Singletråden

[Zombie]

Norske mænd er simpelthen for lækre når de snakker. Altså, de skal virkelig være grimme, før man (jeg) ikke har lyst til at knulla.

Puffi, jeg har det sådan lidt:

Jo, på sigt vil jeg gerne have en kæreste (ikke nu - jeg er meget nyligt single og skal lige "rettes ud" efter sidste forhold). Men hvad i alverden skal afholde mig fra at have det sjovt og dejligt, indtil jeg finder ham?

Jeg knulla jo selv med en fyr, hvor det ikke kun er sex, men der også er nogle lidt mærkelige følelser inde over osv. (min ven). Vi skal ikke være kærester og ved ikke, om vi skal være det i fremtiden. Og jeg ved jo af gode grunde ikke, om jeg bliver kæreste med en anden på sigt.

Men jeg kan for min død ikke se, hvorfor jeg ikke bare skal nyde selskabet (m/u sex) indtil jeg finder ud af det hele?


Min gode veninde beskrev det sådan her: "Zombie, hvis der var et dessertbord og de andre kvinder stod, og nippede lidt til den kage de havde udvalgt sig - så ville du være hende, der stod med fyldte hamster-kinder og proppede et stykke af hvert eneste kage i fjæset, mens du stoppede muffins i din håndtaske og frugt i en pose du lavede af en serviet".

- Og til det kan jeg kun svare: "Ja. Men hvem tror du kommer mest mæt hjem fra dén fest, mig eller dem?"

[MOGA]

Jeg er gået i datingkoma.

Tinder dur ikke, fordi jeg er på ferie, dating.dk er bare de samme mænd igen og igen, så nu har jeg meldt mig til noget speeddating. Så må jeg se, om jeg tør! Dog er det først til september, for at ramme en dag hvor jeg kunne, og hvor det var den rigtige aldersgruppe.

[Puffi]

Norske mænd er simpelthen for lækre når de snakker. Altså, de skal virkelig være grimme, før man (jeg) ikke har lyst til at knulla.

Puffi, jeg har det sådan lidt:

Jo, på sigt vil jeg gerne have en kæreste (ikke nu - jeg er meget nyligt single og skal lige "rettes ud" efter sidste forhold). Men hvad i alverden skal afholde mig fra at have det sjovt og dejligt, indtil jeg finder ham?

Jeg knulla jo selv med en fyr, hvor det ikke kun er sex, men der også er nogle lidt mærkelige følelser inde over osv. (min ven). Vi skal ikke være kærester og ved ikke, om vi skal være det i fremtiden. Og jeg ved jo af gode grunde ikke, om jeg bliver kæreste med en anden på sigt.

Men jeg kan for min død ikke se, hvorfor jeg ikke bare skal nyde selskabet (m/u sex) indtil jeg finder ud af det hele?


Min gode veninde beskrev det sådan her: "Zombie, hvis der var et dessertbord og de andre kvinder stod, og nippede lidt til den kage de havde udvalgt sig - så ville du være hende, der stod med fyldte hamster-kinder og proppede et stykke af hvert eneste kage i fjæset, mens du stoppede muffins i din håndtaske og frugt i en pose du lavede af en serviet".

- Og til det kan jeg kun svare: "Ja. Men hvem tror du kommer mest mæt hjem fra dén fest, mig eller dem?"

Haha og juhu!

Det er netop det, jeg er kommet frem til! Der er ingen andre mænd i farvandet, daten i fredags var en ka-ta-strofe og hvorfor egentlig ikke bare nyde hvis der er en pæn, ung mand, der faktisk måske kunne synes, bare i et stykke tid, at jeg er ret herlig?

[Wunder8]

Tak for jeres søde grønne kort for det sidste indlæg Jeg ville ønske, det hele gik bedre nu oven på min lukning af ham, jeg har set det sidste par måneder. Men vores beskedseance endte med at strække sig indtil i dag med ham, der er ærgerlig over, at vi ikke kan være venner/holde kontakten og mig, der afviser. Jeg har prøvet igen og igen at forklare, at jeg jo netop stopper det, fordi jeg ikke kan se udvikle sig - det er jo netop ikke, fordi jeg ikke har lyst til at se ham. Det virkede som om, han følte sig ret dumpet af mig, selvom jeg egentlig ikke opfatter det sådan. Det hele endte med, at han skrev, at jeg altid var velkommen til at skrive til ham - wtf

Ligenu er jeg bare pissetræt af det hele og føler, verden modarbejder mig. Ville have en bestemt is i Netto - den var selvfølgelig udsolgt. "Fint, så er det nu, jeg har wildcard til at ryge af mine nødcigaretter", tænkte jeg optimistisk, hvorefter det gik op for mig, at jeg har givet dem til min veninde

[Planten]

Og altså ja, de norske turister, jeg snakker med på arbejde, kan jeg fint forstå - og så var det, han sagde, at han boede i Nordnorge og at de var sværere at forstå. Jeg ved ingenting, på skrift går det fint.

