Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jul 2016, 13:38

Jeg tænkte faktisk lige præcis på dig, Ado. Og har hele tiden forstået din hævngerrighed/fryd i det dér.

Ham her holder facaden. Alle synes, han er fantastisk. Men bag facaden ligger granater. Selv hans bedste veninde advarede mig - og kan i lange perioder ikke holde ham ud. Et par andre kolleger var målløse, da han en dag viste sit sande, grænseoverskridende, truende og nedgørende ansigt ...

Hvis han magter at være sød ved hende den nye filejsinde, så er det, fordi han holder hende ud i strakt arm og kan mestre facaden. Med mig gik der 2-3 måneder, før han første gang gik amok, fordi jeg var så urimelig at håbe på lidt omsorg på en dårlig dag ...

Well. Det hjælper lidt at skrive om det her. Skal bare lige synke. Så er jeg klar igen. Værre er det heldigvis ikke. Faktisk var det nok lige netop forløbet efter det brud, som har hærdet mig og gjort mig i stand til at håndtere/rumme svære følelser selv. Pudsigt, egentlig - jeg var egentlig nok lige så dårlig til det som han. Kompenserede blot på andre måder ... I dag føler jeg en stærk og god uafhængighed. Kan godt søge andres støtte. Men ved også, at jeg kan håndtere sorg/vrede/angst/usikkerhed glimrende selv.
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
IrmaPigen
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 12. jul 2016, 14:39

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej. Jeg finder det også ucharmerende.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jul 2016, 15:09

Påmindelsen om min dybt narcissistiske eks i dag fik mig til at huske denne side og henvisningen til denne bog. Den kan ikke gives videre for tit. Den handler om os, der er opvokset med forældre, som i større eller mindre grad ikke har magtet at give omsorg og kærlighed til deres børn, men konstant har haft sig selv som fokus - og hvad det gør ved os, når vi går ud og vælger kærester som voksne. Hvis vi altså ikke er blevet bevidste om, hvad det særlige (og dysfunktionelle!) i vores bagage består i. Og hvordan det indvirker på os.

Jeg gør ellers ikke i selvhjælpsbøger. Men denne er noget helt ud over det sædvanlige. Jeg tudbrølede første gang, jeg læste den. Det væltede bare ned om ørerne med forklaringer og aha-oplevelser. Endelig fattede jeg, hvorfor jeg nærmest hver gang har fundet sammen med mænd, der ikke har noget begreb skabt om, hvad omsorg er, og som enten har reageret med fysisk eller psykisk vold eller simpelthen bare er gået i vrede eller på anden måde har straffet mig, hvis der på nogen måde er blevet krævet omsorg af dem. Og langsomt begyndte jeg at forstå, at dét ikke er normalt. At der findes andre måder at danne par på, end at jeg holder kæft med mine følelsesmæssige behov.

Jeg kan genkende dem på hundrede meters afstand - og skulle jeg rende på én igen, så lover jeg jer, han ryger hurtigt ud! Hvis bare én af jer kan have glæde af det her, som jeg havde det for 2-3 år siden, så ...

http://www.powerkvinderne.dk/liste/549-modre-kan-ogsa-vaere-iskolde
0
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jul 2016, 15:19

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej, det er virkelig ucharmerende, når de dér prisoplysninger og navne på dyre mærker konstant smides rundt på alt, de nævner, og da især hvis der oven i købet er sådan en indstuderet casual "det var jo bare lige et greb i lommen"-tone :badr: Når det bliver tydeligt, at nydelsen ved at hævde sig over for andre er større end nydelsen og glæden ved selve genstanden, rejsen, whatever.

Hvor er det bare ikke godt! Jeg har en kvindelig kollega, der er sådan. Det er vildt ucharmerende. Uanset køn. Og giver mig - apropos - en stærk følelse af narcissisme, fokus på facade og manglende evne til det indre: Omsorg, varme, ægthed ...

