Singletråden

[FrøkenM]

Nu har jeg været ulykkeligt forelsket i en mand i snart et år, og det VIL bare ikke gå over. Hvad fanden gør jeg? Jeg kæmper virkelig for at slå ham ud af hovedet, men han er der HELE fucking TIDEN. Store idiot, jeg hader ham.

Jeg er så træt af at gå rundt og savne én eller anden dum stodder, som åbenbart ikke gad have mig.

Har I stadig kontakt? Ellers vil jeg råde dig til at cutte den og slette ham alle steder, hvor man kan slette folk. Det hjælper.

Enig i dette
Det kan være svært at komme videre hvis man stadig har mulighed for at få kontakt til noget, man på forhånd ved ikke er en god ide af den ene eller anden årsag.

[Rapfisk]

Nu har jeg været ulykkeligt forelsket i en mand i snart et år, og det VIL bare ikke gå over. Hvad fanden gør jeg? Jeg kæmper virkelig for at slå ham ud af hovedet, men han er der HELE fucking TIDEN. Store idiot, jeg hader ham.

Jeg er så træt af at gå rundt og savne én eller anden dum stodder, som åbenbart ikke gad have mig.

Åh, hvor jeg har været der.

For mig har det, når det værste har været ovre, hjulpet at tænke, at hvis det er meningen, skal man nok finde sammen, når han er klar, men man vil jo ikke have ham, mens han ikke vil have én. (Heller ikke selv om det tilsyneladende er hans eneste fejl. Det er en ret stor én.)

Derudover har en visualiseringsøvelse hjulpet mig. Jeg har visualiseret en kasse i mit hjerte, og når jeg så har mærket følelserne for en bestemt mand, har jeg puttet dem derned. Nogle gange kunne jeg endda lukke kassen

Jeg har været, hvor du er, i flere år ad gangen (oftest ca. to år). Sandheden er jo, at man ender der, hvor man er på vej hen, hvis man ikke ændrer noget, og det er man ofte nødt til at gøre aktivt.

I det mindste har du Singletråden

[Grissebassen]

Giver jeg overhovedet mening? Er der nogle af jer andre, der har prøvet noget lignende, selv om I ved Gud har været helt færdige med stodderen/stodderinden?

Kunne godt bruge lidt perspektiv på dette.

Min eks var egentlig en ganske fin fyr på mange punkter. Men han havde nogle issues med kontrol, som fik det til at stritte totalt i mig.
Vi er helt færdige med hinanden, men stadig overfladiske bekendte, og jeg ønsker ham alt det bedste. Jeg er sindssygt glad på hans vegne over, at han nu har fundet sig en rigtig sød kæreste. Men hold da op, hvor jeg synes det er svært at være vidne til hans nye forhold nogle gange. Hans nye kæreste er en del mindre selvstændig end mig. Og jeg synes virkelig det er ubehageligt, når jeg kan observere hvordan han nogle gange overtrumfer hende og har samme behov for at kontrollere hende, som han havde med mig. Forskellen er bare, at jeg ikke lod ham gøre det. Jeg blander mig uden om, og har vist kun nævnt mine observationer en enkelt gang over for en fælles ven, som i øvrigt var enig med mig. Jeg forsøger at tænke, at alle forhold er forskellige, og at hun måske netop har brug for sådan en mand. Alligevel kan jeg ikke lade være med at bekymre mig lidt for deres fremtid sammen.

Nu har min historie nok lidt omvendte fortegn af din. Min pointe er bare, at jeg tror det er umuligt at lade være med at bide mærke de detaljer i en eks' forhold, der går igen fra det forhold, man selv havde til vedkommende. Jeg tror egentlig mest af alt, at det er et udtryk for et dybt kendskab til en anden person. I how I met your mother mener jeg at hovedpersonen taler om, at man tager en uddannelse i den anden person, og når man går fra hinanden sidder man så tilbage med en masse viden, man egentlig slet ikke kan bruge til noget mere. Og den viden forsvinder jo ikke igen og jeg tror den er umulig at ignorere. Derfra er der jo en hel masse andet, der afgør om man sidder tilbage med positive eller negative følelser, og jeg tror egentlig heller ikke det er så afgørende, om der er tale om det ene eller det andet, når man alligevel er færdige med hinanden.