Men Lillehammer ligger altså ikke i nord. Det ligger mere sydligt i midtnorge

Så du indlægget ovenfor, Plante?

Og jo jo, dig og mig i Norge med (ung!) mand - der måske er rødhåret, men har lysebrunt skæg Og hans kone

Det med Måløy? Det har jeg slået op til at ligge på Vestlandet. Deres dialekt kan godt være svære. Men mon ikke han snakker fordansket norsk?
Og jeg vil altså være anstandsdame med brillerne ude på næsetippen

[Puffi]

Og altså ja, de norske turister, jeg snakker med på arbejde, kan jeg fint forstå - og så var det, han sagde, at han boede i Nordnorge og at de var sværere at forstå. Jeg ved ingenting, på skrift går det fint.

Men Lillehammer ligger altså ikke i nord. Det ligger mere sydligt i midtnorge

Så du indlægget ovenfor, Plante?

Og jo jo, dig og mig i Norge med (ung!) mand - der måske er rødhåret, men har lysebrunt skæg Og hans kone

Det med Måløy? Det har jeg slået op til at ligge på Vestlandet. Deres dialekt kan godt være svære. Men mon ikke han snakker fordansket norsk?
Og jeg vil altså være anstandsdame med brillerne ude på næsetippen

Og en stram knold?

Sorry, jeg kunne ikke lade være




Jamen, jeg ved det ikke, altså, han må jo kommunikere med andre danskere, så hvor svært kan det være? Det er mig, der oversætter når min kollega står med en nordmand eller en svensker og ser sådan her ud

[Planten]

Og altså ja, de norske turister, jeg snakker med på arbejde, kan jeg fint forstå - og så var det, han sagde, at han boede i Nordnorge og at de var sværere at forstå. Jeg ved ingenting, på skrift går det fint.

Men Lillehammer ligger altså ikke i nord. Det ligger mere sydligt i midtnorge

Så du indlægget ovenfor, Plante?

Og jo jo, dig og mig i Norge med (ung!) mand - der måske er rødhåret, men har lysebrunt skæg Og hans kone

Det med Måløy? Det har jeg slået op til at ligge på Vestlandet. Deres dialekt kan godt være svære. Men mon ikke han snakker fordansket norsk?
Og jeg vil altså være anstandsdame med brillerne ude på næsetippen

Og en stram knold?

Sorry, jeg kunne ikke lade være




Jamen, jeg ved det ikke, altså, han må jo kommunikere med andre danskere, så hvor svært kan det være? Det er mig, der oversætter når min kollega står med en nordmand eller en svensker og ser sådan her ud

Åh ja, og spanskrør

Det skal nok gå

[Zombie]

Norske mænd er simpelthen for lækre når de snakker. Altså, de skal virkelig være grimme, før man (jeg) ikke har lyst til at knulla.

Puffi, jeg har det sådan lidt:

Jo, på sigt vil jeg gerne have en kæreste (ikke nu - jeg er meget nyligt single og skal lige "rettes ud" efter sidste forhold). Men hvad i alverden skal afholde mig fra at have det sjovt og dejligt, indtil jeg finder ham?

Jeg knulla jo selv med en fyr, hvor det ikke kun er sex, men der også er nogle lidt mærkelige følelser inde over osv. (min ven). Vi skal ikke være kærester og ved ikke, om vi skal være det i fremtiden. Og jeg ved jo af gode grunde ikke, om jeg bliver kæreste med en anden på sigt.

Men jeg kan for min død ikke se, hvorfor jeg ikke bare skal nyde selskabet (m/u sex) indtil jeg finder ud af det hele?


