At fortælle eller ikke fortælle om abort

[Animi]

Et hypotetisk dilemma jeg kom til at tænke på

Bør man fortælle manden det, hvis man er gravid men vil have en abort? Her taler vi ikke om når man er i et forhold med ham, men hvis man er blevet gravid med en man ikke er sammen med mere, og evt ikke skal tale med eller se igen.

Kvinder: Ville I/synes I man bør fortælle manden det?
Mænd: Ville I gerne have det at vide?

[Sangius]

Jeg er kvinde:
Hvis man er fast besluttet, så kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være nødvendigt at fortælle det til manden. Hvis man er bare det mindste i tvivl, så synes jeg, man skal snakke med manden. Det kunne jo være, at han havde en rigtig, rigtig god grund til enten at beholde eller abortere - og hvis der er en lille chance for at man kunne finde på at beholde, så synes jeg, at det er vigtigt at manden også får lov at give sit besyv med.

[Torn]

Jeg synes, at man som kvinde *bør fortælle faderen/manden om graviditeten uanset om man kender manden godt eller ej, om kvinden beholder barnet eller ej. Naturligvis undtaget ekstreme tilfælde, fx voldtægt.

*men jeg synes også, at det er et vildt individuelt spørgsmål, hvor et 'bør' skal ses som svaret i en sort/hvid verden.

[LadyFox]

Som udgangspunkt så ja, så synes jeg det er det rigtige at sige det. Man er trods alt to om at have sex, og to om at gøre gravid, og jeg tænker det ikke nødvendigvis er helt uden betydning for manden at vide.

[dgd2007]

[...]
Kvinder: Ville I/synes I man bør fortælle manden det?
Mænd: Ville I gerne have det at vide?

Altså forudsat, man alligevel ikke skal ses eller være sammen mere, så:
Til det første: nej
Til det andet: ja

[Akehurst2]

Hvis manden på et senere tidspunkt får svært ved at få børn kan det have betydning for ham at vide, at han på et tidspunkt har kunnet gøre en kvinde gravid. Af den grund synes jeg, man bør sige det til ham.

(Har han allerede børn er det selvfølgelig ikke nødvendigt at sige det af den grund.)

[Fru Sunshine]

Jeg tror ikke, jeg ville sige noget.

[Flora]

Hvis man er helt sikker på at man vil have en abort, så kan jeg ikke se pointen i at fortælle det. Hvis nu manden faktisk er imod abort og gerne ville have haft barnet, så kan han gå at have det elendigt over det og hvis han er enig i at der skal foretages en abort, hvilken forskel har det så gjort at han vidste det?

[Aima]

Jeg har ingen faste principper, hvad det angår, det ville 100% afhænge af mit forhold til manden og en vurdering af hele situationen.

Jeg har prøvet at frygte, jeg var gravid med en mand, jeg havde et løst, men længere, forhold til. Forholdet blev aldrig til mere, fordi vi fra starten vidste, vi ikke ville det samme. Han skulle ud at rejse i længere tid, men vi sås i et halvt års tid op til og havde et kærestelignende forhold. Lige, som i en uges tid, inden han skulle rejse, fik jeg stærk mistanke om, jeg var blevet gravid. Jeg gik i nogle dage og turde nærmest ikke tage en test, fordi jeg nærmest havde fået mig selv overbevist. Da jeg fik afklaring om at det ikke var tilfældet, fortalte jeg ham om min frygt og om, hvor bekymret jeg havde været. Han spurgte mig, hvad jeg ville have gjort, og da jeg svarede at jeg ville have fået en abort (uden at involvere ham), blev han simpelthen rasende på mig. Han syntes nærmest det var moralsk forkasteligt at jeg overhovedet kunne overveje det uden at få afklaret, om han var cool med abort. Jeg forstod det slet ikke, han ville befinde sig på den anden side af jorden, og jeg havde uanset valgt at jeg ikke ville have et barn, men han mente bare ikke, det kun var op til mig at bestemme.

Før hans reaktion, troede jeg nærmest at mit hypotetiske valg om ikke at 'belemre' ham, var at gøre ham en tjeneste, men han så åbenbart helt anderledes på det. Det overraskede mig meget.

Skulle det ske, at jeg blev gravid med en mand der ikke var min kæreste, og skulle have foretaget en abort, ville jeg kun involvere ham, hvis det på nogen måde gjorde noget for mig. Hvis jeg vurderede at han kunne være en støtte igennem processen, og jeg ellers antog, han accepterede mit valg og kunne være nogenlunde afslappet med det, ville jeg nok fortælle det. Hvis jeg frygtede, han ville være uenig eller blive sentimental omkring det, ville jeg ikke sige noget, og det ville jeg i øvrigt heller ikke af hensyn til ham ellers, altså at han evner at gøre en kvinde gravid, ser jeg ikke som min moralske pligt at informere ham om.

[Ado]

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville sige noget.

[Viskelæder]

Jeg tror ikke selv, jeg ville sige noget.

[icelady]

Jeg ville holde mund.

[JoyNips]

Det ville totalt komme an på situationen. Skulle jeg aldrig nogensinde se ham igen ville jeg nok ikke sige det.

[Grissebassen]

I tilfælde af et random one night stand, ville jeg nok ikke mene, at det er et must at fortælle det. Altså, det skal ikke være en quest i sig selv at opstøve manden, bare for at fortælle ham, at man har fået en abort. Jeg har haft to one night stands i mit liv (tror jeg ), og jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle få fat i nogle af dem bagefter uden anden info end et fornavn. Hvis man skulle blive gravid som følge af sådan et tilfælde, vil jeg mene man er fritaget for at sætte en større eftersøgning i gang efter Jens-Peter, som man mødte på bar X fredag d. 15/7, som bor på Østerbro og er ingeniør i en større virksomhed, man har glemt navnet på, og som man tilbragte aftenen at drikke gin og tonic med og tale om postmoderne litteratur. Eller Karl-Åge fra Tinder, som man hookede up med på den lokale bodega og tog med hjem, og som vist nok nævnte han arbejder på en café inde i byen, og som man ikke hørte fra siden, og som man glemte alt om og slettede sin Tinderprofil, og nu, en måned senere hvor man har fundet ud af at man er gravid, gerne vil i kontakt med for at fortælle, at man skal have foretaget en abort næste onsdag.
I sådanne tilfælde vil jeg mene, at selvom man er to om sex og derfor har et fælles ansvar for de mulige konsekvenser der kan medfølge, så må manden også selv, såfremt han er interesseret i at høre om eventuelle aborter (eller kønssygdomme eller børn, men det er en anden diskussion), sørge for at gøre sig kontaktbar efterfølgende af personer, han har valgt at sprede sin sæd hos.

I tilfælde hvor man kender hinanden (og har haft samtykkende sex), mener jeg, at det vil være bedst at fortælle det. Både af de åbenlyse etiske årsager, men også hvis det er en, man skal se i øjnene efterfølgende. Selvom man ikke har kontakt mere, synes jeg stadig man skylder hinanden at fortælle om en så alvorlig ting som en abort, hvis man har været involveret med hinanden på den ene eller anden måde.

[didas]

I den pågældende situation, ville jeg ikke sige noget til manden.