[malou_43]

Åh hvor jeg kender det med ekskærester. Tænk hvis han pludselig holder hjemmet rent, lod WOW ligge for at hygge med hende, fik et arbejde der gav penge frem for film og slik så der var råd til tingene, kommer med blomster, får børnene passet for at forkæle sin kæreste, snakker om børn sammen.....fuck, den vej skal jeg heller ikke gå! For det er ligemeget. Han gjorde det ikke for mig, og derfor skulle han ikke være sammen med mig.

-----

Jeg har været på date i aften med en sød fyr - og to hunde (vi tre er allerede forelsket ). Han har virkelig svært ved det at kommunikere og det med damer og dates. Men han er sød og hvis han er det, han udgiver sig for, så er han en af dem, der er klar til familie og ser utroskab som en synd (tænk man skal derud ) Jeg havde mere opmærksomhed fra hundene end ham, men jeg har besluttet at give ham en chance mere. Han er vist meget genert og lidt en lukket bog, men på skrift har han meget lettere ved at vise interesse, flirte, dele tanker/følelser osv. SÅ.... forsøger at have mod til at kaste mig ud i et "nu prøver jeg at lade en anden komme tæt" - jeg har lyst, men jeg kan allerede mærke, at mine bolas svinder ind. Shit, jeg får helt koldsved ved tanken, har lyst til at løbe skrigende væk og skubbe ham langt væk, men er bare nødt til at se det i øjnene!

[malou_43]

Åh hvor jeg kender det med ekskærester. Tænk hvis han pludselig holder hjemmet rent, lod WOW ligge for at hygge med hende, fik et arbejde der gav penge frem for film og slik så der var råd til tingene, kommer med blomster, får børnene passet for at forkæle sin kæreste, snakker om børn sammen.....fuck, den vej skal jeg heller ikke gå! For det er ligemeget. Han gjorde det ikke for mig, og derfor skulle han ikke være sammen med mig.

-----

Jeg har været på date i aften med en sød fyr - og to hunde (vi tre er allerede forelsket ). Han har virkelig svært ved det at kommunikere og det med damer og dates. Men han er sød og hvis han er det, han udgiver sig for, så er han en af dem, der er klar til familie og ser utroskab som en synd (tænk man skal derud ) Jeg havde mere opmærksomhed fra hundene end ham, men jeg har besluttet at give ham en chance mere. Han er vist meget genert og lidt en lukket bog, men på skrift har han meget lettere ved at vise interesse, flirte, dele tanker/følelser osv. SÅ.... forsøger at have mod til at kaste mig ud i et "nu prøver jeg at lade en anden komme tæt" - jeg har lyst, men jeg kan allerede mærke, at mine bolas svinder ind. Shit, jeg får helt koldsved ved tanken, har lyst til at løbe skrigende væk og skubbe ham langt væk, men er bare nødt til at se det i øjnene!

Er det første date? For så er det måske ok, han har lidt svært ved det?

Uden tvivl og det er grunden til, at jeg går med til at ses igen
Jeg var under det meste af daten ret sikker på, at han overhovedet ikke var interesseret. Der var vildt meget stilhed og han havde tv'et tændt. Ingen tvivl om at det der dating slet ikke lige er hans skarpe kompetence! Men giver ham chancen for at i hvert fald blive bedre til at føre en længere samtale. Han er dælme en stille mand, det er min far også, og oplever ofte hvor meget det frustrerer min mor.
Jeg elsker lange samtaler om alt muligt - gerne spændende, intelligente samtaler (Andet end hvad man fik til aftensmad fx) og ved ikke rigtig, om jeg kan undvære det, da det Connecter mig med min partner

[ManicNinja]

Godmorgen alle sammen!

Tak for fine input, folkens. Og du har da fuldstændigt ret, Malou: Han var ikke god ved mig. Punktum. That's what matters.

Jeg lagde mig til at sove ved 19-tiden i aftes efter at have været vågen i 30-32 timer.

Nu er det, som om underbevidstheden har foretaget en hovedrengøring i løbet af natten. Ting er lagt i de rigtige skuffer. Solen skinner til morgen, og jeg har fri i morgen.

Livet er jo godt. Og dét har ikke ændret sig. Egentlig tror jeg bare, det er dét, jeg vil huske ...

[ManicNinja]

Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?

Nej, det er virkelig ucharmerende, når de dér prisoplysninger og navne på dyre mærker konstant smides rundt på alt, de nævner, og da især hvis der oven i købet er sådan en indstuderet casual "det var jo bare lige et greb i lommen"-tone Når det bliver tydeligt, at nydelsen ved at hævde sig over for andre er større end nydelsen og glæden ved selve genstanden, rejsen, whatever.