Min gode veninde beskrev det sådan her: "Zombie, hvis der var et dessertbord og de andre kvinder stod, og nippede lidt til den kage de havde udvalgt sig - så ville du være hende, der stod med fyldte hamster-kinder og proppede et stykke af hvert eneste kage i fjæset, mens du stoppede muffins i din håndtaske og frugt i en pose du lavede af en serviet".

- Og til det kan jeg kun svare: "Ja. Men hvem tror du kommer mest mæt hjem fra dén fest, mig eller dem?"

Haha og juhu!

Det er netop det, jeg er kommet frem til! Der er ingen andre mænd i farvandet, daten i fredags var en ka-ta-strofe og hvorfor egentlig ikke bare nyde hvis der er en pæn, ung mand, der faktisk måske kunne synes, bare i et stykke tid, at jeg er ret herlig?

Præcis!

Jeg har opdaget, at udover oplevelsen i sig selv kan være ret god så er der også flere praktiske "bivirkninger":

- Man får en lækker "glød", hvis man får god sex

- Man bliver mindre needy. Man har ikke "brug for" opmærksomhed fra sine dates, fordi man får opfyldt sine behov et andet sted. Så man er mere chill, også/især på et ubevidst plan, og det påvirker ens "aura"/hvordan man opfattes af andre

- Hvis en date går skod, er det nemmere at ryste af sig, fordi man kan få opfyldt overskud og godt selskab et trygt sted

- Det er rart for selvtilliden, hvorend overfladisk det måtte være, at nogen synes man er hot og nice som menneske. Så betyder det altså mindre, hvis man får en afvisning.


Det eneste man skal huske, er at være ærlig over for ham man knalder på denne måde, at det er et midlertidigt arrangement. At man leder efter en monogam kæreste, så der er uanset hvad en udløbsdag på "forholdet".

Og så skal man selvfølgelig undgå at blive forelsket i manden - og have balls til at afslutte det, hvis man kan mærke at hjertet trækker i den retning. Lidt dagdrømmeri er fint nok, men får man noget som helst mere end det letteste crush - så skal man bare gå. Farveller og tak for knulla. (Og det skal manden jo vide, at sådan har man tænkt sig at gøre. Ellers er det ikke fair.)

[Fru Sunshine]

Og altså ja, de norske turister, jeg snakker med på arbejde, kan jeg fint forstå - og så var det, han sagde, at han boede i Nordnorge og at de var sværere at forstå. Jeg ved ingenting, på skrift går det fint.

Men Lillehammer ligger altså ikke i nord. Det ligger mere sydligt i midtnorge

Så du indlægget ovenfor, Plante?

Og jo jo, dig og mig i Norge med (ung!) mand - der måske er rødhåret, men har lysebrunt skæg Og hans kone

Det med Måløy? Det har jeg slået op til at ligge på Vestlandet. Deres dialekt kan godt være svære. Men mon ikke han snakker fordansket norsk?
Og jeg vil altså være anstandsdame med brillerne ude på næsetippen

Og en stram knold?

Sorry, jeg kunne ikke lade være




Jamen, jeg ved det ikke, altså, han må jo kommunikere med andre danskere, så hvor svært kan det være? Det er mig, der oversætter når min kollega står med en nordmand eller en svensker og ser sådan her ud

Lillehammer ligger på Østlandet. Det er noget nemmere at forstå end Vestlandsdialekterne.
Siger min mand.

[Puffi]

Præcis!

Jeg har opdaget, at udover oplevelsen i sig selv kan være ret god så er der også flere praktiske "bivirkninger":

- Man får en lækker "glød", hvis man får god sex

- Man bliver mindre needy. Man har ikke "brug for" opmærksomhed fra sine dates, fordi man får opfyldt sine behov et andet sted. Så man er mere chill, også/især på et ubevidst plan, og det påvirker ens "aura"/hvordan man opfattes af andre

- Hvis en date går skod, er det nemmere at ryste af sig, fordi man kan få opfyldt overskud og godt selskab et trygt sted

- Det er rart for selvtilliden, hvorend overfladisk det måtte være, at nogen synes man er hot og nice som menneske. Så betyder det altså mindre, hvis man får en afvisning.


Det eneste man skal huske, er at være ærlig over for ham man knalder på denne måde, at det er et midlertidigt arrangement. At man leder efter en monogam kæreste, så der er uanset hvad en udløbsdag på "forholdet".

