Faktisk er det nok min chef og ikke selve uheldet, der har påvirket mig negativt. Jeg skar mig ret kraftigt på et mandolinjern på arbejde i går. Det var et uheld, var ikke engang nået helt ned til enden af den peberfrugt, jeg skar ud, den smuttede for mig og fingeren fik et stykke hakket af (dog stort set "kun" hud lige på blommen af tommelfingeren). Det var dumt, det ved jeg godt, men et uheld. Mine kollegaer bandt fingeren ind, men det blev jo bare ved med at bløde. Chefen kom ned og jeg fortalte det og viste min indbundne finger med en gummihandske udenpå. Hun skældte mig ud
Ikke noget med at spørge om jeg var okay eller hvor galt, det var gået, bare skældud over at man ikke skal bruge et mandolinjern, hvis man ikke har styr på det og styr på at stoppe inden man er helt nede - og selvfølgelig skal man ikke det, men det var jo sådan set ikke derfor, jeg var kommet til skade, det var et fucking uheld.
Jeg ringede til vagtlæge, da jeg havde fri. Kunne ikke bare smutte fra min kollega, så hun skulle stå med hele butikken selv. Kom på skadeklinik og fik den bundet ind og blev anbefalet af sygeplejersken ikke at tage på arbejde dagen efter fordi hun kunne se på min tshirt, hvor butiksnavnet står, at jeg arbejder med fødevarer.
Men jeg tør ikke melde mig syg - hvor fucked er det lige?
Jeg sidder med tårer i øjnene nu over at skulle møde op til chefens vrede. Der er noget helt galt i det her.
Så jeg sidder her med en forbinding om hele tommeltotten, der oveni stadig dunker og gør ondt. Min overarm gør også ondt fordi jeg fik en stivkrampevaccination for en sikkerheds skyld. Jeg skal på en eller anden måde have en handske eller noget andet over min hånd, så jeg ikke står med, faktisk, åbent sår og rører ved kundernes mad. For ikke at nævne alle de ting, jeg ikke kan fordi man bruger tommelfingeren til ret mange ting. Oveni det har jeg ikke makeup på, fordi jeg ikke kunne tage mascara på. Mit hår er samlet i en skod-hestehale fordi jeg ikke kunne lave den bedre. Hvordan jeg får bundet mine sko og mit forklæde, ved jeg ikke.
Det bliver en lortedag