Hvor er det bare ikke godt! Jeg har en kvindelig kollega, der er sådan. Det er vildt ucharmerende. Uanset køn. Og giver mig - apropos - en stærk følelse af narcissisme, fokus på facade og manglende evne til det indre: Omsorg, varme, ægthed ...

Hvad mener du nærmere med, at han "er vendt", som du skriver i en anden replik?

Han er gået fra overstadig til kølig. Og jeg kan faktisk kun grine lidt af det. Jeg gider ikke overtolke. Hvis han aflyser, er det sådan det er. Og måske er det bare ingenting.
Men altså, han går meget op i at nævne hvor stort han bor. Og 80& af hans billeder på Facebook er af dyr vin og mad og førsteklasse. Det er uden tvivl også mig, der reagerer ekstra fordomsfuld overfor det. Han får en chance og så pakker jeg fordommene ned. Men jeg har en fornemmelse af at han aflyser. Den lugter lidt af at starte i femte gear og sætte alt til for at forføre. Og så er der bare ikke rigtig mere benzin.

Hvilket bekræfter billedet af en selvfokuseret mand. Undskyld, men de dér, som bare lige skal bekræftes i, at de kan gøre én interesseret ... Hvad sker der for dét? Lyder godt, at du på den ene side formår at afvente. På den anden lytter til din fornemmelse.

Det er i øvrigt pudsigt, som hans lunkenhed nu smitter dig, ikke? Hvis han er rigtigt fiks, begrunder han en aflysning med, at DU virkede lunken ...

[Ado]

Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?

Nej, det er virkelig ucharmerende, når de dér prisoplysninger og navne på dyre mærker konstant smides rundt på alt, de nævner, og da især hvis der oven i købet er sådan en indstuderet casual "det var jo bare lige et greb i lommen"-tone Når det bliver tydeligt, at nydelsen ved at hævde sig over for andre er større end nydelsen og glæden ved selve genstanden, rejsen, whatever.

Hvor er det bare ikke godt! Jeg har en kvindelig kollega, der er sådan. Det er vildt ucharmerende. Uanset køn. Og giver mig - apropos - en stærk følelse af narcissisme, fokus på facade og manglende evne til det indre: Omsorg, varme, ægthed ...

Hvad mener du nærmere med, at han "er vendt", som du skriver i en anden replik?

Han er gået fra overstadig til kølig. Og jeg kan faktisk kun grine lidt af det. Jeg gider ikke overtolke. Hvis han aflyser, er det sådan det er. Og måske er det bare ingenting.
Men altså, han går meget op i at nævne hvor stort han bor. Og 80& af hans billeder på Facebook er af dyr vin og mad og førsteklasse. Det er uden tvivl også mig, der reagerer ekstra fordomsfuld overfor det. Han får en chance og så pakker jeg fordommene ned. Men jeg har en fornemmelse af at han aflyser. Den lugter lidt af at starte i femte gear og sætte alt til for at forføre. Og så er der bare ikke rigtig mere benzin.

Hvilket bekræfter billedet af en selvfokuseret mand. Undskyld, men de dér, som bare lige skal bekræftes i, at de kan gøre én interesseret ... Hvad sker der for dét? Lyder godt, at du på den ene side formår at afvente. På den anden lytter til din fornemmelse.

Det er i øvrigt pudsigt, som hans lunkenhed nu smitter dig, ikke? Hvis han er rigtigt fiks, begrunder han en aflysning med, at DU virkede lunken ...

Lige præcis. Jeg føler også lidt, at manden jagter for jagtens skyld. Jeg har stadig intet hørt. Han plejer ellers at spamme løs. Men det må han selv om. Jeg afventer. Og så må jeg jo se, hvad det ender med i aften.
I guder. Jeg kan simpelthen ikke tage sådan noget alvorligt.

[DetSorteCirkus]

Lige præcis. Jeg føler også lidt, at manden jagter for jagtens skyld. Jeg har stadig intet hørt. Han plejer ellers at spamme løs. Men det må han selv om. Jeg afventer. Og så må jeg jo se, hvad det ender med i aften.
I guder. Jeg kan simpelthen ikke tage sådan noget alvorligt.

Er det ham, der ville møde dig, fordi han havde fået et godt indtryk af dig via din blog?