Og så skal man selvfølgelig undgå at blive forelsket i manden - og have balls til at afslutte det, hvis man kan mærke at hjertet trækker i den retning. Lidt dagdrømmeri er fint nok, men får man noget som helst mere end det letteste crush - så skal man bare gå. Farveller og tak for knulla. (Og det skal manden jo vide, at sådan har man tænkt sig at gøre. Ellers er det ikke fair.)

Jamen, det er jo udelukkende gode ting, det der

Jeg tror og håber på, at jeg har arbejdet nok med mig selv til at jeg nu er stærk nok til at kunne lytte til mine egne behov osv. Det kunne jeg ikke for, ja, bare lidt over et år siden.

Jeg har meldt ud for ham, at det eneste, jeg kan finde ud af er, at være ærlig og åben og jeg er sikker på, at han har det på samme måde.

Men nu er det jo bare en kop kaffe i dag, jeg vil ikke knalde med ham i dag - hvis jeg på nogen måde (og det er jo meget hypotetisk, det her, jeg har jo aldrig mødt manden) skal indgå i en eller anden form for forhold med ham, har jeg brug for at få det hele snakket igennem INDEN. En ting er at knalde én kun for at knalde, men at knalde en gift mand - gad vide om jeg overhovedet kan det? Og jo jo, jeg har været den anden kvinde for ca 10 år siden, men det var da med en forventning om at manden dengang ville gå fra sin kæreste. Det gjorde han så også, bare alt for sent og der var jeg videre.

Indtil videre sidder jeg bare her med min morgenkaffe (har fri i dag) og har lidt sommerfugle i maven. Skal snart i bad så jeg har tid til at stresse rundt og have tøjkrise

[Code71]

Hmmm... Har talt med flirt om en del af de udfordringer, der var med ikke-eks.

Han lader til at mene, det udspringer af, at manden ikke er vant til højtuddannede, selvstændige kvinder. Og at vi generelt er lidt mere krævende i forhold til kommunikation, opmærksomhed og opvartning end øvrige kvinder.

Det passer meget godt med ikke-eks egne udtalelser i begyndelsen af forholdet, hvor han fandt det svært at finde ud af, hvad hans rolle var, når jeg ikke havde brug for en til "mandeting", tjene penge eller noget som helst. Og senere hen, da han mente, at ting, jeg anser for standard, var ham, der virkelig prøvede at vise, vi var kærester og leve op til mine forventninger (madlavning, hente ting til mig, gøre det pænt og hyggeligt for mig).

Men altså... Hænger det vitterligt sammen med uddannelsesniveau? Er pædagoger, sygeplejersker, kontoruddannede m.m. vitterligt mere omsorgsfulde, opvartende og "på" end sådan nogle som mig, der virkeligt mener, manden må komme ind i kampen.

Flirt mener, at "de andre" (og I er jo nogle af disse skønne kvinder her ) mere pusler om deres nye mand og forsøger at gøre et godt indtryk - hvor "sådan nogle som mig" mener, det da immervæk må være mandens opgave, hvis han vil have respekt nok til at bevare min interesse.

Jeg kan egentlig umiddelbart godt genkende det fra min omgangskreds - men det kan jo være et tilfælde, at jeg bare tiltrækkes af disse søde og empatiske, puslende kvinder, når det også er det, jeg vil have i en mand

Jeg tror ikke på at du som sådan kan sætte folk i kasser efter uddannelse. Man kan godt være et godt menneske og være akademiker. Men også et skidt menneske. Præcis som den u-udannede kan

Dog er jeg overbevist om at du til en vis grad har ret. Jeg synes selv jeg har gjort mig den erfaring at akademikere er sværere at leve sammen med/være sammen med end piger/kvinder som har knap så høj en uddannelse.

Personligt aner jeg ikke hvorfor det er sådan. Men det er bare som om at der stilles markant højere krav til mod(med)parten i stedet for bare at leve i nuet

Men det står for helt egen regning. Jeg har også været sammen med en akademiker som var utrolig sød og dejlig at være sammen med

[Code71]

Hov hov, du Det var ikke sådan, så den ene eller anden var et godt eller et skidt menneske. Eller at sådan nogle som mig hverken er søde eller dejlige. Der synes jeg altså, du er lidt grov

Jeg forsøgte at holde mig mere til det, der står med fed. Og jeg må da virkeligt indrømme, at jeg HAR høje krav til en partner. Det undrer mig faktisk mere, hvis folk ikke har det

Haha det var ikke sådan ment. Giv mig lige en chance, jeg er lige kommet hjem fra ferie

