiret alt det rigtige, vi er et vildt godt match. Han behandler mig godt, ærligt og omsorgsfuld; jeg er ikke i tvivl om noget ved ham. Vi har det afslappet og skønt sammen, og han er god ved min hund.

Men jeg er ikke klar til et forhold lige nu - og det er han heller ikke. Vi snakker meget om det og det er rart at vi har den ærlighed.

Vi er begge nervøse for, om vi risikerer at miste hinanden på sigt - hvad hvis løbet pludselig er kørt, fordi den ene møder en de vil satse på osv.
Samtidig kan vi altså ikke presse noget frem, der bare ikke er der lige nu - og vi ønsker det heller ikke. Vi ønsker ikke at være bundet eksklusivt til en anden lige nu, og vil egentlig bare nyde det som er, nu hvor det er der.

Det er frustrerende at have det sådan her, for hvis vi begge kunne og magtede og ville det, så kunne vi have det bedste forhold. Jeg kender ham jo så godt i forvejen, at det tør jeg godt udtale mig om.
Men vi har begge stoppe-klodser og brug for tid.


Jeg forsøger ikke at overtænke det og bare nyde nu'et. Nyde ham. Men jeg bliver også lidt trist inden i, ved tanken om at vi sameksisterer på lånt tid og at jeg ikke aner, hvad fremtiden bringer.
Jeg håber, at vi måske med tiden kan nå hinanden og være sammen - men det er så skrøbeligt og forvirrende, og den kyniske del af mig siger, at sådan noget her aldrig ender godt.

Heldigvis overskygger det positive det negative, og så længe vi kan snakke helt åbent og ærligt sammen, så kan jeg finde tryghed i dét. Jeg vil rigtig gerne følge denne her vej til sin måske bitre ende, og hvis jeg ender med at blive ked af det - oh well. Det overlever jeg nok. Der er også chancen for at blive glad... Time will tell.


Sikke noget. Men mon ikke, I vælger den eneste rigtige strategi I kan? Det lyder til, at I taler, overvejer og går forsigtigt frem.

Nogle gange kunne det der liv godt lige være lidt mindre besværligt.
0
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12953
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3534
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55692
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 12:27

Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?
12
Donna Martin Graduates!
Lys
Indlæg: 5824
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10475

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 12. jul 2016, 12:33

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej. Jeg synes ikke, at man behøver kunstigt at underspille eller nedtone sin livsstil, selvom man måske lever lidt ekstravagant (og har midlerne hertil, forstås), men pral er usmageligt og usexet, og det siger en del om folks sociale kompetencer og forståelse, hvordan de omtaler deres forbrug.

Altså; man skal ikke lyve om, at man kører Ferrari eller bor på Strandvejen, men jeg gider ikke høre om det som det første. Og jeg vil også have lov at servere spaghetti bolo for ham uden at føle mig underlegen.
5
Buffy
Indlæg: 1076
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 177
Likede indlæg: 2350

Re: Singletråden

Indlægaf Buffy » 12. jul 2016, 12:42

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej, det er også lidt pinligt at være tilhøre til.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jul 2016, 13:23

Det er altså noget sært noget, det her med eks'er, der får ny kæreste.

Min seneste eks, som virkelig på alle måder var skidt for mig, og som på mange måder er rigtigt langt ude (commitment phobic, løgnagtig, sindssygt manipulerende)... Han og jeg arbejder på samme arbejdsplads. Hver sin afdeling. Vi ser stort set aldrig hinanden, og når vi gør, rører det mig ikke det fjerneste. Kan sagtens sludre overfladisk med ham. Betyder intet.

For nylig fik jeg en fornemmelse af, at der nok var en bestemt kollega, han så noget til. I dag fik jeg det bekræftet helt tilfældigt og ad omveje. Og guderne skal vide, jeg er færdig med ham for længst. Følte det som en redningsaktion for mig selv, da jeg dumpede ham endeligt for halvandet år siden efter flere forsøg og langt om længe fandt styrken til at slide mig ud af måneders dysfunktionelle, drænende udsving og vandren på æggeskaller konstant.

Så når jeg mærker et stik, ved jeg, at det er et "tænk, hvis han er god mod hende. Tænk hvis han behandler hende ordentligt og er den, jeg alt for længe håbede helt ubegrundet i virkeligheden på, at han ville blive".

Det véd jeg med fornuften udmærket, at han ikke gør eller er. Og selv hvis han er ... Hvad så? Han var helt forfærdelig mod mig. Nedbrød mig. Gjorde mig i tvivl om, hvem jeg var, og om jeg var god nok. Grundlæggende fordi det var de følelser, han ikke kunne bære eller rumme i sig selv og om sig selv. Så tørrede han dem ulækkert af i andre. Især mig.

Men det stikker altså alligevel, at han har ny kæreste. Og selv om det ikke burde betyde noget. Og selv om jeg haderhaderhader at indrømme det. Så fryder det mig, at hun er lille og tyk.

Og at jeg fik helt ret - at jeg HAVDE gennemskuet ham. Allerede kort efter bruddet var jeg helt sikker på, at han ville finde en ny kollega, at hun ville være endnu yngre end jeg (jeg er ti år yngre end han). Så er hun nemlig nemmere at styre. Og han KAN ikke klare sig uden en andens beundring at fylde i sit tomme kar, dér hvor vi andre har en selvfølelse og evnen til at elske nogen for dem de er og ikke for deres overfladiske beundring af os ... Dér hvor vi andre har naturlig (ikke mærkeligt indstuderet) omsorg ...