[Rapfisk]

Uden tvivl og det er grunden til, at jeg går med til at ses igen
Jeg var under det meste af daten ret sikker på, at han overhovedet ikke var interesseret. Der var vildt meget stilhed og han havde tv'et tændt. Ingen tvivl om at det der dating slet ikke lige er hans skarpe kompetence! Men giver ham chancen for at i hvert fald blive bedre til at føre en længere samtale. Han er dælme en stille mand, det er min far også, og oplever ofte hvor meget det frustrerer min mor.
Jeg elsker lange samtaler om alt muligt - gerne spændende, intelligente samtaler (Andet end hvad man fik til aftensmad fx) og ved ikke rigtig, om jeg kan undvære det, da det Connecter mig med min partner

Ud at gå tur med hundene næste gang! Og lov mig, at du ikke går videre med det, hvis han ikke begynder at åbne op. Det er fint nok at være genert, men hvis han ikke af natur er én, der er til lange samtaler, bliver han det ikke af at være sammen med dig. Been there, done that. Men prøv at spørge ham, hvordan han har det med situationer, hvor samtale er i højsædet, fx fredag aften med en flaske rødvin, eller hvad du nu drømmer om med en kæreste.

I øvrigt: Jeg er SÅ glad for, jeg ikke stiftede familie med min eks, der var en østers. Særligt, efter vores forhold gik i stykker. At skulle få et sam-forældreskab op at køre med én, der har svært ved svære samtaler, og så at børnene potentielt skulle tilbringe halvdelen af tiden alene med en far, der var let socialt akavet. Pyha.

[Ado]

Lige præcis. Jeg føler også lidt, at manden jagter for jagtens skyld. Jeg har stadig intet hørt. Han plejer ellers at spamme løs. Men det må han selv om. Jeg afventer. Og så må jeg jo se, hvad det ender med i aften.
I guder. Jeg kan simpelthen ikke tage sådan noget alvorligt.

Er det ham, der ville møde dig, fordi han havde fået et godt indtryk af dig via din blog?

Ja, af mine klummer i avisen. Jeg tror ikke han kender til min blog.

[Rapfisk]

I er godt nok grove, sådan at skrive om, hvordan det føles at have en eks, der var lige ved og næsten perfekt, hvis bare... og så tanken om, han møder en anden, der kan få det, der manglede...

Jeg står jo lige midt i at bryde med sådan en

Nåh. Til gengæld prøver jeg at lade være med at lade det ramme min selvtillid. Så jeg fokuserer på, han virkelig gerne vil have mig tilbage, flirt er SÅ meget på og en tredje også har meldt sig på banen. Min selvtillid er glad for mænds opmærksomhed (Og nej. Den tredje er IKKE en mulighed. Jeg HAR ligesom prøvet det der med at kysse på en, jeg burde holde mig fra... og han er en mellemleder på mit arbejde. Jeg må hellere holde mig til at være hans chef...)

Men de får jo ikke det, vi lige manglede. De er sådan nogle nederen typer, der stiller sig tilfredse med de forhold, de kan tilbyde.

Ikke?

[malou_43]

Uden tvivl og det er grunden til, at jeg går med til at ses igen
Jeg var under det meste af daten ret sikker på, at han overhovedet ikke var interesseret. Der var vildt meget stilhed og han havde tv'et tændt. Ingen tvivl om at det der dating slet ikke lige er hans skarpe kompetence! Men giver ham chancen for at i hvert fald blive bedre til at føre en længere samtale. Han er dælme en stille mand, det er min far også, og oplever ofte hvor meget det frustrerer min mor.
Jeg elsker lange samtaler om alt muligt - gerne spændende, intelligente samtaler (Andet end hvad man fik til aftensmad fx) og ved ikke rigtig, om jeg kan undvære det, da det Connecter mig med min partner

Ud at gå tur med hundene næste gang! Og lov mig, at du ikke går videre med det, hvis han ikke begynder at åbne op. Det er fint nok at være genert, men hvis han ikke af natur er én, der er til lange samtaler, bliver han det ikke af at være sammen med dig. Been there, done that. Men prøv at spørge ham, hvordan han har det med situationer, hvor samtale er i højsædet, fx fredag aften med en flaske rødvin, eller hvad du nu drømmer om med en kæreste.

I øvrigt: Jeg er SÅ glad for, jeg ikke stiftede familie med min eks, der var en østers. Særligt, efter vores forhold gik i stykker. At skulle få et sam-forældreskab op at køre med én, der har svært ved svære samtaler, og så at børnene potentielt skulle tilbringe halvdelen af tiden alene med en far, der var let socialt akavet. Pyha.