Arj det er jo bare det jeg mener. At der er en tendens til at stille højere krav. Thats all

[Code71]

Hov hov, du Det var ikke sådan, så den ene eller anden var et godt eller et skidt menneske. Eller at sådan nogle som mig hverken er søde eller dejlige. Der synes jeg altså, du er lidt grov

Jeg forsøgte at holde mig mere til det, der står med fed. Og jeg må da virkeligt indrømme, at jeg HAR høje krav til en partner. Det undrer mig faktisk mere, hvis folk ikke har det

Haha det var ikke sådan ment. Giv mig lige en chance, jeg er lige kommet hjem fra ferie

Arj det er jo bare det jeg mener. At der er en tendens til at stille højere krav. Thats all

Diskussionslysten og villig til at misforstå, hvad der misforstås kan... Kan skrives på min personlige liste

Jep

[Wunder8]

Hmmm... Har talt med flirt om en del af de udfordringer, der var med ikke-eks.

Han lader til at mene, det udspringer af, at manden ikke er vant til højtuddannede, selvstændige kvinder. Og at vi generelt er lidt mere krævende i forhold til kommunikation, opmærksomhed og opvartning end øvrige kvinder.

Det passer meget godt med ikke-eks egne udtalelser i begyndelsen af forholdet, hvor han fandt det svært at finde ud af, hvad hans rolle var, når jeg ikke havde brug for en til "mandeting", tjene penge eller noget som helst. Og senere hen, da han mente, at ting, jeg anser for standard, var ham, der virkelig prøvede at vise, vi var kærester og leve op til mine forventninger (madlavning, hente ting til mig, gøre det pænt og hyggeligt for mig).

Men altså... Hænger det vitterligt sammen med uddannelsesniveau? Er pædagoger, sygeplejersker, kontoruddannede m.m. vitterligt mere omsorgsfulde, opvartende og "på" end sådan nogle som mig, der virkeligt mener, manden må komme ind i kampen.

Flirt mener, at "de andre" (og I er jo nogle af disse skønne kvinder her ) mere pusler om deres nye mand og forsøger at gøre et godt indtryk - hvor "sådan nogle som mig" mener, det da immervæk må være mandens opgave, hvis han vil have respekt nok til at bevare min interesse.

Jeg kan egentlig umiddelbart godt genkende det fra min omgangskreds - men det kan jo være et tilfælde, at jeg bare tiltrækkes af disse søde og empatiske, puslende kvinder, når det også er det, jeg vil have i en mand

Jeg tror ikke, man kan skære alle akademikere over én kam på den måde, men jeg kan da godt genkende nogle ting fra min egen omgangskreds, hvor alle har lange universitetsuddannelser. Min oplevelse er i hvert fald, at mange af mine veninder stiller (i min optik) meget høje krav til en kæreste/date i forhold til, hvor meget opmærksomhed og initiativ han skal vise, og hvor meget han skal bekræfte, at han "vil" dem. Det handler om sådan noget som at arrangere gode dates, gøre ting for dem (fx hente og lave mad) og initiere en masse kontakt i datingfasen. Personligt får jeg hurtigt pres over den adfærd, selvom jeg objektivt godt kan se, at det er skønt med en mand, der gør en masse ting for én. Jeg føler mig bare ikke komfortabel ved at blive vartet op, medmindre det er en kæreste, jeg kender godt.

[Lys]

Jeg er akademiker og skal ikke kunne sige, hvor let jeg er at leve sammen med

Men jeg søger ikke en mand, der skal varte mig op eller agere kunstigt i en datingperiode - selvfølgelig vil jeg gerne på en god date og vil elske, at han laver mad til mig. Men kun hvis det falder ham naturligt. Jeg vil i øvrigt også meget gerne varte op - og finder det megaanstrengende, hvis manden bliver milimeterdemokrat og vil betale tilbage, hvis jeg (som kvinde) betaler biografbilletterne.

Til gengæld søger jeg en mand, der er indstillet på at dele huslige sysler, barsler og ansvar for fælles liv og levned sådan nogenlunde lige (uden at det skal være milimeterdemokrati). Jeg gider ikke være familiens projektleder, men vil have en mand, der naturligt påtager sig ansvar på hjemmefronten (også uden at få det tildelt). Det er måske høje krav, men jeg ved ikke, om det gør mig besværlig(ere) at leve sammen med end så mange andre.