Hvad mener du nærmere med, at han "er vendt", som du skriver i en anden replik?
Senest rettet af ManicNinja 12. jul 2016, 15:51, rettet i alt 1 gang.
0
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Buffy
Indlæg: 1076
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 177
Likede indlæg: 2350

Re: Singletråden

Indlægaf Buffy » 12. jul 2016, 15:35

Buffy skrev:Hey :wave: ;)

Nå jeg har en date i morgen, han virker rigtig sød, ærlig, seriøs og alt det hejs. Og han er rigtig pæn..... Og ni år yngre end mig... :panik: Min usikkerhed kunne godt komme til at ødelægge det. For h.... :rulle:


Øv han aflyste, han havde glemt en anden aftale (noget med hans bil), men skrev han gerne stadig gerne vil se mig. Har dog intet hørt siden....
0
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12946
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55652
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 16:44

ManicNinja skrev:
Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej, det er virkelig ucharmerende, når de dér prisoplysninger og navne på dyre mærker konstant smides rundt på alt, de nævner, og da især hvis der oven i købet er sådan en indstuderet casual "det var jo bare lige et greb i lommen"-tone :badr: Når det bliver tydeligt, at nydelsen ved at hævde sig over for andre er større end nydelsen og glæden ved selve genstanden, rejsen, whatever.

Hvor er det bare ikke godt! Jeg har en kvindelig kollega, der er sådan. Det er vildt ucharmerende. Uanset køn. Og giver mig - apropos - en stærk følelse af narcissisme, fokus på facade og manglende evne til det indre: Omsorg, varme, ægthed ...

Hvad mener du nærmere med, at han "er vendt", som du skriver i en anden replik?

Han er gået fra overstadig til kølig. Og jeg kan faktisk kun grine lidt af det. :D Jeg gider ikke overtolke. Hvis han aflyser, er det sådan det er. Og måske er det bare ingenting.
Men altså, han går meget op i at nævne hvor stort han bor. Og 80& af hans billeder på Facebook er af dyr vin og mad og førsteklasse. Det er uden tvivl også mig, der reagerer ekstra fordomsfuld overfor det. Han får en chance og så pakker jeg fordommene ned. Men jeg har en fornemmelse af at han aflyser. Den lugter lidt af at starte i femte gear og sætte alt til for at forføre. Og så er der bare ikke rigtig mere benzin.
1
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12946
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55652
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 16:47

ManicNinja skrev:Jeg tænkte faktisk lige præcis på dig, Ado. Og har hele tiden forstået din hævngerrighed/fryd i det dér.

Ham her holder facaden. Alle synes, han er fantastisk. Men bag facaden ligger granater. Selv hans bedste veninde advarede mig - og kan i lange perioder ikke holde ham ud. Et par andre kolleger var målløse, da han en dag viste sit sande, grænseoverskridende, truende og nedgørende ansigt ...

Hvis han magter at være sød ved hende den nye filejsinde, så er det, fordi han holder hende ud i strakt arm og kan mestre facaden. Med mig gik der 2-3 måneder, før han første gang gik amok, fordi jeg var så urimelig at håbe på lidt omsorg på en dårlig dag ...

Well. Det hjælper lidt at skrive om det her. Skal bare lige synke. Så er jeg klar igen. Værre er det heldigvis ikke. Faktisk var det nok lige netop forløbet efter det brud, som har hærdet mig og gjort mig i stand til at håndtere/rumme svære følelser selv. Pudsigt, egentlig - jeg var egentlig nok lige så dårlig til det som han. Kompenserede blot på andre måder ... I dag føler jeg en stærk og god uafhængighed. Kan godt søge andres støtte. Men ved også, at jeg kan håndtere sorg/vrede/angst/usikkerhed glimrende selv.



Mht. det sidste du skriver; tror du ikke det handler om, at når man virkelig rammer undersiden af bunden med følelserne, så får man lagt en hærdende bund? Jeg ved det ikke. Det er bare en teori, jeg har udviklet for mig selv.
Men gud, hvor lyder din eks. frygtelig. :wacko: Han burde vist bare have en robotdukke, som aldrig krævede for meget af ham.
1
Donna Martin Graduates!
Modesty Blame
Indlæg: 4326
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 519
Likede indlæg: 9417

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:13

Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.
9
IrmaPigen
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 12. jul 2016, 19:31

Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Han ville gerne ses igen. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel (jeg var ret overbevist om aftalen aldrig ville blive en realitet). Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Mennesker der opfører sig så respektløst over for andre, har virkelig ingen samvittighed. Så ergo må de være psykopater.
0
Modesty Blame
Indlæg: 4326
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 519
Likede indlæg: 9417

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:40

IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel. Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Denne gang var det jo desværre mig, der kontaktede ham - fuck, hvor dum har man lov til at være?