Jeg har sagt det til ham. Og han er sådan lidt "jeg kan godt forstå dig, men jeg er sådan" - så jeg ser det an. Jeg tager en date mere med ham, og så tager jeg den derfra Jeg kan godt lide, at han tør sige mig imod, når vi så endelig har gang i en samtale Men jeg har også været ærlig og har sagt, at det ikke vil virke for mig, at blive mødt med enstavelsesord, hvor han så svarede, at spørger man ham med spørgsmål, der kun kræver det, så giver han kun det
Vi er uenige om nogle ting - som måske er godt nok det kan da give lidt samtaler

Jeg er lidt spændt på, at han så rummer en masse - jeg har ikke de store forventninger, men han er sød, bestemt


Jeg er også glad for, at jeg ikke fik delebørn med mine eks'er. En af dem fordi jeg slet ikke ville kunne komme videre, hvis vi stadig havde den fælles ting. En anden fordi han var psykopat - jeg ville sikkert have gået under jorden der

[Puffi]

Jeg har ikke været så aktiv, hverken herinde eller med at finde en date, sådan generelt. Kunne godt mærke, at ham, der skred kl. 2 om natten havde sat sig nogle spor og den skulle lige sluges og tænkes igennem. Har dog været på tinder et par gange og har matchet med nogle stykker - den ene var så ham, jeg skrev om i en anden tråd med børn og rockere

På fredag har jeg date med sød soldat (håber jeg!), jeg er lidt nervøs, men faktisk tror jeg, at jeg er blevet ret så kynisk - a la ser det værste og det "lykkedes jo alligevel ikke, så hvorfor have forventninger?"-agtigt. Om det så er FOR kynisk kan jeg ikke helt lure.

[malou_43]

I er godt nok grove, sådan at skrive om, hvordan det føles at have en eks, der var lige ved og næsten perfekt, hvis bare... og så tanken om, han møder en anden, der kan få det, der manglede...

Jeg står jo lige midt i at bryde med sådan en

Nåh. Til gengæld prøver jeg at lade være med at lade det ramme min selvtillid. Så jeg fokuserer på, han virkelig gerne vil have mig tilbage, flirt er SÅ meget på og en tredje også har meldt sig på banen. Min selvtillid er glad for mænds opmærksomhed (Og nej. Den tredje er IKKE en mulighed. Jeg HAR ligesom prøvet det der med at kysse på en, jeg burde holde mig fra... og han er en mellemleder på mit arbejde. Jeg må hellere holde mig til at være hans chef...)

Men de får jo ikke det, vi lige manglede. De er sådan nogle nederen typer, der stiller sig tilfredse med de forhold, de kan tilbyde.

Ikke?

Jeg fandt ud af min seneste psyko-eks skal være far (eller er blevet nu) med hende, han kneppede udenom med for præcis 9 måneder siden og stod i forhold med samme dag, som jeg slog op.

Og jeg tænkte WTF - ikke fordi det er lykkes for ham at holde på en kæreste og få det barn han nærmest var besat af, men fordi jeg tænkte hvad fanden der må være galt med hende kvinden. Jeg har virkelig funderet over, hvad der kan være gået galt i hendes liv, siden hun vil have sådan en mand. Han snyder alle mennesker, han kender, han lyver, han stjæler, han bedrager mennesker, han tog min medicin (Ritalin som jo bruges som stof - han har været ude i stoffer mange gange), han kørte manipulerende spil konstant, han tog fat i mig - come on.

Jeg tror, du har fuldstændig ret. Det er præcis sådanne typer, der er - ja sorry to say - svage og ikke tror, de kan finde bedre. Jeg troede selv, at jeg var et ynkelig lille skvat engang - jeg har selv været igennem en helveds masse lort i mine nu 30 år - men lige det med at finde en, der gør en godt - det har jeg lært mig selv efterhånden. Min aller første kæreste lykkedes dengang med at få mig overbevist om at jeg overhovedet ikke kunne finde bedre end ham, fordi jeg intet var værd. Og jeg frygter stadig at blive en af de der kvinder, der bare lader sig nøjes med det, de kan få. Det kræver virkelig noget, at fortælle sig selv og mærke sig selv - at man virkelig fortjener det, for man tror ikke rigtig på det. Men det er bare nedern - virkelig skod - at være en af de typer, du nævner - og det VIL jeg bare IKKE være.