Dialekt

[JoyNips]

Jeg taler desværre ikke med en tydelig dialekt. Jeg er opvokset i sydvestjylland med en far fra nordjylland og en mor der er fynbo - som i øvrigt mødte hinanden mens de læste og boede i København. Oveni dét er min far tæt på døv, så i mit barndomshjem talte man tydeligt og klart. Jeg har naturligvis nogle få ord og udtryk fra mine forældre og fra sydvestjylland, men jeg er svær at placere geografisk,
Jeg ville ellers gerne tale med en sønderjydsk dialekt, jeg synes, at det er enormt charmerende. På nogle få ord kan man dog identificere mig som jyde, hvis man lytter efter. "Bitter" og "onsdag", fx.
Det morsomme er, at min kæreste er opvokset 15 km fra mig, men med udpræget jydske forældre, og efterfølgende har han læst i Århus. Folk er aldrig i tvivl om hans geografiske baggrund.

[Urtekussen]

Ja a fra lidt udenfår Hååårsens a.
Ja ka sagtens snak "pænt" å fåståligt, mæn det ka å gådt lyd såen hær.
"Han had glæmt hans majpak"

[dgd2007]

Ritzau-telegram oversat til aarhusiansk?

Fem betjente dræbt: Politiet gennemsøger Dallas midtby for bomber

[Fru Sunshine]

Man er ikke i tvivl om, at jeg er jyde, men jeg bruger ikke dialekt i dagligdagen. Jeg taler udmærket vendelbomål, og bruger da også nogle af de ord, som skal oversættes for andre. Som f.eks. når jeg beder nogen om at høek.

[Delfin]

Jeg har boet i flere dele af landet med henholdsvis en midt-jyde og en fynbo som forældre. Til hverdag taler jeg vist bare rigsdansk (hvad det så er), og jeg tror, der er meget få spor af det jyske tilbage, omend min datter driller mig med enkelte ord. Når jeg taler med jyder, har jeg tendens til at slå over ret hurtigt, og det gælder både sønderjysk, omkring trekantområdet og lidt længere nordpå. Det er ikke noget, jeg gør bevidst.


(hvorfor reagerer stavekontrollen på driller?

[Aima]

Jeg bor i Vestjylland og flere af mine venner her, fra byen jeg bor i, taler ret dialektpræget. Jeg er opvokset et kvarters kørsel herfra, og dér talte ingen med udpræget dialekt. Det er ret sjovt så stor forskel der er. Tager jeg 15 minutter længere vestpå, forstår jeg nærmest ikke, hvad de siger.

Jeg er utallige gange blevet spurgt om, hvor jeg er fra, fordi jeg taler anderledes end flertallet herude. Folk kan med det samme høre, jeg ikke er indfødt, og det overrasker dem tit, jeg 'bare' er fra nabobyen.

Jeg har en ven der taler ret dialektfrit med mig, men når han så taler med andre indfødte slår han over i 100% bonderøv. "Wa' har du lauwet i daw?" og den slags. Jeg øver mig sommetider lidt på dialektsprog med ham.

[Rapfisk]

Folk er simpelthen så dårlige til det med dialekter. Jeg bliver ikke sjældent spurgt om, hvor jeg kommer fra, og når jeg siger, at jeg kommer fra Frederiksberg, nægter de at tro på, at jeg nærmest aldrig har boet andre steder. Jeg hører alle mulige gæt, bornholmsk er en genganger, og der har jeg været sammenlagt cirka ni dage i mit liv.

Min far er fra Næstved på Sydsjælland, og den dialekt overtager jeg dele af, når jeg er der. Der taler man med tydeligt stød. Min far har efterhånden aflagt dialekten, men da jeg var barn, sagde han fx o'onsdaj.

[DetSorteCirkus]

Folk er simpelthen så dårlige til det med dialekter. Jeg bliver ikke sjældent spurgt om, hvor jeg kommer fra, og når jeg siger, at jeg kommer fra Frederiksberg, nægter de at tro på, at jeg nærmest aldrig har boet andre steder. Jeg hører alle mulige gæt, bornholmsk er en genganger, og der har jeg været sammenlagt cirka ni dage i mit liv.

Min far er fra Næstved på Sydsjælland, og den dialekt overtager jeg dele af, når jeg er der. Der taler man med tydeligt stød. Min far har efterhånden aflagt dialekten, men da jeg var barn, sagde han fx o'onsdaj.

I mine ører taler du indbegrebet af frederiksbergsk. Du har sådan nogle fine naturligt «lodrette» vokaler (i betydningen ikke-flade).

[paint]

Jeg taler vist københavnsk, som det nu tales i København. Det ville også være mærkeligt andet, når familien har boet her i mange generationer bagud.
I mit pas, står der ganske vist Fødested: Frederiksberg, men det giver vist ikke de store sproglige ændringer.

[Marichen12]

Jeg er vist ret københavnsk at høre på, men jeg tager virkeligt let "imod" nye dialekter Jeg har boet i Roskilde fra jeg var 10 til 18 og jeg havde nærmest kun boet der en uge før jeg blev drillet med hvor "sjællandsk" jeg lød...det var primært noget med at sige "la' nu væ-jer" (Lad nu være...). Hvis jeg er sammen med jyder kommer jeg også til at lyde jysk

[dgd2007]

Fra den mere humoristiske afdeling:

Sydsjællandsk er den eneste dialekt, hvor "kaf" er et enstavelsesord, og "te-e" er tostavelses.
Fynske er den enste, der har et dyr på kun ét bogstav: en "G".

[Rapfisk]

Fra den mere humoristiske afdeling:

Sydsjællandsk er den eneste dialekt, hvor "kaf" er et enstavelsesord, og "te-e" er tostavelses.
Fynske er den enste, der har et dyr på kun ét bogstav: en "G".

Nemlig. Jeg synes, at "te'e" er så fint

[Merle]

Jeg snakker ikke rigtig synnejysk - men æ ka godt hvis æ ska. Der ryger et par sønderjyske ord ind i samtalerne men det er nok det.
Jeg ved ikke om man kan høre jeg er sønderjyde - men jyde kan jeg vist ikke snyde mig fra at være.

[Maoam]

Jeg er vokset op omkring grænsen mellem østfynsk og sydfynsk dialekt og har nordvestfynsk familie, så mit sprog har nok en blanding og jeg tror det minder mest om østfynsk. Jeg kan godt tale med tydelig dialekt, og vi lærte at synge opvåni i folkeskolen, men det er ikke noget, jeg gør til daglig og det føles lidt påtaget.

Efter snart ti år i Jylland synes noget af min familie, jeg snakker jysk, men jeg synes ikke, jeg har gjort noget aktivt for det. Jeg holder bevidst fast i nogle ord fx måfar, og kæresten synes det lyder sjovt, når jeg siger tog. Folk he'r vi' al'iv'el et forstå'et hvis je' snak'ed' om u'bal'bu'et. Hvis jeg flyttede tilbage, ville det fynske nok blive mere tydeligt igen.

Jeg synes lavkøbenhavnsk lyder aggressivt.

[dgd2007]

Det er lidt sjovt. De fleste danskere udtaler jo mange i'er nærmest som et e.
Men der er jo nogle steder, hvor i'erne går skarpt igennem. Jeg hørte lige en kommentator på DR3 udtale "nogensinde" med skarpt i.
Jeg ved ikke, hvor han er fra. En tidligere kollega var fra Esbjerg - han sagde "vidste" med skarp i. Og min far, der oprindeligt er fra Fyn, siger Pernille og persille med skarpt i.