Smiling_Goat skrev:Jeg må vist hellere lige forklare
Jeg mener bestemt heller ikke, at du skal ændre din tilgang til dating, hvis du kan lide den. Jeg kommer bare med en højlydt undren, fordi det i min verden ikke kan gå andet end uheldigt, hvis man dater folk, der allerede på skrift virker uinteressante. Dermed ikke sagt, at man kun må gøre som jeg. Jeg ved bare, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Jeg ved ikke hvorfor du gør, som du gør, derfor spørger jeg dig. Ikke med en løftet pegefinger, ikke fordi jeg tror jeg ved bedre, men fordi jeg godt vil blive klogere på andre fremgangsmåder end min egen.
Det, jeg undrer mig over, er, hvordan et menneske på nogen tænkelig måde skulle kunne være mere interessant i virkeligheden end på skrift. Så er man måske tiltrukket af vedkommende, ja, men hvis man gaber, når man læser hans beskeder, hvordan skulle han så pludselig formå at være sjov i virkeligheden? Det er jo den samme person. Den samme retorik. Det samme tankemønster.
Du siger senere, at du går på date efter date, og det er de færreste der er et match efter et møde.. Kan det måske rent faktisk forklares med, at den umiddelbare følelse, du har før daten, holder stik?
Igen, du skal gøre, som du har lyst til, jeg forsøger bare at udveksle tanker om dating. Du behøver ikke være enig, og jeg er ikke ude på at genere. Det er bare mine tanker
Synes du, jeg er træls (hvilket er helt i orden,) ignorerer du mig bare
Jeg deltager i denne tråd for at udveksle erfaringer, sparre, lukke vand ud af ørerne etc i forhold til mit datingprojekt, og jeg er helt åben for undren, spørgsmål, forslag og spark i røven, og jeg forsøger at bidrage med det samme, men altid med en kærlig tone, fordi emnet for mig selv (og andre i tråden fornemmer jeg) er ret følsomt.
Jeg forsøger at være åben over for input i forhold til egne uhensigtsmæssige handlingsmønstre, som andre i tråden måske spotter, og det er da muligt, at jeg kan være lidt mere selektiv også i forhold til dem, jeg mødes med. Men som andre har skrevet (i relation til speeddating) ønsker jeg ikke at vælge nogen fra pga en teknikalitet.
Jeg opfattede dog ikke dit indlæg som en nysgerrig undren, men snarere som lidt dømmende (på baggrund af et meget kort indlæg, der primært omhandlede noget andet), og jeg oplever, at du ikke helt læser det, jeg skriver. Det irriterer mig lidt. Jeg ved ikke, om du måske kommer til at putte mig i en lidt for fordefineret kasse?
Hvis jeg virkelig havde skrevet, at jeg ville mødes med en, jeg fandt uinteressant, så forstår jeg godt, at du undrer dig. Det har jeg bare ikke skrevet, og det kunne jeg heller ikke drømme om. Jeg synes ikke 40-årig mand, der siger han har humor, er uinteressant. Men jeg ved heller ikke, hvor interessant han er. Det finder jeg ud af, når jeg møder ham.
Som jeg har skrevet, har jeg selv oplevet både at have markant dårligere og markant bedre kemi med mænd i virkeligheden frem for på skrift. Det forstår jeg ikke, at du stiller spørgsmålstegn ved? Det kan godt være, at det er sært, men sådan fungerer jeg altså. Jeg ved sgu da heller ikke, hvor sjov jeg er i min Tinder-smalltalk, men jeg fungerer fint på det felt i virkeligheden.
Derfor giver det heller ikke mening for mig at konkludere, at min oprindelige følelse før en date nødvendigvis skulle holde stik? Det gør den nogen gange, andre gange gør den ikke. Ham jeg datede i foråret og som jeg blev ret glad for, mødtes jeg med en fredag aften, hvor jeg var dødtræt og uoplagt, og jeg brød op efter 1,5 time. Efterfølgende var jeg sådan so-so, og tog ikke selv initiativ til mere. Det gjorde han så, og vi kom afsted på 2. date, der var en kæmpe succes. Jeg var ikke vildt interesseret efter den første date - men heller ikke helt uinteresseret. Faktisk havde jeg i samme weekend en anden date, som jeg havde vildt store forhåbninger til, men som floppede fuldstændigt.
Og sådan er min verden nok - meget lidt sort/hvid. Jeg er generelt ikke særlig kompromisløs og er det heller ikke i forhold til dating.
Jeg takker i øvrigt for, at jeg både må være uenig og undlade at svare (omend kun hvis jeg synes, du er træls?). Jeg går dog ud fra, at det ikke er ment så nedladende, som jeg umiddelbart opfatter det?