Jeg havde faktisk komponeret en besked, hvor jeg påpegede, at der er langt fra 5 minutter til et døgn, og at min tid faktisk er lige så værdifuld som hans, så en tilkendegivelse af, at mit forslag var under overvejelse, havde været at foretrække. Den slettede jeg.

Så skrev jeg, at han var en selvoptaget nar, som fandeme kunne rende mig, og at jeg var træt af, at han beskyldte mig for alt muligt pis, som han selv havde opfundet. Den slettede jeg også.

Så skrev jeg: glem det.

For vi har ligesom været her før. Enten ved han godt, at han er en nar, der gør som beskrevet ovenfor. Og så er han bare bedøvende ligeglad. Eller også så er der noget galt oppe i bøtten på ham. Og uanset om det er det ene eller det andet, så skal jeg ikke bruge min energi på ham.

Mine venner bliver ved med at spørge, hvorfor jeg ikke går ud og møder nogle mænd. Og jeg har det lidt sådan: se på mig! Hvem i helvede vil have mig? Og selv hvis den mand findes, så er jeg altså ikke glad for hunde - selvom det er en førehund.
1
IrmaPigen
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 12. jul 2016, 19:43

Modesty Blame skrev:
IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel. Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Denne gang var det jo desværre mig, der kontaktede ham - fuck, hvor dum har man lov til at være?

Jeg havde faktisk komponeret en besked, hvor jeg påpegede, at der er langt fra 5 minutter til et døgn, og at min tid faktisk er lige så værdifuld som hans, så en tilkendegivelse af, at mit forslag var under overvejelse, havde været at foretrække. Den slettede jeg.

Så skrev jeg, at han var en selvoptaget nar, som fandeme kunne rende mig, og at jeg var træt af, at han beskyldte mig for alt muligt pis, som han selv havde opfundet. Den slettede jeg også.

Så skrev jeg: glem det.

For vi har ligesom været her før. Enten ved han godt, at han er en nar, der gør som beskrevet ovenfor. Og så er han bare bedøvende ligeglad. Eller også så er der noget galt oppe i bøtten på ham. Og uanset om det er det ene eller det andet, så skal jeg ikke bruge min energi på ham.

Mine venner bliver ved med at spørge, hvorfor jeg ikke går ud og møder nogle mænd. Og jeg har det lidt sådan: se på mig! Hvem i helvede vil have mig? Og selv hvis den mand findes, så er jeg altså ikke glad for hunde - selvom det er en førehund.


Jeg var jo gået med nummer 2 :fløjt:

Men anyway, godt du fik sagt fra.

Er ikke sikker på, jeg forstår den sidste kommentar med hunde og førehunde :genert:
0
Muspel
Indlæg: 3878
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 768
Likede indlæg: 10745

Re: Singletråden

Indlægaf Muspel » 12. jul 2016, 19:47

Modesty Blame skrev:
IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel. Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Denne gang var det jo desværre mig, der kontaktede ham - fuck, hvor dum har man lov til at være?

Jeg havde faktisk komponeret en besked, hvor jeg påpegede, at der er langt fra 5 minutter til et døgn, og at min tid faktisk er lige så værdifuld som hans, så en tilkendegivelse af, at mit forslag var under overvejelse, havde været at foretrække. Den slettede jeg.

Så skrev jeg, at han var en selvoptaget nar, som fandeme kunne rende mig, og at jeg var træt af, at han beskyldte mig for alt muligt pis, som han selv havde opfundet. Den slettede jeg også.

Så skrev jeg: glem det.