Giver jeg overhovedet mening? Er der nogle af jer andre, der har prøvet noget lignende, selv om I ved Gud har været helt færdige med stodderen/stodderinden? :)

Kunne godt bruge lidt perspektiv på dette.
5
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12953
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3534
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55692
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 13:30

ManicNinja skrev:Det er altså noget sært noget, det her med eks'er, der får ny kæreste.

Min seneste eks, som virkelig på alle måder var skidt for mig, og som på mange måder er rigtigt langt ude (commitment phobic, løgnagtig, sindssygt manipulerende)... Han og jeg arbejder på samme arbejdsplads. Hver sin afdeling. Vi ser stort set aldrig hinanden, og når vi gør, rører det mig ikke det fjerneste. Kan sagtens sludre overfladisk med ham. Betyder intet.

For nylig fik jeg en fornemmelse af, at der nok var en bestemt kollega, han så noget til. I dag fik jeg det bekræftet helt tilfældigt og ad omveje. Og guderne skal vide, jeg er færdig med ham for længst. Følte det som en redningsaktion for mig selv, da jeg dumpede ham endeligt for halvandet år siden efter flere forsøg og langt om længe fandt styrken til at slide mig ud af måneders dysfunktionelle, drænende udsving og vandren på æggeskaller konstant.

Så når jeg mærker et stik, ved jeg, at det er et "tænk, hvis han er god mod hende. Tænk hvis han behandler hende ordentligt og er den, jeg alt for længe håbede helt ubegrundet i virkeligheden på, at han ville blive".

Det véd jeg med fornuften udmærket, at han ikke gør eller er. Og selv hvis han er ... Hvad så? Han var helt forfærdelig mod mig. Nedbrød mig. Gjorde mig i tvivl om, hvem jeg var, og om jeg var god nok. Grundlæggende fordi det var de følelser, han ikke kunne bære eller rumme i sig selv og om sig selv. Så tørrede han dem ulækkert af i andre. Især mig.

Men det stikker altså alligevel, at han har ny kæreste. Og selv om det ikke burde betyde noget. Og selv om jeg haderhaderhader at indrømme det. Så fryder det mig, at hun er lille og tyk.

Og at jeg fik helt ret - at jeg HAVDE gennemskuet ham. Allerede kort efter bruddet var jeg helt sikker på, at han ville finde en ny kollega, at hun ville være endnu yngre end jeg (jeg er ti år yngre end han). Så er hun nemlig nemmere at styre. Og han KAN ikke klare sig uden en andens beundring at fylde i sit tomme kar, dér hvor vi andre har en selvfølelse og evnen til at elske nogen for dem de er og ikke for deres overfladiske beundring af os ...

Giver jeg overhovedet mening? Er der nogle af jer andre, der har prøvet noget lignende, selv om I ved Gud er har været færdige med stodderen/stodderinden? :)

Kunne godt bruge lidt perspektiv på dette.



Du giver fin mening. Det rammer jo på selvværdet, hvis han har været en idiot overfor dig og at derefter beviser, at han godt kan være hengiven og sød overfor en ny kæreste.
Det har intet med dig at gøre. Det hele peger tilbage mod ham. Men jeg kan sagtens forstå dig. Jeg har også selv været der. Selv om man følelsesmæssigt er videre og under ingen omstændigheder ønsker sig tilbage med vedkommende, så kan det sagtens stikke, hvis man ser, at eks'en nærmest kan være med i opløbet til "Årets kæreste".

Jeg kommer mig aldrig helt over min eks, der bare forsvandt. Det betyder ikke, at jeg ønsker ham tilbage. Overhovedet. Han er et sygt svin rent mentalt, som overhovedet ikke skal i nærheden af mit liv. Men det gjorde modbydeligt ondt, da han giftede sig og blev far. Det var alt det jeg higede efter fra ham og så gav han det til en anden efter kort tid.
Og derfor frydede jeg mig helt ind bag hjertet, da jeg snagede og opdagede, at hans kone sådan set havde bedt om skilsmisse og at han var slået helt ud.
2
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12953
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3534
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55692
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 13:33

Lys skrev:
Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej. Jeg synes ikke, at man behøver kunstigt at underspille eller nedtone sin livsstil, selvom man måske lever lidt ekstravagant (og har midlerne hertil, forstås), men pral er usmageligt og usexet, og det siger en del om folks sociale kompetencer og forståelse, hvordan de omtaler deres forbrug.

Altså; man skal ikke lyve om, at man kører Ferrari eller bor på Strandvejen, men jeg gider ikke høre om det som det første. Og jeg vil også have lov at servere spaghetti bolo for ham uden at føle mig underlegen.

Lige præcis det sidste du skriver, er virkelig noget jeg har gjort mig mange tanker om. Ham der, jeg skal på date med i morgen (og som i øvrigt er vendt totalt på den trælse måde), virker fra en anden verden. I hvert fald på en måde, så jeg føler, at jeg sgu ikke lige ser mig selv lave en hakkebøf til ham og serverer den med en flaske vin til 50,- kr.

Nu må jeg se. Det kan være jeg tager helt fejl.
0
Donna Martin Graduates!

Tilbage til "Forhold og sex"