Rapfisk skrev:Dikus skrev:I er godt nok grove, sådan at skrive om, hvordan det føles at have en eks, der var lige ved og næsten perfekt, hvis bare... og så tanken om, han møder en anden, der kan få det, der manglede...
Jeg står jo lige midt i at bryde med sådan en
Nåh. Til gengæld prøver jeg at lade være med at lade det ramme min selvtillid. Så jeg fokuserer på, han virkelig gerne vil have mig tilbage, flirt er SÅ meget på og en tredje også har meldt sig på banen. Min selvtillid er glad for mænds opmærksomhed
(Og nej. Den tredje er IKKE en mulighed. Jeg HAR ligesom prøvet det der med at kysse på en, jeg burde holde mig fra... og han er en mellemleder på mit arbejde. Jeg må hellere holde mig til at være hans chef...)
Men de får jo ikke det, vi lige manglede. De er sådan nogle nederen typer, der stiller sig tilfredse med de forhold, de kan tilbyde.
Ikke?
Jeg fandt ud af min seneste psyko-eks skal være far (eller er blevet nu) med hende, han kneppede udenom med for
præcis 9 måneder siden og stod i forhold med samme dag, som jeg slog op.
Og jeg tænkte WTF - ikke fordi det er lykkes for ham at holde på en kæreste og få det barn han nærmest var besat af, men fordi jeg tænkte hvad fanden der må være galt med hende kvinden. Jeg har virkelig funderet over, hvad der kan være gået galt i hendes liv, siden hun vil have sådan en mand. Han snyder alle mennesker, han kender, han lyver, han stjæler, han bedrager mennesker, han tog min medicin (Ritalin som jo bruges som stof - han har været ude i stoffer mange gange), han kørte manipulerende spil konstant, han tog fat i mig - come on.
Jeg tror, du har fuldstændig ret. Det er præcis sådanne typer, der er - ja sorry to say - svage og ikke tror, de kan finde bedre. Jeg troede selv, at jeg var et ynkelig lille skvat engang - jeg har selv været igennem en helveds masse lort i mine nu 30 år - men lige det med at finde en, der gør en godt - det har jeg lært mig selv efterhånden. Min aller første kæreste lykkedes dengang med at få mig overbevist om at jeg overhovedet ikke kunne finde bedre end ham, fordi jeg intet var værd. Og jeg frygter stadig at blive en af de der kvinder, der bare lader sig nøjes med det, de kan få. Det kræver virkelig noget, at fortælle sig selv og mærke sig selv - at man virkelig fortjener det, for man tror ikke rigtig på det. Men det er bare nedern - virkelig skod - at være en af de typer, du nævner - og det VIL jeg bare IKKE være.