For vi har ligesom været her før. Enten ved han godt, at han er en nar, der gør som beskrevet ovenfor. Og så er han bare bedøvende ligeglad. Eller også så er der noget galt oppe i bøtten på ham. Og uanset om det er det ene eller det andet, så skal jeg ikke bruge min energi på ham.

Mine venner bliver ved med at spørge, hvorfor jeg ikke går ud og møder nogle mænd. Og jeg har det lidt sådan: se på mig! Hvem i helvede vil have mig? Og selv hvis den mand findes, så er jeg altså ikke glad for hunde - selvom det er en førehund.


Hvem der vil have dig? Mænd der kan lide søde, kloge, velreflekterede kvinder, der forstår at sige fra. Dem skal der helt sikkert nok være mindst en af derude (baseret på min debat-viden om dig) :kys:
3
Modesty Blame
Indlæg: 4326
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 519
Likede indlæg: 9417

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:47

IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:
IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel. Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Denne gang var det jo desværre mig, der kontaktede ham - fuck, hvor dum har man lov til at være?

Jeg havde faktisk komponeret en besked, hvor jeg påpegede, at der er langt fra 5 minutter til et døgn, og at min tid faktisk er lige så værdifuld som hans, så en tilkendegivelse af, at mit forslag var under overvejelse, havde været at foretrække. Den slettede jeg.

Så skrev jeg, at han var en selvoptaget nar, som fandeme kunne rende mig, og at jeg var træt af, at han beskyldte mig for alt muligt pis, som han selv havde opfundet. Den slettede jeg også.

Så skrev jeg: glem det.

For vi har ligesom været her før. Enten ved han godt, at han er en nar, der gør som beskrevet ovenfor. Og så er han bare bedøvende ligeglad. Eller også så er der noget galt oppe i bøtten på ham. Og uanset om det er det ene eller det andet, så skal jeg ikke bruge min energi på ham.

Mine venner bliver ved med at spørge, hvorfor jeg ikke går ud og møder nogle mænd. Og jeg har det lidt sådan: se på mig! Hvem i helvede vil have mig? Og selv hvis den mand findes, så er jeg altså ikke glad for hunde - selvom det er en førehund.


Jeg var jo gået med nummer 2 :fløjt:

Men anyway, godt du fik sagt fra.


Jeg er meget gode venner med hans tidligere bedste ven - deres "ikke-længere-bedste-venner"-saga har ikke noget med mig at gøre.
Og jeg har i det sidste år hørt mange spændende detaljer fra mit og eksens forhold. Han overdriver sine egne bedrifter, roser mig til skyerne som værende den sødeste, bedste, cooleste kæreste nogensinde, men trods det har han løjet om så mange ting, for at få sig selv til at virke bedre. Så jeg gider ikke bruge energi på at skrive en sms, som han alligevel ikke kan læse (svært ordblind) eller forstå nuancerne i. Det er alt rigeligt med det, jeg har skrevet.
0
Modesty Blame
Indlæg: 4326
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 519
Likede indlæg: 9417

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:51

Muspel skrev:
Hvem der vil have dig? Mænd der kan lide søde, kloge, velreflekterede kvinder, der forstår at sige fra. Dem skal der helt sikkert nok være mindst en af derude (baseret på min debat-viden om dig) :kys:

Dem, der kan lide den slags kvinder, vil gerne have kvinder med selvrespekt (som er normalvægtige, eller i hvert fald tættere på normalvægtige end mig).

Men tak, altså.
0
Modesty Blame
Indlæg: 4326
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 519
Likede indlæg: 9417

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:59

DenSyngendeLussing skrev:Nu har jeg været ulykkeligt forelsket i en mand i snart et år, og det VIL bare ikke gå over. Hvad fanden gør jeg? Jeg kæmper virkelig for at slå ham ud af hovedet, men han er der HELE fucking TIDEN. Store idiot, jeg hader ham.

Jeg er så træt af at gå rundt og savne én eller anden dum stodder, som åbenbart ikke gad have mig. :trist:

Hvis jeg havde et godt svar på det, havde jeg ikke været i cølibat i 2½ år, og skrevet indlæggene herover. Sorry :kram:
0

Tilbage til "Forhold og sex"